Dit indsamlede plastaffald bliver snart til diesel på fabrik i Skive
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dit indsamlede plastaffald bliver snart til diesel på fabrik i Skive

I stedet for at vi danskere betaler tyske virksomheder for at tage mod vores møjsommeligt indsamlede plastaffald, så er der snart udsigt til, at plasten bliver her i landet og genanvendes.

Den norske virksomhed Quantafuel har sammen med danske investorer valgt at slå sig ned i Kåstrup nord for Skive, hvor genbrugsplast skal omdannes til diesel, nye plastprodukter og produkter til olie- og kemiindustrien.

Den 21. januar er der rejsegilde på en ny fabrik i virksomhedsparken GreenLab Skive, og inden slutningen af sommeren vil fabrikken være i gang og have 20 mennesker ansat, lyder det fra investor og miljøchef Hanne Risgaard.

»Jeg regner med, at vi ser de første dråber syntetisk brændstof i august måned - og måske før. Det krydser jeg fingre for,« siger hun.

Kan producere 15 mio. liter brændstof om året

Quantafuels fabrik på 12.000 kvadratmeter - plus tankpakacitet - vil modtage omkring 60 ton plastaffald om dagen fra virksomheder og danske husholdninger, som bliver omdannet til 15 millioner liter brændstof om året.

Læs også: Norsk firma vil fabrikere brændstof af gammel plast

I dag får flere end fire millioner danskere jævnligt indsamlet deres affald, som bliver sorteret og gjort klar til genbrug. Men langt størstedelen af de i alt 30.000 ton plastaffald kan ikke genanvendes eller bliver sendt til Tyskland for priser på op mod 3000 kroner per ton, fordi vi ikke har teknologien til genanvendelse i Danmark.

Om Quantafuel vil tage penge for at håndtere affaldet er dog endnu uklart.

»Vi kan endnu ikke sige, hvad prissætningen på affaldet bliver, men det er vores klare intention at bruge det eksisterende indsamlingssystem. Vi skal ikke ud og lave indsamlingsvirksomhed,« lyder det fra Hanne Risgaard.

Skinke i plasten er ikke et problem

Ifølge hende er en af de helt store udfordringer med genanvendelse af plast - som også påvirker prissætningen - hvor ren plasten er. Typiske urenheder er akryl i folie eller klor og syre fra PVC. Men Quantafuels teknologi ser ud til at kunne håndtere omkring 5 procent urenheder, og her arbejder nordmændende løbende på at forbedre teknikken i samarbejde med Dansk Materiale Netværk og underleverandører som Teknologisk Institut.

Læs også: Danske forskere: Vi kan omdanne biogas til konkurrencedygtigt grønt flybrændstof

»I dag kan vi for eksempel sagtens klare et miks af plastfraktioner i blandede farver eller et stykke skinke, der er glemt i plastemballagen,« siger Hanne Risgaard.

Skærer 90 procent af CO2-aftrykket

Quantafuels kerneteknologi er en patenteret katalyse-proces, der er udviklet af civilingeniør i kemi, Erik Fareid og hans makker Henrik Selstam, som er fysiker fra Chalmers Universitet i Sverige.

I princippet er der tale om termisk forgasning af organisk materiale, hvorefter gassen omdannes til flydende brændstof i en katalytisk proces.

Ifølge Hanne Risgaard er der tale om 90 procents reduktion i CO2-aftrykket, og det skal forstås sådan, at det koster kloden 90 procent mindre CO2 at producere diesel ud fra genbrugsplasten end at få almindelig diesel hentet op af undergrunden.

»Og heri er ikke medregnet de gevinster, vi har i GreenLab Skive, ved at vi leverer overskudsvarme til nabovirksomheder,« siger Hanne Risgaard.

Udsigt til ny fabrik i Belgien

Teknologien har allerede vist sig effektiv i et anlæg i Mexico, der har kørt siden 2016 med en produktion på op til 10 ton plastaffald om dagen. Olieselskabet Vitol har også godkendt brugen af Quantafuels produkt til brændstof, så det kan hældes direkte i tanken, og undersøgelser viser, at det giver færre udslip af partikler og en 50 procents reduktion i udslippet af NOx i forhold til tilsvarende diesel, fortæller Hanne Risgaard.

Oprindelig var Quantafuels planer at bygge en fabrik i Årnes nordøst for Oslo, der skulle håndtere 30 ton plastaffald fra Oslo om dagen, men de planer blev udsat, ligesom Quantafuel har udsat de oprindelige planer om, at plast skulle indsamles fra verdenshavene.

Nu satser Quantafuel udelukkende på fabrikken i Skive, og bliver den en succes, så er Belgien - sandsynligvis Antwerpen - udset til næste sted for en fabrik.

Se chef for Skive-fabrikken, Rasmus Kærsgaard, forklare om projektet

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad er det samlede energiudbytte ved at omdanne plasten på denne måde, sammenlignet med energiudbyttet ved at brænde det af på et kraftvarmeværk?
Og definerer man det som genbrug når det udnyttes til energi på den ene måde, men ikke på den anden?
Og hvad er så udbyttet ved at samle plast ind separat i husholdningerne?
Er pudsemidlet til glorien i virkeligheden miljøskadeligt?

  • 12
  • 5

Ny plast laves stadigvæk af råolie. Den beskrevne teknologi gør os i stand til at bruge råolie først til plast og derefter til brændstof. Tjah, det er vel en form for forbedring men vi savner virkelig enten nogle gode alternativer til plast og/eller genfremstilling af "ny plast" fra indvundet plastaffald. Kun på den måde kan råolien blive under jorden.

  • 13
  • 2

Det er flot at en ny teknologi er godt på vej ud i verden.
Hvis det er muligt at fortrænge 1liter diesel fra undergrunden men ca. 1 liter genbrugsdiesel, så skal vi jo virkelig til at overveje hvordan en international afgift kan bremse brug af sort diesel.
Det må så blive på raffinaderier at dieselproduktionen skal reduceres næsten helt ved at pålægges en miljøafgift.
Som forbruger kan vi så stadig købe diesel til ca. samme pris som idag.

  • 6
  • 2

Alt andet lige, burde det vel "bare" hældes tilbage i et af de mange borehuller. Ellers kan jeg ikke se vi sparer vores atmosfære for nogensomhelst CO2 ved det beskrevne.

Nej, men kan du se den store besparelse i CO2 udledningen ved at producere store elbilesbatterier på Polsk kulkraft?

Vi skal da have alle teknologier i spil, og så længe der bliver pumpet olie op fra undergrunden, til at putte i tanken på bilen, og det vil der være bruge for mange år endnu, så giver det mening.
Selvfølgelig ville overnævnte plastik også kunne fortrænge noget fossiltbrændstof i vores elproduktion, men vi har bare mange flere strenge at spille på når det gælder fossilfri/let elproduktion, end når det gælder fossilfri/let transportsektor.

Kan du se det for dig, at man på sigt laver plastik ud fra syntetisk fremstillet kulbrinter, for derefter at lave det til syntetisk diesel, selvom plastikken nu er forurenet med madrester, og at plasten ikke længere er veldefineret men består af forskellige plasttyper.

Hvis firmaet kan få en forretning ud af det, så er det da positivt.

  • 14
  • 3

En fordel ved den pantordning man har for flasker er vel at det indsamlede plastmateriale er veldefineret og derfor kan genanvendes til ny plast.
Men når man i private husholdninger sorterer affald som plast, papir, glas og metal, så får man mange typer plast som skal sorteres yderligere hvis de skal genanvendes, og det er muligvis kommet bag på nogen hvor store mængder det drejer sig om. Måske noget kan udsorteres til genbrug, men det meste kan nok kun bruges til energiformål. Her er der nok kun marginal forskel på om man bruger det til varme eller brændstof til transport, det afhænger i sidste ende nok af efterspørgslen og tilgængeligheden for disse teknologier i de dele af verden hvor behovet for at skaffe sig af med plastaffald er!
Egentlig er det vigtigste nok bare at man gør noget så affaldet ikke ender i naturen, og i takt med at man begynder at erkende det ude i verden så vokser behovet for teknologi til at håndtere affaldet vel også!

  • 12
  • 0

Du har fuldstændig ret i din betragtning. Desværre er afbrænding af affald og omdannelse til el og varme ikke så politisk korrekt, som hvis man kalder det genbrug. Så hellere lave besværlige og fejlslagne indsamlingssystemer hvor vi lige kan fyre 50-100 mill. af inden vi prøver noget nyt.

  • 5
  • 1

I bedste fald en 35 %..

Niels - nok en del højere, når vi taler ren plastik; men blot for at understrege at lagerbar energi til transport vil for en betydelig større værdi i fremtiden end hvad man kan få ved afbrænding

I maler et meget pessimistisk billede af energiudnyttelsen på danske forbrændingsanlæg!

Totalvirkningsgraden for fugtig plast på forbrændingsanlæg med røggaskondensering ligger omkring 95-100%. Uden varmepumper. Årsvirkningsgraden vil ligge en anelse lavere, når man tæller opstarter med. Hvordan man skulle nå ned på noget på niveau med 35% ved at trække et nettab på 5-10% (måske 15-20% i gamle underudnyttede net) kan jeg ikke greje. For at nå derned skal man vist forudsætte at en betydelig del af varmen slet ikke afsættes, hvilket ikke er tilfældet i DK.

Årsvirkningsgraderne for anlæggene ligger nok omkring de 90% for plast. Udnyttelsesgraden hos slutbrugeren (som er et andet tal) vil nok næppe være under 70-80% ret mange steder, og højere for størstedelen.

  • 5
  • 1

Du har fuldstændig ret i din betragtning. Desværre er afbrænding af affald og omdannelse til el og varme ikke så politisk korrekt, som hvis man kalder det genbrug. Så hellere lave besværlige og fejlslagne indsamlingssystemer hvor vi lige kan fyre 50-100 mill. af inden vi prøver noget nyt.

Jeg er enig for så vidt vi snakker Danmark. Vi udnytter energien i affaldet utroligt effektivt fordi vi forstår at udnyttte varmen til at erstatte andre brændsler. Denne fordel vil gradvist mindskes efterhånden som vi får mere VE-energi ind, men nok aldrig forsvinde.

I de fleste andre lande, hvor man ikke har samme fjernvarmeudbredelse, kan energiudnyttelsen være effektiv, men ikke nær så effektiv som her. Der vil alternativerne alt andet lige være klimamæssigt bedre (eller "mindre dårlige") end i Danmark. Det vil umiddelbart give miljømæssig mening i "de varme lande" før det gør det i Danmark at etablere store plastpyrolyseanlæg, affaldsbaseret biogas eller forgasning.

I en udenlandsk kontekst virker det ikke urealistisk for mig at plastpyrolyse kan bringes til at give god mening. Og det vil da være fint at vi i Danmark kan være med til at udvikle og pilot-afprøve teknologien som en fremtidig eksportvare til steder hvor det giver bedre mening. Det samme kunne man sige om affaldsbaseret bioforgasning, termisk forgasning m.m.

  • 4
  • 1

Hvad blev der af anlæget i Oslo?
Iflg artikkelhenvisning, var der i maj 2017 jubel i miljøkredse over et anlæg i Oslo, der skulle omdanne 30 tons plast om dagen. What happend?
Var nordmændene bare mere realistiske, - eller ville EU's pengetank ikke sponsorere udenfor EU?

  • 3
  • 0

det giver jo ikke mening, sålænge vi har et behov for at udvinde nye kulbrinter til opvarmning, transport og elektricitet!

Klart!

Første prioritet er at gøre os mindre afhængige af fossile kilder. Til alle formål. Dernæst at forbruge minimalt af alle resurser. Derefter at bruge og genbruge alle resurser mest effektivt. Også i tilfældet med plast konkurerer afbrænding og konvertering til brændsel om sidste og næstsidste-pladsen over fornuftigt genbrug. Begge er nemlig slutstadier inden konvertering til CO2 (og det der er værre) udledning til atmosfæren i netop den periode, klimaet er allermest sårbart.

Plast bør genbruges til plast i så høj kvalitet som renheden og sorteringen tillader. Om det så bare er til granulat og fyldstof i mejerikasser eller bygningselementer, der erstatter ny plast, så er det bedre for klimaet, idet vi dermed binder CO2'en i mange år.

  • 7
  • 0

I denne artikels kontekst er det diesel til transport. Er det mere effektivt at pyrolysere og efterfølgende udvinde et brændsel bla til diesel, som så benyttes i en dieselmotor med en årsmiddelvirkningsgrad på måske 20% - end at benytte plasten i et højeffektivt affaldskraftværk med en elvirkningsgrad på knapt 30% og herfra forsyne elektrisk transport - herunder også eldrevet tung transport og landbrugsmaskiner, som er på vej på gaden?

Næppe - måske grunden til at nordmændene steg af - og så har vi da heldigvis stadig "die dumme Dänen".

Totalvirkningsgraden (elektricitet) vil være bedre henover husholdningsaffaldet.

Måske lidt barsk sat op - men sorteret plastik skal benyttes til ny plastik, så vi springer det energikrævende raffineringsled over.

  • 1
  • 2