Dit tankespind rækker ud over hjerneskallen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dit tankespind rækker ud over hjerneskallen

Det er ofte de mest enkle spørgsmål, der er de sværeste at besvare. Til spørgsmålet "Hvad er tid?", sagde Skt. Augustin (354-430): "Hvis ingen spørger mig om det, ved jeg det. Hvis jeg skal forklare det for én, der spørger, ved jeg det ikke." Fysikere og filosoffer har stadig svært ved at besvare dette enkle spørgsmål på en overbevisende måde.

Ved et spørgsmål af samme kaliber - hvad er tanker og bevidsthed, og hvor findes de? - vil mange sikkert have samme fornemmelse som Augustin, men indsigt fra neurologi, evolutionsbiologi og kognitionsforskning har dog gennem årene hjulpet forskerne til at give et mere præcist svar.

Vi ved for eksempel, at smerte er en mental tilstand, der er samhørende med, at nervesystemets c-fibre sender besked til hjernen. Og på samme måde er en lang række andre mentale tilstande blevet identificeret til bestemte dele af hjernen.

Det har ført til en generel formodning om, at mentale tilstande simpelt hen er identiske med hjernetilstande. På engelsk siger man "The mind is what the brain does" og taler om en "Mind/Brain Indentity Theory".

På dansk kan man se formodningen omtalt som en bevidstheds/hjerne-identitet, men det dækker alligevel ikke helt over det samme som på engelsk, da det engelske ord "mind" er mere end "consciousness" (bevidsthed) og også omfatter kognition, underbevidsthed, hukommelse, ræsonnering osv.

Efter det tyske udtryk Geist-Gehirn Identität kunne man også vælge at tale om en ånd/hjerne-identitet på dansk, men faren er, at det får folk til at tænke i retning af spøgelser eller noget religiøst.

Hertil kan man på engelsk sige "never mind", vi har nok en fornemmelse af, at "mind" dækker over det, som gør mennesker til tænkende og intelligente individer. Det interessante er, om identiteten mellem "mind" og hjerne holder.

Findes tanker, bevidsthed osv. kun inden for hjerneskallens grænser, eller kan de også findes uden for, som professor i filosofi Andy Clark fra University of Edinburgh er en af de fremmeste forskere, der mener.

I 1998 skrev han sammen med David Chalmers artiklen "Extended Mind" i tidsskiftet Analysis, og i en ny bog "Supersizing the Mind" har Andy Clark nu uddybet tankerne om, at "mind" kan være spredt ud på et større område end hjernen. Og det har ifølge de to filosoffer stor betydning for, hvad der er at betragte som værende naturligt i vores omgang med teknologi og for etiske valg.

Inga og Otto på museum

Standardeksemplet på "Extended Mind" hos Clark og Chalmers er to opdigtede personer, Inga og Otto, der i New York hører om en interessant udstilling på Museum of Modern Art, som de med det samme beslutter sig for at se.

Inga tænker sig om et kort øjeblik og mener så at huske, at museet ligger på 53. gade, hvorefter hun går i den retning.

Otto derimod lider af Alzheimers, så han medbringer altid en lommebog, hvori han har skrevet en lang række vigtige oplysninger. Han vil aldrig sige, at han ikke kan huske noget, før han har konsulteret sin lommebog. Han finder altså bogen frem og læser, hvad han tidligere har skrevet ned, nemlig at museet ligger på 53. gade, og går derhen.

Clark og Chalmers hævder, at der ingen fundamental forskel er på de to situationer. Det spiller ingen rolle, at Otto gemmer sin lommebog væk det meste af tiden. Inga gemmer på samme måde oplysningen om adressen bort i sit hjernelager, så den ikke konstant er fremme i bevidstheden.

Hvor de fleste sikkert vil mene, at lommebogen er et hjælpeværktøj, er den for Clark og Chalmers en del af en "extended mind".

Den traditionelle grænseflade mellem "mind" og omverden går via perception og handling. Omverdenen påvirker "mind" via perception, og "mind" påvirker omverdenen via handling.

Ottos brug af lommebogen kræver både, at han kan læse og skrive i den, altså perception og handling, så det vil placere den uden for hans "mind". Men Chalmers forklarer i forordet til Clarks nye bog, at det måske er mere naturligt at se Ottos metode som en form for indre perception (som når man læser fra et mentalt billede) og en mental handling - som altså foregår som en intern "mind-proces".

Chalmers indrømmer dog, at det ikke helt fjerner problemet med, at der sker en fysisk sansning og handling. Måske skal man helt forkaste denne grænseflade-betragtning, mener han.

Den fiktive person Otto har en lommebog. Chalmers har selv en Iphone, der på mange måder har erstattet dele af hans hjerne. Den indeholder adresser og telefonnumre, den kan med sin internetforbindelse til Google være med til øjeblikkelig at afgøre tvivlsspørgsmål, og man kan endog dagdrømme på den, bemærker Chalmers.

Hans venner spøger med, at han burde få den implanteret i hjernen. Hertil siger Chalmers, at det kun vil betyde, at han ville få hænderne frigjort, og processen speedet op - den er allerede en del af hans "mind" - en "extended mind".

Født til et liv med teknologi

I den oprindelige artikel fra 1998 var det kun formodninger (som hvor ligger Museum of Modern Art) og kognitive processer (som en mental rotation af objekter ), der blev "extended".

I bogen beskriver Clark, hvordan tankevirksomhed, perception og følelser også kan være "extended". Hertil henter han inspiration fra psykologi, sprogvidenskab, neurovidenskab, kunstig intelligens og computersystemer.

Et eksempel er den kendte fysiker Richard Feynman, der engang i en samtale med historikeren Charles Weiner om sine originale notater og skitser forklarede, at han har lavet et bestemt stykke arbejde på papir.

Weiner replicerede, at arbejdet altså var foregået i hovedet og så nedskrevet på papiret. Her til svarede Feynman: "Nej, det er ikke en registrering, slet ikke. Det er arbejde. Man er nødt til at arbejde på papiret, og dette er papiret. OK."

Clark fremhæver, at Feynman i det mindste erkender, at forbindelsen til det eksterne medie var en del af hans intellektuelle aktivitet ("arbejdet").

"Men jeg vil gå et skridt videre og mene, at Feynman rent faktisk tænkte på papiret," skriver Clark.

Chalmers er blevet spurgt om dette ikke kun er en verdensfjern filosofidebat. Hertil har han svaret, at det har en lang række etiske konsekvenser:

"Hvis nogen tager min Iphone eller en Alzheimer-patients lommebog, så kan man betragte det som simpelt tyveri. Men hvis det svarer til at interferere med Ottos hjerne, så er det en meget alvorligere form for overgreb."

Hvis vores "mind" automatisk rækker ud efter nye måder at udtrykke sig selv på og søger at forbinde sig med nye værktøjer, kan det måske forklare, hvorfor nogle mennesker har en passion for deres nyeste laptop og GPS-navigator.

Der er således intet unaturligt i at lade sig bero på Google, Wikipedia mv. for information, og der er intet unaturligt i, at hjernen påvirkes af nye teknologier.

Vi er med andre ord "natural-born cyborgs", som er titlen på en af Clarks tidligere bøger fra 2003.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

HJERNENS FYSIK OG KEMI
Udforskningen og forståelsen af vores hjernes fysiske og kemiske processer vil kunne give os en naturlig forklaring på mange af menneskets tankemønstre, hensigter og handlinger.

TALEMÅDER OG SPEJLNEURON-EFFEKT
Eksistensen og virkningsmekanismerne af hjernens såkaldte ’spejlneuroner’ (se http://ing.dk/debat/108603) kan give en naturlig forklaring af mange fænomener.
Spejlneuron-effekten kan bl.a. begrunde følgende talemåder:

  • ”At spejle sig i andre”
  • ”At være på bølgelængde”
  • ”At have samme kemi”
  • ”At være i resonans med hinanden”
  • ”At abe efter hinanden”
  • ”At følge med strømmen”
  • ”At have telepatisk forbindelse”

De nævnte talemåder er tankevækkende, idet de kan begrundes ved hjælp af spejlneuron-effekten, der muligvis fungerer ved resonans mellem signaler fra forskellige individers afsender-celler og modtage-celler.

SPEJLNEURON-EFFEKT VED RESONANSVIRKNING?
Resonans betyder genlyd, og resonans-virkningen kendes fra fysik-forsøget, hvor to helt ens men adskilte stemmegafler kommer i ensartede svingninger efter at kun den ene er sat i svingninger.
Lige som to stemmegafler kan være på ’bølgelængde’ med hinanden, ligesådan kan menneskers og dyrs (og måske planters?) spejlneuroner (spejl-celler) indstilles til at være på resonans-bølgelængde med hinanden.

STØJSIGNAL-FILTRE
For at der ikke skal opstå uønskede og kaotiske tilstande i vores hjerne, har denne filtre og afskærmnings-systemer.
Men: Nogle mennesker har måske ikke så effektive eller mere åbne filtre, og de vil derfor være mere udsat for ’signal-forvirring’ fra omgivelserne.

HJERNE-KOMMUNIKATION VED HJÆLP AF ELEKTROMAGNETISKE SIGNALER?
Da Naturen fungerer i overensstemmelse med Naturlovene, og naturens processer oftest fungerer i overensstemmelse med ’simpelhedens princip’, og med mindst muligt energiforbrug, så er det meget nærliggende at opstille følgende postulat:

SPEJLNEURON-POSTULATET
Jeg vil postulere følgende:
- Spejlneuronerne i forskellige individers hjerner kan kommunikerer ved hjælp af elektromagnetiske signaler, der sendes fra hjerne til hjerne.

  • Hvorfor skulle Naturen ikke være mere raffineret end, hvad vi allerede kender til i f.eks. trådløs elektromagnetisk kommunikation mellem f.eks. mobiltelefoner!

UKENDTE SIGNALTYPER FRA LEVENDE SYSTEMER?
Hvis hjerner ikke kommunikerer ved hjælp af elektromagnetiske signaler, så står vi måske overfor opdagelsen af endnu ukendte signal-typer.
For at undersøge om signalerne er af elektromagnetisk natur, så kan man i forsøg afskærme forsøgs-individer med Faraday-bur.
At der er tale om specifikke signal-overførsler fra en levende hjerne til en anden levende hjerne tyder visse forsøg på. Forsøg har vist, at hvis en elektromekanisk robot rækker sin robot-arm ud efter noget, så sker der ikke en aktivering af en forsøg-abes spejlneuroner. Dette kan tyde på, at det kun er signaler fra levende hjerne-celler, der kan aktivere spejl-neuroner.

MASSESUGGESTION VIA SPEJLNEURONER
I øvrigt: - Spejlneuron-effekten kan forklare massesuggestion, dvs. det fænomen at blot en enkelt persons religiøse eller politiske opfattelse, hensigter eller handlinger, ubevidst og ukritisk ved en kædereaktion, kan brede sig til en forsamling af mennesker. Dette også selv om disse ikke er lige i nærheden af hinanden.

Hilsen fra
Louis Nielsen

  • 0
  • 0

Enhver der har stået på et stadion og set yndlingsholdet spille og mærket stemningen ved at tanker ikke kun er noget der foregår inde i skallen, men kan foregå i en gruppe.

  • 0
  • 0

Det var en glimrende artikel af Jens Ramskov, på baggrund af to amerikanske bøger. Debatten vil jeg ikke kommentere, det er utilstedeligt at anklage andre for at være sindssyge eller scientolologer, uanset hvad de skriver.

Javist, efter en fleråret brevkursus i psykoanalyse og en del andet videnskabeligt fra en god ven (hunkøn) i København, har jeg overgivet mig. Freuds Redekam findes, mit slangudtryk for hans 'psykiske apparat' som ikke findes i hjernen, for den er bare et organ. Desværre kan ingen beskrive hvor Freuds Apparat så findes, sikkert i hele kroppen. Det bliver Freud ikke uvidenskabelig af.

Jeg er overbevist ateist og har aldrig været indlagt nogen steder, jeg er mig bekendt hverken alkoholiker skønt jeg drikker alkohol, eller narkoman, jeg indtager ikke psykofarmaka eller nogen andre gifte bortset fra alkohol og nikotin, jeg er vistnok 'normal' hvad jeg nærmest betragter som en slags skældsord.

Tak for interessant læsestof på Ingeniørens sider.

  • 0
  • 0

Hej Viveca

Citat
"Det er utilstedeligt at anklage andre for at være sindssyge eller scientolologer, uanset hvad de skriver."

Jeg er enig i dette citat

Husk dog på at ikke alle her skriver således og dem der ikke gør kan man så besvare

Men valget er dit - det respekterer jeg

Jeg ville blot rette din opmærksomhed på at IKKE alle skriver således

Jeg er ny på dette interesante site

mvh Ove Nielsen

  • 0
  • 0

Vi har desværre været nødt til at fjerne en hel del indlæg i denne tråd, der var offtopic - og enkelte med deciderede personangreb.

Ove, du har helt ret, det er ikke alle, der skriver sådan, og det er vi glade for. Tak til alle Jer, der hjælper med at holde debatten positiv og konstruktiv:)

  • 0
  • 0

Goddag Julie M Callesen

Selv tak for et glimrende og interesant site - det er jo desværre nødvendigt at moderere(moderator)

og her er dette oftest desværre fordi folk ikke kan "holde" på egne fordomme m.m

Man bør sandelig opføre sig rimeligt ;-)

mvh Ove Nielsen

  • 0
  • 0

Ps til moderator -topic "emne"

Et lille spørgsmål

Mit indlæg mener jeg -forholdt sig til emnet "extended mind"

Dog er jeg klar over at jeg svarede på et af de slettede indlæg, så jeg formoder at dette er grunden til at det også er væk.

llidt ærgeligt - har du det der er slettet ? - vil jeg gerne have det tilbage for at således omformulere dette så det er på emne til indlæg.

Jeg vil dog også uden "original" indlæg, prøve at genskrive dette

mvh Ove Nielsen

  • 0
  • 0

[quote]på grundlag af informationer vi ikke har adgang til.

Eller p.g.a. informationer vi evt. har tillagt som en slags orden der gør virkeligheden forståelig, såsom tiden.
Hvis alt foregår i et nu, er der ingen tidsforskel, hverken negativ eller positiv, på hvornår du oplever et fly brase ind i WTC og hvornår det sker.

Hvis tiden er en illusion, er det så den der ikke forstår den, der er idioten ?[/quote]
Tiden, er næppe en illusion. Hvis tiden, var en illusion, vil rækkefølge ikke eksistere, programmer vil ikke fungere, og elektronik, vil ophøre at fungere. Ofte er svært at huske eksakte tidspunkter - med mindre vi notere dem ned. Men i nogle tilfælde, kan man finde noget at huske det på.

Tiden, kan måske også være en vigtig faktor, i forbindelse med, at vores tanker går uden for hjernen. Vi opnår, ganske enkelt, at løse vor problemer hurtigere, på den måde, fordi vi anvender omgivelserne, til at løse problemet. Og jfr. Darwin, er det naturligt, at mennesker vil udvikle sig til, at fungere sådant.

  • 0
  • 0

Kære Julie
Efter min mening har i fjernet alt for meget, hvilket bl.a. får mine indlæg til at mangle tilsvarende oplæg.
Personangreb - o.k., men hvis Jens Madsens indlæg betegnes som of topic i relation til artiklen, så forstår jeg ingenting.
Berndt Barkholdt var inde med et ultrkort indlæg, et hip til et af mine indlæg, hvordan kan det være mere of topic end mine indlæg ?
Som det står lige nu vil jeg helst, at i fjerner mine indlæg rup og stub. Og jeg vil ærgre mig, for jeg synes faktisk at denne debat (bortset fra ubehagelige personangreb) rykkede grænsen for hvad der kan snakkes om på ing. dk en del.
I den modsatte ende har vi jo http://ing.dk/artikel/95377 hvor der nok også er en del af os der må stå af p.g.a. manglende forståelse.

I bliver simpelthen nødt til at finsortere lidt mere, for at undgå at indlæg kommer til at fremstå uden den rette mening, da forhistorien mangler.

  • 0
  • 0

Hej Lars

Dine pointer mener jeg er korrekt anskuet

Derfor skrev jeg ligeledes til Julie vedr mit eget indlæg

Citat :
"hvis Jens Madsens indlæg betegnes som of topic i relation til artiklen, så forstår jeg ingenting."

Det kan jeg sørme godt - forstå

mvh Ove Nielsen

  • 0
  • 0

Hej Ove

Jeg synes bestemt også moderator er gået langt over stregen her.
Det resterende er fuldstændig uden sammenhæng.

Vivecas indlæg mangler forhistorie og det gør dit dermed også. I mine egne indlæg er der citater fra indlæg der er blevet strøget.

Fornemmer jeg mon her, at moderator har kasseret Jens Madsens indlæg p.g.a. manglende forståelse ?
Eller er det bare et tankespind som rækker ud over min hjerneskal ?

  • 0
  • 0

Re Lars

Citat :
"Fornemmer jeg mon her, at moderator har kasseret Jens Madsens indlæg p.g.a. manglende forståelse ?"

Det er netop essens, mener jeg : Forståelse !

Dette fornemmer jeg er rigtigt, set i lyset af -Forståelsen

mit interesseområde er filosofi og psykologi

Til din sidste bemærkning vil jeg sige at :

Nej da det rækker ikke - ud over - dit tankespind er holdt indenfor hjerneskallen, mener jeg

Derfor føler jeg så også at jeg må supporte dig - fordi jeg finder det rimeligt fornuftigt set i lyset af : Forståelse

mvh Ove Nielsen

  • 0
  • 0

jeg vil lige komme med nogle betragtninger vedr dette interesant indlæg

Citat fra indlæg :
"Otto derimod lider af Alzheimers, så han medbringer altid en lommebog, hvori han har skrevet en lang række vigtige oplysninger. Han vil aldrig sige, at han ikke kan huske noget, før han har konsulteret sin lommebog. Han finder altså bogen frem og læser, hvad han tidligere har skrevet ned, nemlig at museet ligger på 53. gade, og går derhen.

Clark og Chalmers hævder, at der ingen fundamental forskel er på de to situationer. Det spiller ingen rolle, at Otto gemmer sin lommebog væk det meste af tiden. Inga gemmer på samme måde oplysningen om adressen bort i sit hjernelager, så den ikke konstant er fremme i bevidstheden."

Jeg mener her at Clark og Chalmers muligvis filosofisk tolker dette på en "forkert" måde, ment som - jeg ser dette på en anderledes måde

Lad mig illustrere min påstand
Filosofi - forståelse
Der er forskel på "extended mind" og "extended knowlegde"

Både Bog og iphone betragter jeg som "extended knowlegde"

En der ikke kan læse og skrive kan således ikke bruge en bog
En der ikke kan høre kan således ikke bruge en iphone

Argument :
My "mind" bruger (som et tillægsværktøj) - "extended knowlegde" for muligvis forbedre - "my mind"

således mener jeg jeg at man bør skille i tings "væren"

mvh Ove Nielsen

  • 0
  • 0

En bog, er korrekt "extended knowledge". Men, en person, som kommunikeres med, er måske korrekt at betragte som "extended mind". De to personers "forstand" griber ind i hinanden. Bogen, er en form for kommunikation, mellem personerne, og derfor synes jeg ikke, at det er forkert at sige det er et extended mind problem - hvis vi indrager personen, som skrev bogen.

Papir, og blyant, giver ekstra hukommelse - og hukommelse, er også en del af vores hjerne. Her kan vi sige, at vi udvider hjernen, med noget mere, af det den har. Og i princippet, bliver hjernen dermed omprogrammeret, til at kunne bruges til noget mere fornuftigt, end det som papir og blyant er i stand til. Det er altså en klar "udvidelse" til hjernens funktion.

I nogle tilfælde, indretter vi vores omgivelser, som vores hjerne arbejder: F.eks. har vi i hjernen en korttidshukommelse, med det vi umiddelbart benytter - og en langtidshukommelse, til det vi bruger sjældent. På samme måde, indretter vi oftest vores omgivelser, og placerer bøger, vi bruger tit, på et centralt sted, meddens bøger, der bruges sjældent, placeres i kælderen. Vores "hjerne" bygger sig selv videre, og dens mønster, i vore omgivelser. Den søger at "udvide sig", til at blive så klog som mulig, ved at anvende omgivelserne som extension. Det er derfor, vi både søger andre mennesker, og søger at forstå naturen, så vi kan omprogrammere vore omgivelser, til at fungere som udvidelse for vor hjerne, f.eks. at bygge computere.

  • 0
  • 0

Jeg kunne finde på at gå endnu videre i differentieringen og påstå, at extended knowledge, er de bøger jeg har stående på hylden og nok ved nogenlunde hvad indeholder, men reelt uden at have forstået den dybere betydning - indholdet er ikke blevet integreret i "mind".
Extended knowledge rummer således alt det jeg "bare ved" uden at kunne redegøre for uden at konsultere "bogen" (eller grave dybt i hjernekisten).

Extended mind betragter jeg som alt det jeg ligeledes føler at jeg "bare ved", men uden nogensinde at kunne redegøre for, andet end at det helt sikkert ikke er noget jeg selv har fundet på.

Nå, men måske viser alt dette sig at være spild af tid, hvis moderator finder det of topic.

Jeg vil foreslå, at slettede indlæg fremover sendes tilbage til afsenderen med en begrundelse for hvorfor det er slettet.
Mindst et af mine indlæg i denne tråd er blevet slettet eller modificeret, uden at jeg har hverken extended mind, eller extended knowledge om hvorfor - den er jo netop blevet slettet.
Jeg forbeholder mig derfor retten til at begå tilsvarende "dumhed" igen.

  • 0
  • 0

jeg kan saktens følge din tankegang - jeg ser blot anderledes på dette.
Jeg anser således også 2 mennesker som 2 gange "extended knowlegde" i gensidig påvirkning - således kan vi så lære af hinanden.
På samme måde som man kan lære af en bog

Jeg erkender at 2 mennesker der fører dialog som nu dig og mig her "griber ind" i hinanden vedr "Forstand"
Du er dog ikke mig og jeg er ikke dig derfor finder jeg ikke logik i den antagelse du her lægger frem.
Dermed ikke sagt at jeg på nogen måde har ret, blot at jeg ser anderledes på dette.

Det er både interesant og lærerrigt det du her skriver og jeg glæder mig således over din positive kommunikationsform ;-)
og finder dialog med dig yderst interesant

Du skriver :
"Papir, og blyant, giver ekstra hukommelse - og hukommelse"

Der ser jeg så anderledes derpå - dette betegner jeg såsom "extended knowlegde" en hjælp til mig selv (værktøj)

Du skriver :
"Papir, og blyant, giver ekstra hukommelse - og hukommelse, er også en del af vores hjerne."

Det er jeg enig i - dog

jeg mener ikke vi udvider Hjernen - men derimod at
denne bruger "værktøjet "pen og blok" hvis det vi skriver er oplysninger vi har "behandlet og vil gemme.
Som et externt "tool" vedr "extended knowlegde" - af den grund at det måske ikke er muligt for personen at rumme alt og huske dette i huskommelsen.
her "gemmes" så dette i det nedskrevne - altå ser jeg dette som et værktøj til at hjælpe huskommelsen
Skriver jeg derimod en bog og nedfælder mulig IQ - så er det ikke huskommelse, men mulig IQ

Ang en bog - denne holder mener jeg en IQ - baseret på forfatters IQ
Mig
Denne ser jeg som "extended mind " - deri at denne er en forlængelse af forfatters IQ
Dig :
Men hvis du læser den bog jeg skriver så er det for "at lære" - så i den henseende anvender du så - min bog som "extended knowlegde"
En huskommelsesfunktion anser jeg ikke som "extended mind" - da denne i henseende at holde personlige oplysninger er for - en selv.
Altså ment som et "værktøj" -extern memmory.

jeg skiller dermed i huskommelse og IQ - samt "hvad og hvem" - altså ment formål
min betragtning
Jeg lærer ikke af at gemme oplysninger jeg allerede har erkendt og muligvis lært af. Dem gemmer jeg som
"huskommelse" - altså et værktøj -extern memmory
mulighed for fejl : denne er tilstede
Dog afviser jeg ikke, jeg ser blot anderledes på disse ting. jeg prøver blot at begrunde mine antagelser

Ang mennesket
Mennesker kan ændre omgivelser som så igen kan ændre mennesket - en symbiose -så at sige

Du skriver :
"I nogle tilfælde, indretter vi vores omgivelser, som vores hjerne arbejder: F.eks. har vi i hjernen en korttidshukommelse, med det vi umiddelbart benytter - og en langtidshukommelse, til det vi bruger sjældent. På samme måde, indretter vi oftest vores omgivelser, og placerer bøger, vi bruger tit, på et centralt sted, meddens bøger, der bruges sjældent, placeres i kælderen. Vores "hjerne" bygger sig selv videre, og dens mønster, i vore omgivelser."

Dette er jeg enig i som sådan - dog ser jeg alt dette som "værktøj" i "extended knowlegde" - som er baseret på "mennory" for at hjælpe mennesket selv
ment "lettere at genfinde m.m
Jeg mener ikke jeg lærer - men "husker"

Ikke fakta
Men som sagt dette er så blot mine betragtninger og det du skriver vil jeg lige "behandle" - før jeg skriver mere, da du stiller det glimrende op, mener jeg

mvh Ove Nielsen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten