Discount-system til selvstyrende bil gemmer 3D-animationer af ruten
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Discount-system til selvstyrende bil gemmer 3D-animationer af ruten

Tryk på en touchskærm med knappen: 'Skal bilen overtage kontrollen med styringen - accepterer du?'

Giv gas, og RobotCar UK's Nissan Leaf styrer selv mod destinationen - men kun, hvis allerede har kørt ruten til arbejde, bageren eller hjem til svigerforældrene mindst én gang før.

Foran på bilen sidder nemlig et avanceret lasersystem, som scanner ruten, mens du kører, og genskaber den i en 3D-animation.

Systemet belyser vejen i en vinkel på 85 grader 13 gange i sekundet. Skulle der springe et barn ud foran bilen, kan bilen opfange objektet op til 50 meter forude.

Hurtigere opdatering end GPS

Det skærper computerens evner som chauffør langt mere markant, end hvis biler var styret ved hjælp af GPS, som man eksempelvis kender fra Googles selvkørende bil, skriver forskerne fra Oxford University, som står bag projektet, på RobotCar UK's hjemmeside.

Skulle bilen alene styres af et GPS-baseret navigationsanlæg, risikerer man, at bilen ikke kan kende forskel på vejbanerne og slet ikke kan opfange, hvis der springer et rådyr eller en fodgænger ud foran bilen.

Skulle vejen til bageren eller børnehaven blive ændret markant i løbet af kort tid, kan du til enhver tid selv overtage styringen igen. Men bilens laserscannere sikrer samtidig, at opdateringen af ruten sker langt hurtigere, end hvis man skulle vente på en GPS-opdatering, forsikrer de engelske forskere.

Bilens on board-database sammenligner med tidligere scanninger af vejen til bageren og korrigerer med de nyeste optagelser.

Lige nu koster systemet på den forkerte side af 5.000 britiske pund, eller godt 42.000 danske kroner. Men Oxford-forskerne mener, at hvis bilen bliver godkendt til brug på offentlig vej, og den avancerede scanner kan masseproduceres, kan prisen presses ned til 1.500 kroner.

I videoen herunder kan du se, hvordan bilens scanner fungerer:

Dokumentation

Projekt RobotCar UK

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er ikke en helt fair sammenligning:

  • Googles/Stanfords system virker også primært med en laser - en dyrere 360 grader laser som jo så også kan se bagud (og et praktisk system skal vel kunne se bagud?)

  • Googles system afhænger også af at der på forhånd opsamles en database ud fra kørsel med menneskelige chauffører

  • Googles system er faktisk langt nok til at det køre i almindelig trafik - f.eks. køre gennem et befærdet kryds

Det er ikke for at være negativ, det er da absolut en god ting at der er flere der beskæftiger sig med området, og de har også publiceret en masse artikler om klassifikation af omgivelserne

http://mrg.robots.ox.ac.uk/index.php?n=Mai...

  • 0
  • 0

Klippet viser absolut ingenting. Filmen af køreturen er spejlet og gjort sort/hvid, men det er ikke sådan hukommelsen husker turen. Skyer, vinduerammer etc. vil jo ikke blive lagret jfr. beskrivelsen.

Det havde været uendeligt mere interessant at se de samplede datapunkter sammenholdt med den kørte virkelighed.

  • 0
  • 0

En laser scanner og et husket kort over ruten er jo meget fint, men kan den håndtere hvis biler holder parkeret / bliver fjernet fra dag til dag?

Hvordan med de typiske problemer med Simoultaneous Location And Mapping, som at lukke et loop det rigtige sted, når bilen løbende akkumulerer fejl mens den kører?

Hvis ikke de kendte problemer er løst, kan man ikke bruge systemet til at finde alternative ruter, heller ikke selvom alle veje har været skannet...

Hvordan adskiller det her sig fra helt almindelige algoritmer som ICP eller FastSlam til positionering ?

Google blander teknologi der ligner den her, med GPS, og målinger af rat/hjul/etc. Og opnår meget lille sandsynlighed for fejl.. jeg er enig med Ole Laursen, sammenligningen i artiklen er ikke fair.

  • 0
  • 0

jeg har haft en mercedes med et radar bremse system
men når en bil hurtigt rak ind foran bilen. bremsede den hårdt,også når vi kørte 140-150. så ubehageligt at bilen blev solgt efter det var sket 4.gange

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten