Diskriminering: Solcelleparker skal betale for tilslutning til elnettet, mens vindmøller slipper

Diskriminering: Solcelleparker skal betale for tilslutning til elnettet, mens vindmøller slipper

Solcelleparker betaler for at få nettilslutning, mens vindmølleparker får det gratis. En urimelig forskel, mener både en DTU-professor og en rådgiver i branchen.

Solcelleparker betaler selv for at blive tilsluttet vores fælles elnet, mens det lokale netselskab betaler regningen for at tilslutte vindmøller på over 1,5 MW.

Lars Riise, ejer af rådgivningsfirmaet Green Ways, kalder det for en ’urimelig forskel’, og heller ikke professor Poul Erik Morthorst, afdelingsleder på DTU Management, ser logikken i at diskriminere solcelleparker:

»De burde have samme vilkår som vindmøller,« siger han.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Forskellen på støtten skyldes vinds særlige vilkår under vindmøllebekendtgørelsen. Her er støtten til nettilslutning fastsat for den enkelte type af vindmølle. Det varierer, så havvindmøller får betalt alt fra opsamlingspunkt på havet til tilslutningspunkt på land, imens kystnære møller selv betaler for kablerne ind til kysten, hvorefter netselskabet tager over.

Skjulte fordele

Ifølge Lars Riise er udgifterne til en nettilslutning i millionklassen for et mellemstort solcelleanlæg, og han anbefaler ens vilkår for alle VE-teknologier.

Læs også: Kæmpe solcelleparker slår bunden ud af energiforlig

»Man skal ikke favorisere en til fordel for nogle andre, og det slører billedet, når man sammenligner, hvad de forskellige teknologier koster,« siger han og tilføjer:

»Når politikere snakker om, hvad vi betaler til vindmøller, er det de 25 øre tilskud til watttimer. Men det er ikke det reelle tal, for de får også gratis nettilslutning, hvilket burde regnes med ind.«

Øget pristillæg spænder ben

I teorien har solcelleparker også mulighed for at få nettilslutning betalt af netselskaber, hvis VE-anlægget er så stort, at det er nødvendigt at forstærke nettet ved tilslutningen.

Ifølge Jan Rasmussen, chefkonsulent hos Dansk Energi, går grænsen typisk ved 2 MW.

Men støtteregler driver store solcelleparker til at splitte op i mange små anlæg af 400 kW. Det er den øvre grænse, hvis man vil have forhøjet pristillæg under overgangsordningen.

»Vi havde 41 anlæg og derfor 41 individuelle aftaler,« beretter Lars Riise om sit seneste solcelleprojekt, hvor ejeren selv betalte tilslutningen.

Flere små anlæg har nemlig mulighed for at blive spredt til flere koblingspunkter for ikke at belaste nettet, men derved misser de altså også støtten.

Hvis netselskabet imidlertid vurderer, at det er billigst at udvide nettet og tilslutte anlæggene samlet, frem for at lade hvert enkelt anlæg tilslutte, kan der være tilfælde, hvor netselskabet betaler.

Energinet.dk dækker netselskabers udgifter til at forstærke nettet i forbindelse med tilslutning af VE-anlæg, og de kender i dag til et enkelt tilfælde, hvor netselskabet har betalt for tilslutning af en solcellepark.

Danske Energi efterlyser simplere regler

Fordelingen af mange anlæg er bøvlet for netselskaberne.

»Det er virkelig svært. Det ville være nemmere med ensartede regler - ingen tvivl om det,« kommenterer Jan Rasmussen, chefkonsulent hos Dansk Energi.

Puslespillet med mange koblinger af små anlæg vil desuden fortsætte, da man maksimalt må stille 500 kW-anlæg op for at få pristillæg på 60 øre fremadrettet.

Energistyrelsen ønsker ikke at kommentere forskellen.

Kommentarer (44)

Reglerne for tilskud til vindmøller og solceller er så forskellige at det er temmelig søgt at slå ned på en variabel og råbe snyd.

Og i lyset af "nejnej vi har 41 helt adskilte små hobbyanlæg bare tilfældigvis på et sted"-argumentet for at støvsuge midlerne til solcelleanlæg, så er det en anelse hyklerisk nu at brokke sig over at myndighederne ikke behandler dem som et stort anlæg.

  • 16
  • 6

Hvorfor al den jammer over at "de andre" får mere?
Lad os komme ud af den planøkonomiske spændetrøje og få lige vilkår for alle. Helt uden mystiske tilskud og regler.
Det har man snakket om i et halvt århundrede og ikke gjort meget andet. Se http://wp.me/p1RKWc-1e
Måske skulle vi overveje om vi ikke dummede os da vi sagde nej til atomkraft.

  • 5
  • 13

Det er måske snarere støttereglerne, som er udfordringen:

"Men støtteregler driver store solcelleparker til at splitte op i mange små anlæg af 400 kW. Det er den øvre grænse, hvis man vil have forhøjet pristillæg under overgangsordningen."

Det giver jo god mening, at små anlæg - (husstands-) vindmøller såvel som solcelleanlæg - selv betaler for tilslutning, ellers kunne tilslutningsudgifterne for samfundet hurtigt løbe rimeligt løbsk. Forestil jer, at man får et solcelleanlæg eller en husstandsvindmølle på Hesselø (overdrivelse fremmer forhåbentlig forståelsen), og så havde krav på en nettilslutning!

De store anlæg placeres jo modsat de små efter en overordnet samfundsmæssig planlægning og prioritering, og nettilslutningen skal i den sammenhæng ses som en garanti for den afsætning, som anlægget er afhængig af, modsat de små anlæg som i udgangspunktet må formodes primært at være til egen forsyning.

  • 6
  • 2