Dit dna røber, hvor du stammer fra
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dit dna røber, hvor du stammer fra

Vi stammer alle fra Afrika, men der er trods alt sket en del, siden det moderne menneske, Homo sapiens, udvandrede derfra. Vi har spredt os til alle dele af kloden, og befolkningsgrupper har udviklet forskellige genetisk træk forskellige steder.

Vores arvemateriale er formet af, hvor vores tidlige forfædre bosatte sig, kombineret med en række senere historiske begivenheder som for eksempel migrationer og invasioner. Folk fra alverdens etniske grupper har ligget i med hinanden, hvilket vores dna afspejler.

Læs også: DNA analyse til alle

Så skulle man mene, at det ud fra en dna-analyse er så godt som umuligt at sige, hvor vi stammer fra, men det forsøger forskere fra University of Sheffield nu alligevel. De har udviklet en algoritme kaldet Geographic Population Structure (GPS), som folk kan bruge til at finde frem til deres geografiske ophav ud fra en dna-test.

»GPS giver de geografiske koordinater til oprindelsesstedet for ens dna. Det er altså 'hjemstedet' for ens forfædre, men også den 'genetiske hjemstavn',« fortæller Eran Elhaik, der er hovedforfatter til den videnskabelige artikel. Den er bragt i online-tidsskriftet Nature Communications.

Metoden er 83 procent sikker, når det gælder om at afgøre, hvilket land man stammer fra - altså hvor ens gener senest er blevet smedet sammen af gener fra forskellige folkeslag.

Vi er alle et miks af etniciteter

Forskerne har benyttet sig af, at man overordnet godt kan dele verdens befolkning op i ni store genpuljer, hver med et bestemt genetisk fingeraftryk. Genetisk er det ret nemt at se forskel på en typisk nordeuropæer og en person fra det sydlige Afrika eller det nordøstlige Asien.

Men eftersom vi alle sammen er et resultat af genetisk opblanding gennem årtusinder, er vores genom også et miks af de forskellige oprindelige populationer. På den måde kan man sige, at en typisk dansker er cirka 50 procent nordeuropæer, cirka 32 procent fra middelhavsregionen, 15 procent fra det sydvestlige Asien og så en smule fra andre steder på kloden.

Et dna med et miks af gener - et slags genetisk fingeraftryk - der svarer til det typiske danske miks, tilhører altså med stor sandsynlighed en dansker.

Læs også: Sådan vil DNA sekvensering og sociale medier holde dig rask

Den nye algoritme sammenligner et konkret genetiske fingeraftryk med tusindvis af reference-fingeraftryk i en stor database. Så finder den dem, der ligner mest, og ud fra de geografiske positioner, der er tilknyttet de disse reference-fingeraftryk, beregnes de geografiske koordinater for det dna, der undersøges.

»Man kan sige, at de kigger på de tætteste og tager gennemsnittet af positionerne, som en form for triangulering,« fortæller lektor Anders Albrechtsen fra Center for Bioinformatik, der hører under Biologisk Institut på Københavns Universitet.

»Som etnisk dansker vil du nok ikke få noget resultat, som du ikke ville kunne få med de eksisterende metoder. Men hvis du er usikker på dit ophav og for eksempel vil finde ud af, om du stammer fra Kenya eller Ghana, så kan metoden være nyttig.«

Sardinier kan finde deres ophavslandsby

Ifølge en pressemeddelelse fra The University of Sheffield kan man bruge værktøjet til at finde ud af, hvilken landsby ens forfædre boede i for 1000 år siden. Men sådan nogle påstande skal man tage med et gran salt, mener Anders Albrechtsen, som også påpeger, at den nye algoritme er fuldstændig ubrugelig til sådan noget som retsgenetik.

De fleste vil blot finde ud af, hvilket land de sandsynligvis stammer fra. Kun hvis der i forvejen findes rigtig mange genetiske data fra et bestemt område, som det for eksempel er tilfældet for Sardinien, kan en dna-analyse anvendes til at placere folk i de landsbyer, de stammer fra. Her hjælper det, at øen historisk set har været ret isoleret, og at de forskellige dele af øen også har været geografisk isoleret fra hinanden af bjerge, så der er forskel på dna'et fra en østlig og en vestlig sardinier.

Eran Elhaik medgiver da også, at algoritmen kun sjældent kan ramme den rigtige landsby.

»Når vi inkluderer sardinske landsbyer og øer i Oceanien, så kan vi få resultater med så høj en præcision. Ellers er præcisionen begrænset til et land eller en landsdel,« siger han.

Forskerne er i gang med at udvikle et onlineværktøj, så folk kan uploade deres dna i form af de datafiler, der er resultatet af en af de dna-tests, som man kan få foretaget af firmaer som for eksempel 23andMe. Så får man en geografisk position retur, og måske kan man blive en smule klogere på, hvor man stammer fra.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Laktose intolerans er normalt for menneskeheden som sådan.
Dog har man i Skandinavien udviklet en mutation der gør, at vi kan nedbryde laktose og leve af mælk, også udover 8 års alderen. Der er vist >95% af skandinaverne der ikke har laktose intolerans. Det er et dominerende gen. Det er vist en ny mutation der kun er få tusinde år gammel (2000-4000).
Har set sjove fortolkninger der siger at det var vikingernes mobile madfabrik, og grunden til at de kunne komme så langt omkring.

I Asien og dele af Afrika er der tæt på 100% med laktose intolerans.

Dette er en af grundene til alle de laktosefri produkter vi begynder at se i supermarkederne.

Så nogle af de geografiske pegepinde er lette at afsløre.

  • 1
  • 0

Er ikke korrekt forstået på den måde, at vi alle stammer fra en eneste mitochondriel DNA-Eva, men at et individ har fået efterkommere i ubrudt linie af hunkøn,

Mitochondriel X nedarves KUN gennem moderlinien- får man drengebørn- får de deres farmors mtDNA

Der er også en Y-kromosom "Adam", der genetisk er yngre end "Eva".

Beregninger på, hvor mange der drog ud af Afrika svinger meget! Og hvornår!

http://en.wikipedia.org/wiki/Recent_Africa...

Der er også

  • 0
  • 0

Laktoseintolerans- kan bruges med varsomhed.

Der er asiater, der udmærket tåler mælk (mongoler fx) og afrikanere, der gør det (masaier fx). Så de 100 % tæller vist ikke... helt. i kulturer, hvor man drikker komælk, tåles det fint.

  • 1
  • 0

Så de 100 % tæller vist ikke... helt. i kulturer, hvor man drikker komælk, tåles det fint.

Helt rigtigt. Grunden til at så stor en andel af nordeuropæere tåler komælk, skyldes at for 4-5.000 år siden var det en livsnødvendig fordel med vitamin og mineraltilskud fra mælken. De intollerante fik rakitis. Det er simpelthen naturlig selektion ( om det har været vulkaner eller lignende på spil må der findes bevis på ).

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten