Direktør for nyt DTU-institut: Vores teknologier skal skabe arbejdspladser

Elektrolyse og solceller af plast er to af de ti teknologispor, der nu bliver samlet under samme tag i et nyt DTU-institut ved navn Energikonvertering og -lagring. Det sker i forbindelse med en større omorganisering på DTU.

Det er samtidig to områder, hvor direktøren for det nye institut, Søren Linderoth, mener, at han og hans medarbejdere hurtigt vil kunne spille en afgørende rolle i forhold til at hjælpe virksomhederne med at gøre teknologien til en god forretning:

»Både inden for elektrolyse og solceller af plast er flere virksomheder i gang, og her kan vi gå ind med vores viden og hjælpe med at få gjort produkterne konkurrencedygtige og få dem ud på markedet,« siger Søren Linderoth, der kommer fra en stilling som professor og leder af afdelingen for brændselsceller og faststofkemi på Risø DTU.

Samarbejde giver pote

Den nye direktør finder det også vigtigt, at samarbejdet mellem de forskellige teknologispor internt på instituttet bliver styrket og at det samme sker mellem det nye institut og forskningen generelt på DTU i både Lyngby og på Risø:

»Det er rigtig vigtigt, at man engang imellem husker at se op fra sit speciale og tænke over, hvad teknologien kan bruges til i andre sammenhænge,« siger han.

Han henviser til et eksempel, som for nylig blev omtalt her på ing.dk, hvor brændselscelleforskere på DTU nu kan tage et gevaldigt skridt fremad, fordi de kan anvende en smart procesteknik, udviklet til solcelleproduktion.

Spænder bredt

Det nye institut, som får 230 medarbejdere og er en sammenlægning af fem eksisterende enheder fra både DTU i Lyngby og Risø, spænder emnemæssigt fra brændselsceller og brint over plasmafysik og materialeforskning til solenergi.

Hvis Søren Linderoth skal komme med en fællesnævner for de ti teknologispor, så er det omdannelse af én energiform til en anden på den mest effektive og bæredygtige måde som muligt. Med en tilføjelse, der siger, at man ikke arbejder med teknologier med bevægelige dele.

Ud over elektrolyse og organiske solceller vil instituttet arbejde med følgende teknologispor:

  • Brændselsceller - både SOFC og højtemperatur PEM-celler.

  • Termoelektriske generatorer, der anvender højtemperatur-materialer. Teknologien gør det muligt at producere strøm på spildvarme fra for eksempel brændeovne og cementfabrikker.

  • Ilt-membraner er en anden teknologi, man arbejder med. Ilt-membraner anvendes i forbindelse med forgasningsprocesser og kan gøre forgasning langt mere effektivt.

  • Røggasrensning på to måder: Enten elektrokemisk fjernelse af sod og NOx, hvor teknologien bedst egner sig til dieselbiler. Eller anvendelse af en plasma-metode, hvor der kan omdanne NOx til kvælstof og som egner sig til kraftværker.

  • Magnetisk køling, der udnytter det princip, at temperaturen stiger i visse magnetiske materialer, hvis man sætter en magnet på materialet.

  • Energilagring i batterier af en særlig lithium-luft-type. Ifølge Søren Linderoth er det langt bedre end lithium-ion-batterier.

  • Superledere. En stor gruppe arbejder med at udvikle metoder til at fremstille billige, keramiske superledere til kabler.

Endelig er instituttet vært for et testcenter under opbygning for brændselsceller og brint-teknologier, som er involveret i fire nye EU-projekter.

Instituttet for Energikonvertering og -lagring er ét ud af 20 institutter i den nye organisation af DTU, som blev offentliggjort mandag, og hvor direktørerne for de to nye institutter samtidig blev udpeget.

Direktør for DTU Vindenergi blev Peter Hauge Madsen, som i forvejen var leder af vindenergidivisionen på Risø DTU.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det ville givet også kunne skabe mange arbejdspladser, hvis DTU går foran med udvikling af helbredssikker telekommunikation. Alt for meget forskning peger på massive skadevirkninger ved de trådløse teknologier vi bruger i dag, dvs. de frekvenser og modulationer mobilstråling består af. Meget tegner til, at der fremover kommer et enormt marked for mere helbredssikre teknologier. Og det er muligt, at lave sådanne - se mere på Rådet for Helbredssikker Telekommunikations hjemmeside: www.helbredssikker-telekommunikation.dk

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten