Dit postnummer afgør beskyttelse mod flodbølger og ekstremregn
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dit postnummer afgør beskyttelse mod flodbølger og ekstremregn

Når Danmark fremover bliver ramt af ekstremregn eller ekstremt højvande, vil borgerne i Hedensted Kommune på den jyske østkyst gå tørskoede rundt i deres huse, mens amagerkanere i København desperat prøver at redde deres ejendele fra vandmasserne. Det kan blive resultatet, fordi de to kommuner har valgt at beskytte deres borgere mod to meget forskellige scenarier for klimaudviklingen. Forskellen i sikkerhedsniveau opstår, fordi der i dag ikke er nationale regler for, hvilken klimaudvikling kommunerne skal rette sig efter.

Staten anbefaler, at de 2.468 byrådsmedlemmer i landets 98 kommuner overvejer tre vidt forskellige klimascenarier, når de skal planlægge, hvordan byerne skal beskyttes mod mere regn, højere havvandstand og højere temperaturer. Og det er helt tosset, mener miljøchef i Middelfart Kommune, Morten Westergaard.

»Det er fuldstændig gak-gak, at hver enkelt kommune skal sidde og opfinde den dybe tallerken og have politiske diskussioner om, at vi tror på det ene eller det andet,« siger han.

I Kommunerens Landsforening er konsulent Birthe Rytter Hansen enig.

»KL har længe efterspurgt et fast scenarie for kommunernes mål for klimatilpasning. Det har landspolitikerne hidtil afvist. Det står hen i det uvisse, hvordan kommunerne skal kunne lægge sig fast på et scenarie, når regeringen ikke kan,« siger hun.

Den manglende afklaring øger også den samlede regning for det danske samfund, fordi 98 kommuner skal gennemføre det samme analysearbejde. Desuden øges risikoen for overdimensionerede eller utilstrækkelige afværgetiltag mod klimaet.

Regningen for at sikre byer og følsomme landområder mod klimaforandringerne bliver større, jo værre et scenarium, man regner med bliver en realitet. Derfor kan det blive den enkelte kommunes økonomi, der afgør, hvad kommunalpolitikerne tør tro på, frygter konsulent i KL Carsten Christiansen.

»Der er jo i høj grad penge med i spillet, når kommunerne skal finde ud af, hvilket scenarium de vil arbejde efter. Så selv om nabokommuner selvfølgelig prøver at tale sammen om, hvilket scenarium de eksempelvis skal lave kystsikring efter, så er det ikke sikkert, at de kan blive enige.«

Usikkerheden betyder også, at de veje, huse og kloakker, der for tiden bliver opført, ikke nødvendigvis modstår et barskere klima. Det er stærkt kritisabelt, påpeger lektor i planlægning Susanne Balslev Nielsen, DTU:

»Vi træffer hver dag beslutninger uden langsigtet perspektiv.«

Klimaminister Lykke Friis (V) påpeger i et skriftligt svar til Inge niøren, at ingen ved præcist, hvordan klimaet vil forandre sig, og at der er behov for mere viden, før regeringen beslutter større klimatilpasninger.

»Jeg undrer mig lidt over kritikken, for vi sidder jo netop nu i en arbejdsgruppe bl.a. sammen med kommunerne for at se på, hvad der yderligere er behov for.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten