Discount-metode til CO2-reduktion slår bompenge og roadpricing af banen

Hvis pendlerne begynder at køre med hinanden i stedet for at sidde alene i egen bil, vil det være den sikre vej til en hurtig og billig CO2-reduktion i hovedstadsområdet.

Det viser en ny analyse udarbejdet af rådgivningsfirmaet Cowi for Region Hovedstaden.

Etableringen af såkaldte Car Pools - eller samkørselsordninger - er ifølge analysen en effektiv og billig metode til at nedbringe CO2-udledningen i Hovedstadsområdet.

Med denne metode er det nemlig muligt kun at betale 7 kr. pr. reduceret tons CO2.

Ifølge analysen kan etableringen af Car Pools reducere CO2-udslippet med 146.300 ton om året. Det kræver i givet fald, at samkørselsordningen samler fem procent af regionens bilpendlere i grupper á fire.

34 effektive tiltag
Cowis analyse rangordner 34 mulige tiltag i transportsektoren i hovedstadsregionen efter deres klimaeffektivitet.

Når den såkaldte samkørselsordning scorer en førsteplads hænger det sammen med, at analysen vurderer, at det kun koster ca. 1 mio. kr. om året at samle 5 pct. af hovedstadens bilpendlere i en puljeordning og få dem til at køre sammen.

Alle andre tiltag på listen er langt dyrere, f.eks. den ofte omtalte betalingsring rundt om København. Denne ordning vil ganske vist resultere i en samlet årlig CO2-besparelse som er langt større end samkørselsordningen, men de samlede årlige udgifter er også helt oppe på 330 mio. kr. for at håndhæve betalingsringen. Det giver en reduktionspris på 132 kr. pr. ton.

Endnu mindre CO2-reduktion for pengene giver eksempelvis investeringer i et gps-baseret roadpricing-system, der reducerer kørsel i forbindelse med indkøb eller fritidsaktiviteter. Her vil det i bedste fald koste henholdsvis ca. 1.450 kr. og 1.750 kr. at spare et ton CO2.

Analysen viser desuden, at udskiftning af bilparken til mere CO2-venlige modeller er et andet tiltag, hvor der kan opnås stor klimaforbedring for pengene. En CO2-relateret ejerafgift, der ansporer flere til at skifte til en klimavenlig bil, vil i bedste fald koste 24 kr. per sparet ton CO2.

Se den fulde liste over de 34 mest klimaeffektive tiltag på side 12 i rapporten. (PDF)

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er klart at prisen per ton CO2 er en relevant parameter.

Men det er altså kun 146.300 ton der kan fjernes billigt med carpools.

Bompengene er dyrere per ton CO2, men fjerner til gengæld 2.508.000 tons, 17 gange så mange tons.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Det er altså meget relevant at se på enhedsprisen. Det er jo sandsynligt at der findes andre tiltage uden for byen, som også har en lavere enhedspris. Hvis man ser frem i tiden, med mere effektive biler, elbiler, biogas biler mv. så vil enhedsprisen jo stige endnu mere. forestiller man sig at der kommer "CO2-fri" biler - så vil enhedsprisen jo blive uendelig.

Bompenge har kun politisk interesse fordi det er en ny skattekilde, det har intet at gøre med CO2.

  • 0
  • 0

.... kun mulig mellem kolleger der har samme mødetid, arbejdstid og hvor den som kører har længst til arbejde og er villig til at lægge bil til og slås med kollegerne om betaling og om møde præcision.

Glem det. Det er afprøvet og det virker et stykke tid ligesom kommunisme. Jeg havde nogle kolleger der anvendte en varevogn på gule plader ,til at transportere 7 mennesker fra Kregme til Kvistgård. Fed fidus kilometer penge til alle. Det gik indtil politiet stoppede dem og alle fik bøder:o)

  • 0
  • 0

Det letteste er selvfølgelig at sætte afgiften op på brændstof.

Fx 1 krone om året de næste 10 år.

Så vil folk automatisk køre sammen, købe bedre nye sparebiler og arbejde mere hjemme.

Ën hjemmearbejdsdag om ugen og man har sparet 20%

En afgiftshævning kræver ingen investeringer - det tar kun 2 minutter i Skatteministeriet - så kom nu igang.

  • 0
  • 0

Det letteste er selvfølgelig at sætte afgiften op på brændstof.

Fx 1 krone om året de næste 10 år

  • og så vil det samtidigt gøre det mere attraktivt for folk, der mister jobbet at gå på understøttelse, i stedet for at søge et andet job, 50 - 60 km væk. Og vupti: Yderligere CO2-reduktion realiseret! :)
  • 0
  • 0

Fx 1 krone om året de næste 10 år.

Så vil folk automatisk køre sammen, købe bedre nye sparebiler og arbejde mere hjemme.

Ën hjemmearbejdsdag om ugen og man har sparet 20%

  • fremragende forslag - man tager blot drejebænken med hjem. Men hvad med skorstensfejeren. Og smeden, der skal lave min vandhane? Hjemmearbejde? De stigende brændstofpriser bliver såmænd blot sat på regningen. De alt for store lønninger har medført, at IT-uddannede må finde på alternative måder at tjene penge på, i det fag er det billigere at lade folk fra Ukraine, Indien, Kina m.fl lave arbejdet. Det har medført arbejdsløshed indenfor mange brancher til glæde for de klimabekymrede.

I

  • 0
  • 0

Christian uanset om du tror på din påstand virker ,så er jeg mere enig med Hans Henrik om hvad der ville ske.

I gamle dage kunne ingen tvinges til at tage arbejde længere væk end der kunne køres på cykel i en time i al slags vejr, fast sat til 11km. Jeg ved ikke om den regel stadig eksisterer.....for jeg har sådan "en passant" hørt at man vil give invandrerkvinder kørekort for at forbedre deres erhvervsmuligheder........hvad skal man med et kørekort hvis man ikke har råd til benzin og bil?

  • 0
  • 0

der ansporer flere til at skifte til en klimavenlig bil

Det har jeg haft i mange år, for bilen har klimaanlæg.

Hvorfor ikke bare kalde det en brændstoføkonomisk bil, for det er det der menes. Alt det andet ordgas forvirrer bare begreberne.

  • 0
  • 0

Rapporten er god nok, jeg syntes bare at første prioriteten er forkert (car pools). "Transportfradrag fjernes" burde være første prioritet.

Og det er også en underlig måde det beregnes på. Har man under 24km er det 0. Forståeligt nok, for det er et lille beløb. Op til 100km er det ca 2 kr, men kun ca 1 kr når man kommer over 100km. Man er åbentbart mest interesseret i arbejdstagerne har under 100km til arbejde. Det var dog bedre om de havde under 24km.

  • 0
  • 0

Glem det. Det er afprøvet og det virker et stykke tid ligesom kommunisme.

Årets kommentar. Lige til at printe ud og hænge op på kontoret :-)

  • 0
  • 0

Når man har høstet de lavesthængende frugter, så må man jo hente stigen og kravle lidt højere op. Og hvis der kun hænger ganske få frugter på de nederste grene, så kan man jo lige så godt tage stigen med fra skuret med det samme.

Det er ikke et spørgsmål om enten-eller. Vi kommer ikke uden om at bringe en række forskellige virkemidler i anvendelse.

  • 0
  • 0

Christian Munch-Petersen

Denne tråd handler om at reducere CO2.

Ja det var så 418000 ton for "Transportfradrag fjernes" og kun 146000 ton for "Samkørsel".

"Registreringsafgifter" (Udskiftning af CO2venlige modeller) er anden prioritet, men den tror jeg ikke helt på. Den må være dyrere end det angivne. Om ikke andet, er det også et bedre forslag end "Samkørsel" (car pools).

  • 0
  • 0

Det letteste er selvfølgelig at sætte afgiften op på brændstof.

Fx 1 krone om året de næste 10 år.

Så vil folk automatisk køre sammen, købe bedre nye sparebiler og arbejde mere hjemme.

Ën hjemmearbejdsdag om ugen og man har sparet 20%

En afgiftshævning kræver ingen investeringer - det tar kun 2 minutter i Skatteministeriet - så kom nu igang.

Afgiftsstigninger vil gøre grænsehandel mere og mere attraktivt, så effekten er langt mindre end umiddelbart antaget

  • 0
  • 0

Interessant at delebiler kommer ind på en femteplads. Og særdeles interessant at de opregner potentialet til, at 29.000 privatejede biler kan erstattes af 4.833 delebiler (der mangler noget tekst i tabellen, men jeg antager, at meningen er, at seks privatejede biler skal erstattes af én delebil. 29.000 / 6 = 4.833).

I Region Hovedstaden er der pt. i størrelsesordenen 170 delebiler.

  • 0
  • 0

Jeg mener at kunne huske at for femten år siden at have læst på disse sider i en artikel om biltransporten i Telaviv, at på motorvejen skulle man være mindst fire i bilen ind til byen, ellers kostede det en bøde. For at man ikke skulle snyde sad der over motorvejen med passende mellemrum cameraer til at overvåge bilerne og deres pasagerantal. Det var netop af samme årsag med smok og andre grimme luftarter at det skulle minimeres.

  • 0
  • 0

Man kunne enkelt erstatte transportfradragets afstandsafhængighed med et beløb der afhænger af antallet af job/jobsøgende i ens "lokalområde". Udfra devisen, at hvis der er nok job i nabolaget, så får man ikke fradrag for at pendle langt. Beløbet skal kun være fradragsberettiget, hvis man har rigtige arbejdsindtægter - ikke overførselsindkomster. Til gengæld får man det uanset om man har 0 eller 5 hjemmearbejdsdage om ugen.

Beløbet kan beregnes per kommune eller lignende, én gang årligt på landsplan. Den enkelte behøver ikke selv gøre noget.

  • 0
  • 0

Vil en betalingsring ikke også gøre det mere attraktivt at pendle sammen? Og vil det så ikke også medføre af flere pendler sammen?

  • 0
  • 0

Meget morsomt med de kommentarer der fordømmer carpools :) :) :) Jeg har sammen med nogle kollegaer kørt fast fra Herlev til Hillerød og retur i en længere årrække. Det fungerer glimrende. CO2 eller ej, så er pointen med biler er at de giver en indbildt frihed og at folk normalt ikke ser de sande udgifter til biler. Hvis man lægger den tid man er nødt til at arbejde for at kunne eje en ekstra pendlerbil oven i transporttiden vil jeg gætte på at mange biler kører imellem 0 og 4 km/t altså langsommere end man kan gå :) :) :)

Bildebatten er pr. definition irrationel og vil blive ved med at være det så længe folk identificerer sig så meget med deres køretøj at det nærmest bliver en del af deres personlighed. Sørgeligt, men sandt.....

  • 0
  • 0

Man kunne enkelt erstatte transportfradragets afstandsafhængighed med et beløb der afhænger af antallet af job/jobsøgende i ens "lokalområde".

Man kunne også gøre det afhængigt af arbejdspladsens størrelse og arbejdets natur.

F.eks kunne man helt fjerne transportfradraget fra kontorarbejde hvis der sidder mere end 200 medarbejdere samme sted.

Der er absolut ingen grund til at store firmaer kan spare nogle småbeløb ved at samle alle medarbejdere på havnen i København og bare sende en meget større regning til skatteyderne i form af trafikomkostninger og medfølgende forurening.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Man kan kun sige at papir er taknemlig det finder sig i at det utroligsete bliver skrevet på det. Samkørsel vil aldrig virke, hvis det er tilfældet vil offentlig transport jo være svaret, samkørsel tager friheden fra den enkelte og dermed er den dømt ude. GPS baseret roadhalløj vil ikke virke i DK, vi evner ikke at lave et IT system der bliver færdig før olien er sluppet op. Bompenge, tja alt for simpelt og effektivt så dømt ude. Forbyde biler OG mennesker i byen, tja billigt og effiktivt så hvorfor ikke, det er både dyrt, komplext og langtrukket så må da være svaret.

Uanset hvad så kan man ikke lave noget hvor alle bliver glade, så sæt nogle parametre op og handel efter dem og tag så skraldet .

At folk skulle købe mere økonomiske biler er da fint, men så stik mig en sådant til max 20.000kr for det er hvad jeg vil betale for at komme fra A-B. Tanken er sød men mange kan/vil ikke give formuer for nye biler, så det er og bliver en drøm eller straf, alt efter hvilken side af skrivebordet man sider på og ser ud på virkeligheden ( for tænk sig at komme ud i den, det må bestemt være farligt)

  • 0
  • 0

Man kunne også gøre det afhængigt af arbejdspladsens størrelse og arbejdets natur.

F.eks kunne man helt fjerne transportfradraget fra kontorarbejde hvis der sidder mere end 200 medarbejdere samme sted.

Kun hvis man er meget begejstret for at opbygge nye administrative procedurer med vanskelige definitionsproblemer. Vé den arbejdsgiver der ansætter medarbejder nummer 200. Så får han virkelig medarbejderne på nakken.....

  • 0
  • 0

Samkørsel vil aldrig virke, hvis det er tilfældet vil offentlig transport jo være svaret, samkørsel tager friheden fra den enkelte og dermed er den dømt ude.

Fra 2003-2008 havde jeg 114 km til mit arbejde - en forskningsinstitution, som politikerne havde placeret udenfor Slagelse for at sikre lokale arbejdspladser. Flertallet var projektansatte, så de fleste pendlede fra omegnen af København eller Odense. Jeg prøvede offentlig transport nogle få gange -> 5 timer i busser, S-tog og regionaltog.

Vi var 4-5 kolleger, der kørte sammen og havde opsamling 3 steder -> 3 timers transport incl. de første 5 km på cykel, når det ikke var min tur til at køre. Med et regneark og god vilje kan det godt lade sig gøre.

Det giver selvfølgelig mere frihed at køre alene, men med samkørsel holder man fri til tiden i stedet for at blive hængende på arbejde. Friheden til at være tæt på at falde i søvn bag rattet på vej hjem fra arbejde har jeg aldrig savnet. Så hellere en køretur med chauffør, så man kan tage en lur.

Nu har jeg 16 km på arbejde og cykler, når vejret er OK.

  • 0
  • 0

Det giver selvfølgelig mere frihed at køre alene, men med samkørsel holder man fri til tiden i stedet for at blive hængende på arbejde. Friheden til at være tæt på at falde i søvn bag rattet på vej hjem fra arbejde har jeg aldrig savnet. Så hellere en køretur med chauffør, så man kan tage en lur.

Jeg har som du praktisk erfaring med samkørsel og giver dig fuldkommen ret. Der er også det økonomiske aspekt: Man er nødt til at arbejde for at kunne eje en ekstra pendlerbil. Lægges dette arbejde oven i transporttiden tror jeg ikke at der er mange der sparer tid med pendlerbil.

Dette er en debat uden ende. Som jeg skriver ovenfor har folk jo i virkeligheden ikke biler fordi de er praktiske transportmidler men fordi de er "personlighedforlængere" Set i det lys vil vi aldrig komme i hus med saglige argumenter - der er ganske simplet for meget personlighed i klemme.

  • 0
  • 0

Samkørsel vil aldrig virke, hvis det er tilfældet vil offentlig transport jo være svaret, samkørsel tager friheden fra den enkelte og dermed er den dømt ude.

Frihed til at sidde dag efter dag, år efter år, på de samme veje, i de samme køer. Hvad man ikke vil ofre for at kunne pille næse i fred.

At kunne køre alene til arbejde i sin egen bil koster nemt 1-2 måneders arbejde per år (f.eks. 40-50.000/år efter skat) for at betale for kørslen. Læg den arbejdstid oveni transporttiden og det vil næsten være hurtigere at gå til arbejde og alle andre transportformer vil være økonomisk overlegne - hvis man afskaffer sin bil.

Hvis man beholder bilen, men lader den står i garagen er det dog ikke økonomisk fordelagtigt så længe vi har nuværende afgiftsystem (ejerafgift i stedet for brugerafgift)

Det er et sjældent dumt system.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Det er også meget tankevækkende at medtage den CO2 effekt som kølemiddel lækage fra airconditon systemer har. En bil med airconditon har typisk en kølemiddels fylding på 600 gram R134a som har en GWP (global warming indeksværdi) på 3830 kg CO2 per kg kølemiddel (20 års GWP). Det vil sige at ved tab af fyldningen svarer det til en CO2 udledning på 2300 kg CO2 . Det kan omregnes til en CO2 udledning fra en Golf 2.0 TDI der kører 15.000 km. Det vil give en kæmpe effekt hvis alle biler brugte kulbrinter eller CO2 som kølemiddel for kølemiddellækager kan ikke undgåes. Jeg har netop tabt fyldningen på min bil på grund af stenslag i kondensatoren.

  • 0
  • 0

Ved at læse lidt af teksten i analysen (side 5-6) kan man se hvorfor at bompenge og roadpricing er en fantastisk dårlig ide.

Beboere inden for hovedstadsområdet er generelt ekstrem gode til at spare på energiforbruget ved transport. En afgift der er målrettet mod Københavnere gør at det bliver en dårligere ide at etablere sin virksomhed i byen/bo tæt på byen, og en fordel at bo og arbejde uden for hovedstadsområdet!

Det er synd at disse hensigtsmæssige synergieffekter ikke er medtaget i rapporten

For at citere mig selv

Isoleret set lyder det jo flot. Og man kan sikkert lave en masse modeller over hvor mange, der så vælger at tage bus eller tog ind til byen.

Jeg mener dog, at man skal tage særdeles meget hensyn til københavnerne og deres behov. Som det er nu bruger de klart mindre energi end rasten af den danske befolkning (vist 5 ton i stedet for 10 ton, som resten udleder i snit, dvs resten af befolkningen udleder mere end 10 ton).

Gør man det relativt mindre attraktivt at bo eller have sin virksomhed i byen pga nye miljøtiltag flytter virksomheder og borgere bare ud af byen, eller den positive tilvækst som København har i disse år stopper. Københavnere har også brug for en bil, de bruger den bare ikke så ofte som andre. Den relative forurening bliver så større, selvom man muligvis vil støde på færre biler i byen og derefter klapper sig selv på skuldrene og selv mener, at man har gjort et fantastisk stykke arbejde.

Hvis man vil gøre noget effektivt så kan man starte med at fjerne kørselfradraget, så borgere i højere grad bosætter sig nærmere deres arbejdsplads.

For det første slipper man for et nyt tungt administrativt system, og samtidig kan man droppe et andet tungt administrativt system, der er dyrt, miljøfjendsk og kun gavner få borgere.

Støj kan klares med vejbelægning og ved at grave veje ned. Partikelforureningen er kun minimalt større i forhold til et typisk brændeovnsparcelhuskvarter. Og den kan i øvrigt begrænses endnu mere ved større krav til udledning af filtre til biler. Og ved at sikre fremkomligheden og parkeringsmuligheder, så tomgang og køkørsel undgås. Lastbiltrafik og gennemkørende trafik bør selvfølgelig undgås, hvor det er muligt.

Samtidig kan man naturligvis forbedre forholdene for cyklister samt bus- og togpasagere. Man kan bygge mange km cykelsti for 10 mia.

... Lige en ekstra bemærkning.

Hvis man virkelig ønsker at gøre noget for de helbredsmæssige konsekvenser af partikelforurening bør man forbyde åben ild indenfor. Først bør man forbyde gas og pejl til opvarmning, derefter bør man forbyde gas til madlavning og vil man være helt rabiat, kan man ligeledes forbyde cigaretter og stearinlys.

Vil man virkelig gøre noget for at bringe CO2 ned, kan man jo bruge de 10 mia. til at sætte mere gang i boligbyggeriet i kbh. Med 10 mia. i tilskud kan man sikkert bygge 25.000 af Ritts billigboliger. Det kan give ca. 50.000 flere, der flytter fra provinsen til byen. Det vil spare klimaet for ca. 25.000 boliger *2 beboere pr bolig * (10 gennemsnitlig borger -5 københavner) 5 ton pr borger = 250.000 ton CO2 pr år. Og så er der ikke engang taget hensyn til at nye boliger bruger mindre energi end gamle, og at borgere uden for kbh bruger relativ mere energi end gennemsnittet.

Et indførsel af roadpricing vil endvidere have en enorm social slagside, da det netop er sygeplejesker og politibetjente, der vil blive ramt relativ hårdest på pengepungen, samtidig med at en bil ofte er en ubetinget nødvendighed for dem, pga de skæve arbejdstider, som de har. Samtidig vil mange af de billige boliger, der ligger ud til de traffikerede veje, blive relative mere attraktive, og derfor økonomiske uopnålige for de mindre bemidlede i kbh. - som må flytte ud.

Endelig kunne det være interessant at se, hvor meget mindre CO2, der udledes i de lande, der har indført roadpricing. For det som det koster at indefører, bør effekten helt klart kunne ses af CO2 regnskabet, korrigeret for finanskrisen naturligvis. Samtidig bør det kunne aflæses af "helbredsregnskabet" for dem, der bor ud til de trafikeret veje, korrigeret for sociale forhold, som indkomst, rygning, arbejdsløsbed ol. ... Det jeg prøvede, at sige var at afstand mellem bolig og arbejde måles i tid og penge. Ikke i km. Det indretter befolkningen sig på, når de køber bolig finder arbejde eller etablere deres virksomhed et givent sted. Som forældre er det f.eks. afgørende, at man kan nå at komme til at hente poderne inden daginstitutionernes lukketid. Så når man indfører et system, der påvirker de grundlæggende forudsætninger, for de valg, som de forskelige interessenter træffer eller har truffet, så tilpasser de sig de nye vilkår, og det sker ikke ved at de bare stiller bilen (som er blevet dyre) og tage toget (som tager lang tid).

Så når transporttiden mellem arbejde bliver for dyr eller tager for lang tid, er der mange, som må se sig efter et nyt job, sige op, flytte deres virksomhed eller flytte deres bolig. Hvis virksomhederne ikke flytter deres bolig, bliver det mindre attraktivt for mange at flytte over på "den anden side" af en evt. betalingsring, og så falder værdien på de boliger, der ligger der. Boliger på den rigtige side, stiger i værdi i første omgang, hvorefter der alligevel bygges en masse nye boliger, hvorefter at priserne udligner sig igen. Så vil man alligevel have folk til at bo tættere, mener jeg, at det er billiger med direkte tilskud til boliger.

Man kan jo også forestille sig, at en masse virksomheder flytter ud på den anden side af "grænsen". Det giver en masse ekstra trafik, da afstandene mellem jobs, arbejdspladser og stationsnære områder bliver endnu større, og modvirker derfor selve intentionen med betalingringen. Samtidigt synes, at det er sørgeligt, at der investeres mia. i at udbygge motorvejsnettet mod Køge og Helsingør, hvorefter at der indføres et system, ligeledes til mia. af kr. for at forhindre, at det bliver brugt.

Desuden ser jeg det ikke som en kamp mellem storbyen og landet. (I min optik kræver det, at hele danmarks befolkning og det halve af Skåne flytter til KB, før man kan kalde det en storby. Hvilket en stor del af jyder forøvrigt allerede har gjort. Der er ikke mange Københavnere, der ikke er helt eller halvt jyder), men mere en konstatering af, at dem, der bor og arbejder i en større by som københavn, bruger rigtig meget mindre energi, og udleder markant mindre CO2. Og ønsker vi at bibeholde vores høje materielle velstand, kræver det en effektiv udnyttelse, der kun kan opnås ved at bo og arbejde tæt sammen. De der vælger at bo på landet, kan så glæde sig over, at olielagerne kan strækkes lidt længere, så deres levestandard kan holde til en enkelt generation eller to endnu.

At man har en landdistriktsprogram kan være endog meget fornuftig for at undgå en hurtig affolkning af store områder, men at udviklingen skal ske ved at forhindre udviklingen i danmarks største byer, tror jeg, er en dyr og administrativ tung metode, som bestemt ikke gavner miljøet. Jeg tror at de 10 mia. kan bruges bedre ved direkte tilskud til virksomheder i landdistriktet, hvilket gavner både virksomheder og miljøet samtidigt. F.eks. ved at indfører etablere flere virksomheder, der producere biogas, vindmøller eller diverse andre former for målrettede virksomheder der høre til på landet. Og har man en religiøs holdning til, at befolkningen absolut skal køre i tog - og helst langt i tog, kan man bruge de 10 mia. til direkte støtte til pendlere, der pendler langt, og som ikke bor og arbejder stationsnært (de tager jo toget i forvejen). Men igen man kan jo også nøjes med bare at spare de mange penge."

  • 0
  • 0

SKAT plejer at stikke en kæp i hjulet på den slags, hvor man modtager penge for at køre andre uden taxalicens.

Er det gratis bliver chauføren skattepligtig efter den paragraf der siger, at gør du en anden en stor ulønnet tjeneste, beskattes du selv.

ydermere er der erstatningsansvar ved ulykker osv. så jeg vil absolut afholde mig fra dette usikre eventyr med organiseret transport af fremmede. Det skal lige en tur over skat og et par jurister.

  • 0
  • 0

Denne tråd handler om at reducere CO2.

Jeg foreslår så noget der virker.

Forhold jer konkret til dette.

  • jamen det gør vi da også. Dine forslag virker ikke. Uanset prisen på benzin skal folk i ikke mindst udkantsdanmark køre i bil på arbejde - jeg har nævnt et par eksempler på arbejdere, der ikke kan udføre deres arbejde hjemme. Dine forslag om øgede skatter på brændstof har ganske vist en vis effekt på CO2-forbruget, for den vil medføre at mange ikke har råd til at tage på arbejde, og i stedet bliver derhjemme. Så kan man spare bilen væk. Det går ud over produktionen, hvorved der spares energi. CO2-udslippet er lavt under stor arbejdsløshed. At udvide arbejdstiden med 12 minutte3r/dag vil derimod øge CO2-udslippet.
Alt sammen for at opfylde Kyoto-protokollen, der fuldt implementeret vil have en effekt i 2050 på 0.002 g C - ifølge eksperterne. Det svarer til et par ugers forbrug af fossil energi til den tid. Og det kommer vore efterkommere nok over.

Vil man sænke udledningen af CO2 skal energisektoren omlægges fra fossil energi til atomenergi og VE. Men det vil den tunge ende ikke helt være med til.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Beton er og bliver beton. Der er for mange der har overladt formeget af deres børns opdragelse til velmenene pædagoger, der er totalt uvidende om hvorledes dette samfunds tekniske behov er og hvodan de løses, for at de kan sidde lunt i rundkreds med de arme unger og synge "plutonium" og snakke økologi. På min nuvværende arbejdsplads skal al mad der serveres være sundt halal og økologisk på trods af at 98% er storrygere :o)

Vi må til at finde argumenter der danner billeder der kan forstås af de bange. Det er svært at forklare dem at alternativet, er værre end at skulle anvende Akraft.

Du kan se problemet ved, at Christian som er ingeniør og blogger her på Ingeniøren, ingengang kan forstå, at ønsker man CO2 reduktion der batter, så er troen på, at roadroadpricing hjælper, noget der der står mål med anvendelsen Akraft, det samme som troen på et liv efter døden.

Hvordan skal man så overbevise folk der ikke har Christians kundskaber?

  • 0
  • 0

Hvis man vil gøre noget effektivt så kan man starte med at fjerne kørselfradraget, så borgere i højere grad bosætter sig nærmere deres arbejdsplads.

Javel, men hvad skal et ægtepar der bor i Ballerup, manden arbejder i Holte, konen i Køge, gøre ? Skilsmisse ?

Dit forslag giver lige så lidt mening som Henning Hansen's forslag :

Lad arbejdspladsen betale transporten til arbejde (fradraget) - så skal I se arbejdet flytte tættere på de ansatte...

Det firma jeg arbejder for har brug for specialister og de findes pt. i Helsingør, Kalundborg, Næstved, Køge samt spredt ud over storkbh. - hvor skulle firmaet lige flytte hen ?

M

  • 0
  • 0

Javel, men hvad skal et ægtepar der bor i Ballerup, manden arbejder i Holte, konen i Køge, gøre ? Skilsmisse ?

Betale hvad transporten koster. Når først transportfradraget er reduceret, så er der råd til at sætte skatten ned og så kommer noget af det tilbage i kassen. Med overskud for nogle og underskud for andre.

Ellers er der jo altid de berømte tudekiks at ty til.

  • 0
  • 0

Hvis vi nu skal forholde os til andre aspekter end udelukkende CO2, så er høj befolkningstæthed og stor partikeludledning fra den stigende andel af dieselbiler, et alvorligt sundhedsmæssigt problem som koster rigtig mange sygedage, hospitalsudgifter, og i sidste ende år af vores liv. Denne faktor skal også medregnes i bompenge-regnestykket, foruden den mindskede mængde trafikdræbte. Herudover vil en fuldstændig fjernelse af befordringsfradraget som foreslåes, ikke være hensigtsmæssig set i en national sammenhæng, da yderområderne er afhængige af pendlerne, mens pendlingen mellem byer hvor arbejdspladserne findes begge steder er nonsens, og naturligvis ikke bør støttes offentligt (kun i form af muligheden for effektiv kollektiv transport, til en anstændig pris).

  • 0
  • 0

[quote] Javel, men hvad skal et ægtepar der bor i Ballerup, manden arbejder i Holte, konen i Køge, gøre ? Skilsmisse ?

Betale hvad transporten koster. Når først transportfradraget er reduceret, så er der råd til at sætte skatten ned og så kommer noget af det tilbage i kassen. Med overskud for nogle og underskud for andre.

Ellers er der jo altid de berømte tudekiks at ty til. [/quote]

Njah, man kunne jo starte med at fratage folk der cykler, går eller bruger offentlige transportmidler fradraget - de har enten ingen udgifter af betydning eller er allerede statssubsidierede.

M

  • 0
  • 0

Der er forslag om krav til flytrafikken om at reducere forbrug til under 60% inden 2050. Hvorfor stiller vi ikke det krav nu til landtransporten? Det kan jo godt lade sig gøre med kendt teknik. Samme % reduktion i anlægsudgifter i forhold til motorveje og skinnebårne trafiksystemer er muligt. Bare beslutningstagerne på Christiansborg vil tage en tur til Ballerup og tillade at systemet implementeres.

  • 0
  • 0

Njah, man kunne jo starte med at fratage folk der cykler, går eller bruger offentlige transportmidler fradraget - de har enten ingen udgifter af betydning eller er allerede statssubsidierede.

Hvordan kan en gammel liberalist som dig gå ind for statsstøtte til folk fordi de har udgifter?

Imidlertid er folk der går, cykler eller tager toget langt mindre belastende for samfundet end bilister. Det er en gevinst for alle når folk lader bilen stå - også bilisterne som sparer en masse penge. Derfor vil det givetvis være en god samfundsinvestering at øge befordringsfradraget for folk som går, cykler og tager toget (gulerod) og samtidig fjerne det for bilister og tilmed indføre brugerafgift på bilkørsel (pisk).

Ejerafgiften på biler kan så afvikles. Med tiden, når vi har indrettet os på de nye vilkår vil alle blive glade og venlige.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Der er forslag om krav til flytrafikken om at reducere forbrug til under 60% inden 2050. Hvorfor stiller vi ikke det krav nu til landtransporten? Det kan jo godt lade sig gøre med kendt teknik. Samme % reduktion i anlægsudgifter i forhold til motorveje og skinnebårne trafiksystemer er muligt. Bare beslutningstagerne på Christiansborg vil tage en tur til Ballerup og tillade at systemet implementeres.

Jeg tror vistnok den mest korrekte udlægning er "kendt (teoretisk), men uafprøvet og udokumenteret teknik".

M

  • 0
  • 0

Hvordan kan en gammel liberalist som dig gå ind for statsstøtte til folk fordi de har udgifter?

Gammel, ikke ud af stedet - så sent som i dag var der en smuk kvinde der kaldte mig for en ung mand. Værende 50+ er det vel ikke så ringe ;-)

Hvis statsstøtten er samfundsmæssigt et plus, så kan jeg ikke indvende noget imod den - vi ønsker trods alt ikke amerikanske tilstande.

Imidlertid er folk der går, cykler eller tager toget langt mindre belastende for samfundet end bilister. Det er en gevinst for alle når folk lader bilen stå - også bilisterne som sparer en masse penge. Derfor vil det givetvis være en god samfundsinvestering at øge befordringsfradraget for folk som går, cykler og tager toget (gulerod) og samtidig fjerne det for bilister og tilmed indføre brugerafgift på bilkørsel (pisk).

Ejerafgiften på biler kan så afvikles. Med tiden, når vi har indrettet os på de nye vilkår vil alle blive glade og venlige.

Mvh Søren

Du har da ganske ret i dette, men det er kun hvis vi ønsker et "perfekt effektivt" system. I så tilfælde skal vi naturligvis også skille os af med vore pensionister (på en pæn måde, naturligvis) da de jo uden tvivl vil være den største belastning for samfundet i de kommende år.

M

  • 0
  • 0

Carpools fungere ganske godt eksempelvis i den amerikanske storby Houston, hvor firmaer som ExxonMobil aktivt understøtter konceptet.

Selvfølgelig er det mest praktisk såfremt man arbejder samme sted - eller i det mindste næsten samme sted.

  • 0
  • 0

Selvfølgelig er det mest praktisk såfremt man arbejder samme sted - eller i det mindste næsten samme sted.

  • ja, og vel også helst i (næsten) samme tidsrum (samt kun sjældent får (uventet) overarbejde!)?
  • 0
  • 0

Hej Bjarke, du har som altid nogle fine pointer.

.. for at de kan sidde lunt i rundkreds med de arme unger og synge "plutonium" og snakke økologi.

På min nuvværende arbejdsplads skal al mad der serveres være sundt halal og økologisk på trods af at 98% er storrygere :o)

Du kan se problemet ved, at Christian som er ingeniør og blogger her på Ingeniøren, ingengang kan forstå, at ønsker man CO2 reduktion der batter, så er troen på, at roadroadpricing hjælper, noget der der står mål med anvendelsen Akraft, det samme som troen på et liv efter døden.

Hvordan skal man så overbevise folk der ikke har Christians kundskaber?

  • pudsigt nok anende de unge mennesker ikke hvad "plutonmium" vaqr for noget, da sangen kom frem. Det lød blot godt, hvilket de har ret i. Halal og økologi er noget af det samme, ikke mange kender ret meget til begreberne, men det lyder godt. Jeg kender ikkemeget til Christians forudsætninger, men han kender ikke meget til landbrug og til hvorledes folk i udkantsdanmark kommer på arbejde - mange IT-ingeniører mener vel, at det meste aqrbejde kan udføres hjemmefra! Min pointe er, at Christian har ret vedrørende CO2-udledningen. Større skat på benzin/diesel vil slagte mange mindre virksomheder herovre, et stigende antal mennesker vil benytte sig af naturaløkonomi. For at overleve skal virksomhederne spare - svineslagtningerne flytter syd for grænsen, polske lastbiler overtager transporten etc. Altså samme udvikling som man har set i IT-sektoren, hvor man i mange år har fået programmeringsarbejdet udføre i Argentina, Ukraine, Indien etc. Det vil have en stor effekt på CO2-udledningen i Danmark - men jeg er uenig med Christian i, at så er målet nået og alt er godt. Skrivebordsteorier er godt, men produktion og stor eksport er bedre. Spørgsmålet er om vi ikke har alt for mange universiteter til vores lille land?

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Jeg har lige været på kursus. Alle gloede helt åndsvagt på mig, fordi at jeg har været i den samme stilling i over 4 år.

Danskere er nogle af de mest mobile i verden. Og flytter medarbejderne sig ikke af sig selv, gør de det når virksomhederne alligevel flytter.

For tiden flytter rigtig mange virksomheder til københavn. Især de virksomheder, der har brug for højtuddannede specialister. Og der bliver bygget rigtig mange boliger - og det vil der blive ved med. Krise eller ej.

http://www.business.dk/oekonomi/koebenhavn...

Jeg siger bare, at det er dumt at bruge en masse penge på at forhindre en god og sund udvikling, der både gavner miljø og økonomi, og som støtter op om en livsstil som rigtig mange ønsker.

Og hvis man for alvor vil gøre noget godt for miljøet er en stor del af løsningen bo tæt og tæt på sit arbejde. Dvs vi må man begrænse villa (vi har flest kvadratmeter bolig pr borger), volvo (vi har flest km motervej pr borger i verden), vovsen (de sviner faktisk utroligt meget), charterrejsen og for meget kød (dansker er verdensmestre i at spise kød).

Jeg ved godt, at det ikke er realistisk, så vi må klare os med lidt lappeløsninger i form af vindmøller og sparepære og så vente på, at vi løber tør for olie. Så kan vi jo håbe på, at en eller anden når at finde på et godt alternativ og at naturen klare sig sådan nogenlunde.

  • 0
  • 0

Det er klart, at samkørsel er den billigste form for CO2-reduktion, men prisen må da være negativ! Hvis 4 mennesker kører sammen, skal der kun betales brændstof til at køre én gang. Bilen slides vel en anelse mere, end hvis man kører alene, men ikke voldsomt, så der spares altså brændstof, og dermed penge til tre biler. Hvis de 4 ikke er ansat i samme firma, skal der vel bruges lidt computertid, og dermed strøm, til at finde de andre tre, men det kan ikke blive alverden, og det er kun én gang.

  • 0
  • 0

Hej igen Per

Jeg troede, at det var gået op for dig at skolevæsenets vigtigste opgave var og er at holde ungerne væk fra vejene, nu når deres mødre ikke mere er hjemmegående.

De små pus starter i vuggestuen, siden i børnehave,nullte klasse,skole og gymnasium. Den sidste institution har så store problemer med det reducerede pensum der er en følge af gymnasiereformen at der foreslås et ekstra år for at nå den reducerede stofmængde :o)

Ligesom burkyllinger måske ville føle sig utrygge hvis de kom på friland, så er man nødt til at oprette højere opbevarings anstalter, for de studenterhueramte af idag, hvor niveauet afpasses så alle består og bagefter kan gå en tryg vellønnet fremtid imøde :o)

Så vi har helt sikkert ikke for mange universiteter. Der skal jo være plads til fire fem årgange :o)

Opgivende ironi er present :o(

  • 0
  • 0

Sjovt at følge denne diskussion der lige pludseligt handler om alt muligt andet. Carpools er objektivt smarte. Desværre er det at eje og bruge en bil en utrolig subjektiv ting (ofte) med en ikke ubetydelig Freudiansk undertone :) :) Derfor kan denne diskussion på ingen måde afsluttes med rene tekniske argumenter hverken for eller i mod. Om 100 år tror jeg at man griner af den periode i menneskehedens historie hvor man skulle bruge 1500 kg stål og 150hk på at transportere et enkelt menneske fra A til B. Det er simpelthen en utroligt primitivt og en dårlig ingeniørmæssig løsning.

  • 0
  • 0

Fjern alle afgifter på el-biler, og lav en masse VE til at fylde disse op med.

Mindre CO2, mindre støj og færre partikler.

  • 0
  • 0

.......ingeniørmæssige løsning består i ,at samfundet stiller krav til bilerne som der ikke kan løses på anden måde ,end ved at gøre dem tungere og tungere.

Der findes to(tre) lette bilmodeller der ville kunne opfylde alle transport behov, undtagen rejsehastighed, hvor skatte mæssige forhold tog livet af dem. Nr 1 er Renault 4L og nr 2 er dens forbillede Citroen 2CV og til nød Morris Macot/Austin Partner. Alt andet er at betragte som potensforlængere.

Men havde man installeret de motere vi kender idag i disse, var 35 km/l ikke utopier.

  • 0
  • 0

@Bjarke Mønnike

Nr 1 er Renault 4L og nr 2 er dens forbillede Citroen 2CV og til nød Morris Macot/Austin Partner. Alt andet er at betragte som potensforlængere.

Som 2CV-ejer luner det mit hjerte at læse, at jeg ikke er den eneste der imponeres af simpel og afprøvet mekanik :)

  • 0
  • 0

... Om 100 år tror jeg at man griner af den periode i menneskehedens historie hvor man skulle bruge 1500 kg stål og 150hk på at transportere et enkelt menneske fra A til B. Det er simpelthen en utroligt primitivt og en dårlig ingeniørmæssig løsning.

Hvem kan beregne cost-benefit, pris per km og CO2-besparelse ved anvendelse af heste, æsler, okser og (heste)vogne?

PS: Hastighedsbegrænsninger bliver overflødige? Spirituskørsel findes ikke? Alle kan skifte til off-road med det rette seletøj :-)

Løber hesten tør for "brændstof" kan den blot sendes i rabatten i et lille stykke tid og gnaske græs...

  • 0
  • 0

Hestekadavere skal ikke sendes til bilkirkegårde...

Heste anvender ikke tungmetalholdige dæk eller akkumulatorer.

Heste kan gå op og ned ad trapper...

Det er mere energieffektivt at lade heste spise halm og græs end at gære det til ætanol til biler.

  • 0
  • 0

Dem der har mest erfaring med før-olie/kul/gas-teknologisk teknologi i dag, er nok Amish-folket: http://da.wikipedia.org/wiki/Amish Citat: "... er mest kendt for, at medlemmerne giver afkald på ”moderne” teknologi som biler, telefon og i nogle tilfælde endog knapper i tøjet. ..."

Jan 1999, Look Who's Talking: http://www.wired.com/wired/archive/7.01/am... Citat: "... The Amish are famous for shunning technology. But their secret love affair with the cell phone is causing an uproar. ... She was sitting in the middle of the garden, alone, the very image of technology-free simplicity. But she was holding her hand up to her ear. She appeared to be intent on something, strangely engaged.

"Whenever you see an Amish woman sitting in the field like that," my guide said, "she's probably talking on a cell phone." ..."

;-)

  • 0
  • 0

Anvendelse af heste, æsler og okser skaber lokale arbejdspladser.

  • Flere dyrehandlere
  • Dyrlæger
  • Dyreopdrættere
  • Seletøjsmagere ...

Kan en mejetærsker ikke modificeres til at være heste/okse-trukken? Mon ikke Amish-folket har lavet noget nyttigt hybrid-teknologi?

  • 0
  • 0

Bemærk at forslaget er sjovt ment.

Men det ville alligevel være interessant med beregning af cost-benefit, pris per km og CO2-besparelse ved anvendelse af heste, æsler, okser og (heste)vogne.

  • 0
  • 0

Det er mere energieffektivt at lade heste spise halm og græs end at gære det til ætanol til biler

  • faktisk ikke når man medregner den energi, der gå til vedligehold. Desuden bruger hesten energi når den ikke arbejder. En hest er ikke så meget for at spise halm, der er den vild med at æde hø.
  • 0
  • 0

I stedet for at gøre alle mulige og umulige tiltag for bilister, så giv dog i stedet for de folk der cykler et klækkeligt kørselsfradrag.

Det vil få mange folk der kører i bil (15-20 km) til at tage cyklen, for det tager højst en time at cykle 20 km, når cykelstisystemet er optimalt. Det koster samtidig ingen parkeringsafgift at sætte cyklen på sit arbejde eller hjemme hos sig selv.

Folk vil kunne spare en bil og dermed tusinder af kroner på budgettet og samtidig få et klækkeligt kørselsfradrag, for cykelfolket skal selvfølgelig have kørselsfradrag for de km de kører, i stedet for at de sætter sig ind i en bil og pulser CO2 derudaf.

Derudover får de et bedre helbred og dermed sparer de på samfundsøkonomien, da de skal mindre til læge, fordi de ikke bliver udsat for velfærdssygdommene diabetes, hjerte- karsygdomme og andet dårligdom.

Så kære politikere, sæt kørselsfradraget for cykelkørsel op så det kan betale sig at cykle i stedet for at tage bilen.

Med venlig hilsen Lars Kristensen

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke fjerne momsen på cykelvarer som en symbolsk gestus, der kan forbedre cykellivet for mange fattige i storbyerne.

  • 0
  • 0

God ide. I det mindste for El cykler.

En ting der er vigtigt for cyklister er at asfalten er velholdt ! allerhelst som silke og uden bump og huller. jeg syntes jeg bruger så meget energi på at kigge ned i asfalten for at undgå dem, eller gøre min krop beredt på et bump/hul. Det ville være så meget nemmere at cykle.

El cyklen vil gøre det attraktivt for pendlere med 10-20 km til jobbet at tage sig sammen til at bruge cyklen.

Måske grave cykel motorvejs tunneler under vejnettet....narh for dyrt.

  • 0
  • 0

cykelstier og cykelruter i Nordsjælland

Jeg har nogle generelle betragtninger om cykelstier. Jeg har også nogle meninger om hvordan de burde være lavet og anlagt. Uden at gå Jacob Haugaard i bedene med hans medvind på cykelstierne er der en række relative simple foranstaltninger der ville medføre at flere ville tage cyklen.

Det kan bestemt ikke skyldes ond vilje hos kommunernes tekniske forvaltninger her i Nordsjælland at cykelstierne nogen steder er elendigt vedligeholdt og topmålt ubegavet anlagt .

Man har ladet et kort fremstille med et større antal nummererede cykel veje til brug for folk der kunne tænke sig at bevæge sig rundt i området.

Og mange kommuner laver gode cykelstier på mange strækninger. Desværre er hensigten med de fleste af disse at sikre lille Peters skolevej eller at tilbyde en cykelturist en naturoplevelse af forskellig art.

Dette medfører ofte at cykelstierne er uegnede for den cyklende pendler trafik, til og fra arbejde over længere strækninger.

De er ofte meget bakkede. De er ofte belagt med en overflade af meget ringe kvalitet. De ikke er sammenhængende med nabokommunens cykelnet. Der er sat knallert spærringer i form af lågelabyrinter for hver kilometer selv om unge der kører på knallert i dag er forsvindende få sammenlignet med fordums tider.

De meget få som i dag kører på knallert kunne sjældent drømme om at anvende de nuværende cykelstiers omvej som transport rute, der ed og cykelstier lang enkelte motorveje hvor det ikke gjorde et spor at de også blev anvendt af knallerter

Og omvendt forhindrer man ældre gangbesværede der anvender trehjulede knallerter og invalidecykler at få de samme naturoplevelser vi andre kan få. Hvis det var hensigten at alle skulle have lov til at komme ud i naturen.

Skulle det ske at en knallert forvildede sig ind på en ordentlig cykelsti, hvilken skade ville så en enkelt knallert eller to gøre på en ordentlig cykelsti i naturen når knallerterne skal køre på cykelstier i byen.

Støjen kan ikke være problemet når man kan høre skovarbejdernes og brændesankernes motorsave i alle skove. Lyden fra disse er så høj at operatørerne må bære høreværn, hvorimod en moderne lovlig knallert ikke er hørbar på 10 meters afstand.

Og hvorledes skal de trehjulede cykler håndtere disse spærringer. Som det er antydet kan problemerne deles op på forskellig måde, alt efter hvilken synsvinkel man betragter det begreb der hedder at cykle.

Her i norsjælland har man fundet nogle mulige cykelveje som man så har nummereret i det håb at nogle ville købe kortet og anvende de anviste ruter.

Disse ruter ser sikkert gode ud på et kort, men skal de anvendes som en transportvej til og fra arbejde med et rimeligt tidsforbrug, kræver det at man tilhører verdenseliten i crosscykling.

Dette er ikke tilfældet for min person, dengang for 12 år siden da jeg brugte dem. Dengang var jeg en ganske almindelig overvægtig dansker på 55 år der ønskede at kunne transportere mig sikkert, uden hver eneste dag blive konfronteret med den mangelfulde indsigt i cykelsynsvinkler der ligger til grund for udformningen af cykelsti nettet . Cykelmanden med den bløde hat på kører kun på det blå cykelstiskilt.

Jeg føler at den bedste måde at beskrive et problem som jeg oplevede det, for andre, er beskrive min daglige køretur fra Allerød til Skærød dengang . Denne tur omfatter hoved cykelruterne 31 og 32 og de lokale ruter fra Kagerup til Skærød over Annisse Nord. En tur på 30.5 km der anvendes af mig som transportvej til og fra arbejde. Hvis jeg anvendte bil var distancen kun 26km!!! ( jeg har to biler!). Ruterne følges fordi de trods alt er den mindst trafikfarlige og totalt set er den mindst bakkede, selv om der er nogle alvorlige ankepunkter undervejs.

Hvis man følger rute 31 fra Allerød, så kører man på ringe jordveje det meste af vejen til Hillerød.

Den sidste del af disse, Salpetermosevej, er så ringe og hullet at det er en svinestreg at lokke cyklister ud på denne med mindre de har en moutain bike med affjedring.

De næste strækninger efter Milnersvej er i forbløffende god stand og asfalterede indtil man når Frejasvej der er snæver og uden cykelsti.

Når man kommer ud til Selskov mod Gadevang er der igen cykelsti. Men sikken en cykelsti. Den bugter sig op og ned.

Fra 6-10 meter over til 6 10 meter under den ved siden af løbende trafikvejs niveau der også er ganske bakket.

Det pudsige er at cykelstierne er højest udfor bilvejens bakketoppe og under bilvejens niveau udfor vejens dale. cykel.

Når man når broen over Isterød motorvejen, for langs denne at køre ned til Pøle Å stien tror man at trængslerne er forbi.

Jeg kan betro alle at denne strækning der går 1km langs den plane motortrafikvej er der ingen i min alder der klarer uden at stå af flere gange og det selv om man har en gear-veludstyret cykel

Denne strækning er ikke cykelsti men en cykelcross bane i verdens format.

Det er mærkeligt at man ikke har sørget for at cykelstien kørte nede langs vejen på denne meget bakkede strækning når stien kan følge motorvejens niveau de sidste 500meter inden man drejer ind på Pøle Å stien.

Men man kan jo bibeholde den bakkede sti til Moutaincykelfolket, der kører der for sjov og ikke skal have en arbejdsdag bagefter.

Der er også foreslået en anden vej til Pøle Å stien der angiveligt skulle gå ud til Ullerød og ud til Sophienborg.

Det er klogt at vælge denne vej fordi det går nok op og ned af bakker men stigningerne er humane Men ankommet til Sophienborg kan man blive meget i tvivl om det er tilladt og muligt at forsætte ud over en pløjemark med et par traktorspor som ledespor. Jeg har prøvet et par gange, og erklærer hermed at dette stykke vej hører ikke ind under begrebet offentlig cykelsti.

Jeg vælger som de fleste andre i stedet at køre langs tilkørslen til motortrafikvejen og gå over denne når trafikken tillader det.

Man kan også anvende den lovlige 2 km omvej ad Benstrupvejen til dette sidste formål.

Pøle Å strækningen er den bedste del af turen dejlig natur og en plan jævn lang strækning. Det man kan anke over her er asfaltens kvalitet, den er for grov dårlig og bulet til tynde dæk. Belægningen er også meget slem ved normale turist dæk og slet ikke egnet til ”racerdæk”.

Men alt har jo ende for stien afsluttes med en modbydelig stigning der ender oppe på Høbjerg bakken i stedet for at følge åen neden forbi Pibemølle. Så kunne man anvende vejen bag om Pibemølle til Høbjerg der er knap så stejl hvis man skulle den vej og vi andre der skal en anden vej blev fri for den bakke.

Hvorfor de svageste trafikanter skal mishandles på denne måde er for mig uforståeligt. Jeg kørte godt nok på cykel for at få noget motion, men jeg er bestemt ikke kondi Macho. Den primære grund for mig til at anvende cykelstierne er bestemt at undgå biltrafikerede, snoede, bakkede og uoverskuelige veje af hensyn til min egen sikkerhed og fysiske formåen.

Men samtidigt ønsker jeg heller ikke at skulle bruge mere tid på "snedigt" udtænkte oplevelsesudfordringer der forhindrer mig i, at holde et jævnt tempo på vejen. Modvind og regn er rigelige udfordringer.

Derfor foreslår jeg at man skal lade dem som sjældent cykler. køre oplevelsesløb som Sjælsø og Sjælland rundt og så lave anvendelige cykelstier til os andre, set i lyset af at man ønsker et reduceret CO2 udslip.

Jeg så da gerne cykelmotorveje der var overdækkede med glat jævn asfalt samt hulveje og tunneller boret eller gravet gennem for eksempel Geels bakke og lignende bakker til formålet.

Det har man kunne gøre for togene, hvorfor så ikke for cyklerne. Alle der har kørt på cykelstier der er anlagt på nedlagte banestrækninger vil vide, at kraft forbruget ved at anvende disse er minimalt .Det ville da ikke genere mig at skulle transportere mig 50 km på en sådan vej. Også hvis der er stigninger da disse er meget langstrakte.

Sådan som det er nu, gøres der alt for at ingen, eller kun skal få lyst til at anvende cykelstien som det var tænkt.

Resultatet af en dårlig cykelsti kan ved selvsyn konstateres flere steder.

Det bedste sted for en sådan oplevelse er på vejen mellem Hillerød og Lille Sverige(Ny Hammersholt) hvor den dobbelte cykelsti overhovedet ikke anvendes af cyklister på sportscykler. De har i stedet generet bilisterne i mange år ved at cykle ude på den smalle vej hvor der er overhaling forbudt.

Jeg må dog sige at denne strækning er blevet bedre i 1999, men sports idioterne kører stadigt i flok på vejen.

De kunne i stedet køre oppe på den parallelt løbende Kongevej med de gode cykelstier i begge sider.

Hvis man valgte at tilgodese pendlernes plane cykelstier med god asfalt er jeg sikker på at flere ville tage cyklen. En plan cykelsti med god jævn asfalt tillader også en højere gennemsnits hastighed der opvejer en eventuel omvej rundt om en bakke.

En distance som jeg kørte dengang udløste et kørselsfradrag...selv om det skete på cykel

  • 0
  • 0

Men i betragtning af hvor mange af dine kilometerlange afhandlinger om vindkraftens velsignelser fra dit forlag. Så synes jeg at du er noget usolidarisk, når jeg for et en enkelt gangs skyld matcher dig i længde på et indlæg:o)

Men mit daværende indlæg har da i det mindste gjort indtryk :o)

  • 0
  • 0

Hvem kan beregne cost-benefit, pris per km og CO2-besparelse ved anvendelse af heste, æsler, okser og (heste)vogne?

osv osv

Hvorfor skal der nu blandes heste ind i det? Se dog frem ad. For 100 år siden ville du jo heller ikke have troet på biler, men forsvaret hesten som det eneste rationelle transportmiddel. Det er en ynk så middelmådige vi i Danmark er blevet til at være visionære....

  • 0
  • 0

Jeg tror vistnok den mest korrekte udlægning er "kendt (teoretisk), men uafprøvet og udokumenteret teknik".

Det var så lige et svar fra Michel B., der tilsyneladende ikke anerkender kendt teknik afprøvet og beregnet i modelscala. De mange nye ingeniører, som har arbejdet med systemetet er nok en del forundret. Det er uhyggeligt, at der kan gives kæmpe statsstøtte til dokumenteret tabsgivende transportsystemer, men ikke til et system, der er beregnet til en socioøkonomisk rente på ca. 29 %. Specielt ingeniører burde kunne se potentiale i udvikling af danske systemer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten