Direktøren måtte overveje, om virksomheden var stor nok til robotter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Direktøren måtte overveje, om virksomheden var stor nok til robotter

Illustration: Lene Wessel

Det var egentlig mest for sjov, da Thomas Hovmand, ejer og direktør i JO Safety, for et års tid siden satte en seddel op ude i virksomhedens pakkeri. Meningen var, at medarbejderne skulle sætte en streg, hver gang de fik en standardordre fra salg, som ikke allerede lå på lager.

Antallet af streger viste temmeligt overraskende, at der dagligt var 20-25 ordrer, som burde ligge klar på hylderne til pakning og afsendelse, men som i stedet måtte tilbage til grafisk afdeling, fordi de pågældende produkter ikke var klar.

JO Safety designer og producerer sikkerhedskilte og har cirka 7.000 varenumre, hvoraf 5-6.000 er standardvarer, der skal være klar til afsendelse samme dag, kunden bestiller dem.

»Optællingen viste, at vi virkelig havde mangler i forhold til at styre, hvad der var behov for at genoptrykke,« forklarer Thomas Hovmand.

Flaskehalsen flyttede sig

Noget måtte gøres, og løsningen blev i første omgang et grafisk workflowsystem, der kunne kobles sammen med virksomhedens ERP-system (Enterprise Resource Planning) og automatisk holde styr på, hvilke skilte der er behov for at få genoptrykt. På den måde er der hverken for få eller for mange varer på hylderne. Desuden finder systemet de rigtige filer frem og sender automatisk besked til printmaskinen.

»Det satte skub i tingene, men til gengæld flyttede det flaskehalsen til print-operatøren,« forklarer Thomas Hovmand.

En af printmaskinerne blev derfor bygget om og koblet op på det grafiske software, så den i dag automatisk melder klar, når der er ordrer nok til en plade. Det eneste, operatøren skal gøre, er at trykke på en knap, så klarer maskinen resten.

Automatiseringen af standardprintopgaverne har ført til en materialebesparelse på 10 procent, fordi softwaren sikrer, at skiltene placeres, så pladsen udnyttes optimalt. Men den førte også til flaskehalse hos de medarbejdere, der står for efterbearbejdning:

»Robotten kan kun skære lodret og vandret, så for øjeblikket kræver runde og trekantede skilte manuel efterbearbejdning. Derfor er næste skridt en skærerobot, som kan klare alle opgavetyper. Vores mål er at flytte flaskehalsene helt væk fra virksomheden, så vi kan levere hurtigere, sænke vores varelager og dermed bedre vores likviditet,« forklarer Thomas Hovmand.

Han er ikke i tvivl om, at virksomheden bliver nødt til at automatisere for at kunne konkurrerer med Polen og andre lavtlønslande. Det er ikke problemfrit, men selve implementeringen af ny teknologi udgør ikke nogen større udfordring, vurderer Thomas Hovmand.

»Vi kan sagtens se de mange muligheder. Det kræver ikke, at man er uddannet ingeniør for at sætte i gang, men at man evner at sætte sig ind i de nye teknologier.«

Kan det betale sig?

Derimod er omkostningerne en voldsom barriere for en mindre virksomhed som JO Safety, forklarer han:

»Vi er på nippet til at være for små. Robotterne koster snildt 500.000 kroner, og så kommer der software oveni, som du måske skal betale op til 100.000 kroner for i licens. Vi skal virkelig øge omsætningen for at få pengene retur. Havde jeg været 57 år, havde jeg ikke gjort det, for så havde jeg ikke nået at få de penge hjem igen,« siger Thomas Hovmand, som har rundet 45.

Kort efter sommerferien blev JO Safety inviteret med til et robotforløb, som det lokale erhvervsnetværk Business Lolland-Falster og Teknologisk Institut står bag. Her får deltagerne gratis råd fra teknologiske eksperter, som gennemgår virksomheden og blandt andet kommer med bud på, hvor det kan betale sig at investere i robotter, og hvor det ikke kan svare sig. Thomas Hovmand tøvede ikke med at sige ja til tilbuddet.

»Indtil nu har vi kigget på det åbenlyse: Software, der automatisk holder lageret opdateret, og robotten, der flytter plader og skærer ud. Men der er også hjørner og huller, hvor vi har behov for hjælp til at se og beregne, om det kan betale sig at automatisere med den mængde produktion, vi har. Helt basalt, om investeringen kan betale sig hjem i robottens levetid,« siger han.

Kunne du lide artiklen?

Så er vores nye Pro-medie Industrytech måske noget for dig. Industrytech skriver om produktion og industri med fokus på fremtidens teknologiske løsninger. Prøv Industrytech gratis i tre uger her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten