DMI får ny supercomputer

Neckar-floden i Sydtyskland i juli. Byen slap heldigvis relativt nødigt fra oversvømmelserne. Illustration: Bigstock

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) kan fra 2023 få gavn af en ny supercomputer, der skal stå på Island. Det sker i et samarbejde mellem fire landes respektive meteorologiske institutter: Island, Irland, Holland og Danmark. Den ekstra regnekraft skal resultere i tidligere og mere præcise prognoser samt en overordnet bedre forståelse af klimaet.

Maskineriet, der leveres af HPE Cray Supercomputers, forventes at blive sat i drift i 2023. Placeringen på Island skyldes, at det kølige klima kan gavne i nedkølingen af maskinen. Den kommer til at blive drevet af lokal vandkraft og geotermisk energi.

Det skriver DMI i en pressemeddelelse.

Kværner utrolige mængder data fra vidt forskellige kilder

Når et meteorologisk institut, hvad enten det er i Japan eller Danmark, skal give den daglige vejrprognose, baserer det det på data indhentet fra vidt forskellige steder – vejrstationer, satellitter, skibe og fly er alle eksempler. Den nye supercomputer kommer til at håndtere mere end ti millioner af sådanne vejrobservationer hvert døgn.

Et andet eksempel er, at DMI for et par år siden brugte 60 millioner trykmålinger fra smartphones, der skulle forbedre vejrudsigten. Sådanne crowdsourcede sensordata, der også kan komme fra biler og mobilmaster, kan blive en del af fremtidens prognoser

Men hvis adgangen til den data stopper, kan det resultere i ringere prognoser. Det sås blandt andet sidste år under corona-pandemiens højdepunkt, hvor det reducerede antal fly i luftrummet havde konsekvens for kvaliteten af DMI’s prognoser.

Uanset hvor meteorologerne får dataene fra, bliver de sammenfattet i vejrmodeller, der bruges til at forudsige, om du skal have regnjakken på eller ej.

Skal gøre det muligt at evakuere ved naturkatastrofer

I sommer blev det sydlige Tyskland og Belgien ramt af voldsomme oversvømmelser, der førte til dødsfald, tusindvis af ødelagte huse og store skader på infrastrukturen.

Havde man haft en hurtigere og mere præcis vejrudsigt, ville man have kunnet nå at forberede sig på de voldsomme vejrforhold – og det er netop det, de fire lande håber på at kunne opnå med den nye supercomputer.

»Klimaforandringerne sætter dybere og dybere spor i vores liv og samfund, og i fremtiden venter både mere ekstremt vejr og vejrskift. Der vil den information, vi kan give borgerne, være endnu mere vigtig,« siger Marianne Thyrring, direktør for DMI, til DR.

Og det kommer ikke til at blive mindre aktuelt i fremtiden. En del klimaforskere var endda overraskede over de store skader, der i sommer ramte vores nabo mod syd, og mente, at det ikke burde kunne ske. Samtidig tyder alt på, at der kommer til at indtræffe flere voldsomme naturkatastrofer i fremtiden.

4000 trillioner udregninger pr. sekund

DMI skriver i deres pressemeddelelse, at supercomputeren kommer til at lave 4.000 trillioner udregninger pr. sekund.

Maskinen har en forventet levetid på fem år. Det vil sige, den kommer til at være aktiv fra 2023 til 2028. Herefter skal der indkøbes en ny supercomputer, hvor samarbejdet kommer til at forøges med seks yderligere lande: Norge, Finland, Sverige, Estland, Letland og Litauen.

DMI’s andel i computeren er på 48,3 millioner kroner, der dækker indkøb, installation og drift.

Emner : Prognose
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

DMI skriver ganske rigtigt 4.000 trillioner, men skriver også, at det er det samme som 4 fulgt af 15 nuller. Det er det ikke - når vi altså taler dansk.

  • 4
  • 0

Et andet eksempel er, at DMI for et par år siden brugte 60 millioner trykmålinger fra smartphones, der skulle forbedre vejrudsigten

Giver dette virkeligt mere præcise vejrudsigter? Eller, er det bare en ny måde, at tilføre tilfældigeheder til vejret?

Kan vejrudsigterne gøres bedre, ved at tilføje tilpas støj?

  • 0
  • 8
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten