Distanceledelse kræver virtuel fingerspidsfornemmelse
'Tak for i dag. Vi ses engang i næste uge'. Sådan lyder fyraftensreplikken fra efterhånden mange danske chefer.
I stadigt flere virksomheder er distanceledelse blevet et dagligdags fænomen - enten fordi chefen sidder på ét kontor og medarbejderne på et andet, eller fordi det er blevet så problemløst at arbejde hjemmefra.
Tendensen bekræftes af Center for Ledelse, hvis kurser i distanceledelse er blandt centrets mest populære.
Ifølge virksomhedsrådgiver Rikke Lindekilde fra Center for Ledelse er forklaringen, at flere og flere danske virksomheder, såvel private som offentlige, har store afdelinger placeret rundt om i landet, som ledes fra centralt hold. Og her har teknologien gjort det langt lettere - og ikke mindst billigere - at have medarbejderne siddende på forskellige kontorer i ind- og udland.
»For ti år siden var det kun få store virksomheder, der kunne afholde de her videokonferencer - i dag kan alle gøre det. Det kræver bare en skærm og koster ikke en pind på Skype. Og i takt med, at vi bruger de her teknologier mere og mere, er der også kommet mere fokus på, hvordan vi udøver distanceledelse bedst muligt,« fortæller Flemming Poulfelt, professor i ledelse og strategi ved CBS.
Men først og fremmest handler det om, at rammerne for vores arbejdsliv har ændret sig markant, understreger Rikke Lindekilde.
»Vores work-life-balance har ændret sig. Den måde, vi arbejder på, har udviklet sig eksplosivt. Vi arbejder på forskellige tider af døgnet og har ofte hjemmearbejdspladser. Arbejdsvilkårene har ændret sig, og dermed ændrer ledelsesvilkårene sig også,« siger hun.
Ledelse svært fra distancen
Videokonferencer, chatprogrammer, Skype og alle de andre teknologiske krumspring har gjort det lettere at lede og blive ledt fra distancen. De er nødvendige redskaber, når distancechefen skal vise, at han skam interesserer sig for sine medarbejderes daglige gøren og laden, selv om han måske sidder flere hundrede kilometer væk.
Vær proaktiv: Lederen har ikke samme indsigt i, hvad der foregår på kontoret, så du skal selv tage noget ansvar og gøre din chef opmærksom på eventuelle problemer. Forvent ikke, at han automatisk selv opsnuser dem. Husk den relevante kommunikation: Igen: Vær lidt proaktiv. Husk på, at du selv kan informere din leder og dine kolleger om dine gøremål og dine resultater. Du behøver ikke at afvente, at andre gør det for dig. Vær loyal: Husk engang imellem at minde dig selv om, hvor din loyalitet og dit tilhørsforhold ligger. Selv om du måske ser dine kunder mere end din leder, arbejder du stadig for lederen og din virksomhed. Så hjælp til at skabe et tillidsfuldt forhold til distancelederen. Kilde: Rikke Lindekilde, Center for Ledelse, og Flemming Poulfelt, CBS.Tre råd til distancemedarbejderen
Lav forventningsafstemning med medarbejderne: Opstil nogle rammer og mål for jeres samarbejde. Hvor ofte skal I afholde eksempelvis videokonferencer? Og hvad forventer den enkelte medarbejder af dig? Og så husk at holde de aftaler, I indgår. Medarbejderne vil lægge endnu mere mærke til eventuelle løftebrud fra en fraværende distanceleder. Vær god til at lede de virtuelle møder: Et virtuelt møde kan sagtens erstatte et fysisk møde, fordi de kan være langt mere effektive. Men de kræver også ordentlig planlægning og mødeledelse. 'Knas på linjen' vil larme endnu mere i det virtuelle rum, end hvis I mødes ansigt til ansigt. Rekruttér de rigtige typer: Som distanceleder bør du i rekrutteringsprocessen gøre potentielle medarbejdere opmærksom på de specielle forhold. Spørg dem, om de som persontype kan holde ud at gå på et kontor tre dage om ugen uden en leder. Kan de ikke det, skal de måske ikke ansættes på lige dette kontor. Kilde: Rikke Lindekilde, Center for Ledelse, og Flemming Poulfelt, CBS.Tre råd til distancelederen
Men ledelse kan være en svær disciplin, når møderne foregår via en computerskærm eller en telefon. Og med flere distanceledere øges også risikoen for begynderfejl, påpeger Rikke Lindekilde.
»Det, der kan ske fra distancen for mange ledere, er, at de i for høj grad kommer til at koordinere en opgave i stedet for decideret at lede og tage sig af de bløde værdier. Så kommer det til at handle om at opsætte mål, rammer og deadlines i stedet for de bløde kompetencer som støtte, sparring, feedback og anerkendelse. Det er sværere at pleje de ting med en virtuel kontakt,« siger hun.
Flemming Poulfelt er enig:
»Man skal altid være opmærksom på, at er man ikke fysisk til stede, skal man udvise noget interesse for de her medarbejdere og vise, at man mentalt faktisk er til stede. Så man må som chef ringe og maile til dem, så man har en fornemmelse af, hvad der foregår,« siger han.
Smalltalk bliver let kunstigt
Men, pointerer de begge, chefens interesse for medarbejderen må ikke virke påtaget. Sidder leder og medarbejder på hver deres kontor, vil de aldrig få samme tætte forhold, som hvis de kunne tage en fyraftensøl hver fredag eller smalltalke hen over kaffeautomaten hver morgen.
»Forvent ikke, at man har samme uformelle relation. Man behøver ikke at spørge ind til familie og weekendplaner, for så bliver det hurtigt for kunstigt,« advarer Rikke Lindekilde, som i sit daglige virke oplever flere eksempler på distanceledere, der er lidt famlende, når det handler om at finde det rette niveau for uformel kontakt med medarbejderne.
I det hele taget er forventningsafstemning og en god dialog mellem parterne afgørende for at kunne udøve succesfuld distanceledelse, anfører begge eksperter. Men god dialog betyder ikke nødvendigvis, at lederen skal ringe til sine medarbejdere flere gange om dagen for at bekræfte dem i, at han skam ikke har glemt dem.
»Jeg mener i realiteten, at distanceledelse er ligesom med børn: Det er ikke et spørgsmål om, hvor tit man er sammen, men om kvaliteten af samværet,« siger Flemming Poulfelt.
