Direktør: Tvindmøllen er symbolet på dansk vindmølleindustri – først og størst

Tvindmøllens vinger snurrer stadig i Vestjylland, selvom det 29. maj er 40 år siden, det første spadestik blev taget.

Møllen var mellem 1978 og 2000 den højestydende i Danmark med 1 MW. De 400 kW gik til det offentlige elnet, mens resten blev brugt til at opvarme vand til centralvarmesystemet på Tvind. Det var dengang en stor bedrift, som ifølge direktøren for Vindmølleindustrien er et godt billede på industrien 40 år senere.

Læs også: Tvindmøllen kører stadig

»Tvindmøllen illustrerer for mig det, der kendetegner den danske vindmølleindustri i alle grene. Vi er altid først med det nye og store, som ikke er set før,« siger Jan Hylleberg, der er direktør for brancheorganisationen Vindmølleindustrien og uddyber:

I juli 2007 havde møllen kørt 117.540 driftstimer, 100.000.000 omdrejninger, og produceret 16.000.000 kwh. Illustration: Anders Kjeldsen

»Dengang var det nyt og anderledes, og det kendetegner os i Danmark. Den største vindmølle står herhjemme, og alt lige siden er kendetegnet ved, at vi er først, og det illustrerer Tvindmøller også på det tidspunkt,« siger han.

Høje ambitioner fra begyndelsen

Tvindmøllen var en demonstration på potentialet i vind som en vedvarende energikilde, og den var derfor med til at sætte fut i eksporten af vindmøller små ti år senere.

»Tvindmøllen blev etableret og designet i 70’erne, og industrien havde sin første optur i 80’erne, hvor der var en kraftig eksport til USA. På den måde var Tvindmøllen i den tidligere fase af vindmølleteknologien, hvor der siden er taget store skridt til der, hvor vi i er i dag,« siger Jan Hylleberg.

Læs også: Ildsjæle sparkede vindkrafteventyret i gang

I dag har vi herhjemme så mange vindmøller, at de kan dække 39 procent af det danske elforbrug. I 2020 skal 50 pct. af elforbruget være dækket af vindenergi og en del af den ambition startede hos Tvindmøllen.

»Den var forud for sin tid. Man prøvede nogle størrelsesforhold og teknologiske løsninger af, og vingerne var de største, og på den måde var man med til at bryde nogle grænser og teknologiske barrierer ned. Derfor satte den også et meget højt ambitionsniveau i forhold til at anvende vindenergi,« siger Jan Hylleberg

På fredag den 29. maj bringer vi her og i avisen et portræt af mølle-fødselaren og historien om dens tilblivelse.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat: "Den er ifølge direktøren for Vindmølleindustrien et symbol på dansk vindmølleindustri, som siden 70’erne har været først med ny teknologi og modet til at tænke stort"

Først med ny teknologi, ok, så er det heller ikke større.

I Australien, Arabien og USA har man brugt vindmøller til at pumpe vand op fra brønde i århundreder. Da elektromotoren og generatoren blev opfundet langt væk fra Danmark, var det blot et spørgsmål om at lede energien fra møllen til generatoren, og det var Danmark absolut ikke først med heller.

Vi var derimod de første som sendte massiv støtte til en industri som hele verden i dag har gavn af, men danske skatteydere har betalt for udviklingen af. Drivkraften for vindmølleindustrienen var at skabe en eksportsucces med statsstøtte, for så senere at flytte industrien til billig-lande, nøjagtigt det som i høj grad er sket.

Tillykke til møllen med de 40 år, den eneste mølle i Danmark jeg ikke har betalt til. Nå nej, Tvind modtog jo massiv statsstøtte, det havde jeg lige glemt, så den mølle har jeg også betalt til.

  • 0
  • 0

Specielt i et ingeniør-perspektiv hører det med til historien, at der var en del gode studerende fra DTH, som det hed dengang, som deltog i arbejdet med at tegne og bygge Tvind-møllen.

Stort tillykke med de 40 år!

  • 0
  • 0

Øh, påstår du at der er mindre dansk vindmølle aktivitet i dag end for 20 år siden? Eller påstår du at Danmark er blevet et billig land?

Næ, jeg påstår statsstøtten til vindmølleindustrien er større end den gavn vi som samfund har haft af industrien. Det er der i øvrigt lavet redegørelser om, som beviser lige nøjagtigt den pointe.

Og så tænker jeg på den årrække hvor Vestas færede medarbejdere i stribevis i Danmark, mens de ansatte folk i Kina.

Hvorfor skulle en industri have behov for statsstøtte hvis den er sund og velfungerende?

http://ing.dk/artikel/kronik-danske-vindmo...

http://www.energy-supply.dk/article/view/5...

http://www.folkecenter.dk/mediafiles/folke...

  • 0
  • 0

Næ, jeg påstår statsstøtten til vindmølleindustrien er større end den gavn vi som samfund har haft af industrien. Det er der i øvrigt lavet redegørelser om, som beviser lige nøjagtigt den pointe.

I givet fald er de redegørelser forkerte. Energinet har lavet den største og mest omfattende, der peger på at vindmøller er den absolut billigste form for el-kraftværk i DK. Påstår du andet, er du nødt til at vise du er klogere på det danske el-system end energinet.

Og så tænker jeg på den årrække hvor Vestas færede medarbejdere i stribevis i Danmark, mens de ansatte folk i Kina.

Ligesom ALLE andre virksomheder der har forsøgt at komme ind på det kinesiske marked? Må vi nu kun investere i små virksomheder som holder sig til hjemme-markedet?

Jeg sidder selv i vindmølle industrien og kan nemt komme med følgende bemærkning: Det danske vind eventyr har det fint. Der er ikke ved at forsvinde arbejdspladser til Kina - tværtimod er der vækst begge steder.

Dine kilder er forøvrigt forældede. Velkommen til 2015.

  • 0
  • 0

Hvorfor skulle en industri have behov for statsstøtte hvis den er sund og velfungerende?

Fordi der findes billigere, men mere svinende alternativer, så som kulkraft? Differencen er nød til at komme et sted fra. Så når vi som samfund ikke vil fyre med kul, men anvende et dyrere alternativ, så er vi også nød til at betale for det. Ganske ligesom når du køber en liter Øko. mælk frem for den billige.

En ting jeg har undret mig over i sådanne debatter er hvad diverse folk vil svare til følgende spørgsmål;

Er en krone tjent ved eksport det samme værd som en krone givet i statsstøtte, set fra samfundet som helhed?

  • 0
  • 0

Det var vist ikke ligefrem bifald fra Dansk Industri/ borgerskabet da Tvind opsatte sin mølle, så jeg har det meget svært ved at se det skulle "kendetegne" danske ledere at være progressive, men nu gik det så hen og blev ny Dansk sværindustri og det er vi glade for.

Som Pippi siger "Det har jeg ikke prøvet før, så det skal nok gå"!

  • 0
  • 0

Fordi der findes billigere, men mere svinende alternativer, så som kulkraft?

Jaeh, så længe udlands-forbindelserne og de norske vandlagre har kapaciteten, så er kul lige knap slået af landvindmøller. Der er sket store prisfald de sidste 10 år på vindmøller, mens kulkraften har siddet fast, derfor har vi idag en anden situation end de fleste folk tror. Subsidier til VE i dag drejer sig også om, at alt andet (også kul) får statsstøtte. Grunden til détte er ret kompliceret, og drejer sig om backup, fjernvarme, politiske aftaler osv.

Er en krone tjent ved eksport det samme værd som en krone givet i statsstøtte, set fra samfundet som helhed?

En krone i dansk statsstøtte vil primært gå tilbage i statskassen pga. iterativ skat (firma-skat, medarbejder-skat, moms osv.) mens en krone brugt på brunkul fra Tyskland primært går til den tyske statskasse - dette er vel mere en sammenligning der er relevant?

  • 0
  • 0

En krone i dansk statsstøtte vil primært gå tilbage i statskassen pga. iterativ skat (firma-skat, medarbejder-skat, moms osv.) mens en krone brugt på brunkul fra Tyskland primært går til den tyske statskasse - dette er vel mere en sammenligning der er relevant?

Du har helt ret, det er en markant mere relevant sammenligning. Jeg tænker også selv at statsstøtten jo for det meste finder hjem igen.

Sat lidt på en spids og stærkt forsimplet, kan man jo se et land som en række kasser i et pengeskab, og at give statsstøtte er ækvivalent til at flytte penge fra en kasse til den anden. Den totale værdi af pengeskabet ændre sig ikke ved den flytning. At få penge ude fra, eller give penge ud, vil til gengæld ændre i værdien af indholdet.

Min undren kommer så når man høre folk som er imod at der gives f.eks. 1 million til en industri for at sikre 800.000 i nettoeksport.

  • 0
  • 0

Hahaha, Martin Brorsen, vindenergi langt den billigste energi kilde?

Det må da være en af de mest dårligt funderede sammenligninger ever. Det kan næppe medregne den infrastruktur som er nødvendig for at vindmøller overhovedet kan sammenlignes med reelle stabile energikilder, ja vi har den ikke engang endnu, på trods af vores hvad? små 800% afgift på forbruger el? Altså lige nu køre ing.dk jo en serie om energilagring(stor infrastruktur der ikke i sig selv producerer energi og kun er en udgift).

Og oh jo man må vist temmelig meget godt betvivle energinet's kompetence til at kunne lave beregninger, indtil videre har jeg ikke hørt at eurostats fejl indberettede danske erhvervspriser er blevet korrigeret endnu, men de er jo også kun sat små 20% for lavt til den faktisk gennemsnitspris, virksomhederne møder i elselskaberne og betaler.

At du kan sætte din lid til sådanne beregninger der bærer præg af økonomers/spåkoners beregninger og ikke en fysikers som faktisk forstår virkeligheden og alle faktorerne som påvirker regnestykket, siger alt.

Men det er tydeligt at disse folk i debatten der elsker at snakke energi slet ikke fatter noget om dens betydning for dem selv, verden og det samfund de bor i. Det er virkeligt håbløst,

Vindmøller ja ja fin ide, brugt med omtanke ligesom alle andre kilder og der går den altid galt.

  • 0
  • 0

Det er altså skægt at tænke på, jeg var med til at bære en vinge til denne her mølle for knap 40 år siden, damn.. et eller ret traumatisk ophold på tvind, men denne begivenhed var skælsættende.

  • 0
  • 0

Hvis den landbrugstøtte der gennem tiden er givet til landbruget ( i DK og EU) var blevet anvendt til resursebesparnede /energiforbedrende / innovative opfindelser så havde Cilicon Vally og fuldautomatiske fabrikker måske lagt i EU i stedet for i USA og Kina. ps Og så ville det ikke lugte af ammoniak og griseafføring over det ganske land :)

  • 0
  • 0

Hvor mon han har gået i skole ?

International symbol på Dansk vindmølle industri er og vil altid blive GEDSERMØLLEN - selv NASA har givet tilskud i 1975 til renovering så den kunne stå som model for videre udvikling.

Gedsermøllens 200 KW generator nåede at producere ialt 2.2 million kW-hours (7.9 TJ).

Møllens ligetil design, sikkerheds funktioner og lave omkostninger var vigtige aktiver.

Det var en af Danmarks vigtigste nyskabelser siden Anden Verdenskrig og designet tjente ikke kun som et grundlag for udviklingen i Danmark, men blev af vindmølleproducenter i hele verdennævnt som "dansk design" idet dens design blev anset skelsættende for den moderne vindmølleindustri.

i 2006 blev møllen inkluderet i udformningen af den danske kultur Canon.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten