Direktøren for biotek-succesen Symphogen: »Arbejdsro giver resultater«

12-årige Symphogen har endnu ikke fået noget af deres medicin på markedet, men torsdag den 6. september lysnede det. Den danske biotekvirksomhed scorede en aftale på 3,7 mia. kr. med tyske Merck, og Symphogens navn er dermed for alvor slået fast som del af den lille række af firmaer, der har holdt stand helt fra biotekbølgens begyndelse i starten af det nye årtusinde.

Merck har købt sig eneret til kommercialisering af lægemiddelkandidaten Sym004, som er Symphogens selvudviklede middel mod kræft.

Ingeniøren har spurgt administrerende direktør Kirsten Drejer om, hvad opskriften er på en iværksætter-succes i den svære biotekbranche.

Barn af biotek-tiden

Selv om Kirsten Drejer i dag står som direktør for en af de få succeser i den danske biotekbranche, har det ikke været let hele vejen igennem for den 90 mand store virksomhed:

»Det har været en rutsjebanetur,« siger hun efter kort betænkningstid, og fortsætter kategorisk:

»Fundamentet er det samme, som det hele tiden har været. Det er gået op og ned, men vi har stået klar til at kæmpe,« siger Kirsten Drejer, der gennem årene har set mange lovende biotekvirksomheder fra samme 'bølge' som Symphogen falde.

Men de kedelige historier og den negative presse om biotekbranchen, der er fulgt med, har hun været nødt til at lukke ude:

»Man bliver nødt til at lukke øjnene og tro på det, man selv har gang i. Ellers kan man hurtigt få en dyb depression.«

Biotekbranchens opture, nedture og konkurser kommer ikke bag på biotekveteranen:

»Det er et grundvilkår inden for forskning, at der maks. er en ud af ti ting, der lykkes,« siger Kirsten Drejer, der af samme grund ikke synes, at alt den negative presseomtale af branchen har været berettiget.

Betydningsfuld bestyrelse

Kirsten Drejer lægger vægt på sin bestyrelse, som har haft stor indflydelse på Symphogens succes: en administrerende direktør fra et globalt investeringsfirma med fokus på lægemiddelvirksomheder, en advokat, en tidligere direktør i Danske Bank med ansvar for internationale aktieinvesteringer. Det er bare nogle af titlerne på bestyrelsesmedlemmerne. Symphogens bestyrelsesformand, Göran Ando, er kommende bestyrelsesformand for Novo Nordisk, så det er tunge drenge, direktøren har i ryggen, og det er på ingen måde tilfældigt:

»De er meget nøje udpeget efter analyse af, hvilke kompetencer vi har behov for. Hvis vi skal have et nyt medlem, bruger vi lang tid på at finde en god kandidat, som også har overskuddet til at sidde med i vores bestyrelse,« siger Kirsten Drejer.

Hun bruger ofte bestyrelsen som vejledere.

»Guidance fra dem er uundværlig. Når jeg står ved en korsvej, ringer jeg ofte til den af dem med de rigtige kompetencer og får råd til, hvilken vej der er bedst for Symphogen.«

Til spørgsmålet om, hvad der skete med Symphogens planer om børsnotering, får Kirsten Drejer et drilsk smil på læben:

»De planer har vi ikke haft. Det var mest medierne, der mente det.«

Aktionærro frem for børsnotering

Det er efter Kirsten Drejers eget udsagn ikke så væsentligt, hvad medier og alle andre synes om firmaet. Det rører hende f.eks. ikke, at Symphogen blandt andet blev kåret som et af Danmarks mest lovende teknologifirmaer i 2011.

»Det er lige meget. Det er resultaterne, som tæller,« siger hun.

Resultaterne er også aktionærernes fortjeneste. Med stabil, langvarig tilslutning har de givet ro til, at Symphogen kunne bruge kræfterne på at forske og ikke skulle levere afkast til aktionærerne.

Og Symphogen har haft kæmper i ryggen. Aktionærer som Novo, Essex Woodlands, Sunstone Capital og senest PKA ved, hvad de har investeret i, og de har troet på historien. Historien om, at medicin, der efterligner naturen, er fremtiden.

De lægemidler, Symphogen udvikler, er kendetegnet ved at efterligne immunforsvaret. Sym004 er en blanding af to monoklonale antistoffer. Med flere antistoffer til at angribe kræftcellen har man større sandsynlighed for at slå kræftcellen ihjel.

Da Symphogen startede udviklingen af Sym004 i 2006, var monoklonale antistoffer det nye vidundermiddel mod kræft. Et monoklonalt antistof angriber præcist, men rammer kun kræftcellerne med et enkelt antistof. Vores eget immunforsvar angriber ligesom Sym004 med flere antistoffer.

Alle rystede på hovedet

Symphogens planer om lægemidler med mere end ét antistof fik meget hovedrysten med på vejen. 'Det får I aldrig lov at teste på mennesker', var den typiske reaktion fra skeptikere ifølge Kirsten Drejer. Selv da det lykkedes at få lov at teste et af Symphogens antistoffer på mennesker, var det i første omgang kun forskere og læger, som indså, at der var fremtid i Symphogens udvikling. Senere fik også virksomheder øjnene op for, at Symphogens forskning kan være den rette vej.

Ifølge direktøren har Symphogens aktionærer kunnet se potentiale i ideen om flere antistoffer i ét lægemiddel helt fra starten. De har sat mål for Symphogen, som skulle nås før hver eneste nye investering. På den måde er det lykkedes Symphogen gang på gang at få investeringer i hus. De har nu en aktiekapital på 1,6 milliarder kroner, og ambitionerne er store:

»En af vores aktionærer ser gerne, at vi bliver det nye Genentech,« griner Kirsten Drejer uden at afsløre, hvem af aktionærerne der ser potentialet. Det amerikanske biotekselskab Genentech startede nogenlunde på samme måde som Symphogen, men allerede i 1976, og i dag har de i omegnen af 11.000 medarbejdere.

Det med at vokse sig stor er Kirsten Drejer ikke i tvivl om skal ske for Symphogen et stykke ude i fremtiden.

Måske vil virksomheden blive opkøbt, ligesom Genentech for nylig blev af schweiziske Roche-gruppen - måske vil den skabe synergi med ligesindede virksomheder. Kirsten Drejer ser ingen grænser for, hvor Symphogen kan ende.

»Jeg vil sige, at vi er i mål, når Symphogen når en markedsværdi på et tocifret millionbeløb. I dollars,« siger Kirsten Drejer og fortsætter:

»Personligt føler jeg, at jeg er i mål, når jeg kan se kræftpatienter blive behandlet effektivt med lægemidler fra Symphogen.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dette er fremtidens bekæmpelse af canser . At bekæmpe canser med giftstoffer der både angriber raske celler og svækker kroppens eget imumforsvar har jeg altid ment var en fejltagelse. At angribe cansercellerne med et middel der er udviklet af naturlige antistoffer er da den rette metode . Med anvendelsen af de giftige midler tester man ikke engang patienternes besiddelse af alle de energistoffer/vitaminer der skal til for at maximere patienternes eget imumforsvar bedst muligt ,f.eks. med rette kost ,eller tiilskud af vitaminer .

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten