DMI: Danske somre bliver fyldt med tørke og voldsom nedbør

Illustration: Martin Moneaux

De danske somre bliver ikke blot varmere som følge af global opvarmning. Tørke og nedbør bliver også helt anderledes end danskerne – og ikke mindst landbruget – kender det.

I den nyeste version af DMI’s klimaatlas fokuserer meteorologerne nemlig på, hvordan nedbøren kommer til at se ud i fremtiden. Og her springer somrene i øjnene, påpeger DMI i en pressemeddelelse.

Læs også: Nyt klimaatlas viser, hvor vandet vil komme fra: Nu skal kommunerne finde en vej frem

»Hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter som hidtil, går vi mod markant vådere vintre og forår, lidt vådere efterår – og en sommer, hvor den samlede mængde nedbør i gennemsnit forbliver nogenlunde uændret. Som noget nyt kan vi nu gå et spadestik dybere og give et bud på, hvordan nedbøren fordeler sig inden for sæsonerne. Og her er det især sommeren, som springer i øjnene,« klimaforsker på DMI Rasmus Anker Pedersen ifølge pressemeddelelsen. Han fortsætter:

»Det opdaterede Klimaatlas viser, at den gennemsnitlige danske sommer får flere tørre dage, og når det regner, vil det oftere være kortvarigt og mere kraftigt end i dag. Selvom den samlede regnmængde ikke ser ud til at forandre sig meget, kan de tørre perioder vare lidt længere tid end i dag, fordi regnen falder som kraftigere byger.«

Klimaatlasset er tænkt som et planlægningsredskab for eksempelvis kommuner og landmænd, der begge skal ruste sig til nedbørsmængder, tørkeperioder og andre fremtidige vejrfænomener. Det sker eksempelvis ved at kommuner dimensionerer kloakker, bygger diger eller sikrer områder mod erosion, mens landbrug kan udvælge fremtidens afgrøder efter de klimatiske forhold.

Alene i kommunerne forventes investeringen i klimatilpasning frem mod 2035 at blive på op mod 40 mia. kr.

Modellerne i DMI’s klimaatlas regner på de to scenarier, der er kendt som RCP4.5 og RCP8.5. Det er de to scenarier, der peger frem mod en global temperaturstigning på henholdsvis 2,0 og 3,5 grader Celsius. De to modeller benytter sig af henholdsvis 20 og 57 forskellige klimamodeller, som DMI har benyttet beregninger fra.

Beregningerne betyder, at klimaatlasset nu kan give data for 5-, 20- og 50-årshændelser for både døgnnedbør og timenedbør. Derudover beregner DMI nu også antallet af tørre dage og på varigheden af den længste tørre periode.

Næste opdatering af klimaatlasset forventes i slutningen af året, hvor blandt andet vindforhold og vandstanden under sjældne stormfloder som 100-års-hændelser skal forudsiges.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der nogen der kan forklare mig, hvorfor CO2 udledningen er det store problem, når der i atmofæren "kun" er 0,038%?

  • Nitrogen (Kvælstof) 78,080%
  • Oxygen (Ilt) 20,950%
  • Argon (Ar) 0,930%
  • Kuldioxid (CO2) 0,038%
  • Andre luftarter 0,002%
  • Ialt 100,000
  • 3
  • 36

Hvis vi antager at du er en gennemsnitsmand på 75 kg, så vil 'kun' 0,0004 % deraf indtaget som KCN dræbe dig.

Et stofs virkning kan være langt større end dets mængde antyder.

  • 40
  • 1

Det jeg ser på fotoet er en billist der er ude at køre en tur i sin bil efter et regnskyl? Der bliver kørt igennem måske 30mm vand? Det er ikke en sø, men en vandpyt. Og selvom du så måske synes det ser ud af meget har jeg indimellem i min egen sedan fra midt i halvfemserne før været nødt til at køre igennem 300-400mm fordi en vej har været oversvømmet. Jeg vil beskrive min bil som værende tilsvarende den på fotoet. En helt almindelig personbil, og ved jed at producenten af min bil, som en del af udviklingen, har testet om den er i stand til at køre igennem en halv meter vand. Jeg tænker ikke at dette er et punkt hvor Volvo (Bilen på fotoet) er bagefter andre bilproducenter.

  • 11
  • 1

Ja der fik du mig. Jeg sidder lige nu og optager kommentarfeltet på ing.dk.. Det er allerede solgt til MTV.

Du kan da se på billedet at vandet ikke engang når op til fælgkanten på bilen? Går din bil i stykker hvis fælgene bliver våde?

  • 5
  • 1

"Modellerne i DMI’s klimaatlas regner på de to scenarier, der er kendt som RCP4.5 og RCP8.5. Det er de to scenarier, der peger frem mod en global temperaturstigning på henholdsvis 2,0 og 3,5 grader celcius. De to modeller benytter sig af henholdsvis 20 og 57 forskellige klimamodeller, som DMI har benyttet beregninger fra." Når de nu har benyttet de to scenarier, kunne det være rart at DMI fortalte om forskellene for de to scenarier, og hvor stor spredning der er i modellernes resultater.

  • 2
  • 6

Det jeg ser på fotoet er en billist der er ude at køre en tur i sin bil efter et regnskyl? Der bliver kørt igennem måske 30mm vand? Det er ikke en sø, men en vandpyt. Og selvom du så måske synes det ser ud af meget har jeg indimellem i min egen sedan fra midt i halvfemserne før været nødt til at køre igennem 300-400mm fordi en vej har været oversvømmet. Jeg vil beskrive min bil som værende tilsvarende den på fotoet. En helt almindelig personbil, og ved jed at producenten af min bil, som en del af udviklingen, har testet om den er i stand til at køre igennem en halv meter vand. Jeg tænker ikke at dette er et punkt hvor Volvo (Bilen på fotoet) er bagefter andre bilproducenter.

Har du lagt mærke til bilen foran den, som er på vej ud i søen? Jeg tænker på bilen, som er halvskjult bag kaskader som er henbved dobbelt så høje som blen selv. Her må man være tæt på eller over aquaplaning. Desuden vil vandets kræfter være nærved at slå inderskærme løse. mange biler har indsugningen omkring 30 centimeter fra asfalten. behøver jeg at nævne hvad der sker hvis der ikke bliver plads til et stempel i top? Kender faktisk et eksempel hvor Hun ødelagde en motor på netop denne måde. Elektroniks værste fjende er fugt, og selvom biler er designet med forseglede stik, så trænger vand altså nemt ind alle vegne. At du kører igennem 300 - 400 mm vand i din sedan fra halvfemserne, og dermed lader vandet nå et stykke op på dørene, må skyldes overmod eller uvidenhed. Alternativt har du nogle ualmindelig friske dørlister, som er eneste værn mod at få kabinen oversvømmet. Hvis en bil får vandskader fordi et fj . . . - æh bilist bevidst kører ud i disse mængder vand, bør forsikringen i hvert fald intet dække!!!

  • 3
  • 9

Rygsvømning, rygsvømning. Når du ikke ved noget som helst om "søen" på billedet.

/Bjørn

  • 8
  • 0

Halvskjult bag kaskader? Det er rigtigt at vandet står op til alle sider som når et barn hopper i en vandpyt. Men nu kaldte du det selv en 'sø' så jeg går ud fra at du synes at det er dybt, så se nu ordenligt på fotoet. Vandoverfladen er under fælgkanten på bilen. De kaskader står ud til siderne, og ja, ind i inderskærmene. Netop som bilen er designet til at det skal. Og så taler du om vandtrykket på inderskærmene? De inderskærme er testet ved noget mere end de ~35km/t billisten formentlig kører. Jeg tror heller ikke at du skal forvente at aquaplaning er aktuelt ved den hastighed der bliver kørt. Og selv hvis den aquaplanede ville bilens hastighed alligevel nok være så lav at det ikke rigtig ville være farligt for noget. Er der mange biler der har indsugning 30cm fra asfalten? Der må være langt mellem dem, og jeg tvivler på at det er tilfældet for sådan en Volvo (Bilen der er skjult bag lidt tåge). Måske kender manden bare sin bil. Når jeg siger at jeg er kørt igennem 300-400mm vand i min egen bil skyldes det ikke uvidenhed, men netop det omvendte. Jeg ved hvordan min indsugning på bilen sidder og jeg ved at bilen er designet til det, og er overbevist om at vandet ikke ville finde ind på oversiden af mine stempler. Når du taler om at vandet når op til dørene, har du ret, og et var nok mest overmod og lidt nysgerrighed der drev mig til at ignorere det. Det skal siges at det var over en distance på måske 30-40 meter, og jeg gik ikke bilen grundigt igennem bagefter, men det var ikke sådan at jeg havde fået en masse vand ind. Det havde nok været noget andet hvis jeg havde parkeret derude, og som du siger har en bil fra midt i halvfemserne nok ikke så gode dørlister som den engang havde. Jeg kunne desuden aldrig finde på at klage til forsikringen hvis der var sket noget ved det. Men nu gik spørgsmålet på om billisten på fotoet er tosset fordi han kører igennem en vandpytte, som ~30mm vand må beskrives som. Der vil jeg mene at der er noget ualmindeligt galt med hans bil, hvis den tager skade af det. Et problem ejeren alligevel ville finde i nærmeste fremtid når han skulle ud og køre i regnvejr.

  • 4
  • 0

For mit eget vedkommende ville jeg turde begive mig ud i vand der svarer nogenlunde til dæksiden, hvilket er 4-5 centimeter, og det bliver vel at mærke i gåtempo. Kører man hurtigere sprøjtes vand ind alle steder, blandt andet i motorrummet trods bundskjoldet. Vand er faktisk ret massivt at flytte ved høje hastigheder, og man risikerer at knække frontspoileren. Er vandet dybere stopper jeg op, vender og finder en anden vej. En ting er at gøre det i ferskvand, men den bliver helt gal ved havneområder, hvor vi taler om saltvand. Jeg har set undervogne, som har været udsat for det og det er ikke kønt. Så forleden en SAAB 9-3, som har ECU'en monteret ret lavt i motorrummet. Der var iret huller i indkapslingen og der var direkte adgang til elektronikken, simpelthen på grund af kørsel i saltvand. Og ja, motoren havde en defekt af samme årsag.

  • 2
  • 2

Om det er 30mm, 60mm eler 2mm er sådan set ligemeget. Det når stadig kun hjulene. Naturligvis ville jeg korrigere hastigheden hvis det var 60mm i stedet for 2. Men det bliver vel først spændende når vandstanden begynder at nå bunden af bilen. Ved almindelig kørsel i f. eks voldsomt regnvejr bliver de samme komponenter af bilen drivvåde, som dem der bliver våde ved at køre igennem de 40-50mm. Hvis jeg vidste at jeg havde en lavtsiddende ECU med huller i ville jeg dog nok også tage mine forholdsregler indtil at det var udbedret.

  • 4
  • 0

Hej Hans Jørgen.

  1. Du har helt fordrejet fokus fra det kommende klima
  2. Du prøver at retfærdiggøre din udokumeterede påstand, hvilket overhovedet ikke lykkes.

/Bjørn

PS: Fik du nogensinde beregnet TCO for din gamle bil?

  • 8
  • 3

Hej Hans Jørgen.

Du prøver at retfærdiggøre din udokumeterede påstand, hvilket overhovedet ikke lykkes. /Bjørn

Er alle indlæg uden links til Andres tilsvarende offentliggørelser om emnet ugyldige? Er det ikke gangbart at delagtiggøre andre i sine egne erfaringer? Jeg omtalte min Altea, som jeg købte og solgte med et forholdsvis beskeden tab over tid. DET skyldes blandt andet at jeg IKKE kører igennem vandmasser, som går op over dørsiderne. Jeg har også en Alfa Romeo fra 1999. Folk som ikke kender så meget til modellen bliver som regel ret overraskede over at høre hvor gammel den er. Metoden er simpel: Vedligehold din bil så den så godt som mulig fremstår som da den rullede ud af butikken. Ups - det var der ikke meget klima over, - pardon.

  • 1
  • 8

Det handler om permanente markvandingsanlæg, måske intelligente der selv kan aktivere sig når jorden bliver for tør.

Men hvad vigtigt er, så handler det om opmagasinering af vand, alle landbrug bør investere i vandbasinner eller søer, som de så kan pumpe fra, så vandingen i fremtiden ikke tages fra grundvandet.

Samtidigt bør man lave robuste og permanente vandingsanlæg, som f.eks. via skinner, eller anden automatik selv kan bevande en hele marker og flytte sig af sig selv.

Det varme vejr er kommet for at blive, men det giver også nye muligheder, og hvis man kan styre vandingen så der "aldrig" kommer for lidt vand, så åbner det op for helt nye ting og en mere stabil (højere) kvalitet i afgrøderne generelt.

Et eksempel:

https://landbrugsavisen.dk/gods-bygger-bas...

  • 12
  • 0

Nitrogen (Kvælstof) 78,080% Oxygen (Ilt) 20,950% Argon (Ar) 0,930% Kuldioxid (CO2) 0,038% Andre luftarter 0,002% Ialt 100,000

At så lille en koncentration har en effekt kræver tid. CO2 er et tålmodigt molekyle.

Drivhusgasser er løst bundne molekyler med en bestemt minimumskompleksitet. Dvs. de kan absorbere varme og vil vibrere og frigive varmen igen over tid.

N2, O2, Ar, er for simple og for tæt bundne og kan ikke vibrere, og kan dermed ikke absorbere varme.

Der er flere andre drivhusgasser, der er langt værre end CO2, men:

  • CO2 er den drivhusgas der er mest af.
  • Det er den der hænger i atmosfæren i en tidsperiode der er lang nok til, at industri kan være en faktor i at forøge mængden. I dette tilfælde er det omkring 30 år.
  • Den hænger så længe i atmosfæren, fordi den ikke nedbrydes, og Jorden tilbyder kun absorption op til et vist niveau.
  • Vi er alt for dygtige til at lave CO2 emissioner.

Ang. effekten af en bestemt mængde drivhusgas: Havde vi ikke drivhusgasser, ville Jorden ligge i permafrost omkring 30C koldere end nu året rundt, så 0,038% CO2 har en stor effekt.

Så drivhusgas er noget vi skal have, men vi skal hverken have for meget eller for lidt.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten