Solcelleparker betaler selv for at blive tilsluttet vores fælles elnet, mens det lokale netselskab betaler regningen for at tilslutte vindmøller på over 1,5 MW.
Lars Riise, ejer af rådgivningsfirmaet Green Ways, kalder det for en ’urimelig forskel’, og heller ikke professor Poul Erik Morthorst, afdelingsleder på DTU Management, ser logikken i at diskriminere solcelleparker:
»De burde have samme vilkår som vindmøller,« siger han.
Artiklen fortsætter efter grafikken
Forskellen på støtten skyldes vinds særlige vilkår under vindmøllebekendtgørelsen. Her er støtten til nettilslutning fastsat for den enkelte type af vindmølle. Det varierer, så havvindmøller får betalt alt fra opsamlingspunkt på havet til tilslutningspunkt på land, imens kystnære møller selv betaler for kablerne ind til kysten, hvorefter netselskabet tager over.
Ifølge Lars Riise er udgifterne til en nettilslutning i millionklassen for et mellemstort solcelleanlæg, og han anbefaler ens vilkår for alle VE-teknologier.
»Man skal ikke favorisere en til fordel for nogle andre, og det slører billedet, når man sammenligner, hvad de forskellige teknologier koster,« siger han og tilføjer:
»Når politikere snakker om, hvad vi betaler til vindmøller, er det de 25 øre tilskud til watttimer. Men det er ikke det reelle tal, for de får også gratis nettilslutning, hvilket burde regnes med ind.«
I teorien har solcelleparker også mulighed for at få nettilslutning betalt af netselskaber, hvis VE-anlægget er så stort, at det er nødvendigt at forstærke nettet ved tilslutningen.
Ifølge Jan Rasmussen, chefkonsulent hos Dansk Energi, går grænsen typisk ved 2 MW.
Men støtteregler driver store solcelleparker til at splitte op i mange små anlæg af 400 kW. Det er den øvre grænse, hvis man vil have forhøjet pristillæg under overgangsordningen.
»Vi havde 41 anlæg og derfor 41 individuelle aftaler,« beretter Lars Riise om sit seneste solcelleprojekt, hvor ejeren selv betalte tilslutningen.
Flere små anlæg har nemlig mulighed for at blive spredt til flere koblingspunkter for ikke at belaste nettet, men derved misser de altså også støtten.
Hvis netselskabet imidlertid vurderer, at det er billigst at udvide nettet og tilslutte anlæggene samlet, frem for at lade hvert enkelt anlæg tilslutte, kan der være tilfælde, hvor netselskabet betaler.
Energinet.dk dækker netselskabers udgifter til at forstærke nettet i forbindelse med tilslutning af VE-anlæg, og de kender i dag til et enkelt tilfælde, hvor netselskabet har betalt for tilslutning af en solcellepark.
Fordelingen af mange anlæg er bøvlet for netselskaberne.
»Det er virkelig svært. Det ville være nemmere med ensartede regler - ingen tvivl om det,« kommenterer Jan Rasmussen, chefkonsulent hos Dansk Energi.
Puslespillet med mange koblinger af små anlæg vil desuden fortsætte, da man maksimalt må stille 500 kW-anlæg op for at få pristillæg på 60 øre fremadrettet.
Energistyrelsen ønsker ikke at kommentere forskellen.
Reglerne for tilskud til vindmøller og solceller er så forskellige at det er temmelig søgt at slå ned på en variabel og råbe snyd.
Og i lyset af "nejnej vi har 41 helt adskilte små hobbyanlæg bare tilfældigvis på et sted"-argumentet for at støvsuge midlerne til solcelleanlæg, så er det en anelse hyklerisk nu at brokke sig over at myndighederne ikke behandler dem som et stort anlæg.
Hvorfor al den jammer over at "de andre" får mere? Lad os komme ud af den planøkonomiske spændetrøje og få lige vilkår for alle. Helt uden mystiske tilskud og regler. Det har man snakket om i et halvt århundrede og ikke gjort meget andet. Se http://wp.me/p1RKWc-1e Måske skulle vi overveje om vi ikke dummede os da vi sagde nej til atomkraft.
Det er måske snarere støttereglerne, som er udfordringen:
"Men støtteregler driver store solcelleparker til at splitte op i mange små anlæg af 400 kW. Det er den øvre grænse, hvis man vil have forhøjet pristillæg under overgangsordningen."
Det giver jo god mening, at små anlæg - (husstands-) vindmøller såvel som solcelleanlæg - selv betaler for tilslutning, ellers kunne tilslutningsudgifterne for samfundet hurtigt løbe rimeligt løbsk. Forestil jer, at man får et solcelleanlæg eller en husstandsvindmølle på Hesselø (overdrivelse fremmer forhåbentlig forståelsen), og så havde krav på en nettilslutning!
De store anlæg placeres jo modsat de små efter en overordnet samfundsmæssig planlægning og prioritering, og nettilslutningen skal i den sammenhæng ses som en garanti for den afsætning, som anlægget er afhængig af, modsat de små anlæg som i udgangspunktet må formodes primært at være til egen forsyning.
@Thorkil Søe
Uden planlægning, så var samfundet formentligt en hel del mindre velfungerende, og helt specielt så kræver store anlæg af enhver art ekstra omhyggelig planlægning.
Uden planlægning havde der næppe været KK værker og uden nogen gennemtænkte rammer kommer der iøvrigt næppe flere KK værker.
Dit fromme ønske om at droppe alle de ordninger, der definerer rammevilkårene for enhver form for elektricitets generation i vores hjørne af verden, savner enhver form for logik.
Du kan fx skele til KK ejernes sagsanlæg imod den tyske stat i forbindelse med udfasningen af KK i Tyskland. Mon ikke alle der uanset hvilke rammevilkår de har indgået kontrakter på vil foretage sig lignende skridt, hvis dit sjove ønske skulle blive til virkelighed.
Vi får brug for rigtig mange solceller hvis vi skal nå de vedtagne klimamål , derfor skal udgiften fordeles på alle el-brugerne
Reglerne for tilskud til vindmøller og solceller er så forskellige at det er temmelig søgt at slå ned på en variabel og råbe snyd.
Man slår ned på en enkelt variabel, fordi den ikke indgår i prisen på strømmen fra vindmøllerne, og således skjuler den støtte, der gives. Men det er rigtigt, at man ikke kun bør slå ned på en enkelt skjult støtte, fx får mange ejere af vindmøller skattefrihed af indtægten, hvilket let svarer til, at strømmen er dobbelt så dyr for forbrugeren, som det umiddelbart fremgår.
Støtteordninger undgår vi nok ikke, men lad os få dem frem i lyset, så vi kan se hvad strømmen koster.
Man kan da kun være enig med Poul Erik Morthorst (m.fl):
»De burde have samme vilkår som vindmøller,« siger han.
Giv solcellerne et tilskud på 25 øre/kWh i de første 6 år af levetiden, og lad dem derudover klare sig for markedsprisen i Norden, præcis som vindmøllerne.
Så kan vi for min skyld gerne lade energinet.dk betale nettilslutning, hvis det da overhovedet er et tema for solcellerne, under de vilkår vindmøllerne er underlagt.
Giv solcellerne et tilskud på 25 øre/kWh i de første 6 år af levetiden, og lad dem derudover klare sig for markedsprisen i Norden, præcis som vindmøllerne.
Så kan vi for min skyld gerne lade energinet.dk betale nettilslutning, hvis det da overhovedet er et tema for solcellerne, under de vilkår vindmøllerne er underlagt.
Hvilket jo netop er problemet, Søren.
Vindmøllerne får ikke 25 øre/kWh - de får 25 øre/kWh+tilslutningsfrihed+skattefrihed altså samlet set omkring 60 øre/kWh. Oven i købet får de tilslutningsgaranti, hvilket betyder, at en ikke ubetydelig risiko overtages af energinet - i realiteten forbrugeren.
Vi har set, at havmølleparkerne har haft god brug for denne garanti, der måske over en årrække resulterer i endnu højere priser end de 60 øre/kWh som strømmen fra havmølleparkerne formodentlig minimum koster.
Private solceller betaler selv for nettilslutning, ligesom ejeren af solcellerne selv bekoster alle installationsudgifter og påtager sig den risiko, der er forbundet med tab af forbindelse til det offentlige net.
Vindmøllerne får ikke 25 øre/kWh - de får 25 øre/kWh+tilslutningsfrihed+skattefrihed altså samlet set omkring 60 øre/kWh.
Den med skattefriheden må du lige forklare?
Oven i købet får de tilslutningsgaranti, hvilket betyder, at en ikke ubetydelig risiko overtages af energinet - i realiteten forbrugeren.
Jeg foreslår jo netop at tilbyde solcellerne præcis det samme som de vindmøller der får 25 øre/kWh i tilskud (lidt mindre efter de nye regler) i de første 5-7 øre/kWh, inklusiv tilslutningspunkt.
Jeg tvivler på der bliver monteret ret mange solcellepanel under de vilkår, hvis overhovedet nogen.
Vi har set, at havmølleparkerne har haft god brug for denne garanti, der måske over en årrække resulterer i endnu højere priser end de 60 øre/kWh som strømmen fra havmølleparkerne formodentlig minimum koster.
Havmølleparkerne får en betydeligt højere støtte end den støtte landmøller får (og som solcellerne burde sidestilles med).
Kald det bare diskrimination, men med havmøllerne er der tale om en overvejende dansk teknologi under modning, og som vi som nation har en interesse i at fremme.
Indtil for 15-20 år siden fik landmøller mindst ligeså høj støtte som havmøllerne får i dag (inflation medregnet), men denne "kickstart" har jo betalt sig adskillige gange tilbage i form af eksportindtægter og 25-30.000 danske arbejdspladser i vindmølleindustrien.
Vi har på ingen måder en lignende interesse i at skubbe den kinesiske solcelleindustrien frem. Det må være kinesernes egen opgave, ligesom kineserne heller ikke viser interesse i at fremme vestlige vindmøller i Kina.
Vi skal bruge solcellerne i den udstrækning de gavner vores elforsyning, og dækker et egentligt behov, som ikke allerede dækkes af udbuddet af grøn strøm på det nordiske marked.
Hvis det kræver positiv diskriminering ift landmøllerne, er det jo nok fordi elprisen generelt ikke afspejler et sådant behov, og at solcllerne fortsat er for dyre til at konkurrere med det øvrige udbud om sommeren.
Men det er rigtigt, at man ikke kun bør slå ned på en enkelt skjult støtte, fx får mange ejere af vindmøller skattefrihed af indtægten, hvilket let svarer til, at strømmen er dobbelt så dyr for forbrugeren, som det umiddelbart fremgår.
Hvilke danske vindmølleejere får skattefrihed af indtægten?
Hvilke danske vindmølleejere får skattefrihed af indtægten?
Det minder mig om en vittighed:
Tre personer til en ansættelsesprøve to hvide og en sort,
Første hvide bliver spurgt: Hvilket skib forliste natten mellem den 14. og 15. april 1912 Første hvide svarer: "Titanic" Du er ansat!
Anden hvide bliver spurgt: "Hvor mange var der ombord" Anden hvide svarer: "2224 passagerer og besætningsmedlemmer" Du er ansat!
Den sorte bliver spurgt:"Hvad var navnene på passagerer og besætningsmedlemmer" Den sorte svarer:"Det ved jeg ikke" Du har desværre ikke bestået prøven.
Jeg kender desværre ikke alle danske vindmølleinvestorer, og kan derfor ikke svare på dit yderst rimelige spørgsmål.
Jeg foreslår jo netop at tilbyde solcellerne præcis det samme som de vindmøller der får 25 øre/kWh i tilskud (lidt mindre efter de nye regler) i de første 5-7 øre/kWh, inklusiv tilslutningspunkt.
Generøst af dig, at tilbyde en billig forbindelse, som kompensation for en dyr ditto. Håber virkelig, det skal opfattes som en vittighed!
Solceller udmærker sig jo bl.a. ved, at de har langt billigere tilslutning end en havmøllepark, og kan opsættes tæt på forbrugsstedet, og ikke som landvindmøller skal opsættes langt fra steder, hvor mennesker opholder sig.
Det rigtige må nødvendigvis være, at hver teknologi betaler for sine egne fornødenheder.
Ellers kan jeg jo ligeså godt foreslå, at man stiller alle lige, og forærer 50 km 400 kV søkabel til alle solcelleinstallationer med service transport- og kapacitetsgaranti inkluderet, som solcelleejeren så kan sælge (til udenlandske havmølleparker?) for at gøre sin egen installation mere konkurrencedygtig.
Eller måske mere realistisk betaler 3 millioner kroner/MW kapacitet, som fx kablet Anholt havmøllepark fik stillet til fri afbenyttelse + garanti for forbindelsen og gratis transport.
Svarende til 18000 kr i tilskud til hver enkelt solcelleejer, der tilslutter sit 6 kW anlæg til nettet, plus gratis transport og en aftagegaranti uanset om nettet virker eller ej.
Det er fint nok med danske arbejdspladser; men hvorfor skal omkostninger være skjulte - kan vi virkelig ikke sælge de fantastiske vindmøller, hvis sandheden kommer frem? Kan møllerne ikke klare sig i fri konkurrence, hvis omkostningerne ved tilslutning lægges oven i prisen på strømmen? Skal der tilbydes skattefordele for at få private investorer til at stille møller op?
af sol og vind må være det ønskelige. Både hvad angår tilslutningsomkostningerne. Og tillægget på de 25 øre/kWh.
Det er i solcellernes favør. Da kapacitetsfaktoren for sol er noget lavere vil omkostningen for tilkobling alt andet lige blive højere end for vind, set som omkostningen delt ud på den producerede mængde. Menlad gå. Solceller har stadigt et støttebehov der er ganske stort.
Hvilke danske vindmølleejere får skattefrihed af indtægten?
Det minder mig om en vittighed:
Preben - meget underholdende - men som kvalificering af din påstand, kan vi vel bare konstatere:
Du har desværre ikke bestået prøven!
Jeg bad dig i foregående indlæg om at forklare hvad du mener med skattefrihed, og til spørgsmålet herover, havde det været tilfredsstillende, hvis du blot havde nævnt en vindmøllepark som eksempel, og forklaret hvorledes denne er "skattefritaget" i forhold til en ejer af en eller flere 400 kW solcelleanlæg.
Jeg formoder at du har læst både artiklen og mit indlæg, inden du svarer, og forstået at det ikke er private husstandsanlæg, men anlæg op til 400 kW, eventuelt stykket sammen af flere (som nævnte eksempel på i alt 16,4 MW) for at kunne få støtte iht overgangsordningen.
Hvorledes er vindmøller skattefritaget sammenlignet med disse?
Mig bekendt betaler danske virksomheder skat af deres fortjeneste, hvad enten de driver vindmøller, solcelleanlæg eller vognmandsforretning, og deres ejere og ansatte betaler ligeledes skat af de penge der udbetales til privat brug.
Kender du til særlige regler i skattelovgivningen, som gælder for vindmølleejere, men ikke også for ejere af 400 kW solcelleanlæg, så er det disse regler du skylder debatten at henvise til. .
Solceller udmærker sig jo bl.a. ved, at de har langt billigere tilslutning end en havmøllepark, og kan opsættes tæt på forbrugsstedet, og ikke som landvindmøller skal opsættes langt fra steder, hvor mennesker opholder sig.
Igen snakker du udenom det emnet drejer sig om.
At sammenligne husstandsanlæg eller tagmonterede anlæg (tæt på forbrugsstedet) med havmølleparker, i et spørgsmål om hvem der betaler for tilslutning, er hverken seriøst eller indenfor emnet af denne artikel, og som jeg skrev i mit indlæg, så er der gode grunde til at vi i Danmark yder en fhv høj støtte til havmøller.
Hvad angår artiklen; se blot på grafikken i artiklen: Det drejer sig hverken om husstands-solcelleanlæg eller husstandsmøller, men om solcelleanlæg op til 400 kW, som rent placeringsmæssigt er direkte sammenlignelige med landmøller og landmølleparker.
Som de gule hhv hvide streger i grafikken (lidt uklart) viser, så skal vindmølleanlæg op til 1.500 kW selv betale for forbindelsen fra anlægget til et anvist tilslutningspunkt. Det samme skal solcelleparker op til 400 kW.
Altså lighed, hvad angår vilkår om tilslutning!
Diskriminationen starter ved selve støtteordningen, hvor landmøller får 25 øre/kWh + markedspris i de første 5-7 år (22.000 flh), hvad enten de er over eller under 1.500 kW, mens solcelleparker får [130 øre/kWh i 10 år], hvad enten parken består af en eller mange 400 kW sektioner.
Det bør vel tilføjes, at:
1) Vindmøller installeret efter 2009 får ingen støtte for strøm, produceret mens markedsprisen er negativ. Dette gælder mig bekendt ikke for solceller!
2) Med den seneste revidering af vindmøllestøtten, er tilskuddet yderligere begrænset, så man højest kan få 58 øre/kWh inkl. markedspris, så tilskuddet falder når markedsprisen er over 33 øre/kWh.
3) Endvidere tæller rotorareal/mærkeeffekt med ved beregning af tilskudsperiodens længde, så hvis man ikke installerer møller, som udnytter mærkeeffekten effektivt, så får man begrænset antallet af fuldlasttimer derefter.
Beskatningen er mig bekendt den samme, så hvis vi antager at markedsprisen er 20 øre/kWh gennem de første 10 år, så består diskriminationen i at vi betaler 5-6 så meget i tilskud til solcelleparkerne som til landvindmøllerne.
Ingen danske havmølleparker får så meget, ej heller ikke selvom du regner Energinet.dk's tilslutningsomkostninger med, men det er som sagt en anden side af sagen.
mens solcelleparker får [130 øre/kWh i 10 år], hvad enten parken består af en eller mange 400 kW sektioner.
http://www.ens.dk/info/nyheder/nyhedsarkiv...
Beskatningen er mig bekendt den samme, så hvis vi antager at markedsprisen er 20 øre/kWh gennem de første 10 år, så består diskriminationen i at vi betaler 5-6 så meget i tilskud til solcelleparkerne som til landvindmøllerne.
Ret beset modtager solcelleparkerne jo mere end 10 gange så meget i støtte som landmøllerne, efter som deres støtteperiode også er 1,5 - 2 gange så lang som vindmøllernes.
@Søren Lund
3) Endvidere tæller rotorareal/mærkeeffekt med ved beregning af tilskudsperiodens længde, så hvis man ikke installerer møller, som udnytter mærkeeffekten effektivt, så får man begrænset antallet af fuldlasttimer derefter.
Har du nu forstået det helt korrekt ?
http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/el-...
Det centrale element er defineret i sætningen "Mølleeffekt i MW gange 6.600 timer plus rotorarealet i m 2 gange 5,6 mWh/m2" der jo helt klart holder fuld last timer konstant men forøger mølleeffekt i MW.
Reglerne øger begunstigelsen af møller, der har et stort rotor areal i forhold til deres mærkeeffekt, og det syntes jeg er fornuftigt set, men vægter jo så på den modsatte side af ligningen og underminerer din iøvrigt fornuftige argumentation overfor Preben Rose, der forresten stadigt mangler at forklare hvordan han bærer sig ad med at addere støtte vindmøller op til 60øre per kWh og totalt forsømmer at forklare sin ubekendte skattefrihed.
Det centrale element er defineret i sætningen "Mølleeffekt i MW gange 6.600 timer plus rotorarealet i m 2 gange 5,6 mWh/m2" der jo helt klart holder fuld last timer konstant men forøger mølleeffekt i MW.
Det er vist et formuleringsspørgsmål.
Pristillægget omregnes iht ovenstående til et antal fuldlasttimer á 25 øre/kWh, men hvor den fra 2008 tilmed 2013 lå fast på 22.000 flh, så varierer den i dag, så det ikke længere kan betale sig at spekulere i ineffektive møller med fhv små rotorer, så som V90-3,0 MW.
Jeg tror egentlig vi begge har forstået ordningen. Ellers er her et udmærket regneark til formålet:
Da kapacitetsfaktoren for sol er noget lavere vil omkostningen for tilkobling alt andet lige blive højere end for vind
Heri er jeg uenig! Tiden har vist, at møllerne har kort levetid - når først ppa er udløbet er der simpelthen ikke økonomi i at lade dem forsætte med at producere. Derimod er der økonomi i at lade solcellerne fortsætte med at producere ud over de 25 år - ja måske endda i 50 år eller mere.
Preben - meget underholdende - men som kvalificering af din påstand, kan vi vel bare konstatere:
Du har desværre ikke bestået prøven!
Dine indlæg er meget omfattende, Søren - jeg beder dig endnu engang om at korte dem ned, hvis du ønsker svar - hvis ikke du ønsker svar, skal du bare fortsætte med at skrive - måske endda endnu længere!
Kort kan jeg da sige at vindmøller normalt bliver tilbudt på anparter til lokale - ved havmøller er lokalt specificeret i udbuddet; men normalt i et område tæt på kysten.
Jeg fik selv tilbudt anparter i Middelgrundsprojektet med skattefrihed for produktionen.
Er det virkeligt nyt for dig, at der er skattefrihed for møllernes produktion?
Jeg skal forsøge, at finde linket til definitionen af hvordan det normalt foregår, så du kan blive oplyst, Søren.
Derimod er der økonomi i at lade solcellerne fortsætte med at producere ud over de 25 år - ja måske endda i 50 år eller mere.
Hvor mange solceller tror du bliver etableret hvis afregningen ændres til spot plus 25 øre ? Og hvis, skal solceller så ikke også begrænses til et antal fuldlasttimer ? Sådan blot for at holde fast på ligestillingen af de to energiformer. Sol og landvind ?
Mens jeg leder, kan du underholde dig med Middelgrunden, som altså indebærer skattefrihed:
Hovedparten af andelshaverne køber 5 andele svarende til en investering på 21.250 kr. Baggrunden for at folk køber op til 5 andele, er efter alt at dømme, at indtægten fra de første 5 andele er skattefri.
Hvor mange solceller tror du bliver etableret hvis afregningen ændres til spot plus 25 øre ?
Det aner jeg virkeligt ikke, Flemming - og det er også aldeles uinteressant.
Det interessante er, hvor meget strømmen egentlig koster fra vindmøllerne, når man inkluderer alle skjulte subsidier - altså omkostningerne ved skattefrihed, kabelfrihed, kapacitetsgaranti etc..
Om det bagefter viser sig, at det bedre kan betale sig at opsætte solceller, må en simpel beregning afgøre.
Her er lidt om køberetsordningen:
http://www.energinet.dk/DA/El/Vindmoeller/...
Såvidt mig bekendt, er der stadig skattefrihed for 5 andele; som er antallet som størsteparten af andelshaverne køber - skulle det ikke være tilfældet, må du endelig henvise til det korrekte, Søren.
Det aner jeg virkeligt ikke, Flemming - og det er også aldeles uinteressant.
Det er da ret interessant om solceller er billigere end landvind. På samme vilkår naturligvis.
Mon ikke solceller relativt skal mere end halveres i pris, før de kan udkonkurrere landvind. ?
Dine indlæg er meget omfattende, Søren - jeg beder dig endnu engang om at korte dem ned, hvis du ønsker svar
Preben - jeg agter ikke at lade dine udokumenterede påstande om "skattefrihed" og andre "skjulte subsidier" stå uimodsagt hen!
Om du vil svare er da helt frivilligt, men jeg anbefaler at du læser hvad du svarer på, inden du svarer, så dine indlæg ikke ender i den slags forvirrede vrøvl du præsterede i en anden tråd, for nylig.
Længden af mine indlæg, bestemmer jeg som sagt helt selv. .
Kort kan jeg da sige at vindmøller normalt bliver tilbudt på anparter til lokale - ved havmøller er lokalt specificeret i udbuddet; men normalt i et område tæt på kysten.
Jeg fik selv tilbudt anparter i Middelgrundsprojektet med skattefrihed for produktionen.
Ejerskabet af vindmøller og vindmølleparker, kan både bestå af private anpartshavere og af selskaber, både til lands og til havs, ligeså vel som at 400 kW solcelleparker kan sælges som anparter og/eller ejes af momsregistrerede selskaber.
Når der er tale om private anpartshavere, regnes med diverse fradrag som personfradrag og afskrivningsmæssige fradrag, som blot svarer til når selskaber f.eks. modregner afskrivning af deres aktiver i deres skat.
Reglerne har intet med skattefrihed at gøre, og er i øvrigt ens for alle vedvarende energianlæg iht ligningsloven og loven om vedvarende energi, uanset om de består af vindmøller eller andet. .
Jeg fik selv tilbudt anparter i Middelgrundsprojektet med skattefrihed for produktionen.
Jamen så synes jeg da du skal læse Middelgrundens vejledning om skatteforhold én gang til, Preben, så du kan præcisere for debatten hvor der er tale om "skattefrihed for produktionen".
Noget tyder vist på vejledningen har været for lang for dig, da du forsøgte at læse den første gang, men jeg skal nok undlade at forlænge indlægget yderligere med at forklare dig hvad du har misforstået.
Læs også hellere Ligningslovens § 8 og se at det drejer sig om alle VE-anlæg, og dermed også 400 kW solcelleanlæg, såfremt du skulle blive anpartshaver af et sådant.
Det interessante er, hvor meget strømmen egentlig koster fra vindmøllerne, når man inkluderer alle skjulte subsidier - altså omkostningerne ved skattefrihed, kabelfrihed, kapacitetsgaranti etc..
Alt det finder du jo nok aldrig svar på, når du ikke kan forholde dig til mere end 40 linier tekst ad gangen. :-/
Såvidt mig bekendt, er der stadig skattefrihed for 5 andele; som er antallet som størsteparten af andelshaverne køber - skulle det ikke være tilfældet, må du endelig henvise til det korrekte, Søren.
De 5 andele svarer (for Middelgrundens vedkommende) blot til det omfang af vindmøllestrøm, du som privat andelshaver kan sælge, uden at overstige personfradraget - lidt svarende til hvor mange grøntsager du må sælge ved havelågen, uden at svare skat.
Det er som sagt en regel der gælder for ALLE VE-ANLÆG, inklusiv de solcelleanlæg der sammenlignes med, som også kan sælges som private anparter, præcis som vindmøller.
Alt det finder du jo nok aldrig svar på, når du ikke kan forholde dig til mere end 40 linier tekst ad gangen. :-/
Jeg kan sagtens forholde mig til meget mere, Søren - men dine håbløse ustrukturerede indlæg, hvor du springer mellem vrøvl og facts og diskuterer ting med dig selv, som ingen andre overhovedet berører, gider jeg simpelthen ikke svare på. Indlæg kan for min skyld have en hvilken som helst længde; men du bruger uforholdsmæssig meget tid på at rode rundt i ord og begreber, som du ikke magter.
Det er som sagt en regel der gælder for ALLE VE-ANLÆG, inklusiv de solcelleanlæg der sammenlignes med, som også kan sælges som private anparter, præcis som vindmøller.
Jamen, det er da fint nok, der er altså skattefrihed for vindmølleprojekter. Da hovedparten af anparterne sælges i pakker af fem, betyder det altså også at hovedparten er skattefri. Hvorfor var det så svært for dig at indrømme?
Jamen så synes jeg da du skal læse Middelgrundens vejledning om skatteforhold én gang til, Preben, så du kan præcisere for debatten hvor der er tale om "skattefrihed for produktionen".
Her præciserer jeg så:
Investering i 5 andele 21.250 kr Indtægt fra 5 andele 3.000 kr Bundfradrag -3.000 kr Rest 0 kr Bruttoindtægt efter skat 3.000 kr Driftsudgifter -350 kr Nettoindtægt efter skat 2.650 kr Hele indtægten er skattefri. Nettoforrentning efter skat og efter værdinedskrivning (2.650-1.062)/21.250 = 7,5%.
Gentager for overskuelighedens skyld:
Hele indtægten er skattefri.
Gentager for overskuelighedens skyld:
Hele indtægten er skattefri.
Ja, Preben - præcis som den ville have været, hvis samme indtægt kom fra anparter i et solcelleanlæg eller andet VE-anlæg.
Det var vist ikke din pointe - vel?
Det er som sagt en regel der gælder for ALLE VE-ANLÆG, inklusiv de solcelleanlæg der sammenlignes med, som også kan sælges som private anparter, præcis som vindmøller.
Jamen, det er da fint nok, der er altså skattefrihed for vindmølleprojekter.
Med dit rationale, er der også skattefrihed for arbejdsindkomst, her i landet. Vi har alle et bundfradrag, ligesom man har som privat andelshaver i VE-anlæg.
Dette bl.a. til gengæld for at man ikke kan fradrage tab i anden indkomst, sådan som virksomheder kan.
At kalde det for skattefrihed, er mildest talt at trække den langt! ... men fred med det.
Kan vi så starte med at slå fast at der i hvert fald ikke er tale om forskelsbehandling (diskriminering, om du vil) mellem solceller og vindmøller, hvad angår det du kalder "skattefrihed" ?
Kan vi endvidere blive enige om, at dette bundfradrag ikke er et subsidie, da alt hvad der kan forbindes med arbejdsindtægter, formueindtægter osv, som involvere bundfradrag i så fald ville være subsidieret ?
Og kan vi så blive enige om at hele rækken af påstande herover, om at vindmøller er "skjult subsidieret" i forhold til solceller hermed er faldet til jorden, eller fortsat står udokumenterede hen ?
Et bundfradrag på 3000 kr giver fuldstændig skattefrihed, for en indtægt på 3000 kr!
Endvidere er bundfradraget med starten af 2010 forhøjet til 7000 kr.
Da hovedparten af anpartshaverne har investeret i et antal anparter, der netop udnytter bundfradraget, har hovedparten også skattefrihed for denne investering.
Personfradraget på 3000 kr, giver et procentvis meget lille fradrag på en normal løn på fx 600.000 kr, der jo ikke kan deles op i anparter inden skattevæsenet kræver sit. Det er utroligt, at det skal være nødvendigt, at forklare dig det, Søren; men du forstår åbenbart ikke selv helt almindelige sammenhænge i skattesystemet, eller du spiller dum med vilje.
Jeg har ingen interesse i andre VE-anlæg som sælges på anparter. Generelt mener jeg, det er en dårlig idé, selvom jeg ikke vil udelukke, at et eller andet anlæg, kan have relevans.
Bundfradraget bør efter min mening fjernes, for alle anlæg, fordi det, som i tilfældet med vindmøllerne, hvor hovedparten af investorerne kun køber få anparter, er med til at finansiere VE-anlæg solgt på anparter skattefrit, og således skjule den egentlige pris på energi.
Tværtimod mener jeg, at de i denne tråd aktuelle 400 kW solcelleanlæg bør betale alle omkostninger, som deres produktion medfører, ligesom vindmøllerne bør.
Herunder tilslutning til det offentlige net, de risici, der implicit følger med, og fuld skat af indtægter.
Lars Riise, ejer af rådgivningsfirmaet Green Ways, kalder det for en ’urimelig forskel’, og heller ikke professor Poul Erik Morthorst, afdelingsleder på DTU Management, ser logikken i at diskriminere solcelleparker
Spørgsmålet er, om ikke Lars Riise og Poul Erik Morthorst i realiteten forsøger at hvidvaske havvindmøllernes exorbitant dyre og risikobetonede tilslutninger, ved at være fortalere for gratis tilslutninger til solcelleparker, der alt andet lige er så billige, at en gratis tilslutning ikke har nogen væsentlig økonomisk betydning for parken.
Det ville være rart at høre, hvad de to herrer egentlig mener!
Det er absurd, at forbrugerne hænger på regningen og risikoen ved at forbinde energianlæg med lange søkabler, og det bliver ikke mindre absurd, fordi man tilbyder at betale småbeløb for forbindelsen til solcelleparker.
Spørgsmålet er, om ikke Lars Riise og Poul Erik Morthorst i realiteten forsøger at hvidvaske havvindmøllernes exorbitant dyre og risikobetonede tilslutninger
Det må de to herrer jo svare på.
Der ligger ellers en business case på Energinet.DK s hjemmeside, hvor opgaven er beskrevet, inkl. omkostningerne.
https://www.energinet.dk/SiteCollectionDoc...
Ud fra det oplyste, står det frit for at vurdere hvilken belastning ilandføringen for Horns rev 3, som det aktuelt drejer sig om.
Jeg er bekendt med ,at en borger her i det danske samfund, har købe og renoveret en 10 kw. mølle energinet har så mange særregler at det gør helt, så den lykkelige ejer af denne mølle, han troede han var lykkelig, nu er han i gang med at lave vandtanke omkring ejendomme , til ,at kontere strøm til varmt vand. energinet dk.. må til at opføre sig ordentlig. Jeg har selv solceller 5,2 kw. jeg måtte vente 9 mdr. restbetaling af strøm, jeg kender en anden landmand han havde 100000,- kr. til gode ca. et år. disse penge bliver måske brugt til ,at finansiere havvindmøller
Der ligger ellers en business case på Energinet.DK s hjemmeside, hvor opgaven er beskrevet, inkl. omkostningerne.
Behændigt har man dog skjult alle delomkostninger, som pris på søkabel, netforstærkning til Endrup risici ved selve projektet o.s.v.
Ikke at det har nogen særlig indflydelse på absurditeten i Energinets gaveregn til især havvindmøllerne, og det endnu mere absurde i at private solcelleejere på besynderlig vis skal betale for at levere strøm direkte, hvor der er brug for den, selvom det ikke medfører én øre i merudgifter for Energinet - bortset selvfølgelig fra de til formålet opfundne besværligheder.
Behændigt har man dog skjult alle delomkostninger, som pris på søkabel, netforstærkning til Endrup risici ved selve projektet o.s.v.
Preben. Jo, men den samlede pris på ca. 1,6 Mia. kr er anført. Men nok så vigtigt, så er konsekvensen for transmissionstriffen anført til 0,2 øre / kWh.
Da HR2 udgør omkring 4% af vores samlede elforbrug, er det jo en smal sag at beregne at omkostningen til ilandføreing, drift etc. beløber sig til 5 øre / kWh el, (0,2 / 4 * 100 ) som leveres fra HR2.
Nu kan vi også beregne en gennemsnitlig pris på el fra HR2 I møllernes ventede 25 års levetid:
12 år med 0,75 + 5 øre, derefter spot på måske 15 øre + de 5 øre. Det giver en gennemsnitlig pris på el fra HR2 på 50 øre/kWh. ALT INKLUSIVE.
Den dag solcelleparker (ink. ALLE omkostninger) er I stand til at levere til denne pris, er de meget velkomne.
(Det tog mindre end 10 minutter at finde tallene for ilandføringen )
du skriv solceller får tilskud hvor fra, der er alle sammen tilkoblet net som kan klare eltransport, Men jeg er bekendt med der ligger store kabler i jorden fra den tid der var populært at have vind ved fjorde i tynd befolkede områder, på Louns halvøen ligger der kabler som ikke bliver brugt da møllerne er skrottet, min viden kommer fra tidligere medlem af HEF repræsentantskab, alle søer synes bedst om sine egen grise
Flemming Ulbjerg
Du mener at transmissionstariffen for det ganske land øges med 0,2 øre og havvindmølleparken hidrører 4% af landets elforbrug, men hvad så med al det el som bruger Danmark som transitland.
Omvendt er investeringen vel stadigt noget værd efter den beregnede driftsperiode, så der skal vel også indregnes en scrap værdi.
Samtidigt er kapaciteten på den del af forbindelsen, der løber over land vel forhåbentligt planlagt til, at der kan kobles flere havvindmølleparker på senere.
Har det iøvrigt ikke altid været sådan at elforbrugerne har betalt til infrastrukturen og skal man derfor ikke forsøge at kalkulere differencen mellem en havvindmølle tilslutning og en normal tilslutning af tilsvarende kapacitet.
Er vi ikke igang med en strategisk satsning på vores største industrielle eksport industri som er under hårdt pres fra netop solcelleudviklingen og derfor behøver offentligt privat partnerskab.
Og sidst men ikke mindst er det ikke sådan, at hvis vi ikke betalte for at holde arbejdspladser igang i Jylland, så vil vi blive tvunget til større direkte tilskud til jyderne og ville se større afvandring fra Jylland.
Da HR2 udgør omkring 4% af vores samlede elforbrug, er det jo en smal sag at beregne at omkostningen til ilandføreing, drift etc. beløber sig til 5 øre / kWh el, (0,2 / 4 * 100 ) som leveres fra HR2.
Jeg ved ikke hvad du mener med at "HR2 udgør 4% af vores samlede elforbrug" - jeg var ikke klogere end at vindmølleparkerne trods alt leverer mere end de bruger. Måske kunne du forklare præcist, hvad du mener?
Den slags reverse calculation, indebærer altid en lang række besynderlige antagelser, hvorfor man åbenbart også finder det vigtigt, at skjule stort set alle tal, der kunne have betydning for beslutningen.
Møllerne ville ikke være istand til at betale for ilandføringen af strøm efter udløbet af PPA, idet strømmens spotpris i gennemsnit er 6 øre når det blæser, og man kan ikke holde møllerne igang for 1 øre/ kWh.
Møllerne bliver altså aldrig rentable, selv ikke efter de er betalt og afskrevet, hvorfor det også er nødvendigt, at forære dem ilandføringen for at holde gang i forretningen.
Har det iøvrigt ikke altid været sådan at elforbrugerne har betalt til infrastrukturen og skal man derfor ikke forsøge at kalkulere differencen mellem en havvindmølle tilslutning og en normal tilslutning af tilsvarende kapacitet.
Søkabler kan dårligt betegnes som infrastruktur, mindre fordi placeringen langt fra forbruget er en betingelse for udbyttet og acceptabiliteten, hvorfor det også må betegnes som en del af energianlægget - hvis energianlægget er placeret rimeligt i forhold til forbruget, ville kabelføring på land være en naturlig del af betalingen for forbrugeren.
Jeg ved ikke hvorfor du vil "forsøge at kalkulere differencen mellem en havvindmølle tilslutning og en normal tilslutning" - måske du vil forklare?
Det er fint nok, at man betaler for infrastrukturen, når man køber strømmen på konkurrencelignende vilkår; men dette er ikke tilfældet med vindmøllerne, hvor man betaler langt mere end strømmen er værd.
Samtidigt er kapaciteten på den del af forbindelsen, der løber over land vel forhåbentligt planlagt til, at der kan kobles flere havvindmølleparker på senere.
Nej, det er den ikke, Jens!
Omvendt er investeringen vel stadigt noget værd efter den beregnede driftsperiode, så der skal vel også indregnes en scrap værdi.
Hvis du tænker på kabelføringen på land, har den ingen værdi, efter møllerne nedtages, fordi der allerede eksisterer et kabel, der har tilstrækkelig kapacitet til forbruget. Kablet bliver ikke mere værd, fordi det kan levere mere strøm, end der er brug for.
Tænker du på søkablet, har det næppe en værdi, der er højere end værdien af optagningen.
Man kan åbenbart få thumps down bare for at stille relevante spørgsmål - interessant.
Preben
PPA står for Power Purchase Agreement. PPA løber typisk over 20 år med fast salgspris og omfatter typisk alt hvad der kan produceres.
I Danmark får man PSO og det er ikke en fast pris og man har ikke adgang til markedet når Nordpoolpriser er negative og PSO beregner variabel støtte i en kort defineret periode.
Du har fuldstændigt ret i at havvindmøller ikke er rentable i den korte periode, hvor de får PSO midler og at de heller ikke bliver det over deres levetid.
Det er der imidlertid ikke noget underligt i, da alle nye kraftværker til alle tider som gennemsnit har været dyrere i drift end de kraftværker de har erstattet. Før vi havde PSO, så investerede elselskaberne løbende i nye værker efterhånden som behov meldte sig og brugte selvfølgelig elregningerne som finansieringskilde. Det nye er at PSO er målrettet politiske mål, men de politiske mål deles af mere end 90% af folketinget og vel en tilsvarende andel af befolkningen.
idet strømmens spotpris i gennemsnit er 6 øre når det blæser, og man kan ikke holde møllerne igang for 1 øre/ kWh.
Preben. Med al respekt: Det er noget vrøvl.
I 2015, har spotprisen I gennemsnit været 14,7 øre /kWh fra vindkraft.
Jens.
Der er masser af nuancer, som ikke er med. Jeg kender faktisk ikke til, hvorledes el I transit behandles.
Det jeg savnede I Business casen var en samlet omkostning for at etablere og drive ilandføringen. Denne var anført som de 0,2 øre / kWh I øget transport.
Det passede meget godt med forrentning og fskrivning af de 1,6 Mia. kr,., hvis det var DKs elforbrug, som omkostningen blev delt ud på.
Det giver mest mening at forbrugerne betaler direkte for den nødvendige infrastruktur, da det jo I sidste ende er dem der skal betale.
Det jeg forsøgte var at klarlægge hvor meget omkostningen for el fra HR3 alt I alt beløber sig til. Og det er lige omkring de 50 øre / kWh I parkens forventelige 25 års levetid.
Og det kan solceller foreløbigt ikke konkurere med, under danske forhold.
I Danmark får man PSO og det er ikke en fast pris og man har ikke adgang til markedet når Nordpoolpriser er negative og PSO beregner variabel støtte i en kort defineret periode.
PSO er en skat, det er ikke noget man får. Provenuet fra skatten bliver ganske rigtigt brugt til at dække udgifterne ved at købe strøm til overpriser fra VE-anlæg - helt overvejende vindmøller.
Jeg har ikke noget imod hverken møller, eller at man betaler ekstra for strømmen i en periode.
Jeg finder det uheldigt, at man betaler en del af møllernes nødvendige udgifter inden man laver købsaftaler, og således skjuler den egentlige pris, ligesom man gør det vanskeligt, for ikke at sige umuligt for konkurerende teknologier at eksistere.
Møllerne ville ikke være istand til at betale for ilandføringen af strøm efter udløbet af PPA, idet strømmens spotpris i gennemsnit er 6 øre når det blæser, og man kan ikke holde møllerne igang for 1 øre/ kWh.
Hvordan kommer du frem til denne gennemsnitspris? Er det den gennemsnitspris som vindmøller generelt har solgt til i Danmark, Vestdanmark? eller er det den gennemsnitspris som HR2 i gennemsnit har solgt til og for hvilket år? Er det vægtet i forhold til deres salg den pågældende time, eller et gennemsnit for de timer som vindmøllerne har produceret?
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
