Hej Søren Holst Kjærsgård

Havvindmølleparken der skal levere grøn el til vores produktionssite i Ludwigshafen, Tyskland, har en kapacitet på 2 GW, og det er naturligvis kun en dråbe i havet i forhold til vores samlede globale energiforbrug, men det er én blandt mange indsatser i vores arbejde med at nedbringe CO2-udslippet, så vi kan blive CO2-neutrale i 2050. Målet er blandt andet at elektrificere vores produktionsprocesser for basis-kemikalier, men vi vil også benytte os af nye teknologier som fx at producere hydrogen gennem methanpyrolyse, som helt eliminerer CO2-udledningen og kun anvender cirka en femtedel el sammenlignet med andre processer for hydrogenproduktion som fx elektrolyse. Du kan læse meget mere om alle vores indsatser for at nedbringe CO2-udslippet her: Our Carbon Management (basf.com).

Venlig hilsen Susanne Kuschel, BASF

Hej Søren Holst Kjærsgård

Hvad er vindbrint? Ordet findes ikke i den danske ordbog? Vindbrint er altså en neologisme der umiddelbart ikke forstås af det det store publikum du henvender dig til? På samme måde som dine hypotetiske regnestykker heller ikke forståes, i hvert et tilfælde ikke af mig? Kan foreningen REO virkelig være tjent med dette? Det siger så noget om hvorfor kernekraft er så langt fra virkeligheden i Danmark?

Læser du artiklen og forstår du også det du læser? Der står ret tydeligt hvordan BASF vil fremstille brint. Citat fra artiklen;

”»Vi er foran i forhold til at nå 2030-målene, men det næste skridt er sværere. Så nu investerer vi voldsomt i et carbon management program, der består af tre komponenter: vedvarende energi, elektriske hydrocrackers og – den hellige gral – brint, som vil være en teknologi, ingen andre har,« siger Mark Meier.

Og for at begynde med den hellige gral, så har BASF i flere år set på teknologien metanpyrolyse, som kan omdanne naturgas til brint og fast kulstof.

»Vi har et pilotanlæg i Ludwigshafen, som vi selv har bygget, og i fremtiden vil brint være vores hovedenergikilde.«”

Altså metanpyrolyse og bruttoreaktionen er: CH₄(g) → 2 H₂(g) + C(s).

Reaktionen er endoterm og der skal således tilføres energi for at reaktionen forløber. Denne energi svarer så netop til dannelsesenthalpien for metan. Der er denne energi der skal være fra grønne energikilder.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

Ifølge artiklen udleder BASF 21,5 millioner tons CO2 per år. Omregnet til naturgas svarer dette til en effekt på 12 GW og til olie en effekt på 8,7 GW. BASF vil være "grøn" og bygge 2 GW havvindmøller. Udnyttelsesgraden for disse kan sættes til 50%. Fremstillingen af brint vil give et energiudbytte på ca. 70%. Så er det naturgas BASF vil erstatte vil der bliver brug for 12/0,5/0,7 = 33 GW nominel havvindkapacitet. Er det olie, der skal erstattes med "vindbrint" vil der blive brug for 24 GW nominel havvindkapacitet. Plus naturligvis store lagre af brint, idet BASF næppe vil kunne producere som vinden blæser, plus en hel del mere. En GW havvindkapacitet koster ca. 21 milliarder kroner. Så investeringsbehovet bare til vindmøllerne vil være et sted mellem 500 og 800 milliarder kroner. I perioden Juli 2020 til juli 2021 opnåede BASF et overskud på 17 milliarder kroner.

Og så vil de investere mellem 500 og 800 milliarder kroner alene i vindmøller. Dette hænger mildt sagt ikke sammen.

PS. Mærsk har været ude med noget lignende. Se: Klimarealisme.dk PPS. Kunne Ingeniøren dog ikke få råd til at ansætte medarbejdere, der beherskede enrgiproblemerne godt nok til at kunne stille kritiske spørgsmål, når de bliver præsenteret nu ikke alelen for politikernes men også det store erhvervslivs nonsens.

I den venstresnoede, hippie, miljø, DN segment havde kemi og BASF ikke den største stjerne. Men så ser man sådan en artikel.

Selvom BASF direktøren kommer med forblommede vendinger om sine døtres fremtid, så ved vi godt at det handler om profit.

Det er interessant med nye alliancer hvor klima og profit trækker i samme retning.

Et positivt syn på den grønne omstilling kan være på sin plads.