Direktør: Geotermi bør indsluses med forretningsmodel fra Nordsøen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Direktør: Geotermi bør indsluses med forretningsmodel fra Nordsøen

Illustration: Sigurd Solem

Den danske fjernvarmesektor skal kigge mod Nordsøen og adoptere den organisatoriske struktur, man i mange år har benyttet sig af, hvis man skal udnytte de enorme mængder geotermisk energi, der ligger under vores fødder. Det siger Lars Andersen, der er adm. direktør for offshore-selskabet Ross DK og stifter af det geotermiske operatørselskab Geoop.

Han peger på, at man med geotermi har at gøre med mange af de samme teknologier, man bruger, når man henter olie op fra undergrunden. Der bliver ved udvinding af geotermi også boret to huller. Et til produktion og et til injektion. Derfor finder han det nærliggende at benytte sig af de erfaringer, man har fra blandt andet Nordsøen.

Vi skal være gode ikke heldige

»Hvis fjernvarmen skal lykkes med det her, så skal de være enormt heldige, hvis boreindustrien skal lykkes, så skal de bare være gode,« siger Lars Andersen og konkluderer, at det trods alt er et bedre udgangspunkt at samle gode folk frem for heldige.

Oliebranchen har arbejdet med lignende projekter i mange år og har en helt anden tilgang til det, end fjernvarmesektoren, mener han: I olieindustrien er de forsigtige i deres tilgang, det betyder blandt andet, at industrien først laver en efterforskningsboring, og ud fra den arbejder man videre på, hvad der så skal ske.

Det mener Lars Andersen, at geotermien kunne lære noget af.

»I geotermi har man hele tiden sagt, at man ikke har råd til at lave en efterforskningsboring. I stedet laver man to boringer med det samme, og så risikerer de at sidde med et projekt a la det i Kvols ved Viborg, der ikke fungerer,« siger han.

Lars Andersen er ikke uenig i, at det er dyrt at kopiere olieindustriens metoder, men han mener, at det kan løses ved at opskalere geotermien.

Nordsøens forretningsmodel skal kopieres

De ressourcer der ligger i undergrunden er helt enorme. Ifølge Lars Andersen ligger der ressourcer i den københavnske undergrund, der samtidig er realistiske at indsluse i fjernvarmesystemet, til en værdi på omkring 100 milliarder kroner.

»Hvis Dansk Undergrunds Consortium fandt et oliefelt med en værdi på 100 milliarder i Nordsøen, ville det være helt absurd ikke at sætte et projekt i gang,« siger Lars Andersen og tilføjer:

»Er man vant til at bore efter olie, er det ikke skræmmende at bruge et par hundrede millioner på at efterforske potentialet.«

Lars Andersen ser gerne en tilslutning fra nogle store energiselskaber, der er vant til at arbejde med risikospredning, på samme måde som man gør i Nordsøen, hvor Dansk Undergrunds Consortium deler risikoen mellem hinanden.

»Vi ønsker den samme model. Nogle selskaber skal stå for distribueringen af varmen, og andre skal være operatører på projektet og samtidig stå for boringerne,« forklarer han.

Nogle kommer til at tjene penge

En konstruktion af forretningsmodellen, som Lars Andersen og hans hold har arbejdet med, går ud på, at fjernvarmeselskabet eksempelvis ejer 70 procent af et projekt, og operatøren ejer 30 procent.

Hvis fjernvarmen så vil have et anlæg, der kan levere 10 MW, så skal fjernvarmen betale operatøren en fast pris for altid at have det til rådighed. Til gengæld skal fjernvarmeselskabet ikke bekymre sig om, hvor dyre boringerne bliver, i stedet skal det give operatøren tilsagn om, hvor meget det må koste, herefter finder operatøren ud af, om det kan laves til den pris.

Hvis operatøren finder prisen realistisk, så har denne mulighed for at gøre en rigtig god forretning. Omvendt kan det blive en rigtig dårlig forreninge, hvis arbejdet ikke bliver udført ordentligt.

»Det er der en rimelighed i. Fjernvarmen må acceptere, at der er nogle, der tjener penge på det her. Man kan ikke både få fjernet risikoen og være billigst,« konstaterer Lars Andersen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er en del mere energi i en liter olie end i en liter lunkent vand.
Det må være afgørende for investeringen og den risiko man accepterer, så sammenligningen er ikke helt lige.

