Display viser 3D uden briller
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig vore nyhedsbreve, accepterer du også vores brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-koncernen lejlighedsvis må kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud med videre via telefon, sms og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Display viser 3D uden briller

Microsofts forskere vil af med 3D-brillerne. Men det kræver ekstra kompleksitet i skærmteknologien.

Flotte 3D-film som James Camerons 'Avatar' skal ses med store 3D-briller, som er så uklædelige, at de helst skal skjules i biografmørket. Men nu har softwarefirmaet Microsofts særlige hardware-afdeling, som hedder Applied Sciences Group, udviklet en 3D-skærm, som ikke kræver, at brugeren bærer 3D-briller.

Den avancerede skærm-prototype har sensorer, der tracker betragterens øjne og dirigerer forskellige stereoskopiske billeder til hvert øje. Teknologien gør det endda muligt, at to betragtere kan se hver sin 3D-film på samme skærm - og de to betragtere må skifte plads, uden at skærmen mister sit fokus på hver betragter.

Der er oven i købet mulighed for, at fire betragere kan se hver sin videoudsendelse, men så er det kun i 2D.

I prototypeudgaven har skærmen en betragtningsvinkel på kun 20 grader, men udviklerne regner med, at linserne i en endelig version kan finjusteres, så vinklen kommer op på det dobbelte, skriver magasinet Technology Review.

Billede sendes direkte mod øjnene

Fidusen ved skærmen er en særlig facetteret prisme, der kan sende lys ud i flere retninger samtidig. I bunden af skærmen sidder lysdioderne, hvis lys angiveligt transmitteres inden i linsen ligesom i en lysleder. Og herinde reflekteres strålen mange gange, indtil den får en såkaldt kritisk vinkel og til sidst kastes ud gennem en af prismets facetter.

Det skal styres nøjagtigt i retning mod betragterens højre og venstre øje, og det kræver, at skærmen ved, hvor i rummet øjnene befinder sig. Det registrerer lysfølsomme sensorer tæt ved lysdioderne i bunden af skærmen. Lyset fra stuen, inklusive billedet af øjne, transmitteres nu den modsatte vej ind gennem linsen, reflekteres mange gange her og ender nede i sensorerne, som beregner afstand og retning.

Markedet for 3D-skærme (med briller) er i kraftig vækst. Ifølge analysebureauet Displaysearch ventes salget at vokse fra 2,5 millioner enheder i år til 27 millioner enheder i 2013.

Dokumentation

Videopræsentation af 3D-teknologien
Læs mere i Technology Review
Markedsprognose for 3D-tv fra Displayresearch

Kommentarer (0)