Disse problemer pulveriserer vi i 2018
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Disse problemer pulveriserer vi i 2018

Foto: Lasse Gorm Jensen

Et nyt år – og nye problemer, fristes man til at skrive – truer. Men, men lad os nu også bevare optimismen, bare et nøk endnu. Året er jo trods alt knapt begyndt her i en askegrå, silende GTX-jakke-januar.

Løsningerne på mange problemer befinder sig faktisk ofte inden for rækkevidde – eller også er de pinedød nød til at blive hittet på inden for de næste 12 måneder.

Derfor kommer her fem presserende udfordringer, som Ingeniøren og Version2’s fagjournalister spår vil blive løst i 2018 – på den ene eller den anden måde. Samt et ydmygt, men ikke desto mindre brændende bonusønske.

1.Indeklemt CPU til tiden

Politikerne har givet Banedanmark og Alstom deadline til efteråret. Klarer de ikke at indbygge de nye signalcomputere i IC3-togene inden da, så bliver signalprogrammet yderligere fordyret. To faktorer spiller ind:

Foto: Büro Jantzen

Den tekniske: Hvis signalcomputere fortsat driller, bliver Banedanmark nødt til at immunisere yderligere strækninger, så de kan blive elektrificeret og gjort klar til nye eltog, selv om de bevarer de gamle signaler, som IC3-togene benytter.

Den politiske: De folkevalgtes velvilje er tappet til sidste dråbe, når det gælder en milliardregning til signalprogrammet. Flertallet bag tog-aftalen truer med at trække sig.

»Nu er det blevet forsinket med yderligere syv år og fordyret med yderligere 2,8 milliarder kroner. Det er absolut sidste chance,« har Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen udtalt til Ingeniøren.

Baggrunden er, at transportminister Ole Birk Olesen (LA) i efteråret 2017 måtte præsentere offentligheden for en ny forsinkelse i den landsdækkende signaludskiftning. Denne gang på hele syv år, og dermed vil det såkaldte Signalprogram først være gennemført i 2030. Med den nye forsinkelse følger en ekstraregning på 2,8 milliarder kroner, som bringer den samlede pris op på 23 milliarder kroner.

Den nye plan forudsætter imidlertid, at det i efteråret 2018 lykkes at få udstyret det første IC3-tog med udstyr til det nye signalsystem. Det første IC3-tog, der skal tjene som en slags prototype, har i snart to år holdt på værksted i Langå, hvor ombygningen har skabt betydeligt større problemer end ventet. Derfor skal politikerne først i efteråret tage endeligt stilling til den ny plan: Bliver arbejdet med det første IC3-tog gennemført og godkendt af Trafikstyrelsen, kan arbejdet med landets øvrige IC3-tog gå i gang, hvorefter turen kommer til landets øvrige tog. Lykkes det ikke, må planen gentænkes, hvilket vil afføde yderligere forsinkelser og fordyrelser i det i forvejen problemplagede projekt.

2. Mindre spin – flere penge

Efter mange års snak skal vi i 2018 have en plan for, hvordan vi får styrket den tekniske forskning i Danmark, så den over de kommende år kommer op på samme andel af forskningsbevillingerne som i de lande, vi normalt sammenligner os med – altså cirka 20 procent mod cirka 14 procent i dag.

Foto: Lasse Gorm Jensen

At vi befinder os dernede hænger blandt andet sammen med tal-jonglering og regeringens udmeldinger om, at der skam er dedikeret flere penge til forskningen.

For det er sådant set rigtigt nok, da der er lagt op til, at det offentlige forskningsbudget i 2018 skal øges med 377 mio. kr. i forhold til i år. Men da det samlede offentlige forskningsbudget i 2018 bliver på 22,2 mia. kr. (mod 21,2 mia. kr. i 2017), er stigningstakten på 1,7 pct. kun på niveau med eller lige under den forventede stigning i bruttonationalproduktet. Det vil nogle kritikere snarere kalde stagnation.

Det samlede offentlige forskningsbudget i 2018 vil derfor igen være på 1 pct. af BNP, og der er ikke lagt op til en gradvis stigning over en årrække op mod 1,5 pct. af BNP, som ønsket af bl.a. DI, CO-Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) og mange flere.

3. Data-hovedpinen letter

Det kan være både ekstremt dyrt og ekstremt besværligt at sætte sig ordentligt ind i EU’s persondataforordning – GDPR – der træder i kraft til maj næste år. Den er i øjeblikket skyld i hovedpiner på virksomhedernes direktionsgange og i deres it-afdelinger, blandt fordi man risikerer at skulle pløje sig igennem de mange tusinde siders fortolkningspraksis, som følger med loven.

Derfor er der brug for en lavpraktisk måde at blive klar til den nye lovgivning på – der ikke nødvendigvis involverer nærlæsning af alle de mange sider.

Foto: eugdpr.org

Læs også: Techtopia #33: Farvel til 2017, goddag til 2018

Den gode nyhed er til gengæld, at hovedpinen forsvinder i maj – for da træder lovgivningen i kraft. Herefter er der smerter af en anderledes slags. Af den dyre slags forstås.

For EU truer med historisk høje bøder, hvis virksomheder (og myndigheder) har undladt at rette ind inden 25. maj. Set fra den almindelige borgers pc-skærm vil det vil sige, der kommer bedre styr på vores data i 2018 – og EU har på den anden side givet sig en kolossal (umulig) udfordring med at tjekke alle firmaernes GDPR-formåen.

Og pssst… gruer du for at punge ud med en formue til konsulentbistand at få styr på den basale datastyring i virksomheden? Så har vi her en simpel tjekliste, der takler GDPR-hovedpinen uden kæmpe konsulentregninger. Selv tak.

4. Sundhedsplatformen bliver rask

Indførelsen af Sundhedsplatformen forsinker og hæmmer stadig i skrivende stund sygehusenes fremmeste opgave, nemlig at undersøge og behandle patienter.

Foto: Simon Väth

Men det bliver bedre i år, lover programdirektør Gitte Fangel. For mens vi andre har plejet tømmermændene, gik implementeringen af det udskældte program ind i sin sidste fase.

»Så går vi over til optimeringsfasen,« har Gitte Fangel forklaret til Version2.

»Vi kan ikke bygge det hele på én gang, men vi skal nok komme i land,« lover hun.

En optimisme, som en af sundhedsplatformens kritikere også forsøger at holde fast i. Med forbehold vel at mærke.

»Hvis du havde spurgt mig for et halvt år siden, ville jeg have sagt, at man kan forbedre systemet væsentligt. Det tror jeg sådan set stadig man kan, for det er i høj grad et konfigurerbart system. Men jeg må sige, at jeg har mistet tilliden til, at Region Hovedstaden er i stand til at løfte den opgave,« lød det i december fra Jørgen Bansler, der er professor i datalogi ved Københavns Universitet, til Ingeniørens it-medie, Version2.

Imens sundhedsplatformen ifølge programdirektøren kommer i land i 2018, kan vi andre desuden se frem til flere gæt på, hvor bekostelige fejlene i platformen er.

Region Hovedstaden har meldt ud, at en nedgang i produktion på grund af Sundhedsplatformen koster regionen 730 millioner kroner i statstilskud. Det svarer til, at produktiviteten forbliver 4-8 pct. under normalen.

Samlet set viser tal dog, at faldet ligger på mellem et par procent og op til knap 15 procent af aktiviteten, afhængig af hvilken afdeling og hvilken aktivitet der vurderes. Hvor omfattende nedgangen bliver, forventer Rigrevisionen at have mere klarhed over, når den afleverer en afrapportering til Statsrevisorerne i juni 2018.

5. Energiforlig kommer i mål

Foto: Vestas

Udviklingen i energisystemet i Danmark styres af store, brede energipolitiske forlig, som for eksempel fastlægger, hvor meget vedvarende energi der skal udbygges med, fastlægger niveauet for energibesparelser, samt hvor og hvordan energien skal anvendes. For eksempel om vi vil have el ind i fjernvarmen og erstatte olie med el i private boliger.

Styringsredskaberne er som regel støtte, tilskud og afgifter og i sidste ende påbud og krav.

Det seneste energiforlig blev indgået i 2012 og løber frem til 2020, så nu skal der snart lægges skinner til et nyt frem til 2030. Regeringen har bebudet, at der kommer et oplæg til ny energiaftale i starten af 2018, som så skal forhandles.

Regeringen har sat et mål om, at mindst 50 procent af vores energiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder i 2030. Et konkret CO2-mål afstår de folkevalgte dog fra. Vi skal overholde nogle EU-krav, men bortset fra kravene på de ikke-kvoteomfattede områder opfylder vi dem allerede med de nu besluttede tiltag.

I forhold til regeringen langsigtede mål om 100 pct. vedvarende energi i 2050 mener visse grønne partier, at 50 pct. grøn energi i 2030 langt fra er nok, fordi det markerer en opbremsning af det hidtidige udbygnings-tempo og ligger under stregen i en lineær fremskrivning af andelen af vedvarende energi fra i 2016 og frem mod 2050.

Særligt værd at holde øje med, når politikerne drøfter energiforliget denne gang er, at PSO’en er fjernet fra elprisen, og finansieringen skal derfor ske over finansloven. VE-teknologierne sol og vind er blevet meget billige, og så bliver de skæve energiafgifter et stort tema, fordi de for eksempel modarbejder, at vi kan få mere (overskuds-)el ind i varmesektoren.

Læs også: 2017 var rekordår for dansk vindenergi

Bonusønske:

Okay, vi tvivler på, hvorvidt denne tvist er realistisk at gøre has på i løbet af 2018, men vi er nødt til tale mere om den og højne datasikkerheden i det offentlige, hvad det tekniske setup angår.

Man kan måske sige, at udfordringen er, at der er fuld tryk på digitaliseringen, men ikke fuld tryk på it-sikkerheden, hvilket vi jo løbende i det forgange år har set – og mærket – konsekvenserne af.

Et løsningsforslag kunne være, at der i det offentlige kom 2-faktor-autentifikation flere steder, begrænsning af brugerrettigheder på lokale systemer, mere logning af hvem der tilgår vores personlige data, og et større fokus på at få patchet sikkerhedshuller. Bare for at nævne et udpluk af de mange udfordringer på området.

I forlængelse af dette kunne det måske også give mening at bidrage til at få flyttet fokus væk fra, at det altid er brugerens skyld, når det går galt. Altså en kommunal ansat, der klikker på et link og lignende. Hvorfor er systemet sat op, så det kan kompromitteres, alene ved at der bliver klikket på et link? Lad os trænge bag de nemme skylds-placeringer og alle bidrage til bedre datasikkerhed.

Ingeniørens udemærkede artikel om arbejdet med indtil videre ikke at komme i mål med at indbygge en signal-computer i eet IC3 tog gør mig tvivlende på om det vil lykkedes.
Det problem der opstod fordi nogen borede et hul for at trække et kabel igennem siger alt.
Mængden af bureaukrati er absurd.
husk på at Langaa ligger lidt længere væk fra Trafikstyrelsen end Aarhus. Så mon de får en godkendelse hurtigere end letbanen?

  • 0
  • 0

Mængden af bureaukrati er absurd.
husk på at Langaa ligger lidt længere væk fra Trafikstyrelsen end Aarhus. Så mon de får en godkendelse hurtigere end letbanen?


Tidligere havde jernbanen en regel "Hvorfor lave det ens når man kan lave det forskelligt".
I dag kan så tilføjes "Hvorfor lave det let når man kan lave det besværligt".
Ja, mængden af papir er ret langt ude og jeg kan ikke helt sige mig fri for en tanke om at papirjunglen reelt dækker over uvidenhed med de faktisk forhold.
Du kan lave alskens systemer med godkendelser etc. Desværre virker mange af dem efter forholdet "garbage in - garbage out".

Trafikstyrelsen er næppe det største problem mht. til ombyggede IC3 tog.
DSB har et IC3 værksted i Århus og et forsigtigt bud er at DSB stiller krav om at få et fuldt funktionsdueligt tog retur (for det var hvad der blev afgivet til ombygning). Hvordan BDK klare den sag er DSB ligegyldigt.....og DSB har absolut ingen incitamenter til at handle anderledes. Husk nu at det er BDKs projekt - ikke DSBs.
Baseret på skriverierne, så tvivler jeg på at BDK kan ændre kontakten på onboard udstyr uden at det koster en formue + at skulle betale for allerede produceret, men ikke indbygget udstyr.
Den form for dilemma, som BDK nu sidder i mht til onboardudstyr, kan give anledning til organisatorisk handlingslammelse af frygt for at gøre noget forkert.
Men tillykke til leverandøren - du har læst BDK helt rigtigt og kan nu stille og roligt hente en fin fortjeneste hjem på de ændringer BDK før eller senere kommer med.
Alternativt betales en pæn stor sum for at aflyse projektet.....fra BDK til leverandøren forstås.

  • 0
  • 0