  • 1
  • 1

Jeg var af den overbevisning, at man bredt havde accepteret, at netop Nordsø-modellen har kostet den danske stat milliarder i tabt indtægt gennem årene. De milliarder er naturligvis ikke helt tabt, da de er havnet i kassen hos "operatøren". Naturligvis ser en ny operatør gerne, at en tilsvarende fremgangsmåde benyttes igen.

Hvis ikke den danske stat har lært lektien første gang, og tilsyneladende heller ikke er blevet træt af DSB-BaneDanmark-lignende konstellationer, med indbyggede politiske minefelter og inkompetent ledelse, så lad os da endelig tage en tur til. Skatteydernes lommer er dybe, og vi giver gerne.

  • 3
  • 2

Så forventer de både overskudsdeling og skatteafkast hos de der løber risikoen. Dette er ikke helt fair og derfor er der mange ting som ikke bliver gjort, Det kan nemlig være svært at spotte guldæg før større efterforskning er gjort.

Selvfølgeligt kan statens embedsmænd sagtens spotte mulighederne - bagefter - , men de er jo nok også DJØF'er der ikke er i stand til at kunne skaffe sig ansættelser i den produktionskrævende private sektor.

  • 3
  • 1

De tre foregående kommentarer bærer præg af hverken at have læst eller forstået den oprindelige artikel. Det handler vist mere om at få luftet kæphestene og fordommene ?

En af de væsentligste barrierer for udbredelsen af geotermi i Danmark er risikoen for at bore et ”tørt” hul. Uanset hvor mange seismiske undersøgelser man laver ved man ikke 100% sikker på hvad man finder dernede før man har boret hullet. Derfor kan prisen på selve boringen variere vildt, inden man har produceret noget som helst.
Den risiko har man i oliebranchen i mange år håndteret (spredt) ved at indgå partnerskaber på tværs, f.eks. er Mærsk Oil operatør, mens Shell, Chevron og Nordsøfonden er økonomiske partnere.
Det Lars Andersen – ganske fornuftigt – slår til lyd for er risikospredning vha. finansielle konstruktioner lignende dem man har brugt i oliebranchen i mange år.

Disclaimer: Jeg er fagligt skadet af kendskab til oliebranchen, geotermi, Mærsk, Geoop og Ross.

  • 4
  • 2

En af de væsentligste barrierer for udbredelsen af geotermi i Danmark er risikoen for at bore et ”tørt” hul. Uanset hvor mange seismiske undersøgelser man laver ved man ikke 100% sikker på hvad man finder dernede før man har boret hullet. Derfor kan prisen på selve boringen variere vildt, inden man har produceret noget som helst

- men måske er sandsynligheden for i Syddanmark at bore ned til (brugbart) varmt vand (med selv det bedst tænkelige seismiske forarbejde) bare generelt lavere end sandsynligheden for at finde 'fossiler'?
Det er jo heller ikke sikkert, at omkostningerne ved 'fossil'- hhv. 'varmtvands'-boringer er af samme størrelsesorden?
Forslaget går vel i bund og grund ud på, at finde nogen (= staten/skatteborgerne), der vil betale for disse 'tørre huller'!? ;)

  • 2
  • 2

Disclaimer: Jeg er fagligt skadet af kendskab til oliebranchen, geotermi, Mærsk, Geoop og Ross.

Dit kendskab til geotermi virker lidt tyndt når du ikke forstår Svend Ferdinandsens indlæg! Der er meget afgørende forskelle mellem olieudvinding og udnyttelse af geotermisk energi, forskelle mht. krævet strømning, forskelle mht. gentagelse af strømning i samme geologiske strukturer (=levetid) og forskelle mht. optimal afstand mellem boringer for injektion og oppumpning!

Direktør lars Andersen er populært sagt "ude at cykle", og man må da håbe, at dem der bestyrer offentlige midler, statslige eller EU-midler, ikke er så nemme at narre som en vestsjællandsk kommune, bare fordi man kalder et projekt "grønt"!

John Larsson

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten