Direktør: Virksomheder bliver mere effektive, når medarbejderne bliver ejere

Ikke mindst for iværksættere kan det være en fordel at tilbyde medarbejderne medejerskab. Det skaber motivation, øger produktiviteten og dermed virksomhedens overlevelsesevne, påpeger Andreas Pinstrup Jørgensen, direktør i Tænketanken Demokratisk Erhverv. Illustration: MI Grafik

Danmark står med gigantiske økonomisk udfordringer efter coronakrisen, hvor staten har pumpet milliarder af kroner ud i erhvervslivet og BNP er faldet med 7 procent.

Men vi står også med en enestående mulighed for komme stærkt tilbage, mener Andreas Pinstrup Jørgensen, direktør i Tænketanken Demokratisk Erhverv og forfatter til bogen Medejer, der udkom i foråret.

Heri plæderer han for, at langt flere danske virksomheder åbner for, at medarbejderne ikke blot kan få del i ejerskabet af deres virksomhed, men at de også får en stemme.

En medarbejder – en stemme

Hans passion for medejerskab blev vakt, da han for seks år siden første gang hørte om en medarbejderejet virksomhed med succes, spanske Mondragon. Siden 1956 har de hyldet princippet om én medarbejder én stemme, og i dag har konglomeratet cirka 80.000 medarbejdere og breder sig over 20 forskellige virksomheder.

Andreas Pinstrup Jørgensen, mener, at coronokrisen er det rigtige tidspunkt at sætte gang i en demokratisering af erhvervslivet frem for kun at tænke i hjælpepakker til at fikse her- og nu-problemern Illustration: Privatfoto

For at underbygge sin pointe henviser han til, at der er over 100 studier, som har undersøgt produktiviteten hos forskellige virksomhedstyper.

I 2010 viste en undersøgelse fra London School of Economics således, at virksomheder med medejerskab klarede sig markant bedre i forhold til produktivitet og overlevelser end andre virksomheder:

»Undersøgelsen har været med til at ændre britisk lovgivning, så det i dag er nemmere at overdrage virksomheder til medarbejdere i form af fonde eller foreninger.«

Udnyt coronakrisen

For ham er det helt oplagt, hvorfor danske virksomheder bør knytte medarbejderne tættere til sig:

»Det gik op for mig, at der er et magisk karaktertræk ved den type virksomheder. De er mere produktive og stabile både under og uden for kriser sammenlignet med andre, fordi medarbejderne ved, at løntilbageholdenhed i en krisetid bliver opvejet af, at de får del i overskuddet i gode tider,« forklarer han.

Andreas Pinstrup Jørgensen mener, at coronokrisen er det rigtige tidspunkt at sætte gang i en demokratisering af erhvervslivet frem for kun at tænke i hjælpepakker til at fikse her- og nu-problemerne:

»Det er interessant, at vi har pumpet milliarder af kroner ud til virksomhederne. Men vi har ikke tænkt over, hvordan vi får virksomhederne ud af krisen igen. Medarbejderne er nogle af de bedste til at vurdere, om virksomheden har en fremtid efter Corona. De kender den jo. Gav man dem lettere adgang til aktierejerskab nu, ville man både skabe stærkt engagement, som kunne løfte virksomhederne uden af krisen, og man ville lade dem, der kender virksomheden tage beslutningen om den skal overleve.«

Støttekroner skal forpligte

Han mener derfor, at de virksomheder, der modtager støtte, skal forpligte sig til at give medarbejderne mulighed for at købe sig ind i virksomheden:

»På den måde kan vi se krisen som en unik mulighed for at booste økonomien. Man kunne også forestille sig, at nogle af støttekronerne skulle bruges til at hjælpe medarbejderne til at købe sig ind, f.eks. med statsgaranterede lån på forskellige vilkår. Så ville medarbejderne også få en gevinst.«

Men hvorfor dele med andre, hvis man har knoklet for at skabe sin egen virksomhed?

Selvfølgelig betyder det noget, at man har knoklet i sit ansigtssved, men gør du medarbejdere til medejere, får du den motivation, du efterspørger som ejer. Du kan ikke skabe motivation, dedikation og engagement med løn alene. Vil du gerne skabe den stærkest mulige virksomhed, er det ikke en fordel at eje meget af noget meget småt, men at eje en smule af noget kæmpestort. Medejerskab er lige så vigtigt som at udvikle ny teknologi og hyre dygtige sælgere. Medejerskab er et godt værktøj til at skabe det som mange iværksætter efterlyser.«

Medejerskab i flere trin

Man behøver da heller ikke at afgive hele virksomheden, der er flere forskellige modeller. Det kan være medarbejderaktier, en medarbejderfond eller et a.m.b.a (andelsselskab med begrænset ansvar), hvor man ejer en andel og har en stemme.

Netop stemmeretten anser Andreas Pinstrup Jørgensen for er vigtigt, og han bygger sin holdning på forskningsrsultater, der viser, at den indflydelse, der ligger i at blive hørt, øger produktiviteten:

»Ved at kombinere medejerskab med stemmeret får du konkret indflydelse, men det er ikke afgørende nødvendigt. Det afgørende er, at du har indflydelse på arbejdsprocesser og på strategi.«

Men risikerer man ikke, at medarbejderaktier kan bliver tilbagekøbt af ejerne, som omtalt i en sag på ing.dk for nylig?

»Det kan ske, hvis det er en buy-out, men har medarbejderne en betragtelig del af ejerskabet, kan de ikke indløses. Derfor skal de have et markant ejerskab. Men vi mangler nogle gode modeller for medejerskab, hvor det ikke bare er en aktie, der lige kan opløses, for selvom virksomheden har brug for fleksibilitet, skal medarbejderne også sikres.«

Kræver lovændring

I dag ved man ikke, hvor mange der oprettes. De fleste parter på området vurderer, at det er meget få om året, men der skal flere til, kræve det ændring af loven, mener han.

»I Danmark er det i dag langt lettere at overdrage virksomheden til sin familie eller til en fond, selvom data viser, at det er langt bedre for samfundet at overdrage virksomheden til medarbejderne.«

Det vil også kræve en større bevågenhed fra f.eks. erhvervsfremmesystemet, påpeger han:

»I dag er der ikke fokus på at støtte kollektiv eller demokratisk virksomhedsudvikling. Kontakter man Erhvervsstyrelsen for at få mere at vide om a.m.b.a.’er, er der ikke meget hjælp at hente. Det har været et blind spot.«

Medejer. Kunsten at overhale konkurrenter gennem demokratisk ejerskab. Af Andreas Pinstrup Jørgensen. Gyldendal, 196 sider, 299 kroner.