Direktiv går imod dansk ønske: Plastlåg skal sidde fast på flasker
I dag er EU’s kommende plastaffaldsdirektiv blevet klappet af af embedsmændene i Coreper, det vil sige Komitéen af medlemsstaternes regeringers faste repræsentanter ved Den Europæiske Union.
Og teksten går ikke den danske miljø- og fødevareministers ærinde, skriver Fagpressebureauet.
På Europaudvalgets møde i Folketinget i fredags blev ministeren udstyret med et forhandlingsmandat til, at Danmark kunne lægge vægt på, at lande med et godt retursystem kunne blive fritaget for kravet om fastgjorte plastlåg på plastikflasker og sammensatte drikkevareemballager.
Kravet om fastgjorte låg skal sammen med forbud mod en række engangsplastik-produkter beskytte havet og naturen mod plastforurening.
Forurener plasticlåg ikke i Danmark?
Ministeren har lyttet til interessenthøringerne i Danmark, hvor brancheorganisationer blandt andet har peget på, at Danmark har et effektivt retursystem, hvor 90 procent af plastflaskerne bliver smidt i flaskecontaineren med låg på.
Desuden havde Landbrug og Fødevarer peget på, at det ville være et urimeligt krav om designændringer i forhold til mælkekartonner, eftersom man typisk indtager mælken hjemme ved spisebordet, og man dermed heller ikke forurener naturen med plastiklåg fra mælken.
Men Danmarks ønske om undtagelser fik ikke støtte.
’Rådet er enigt med kommissionens forslag om at designe drikkevarer til engangsbrug, så deres låg og hætter forbliver fastgjort til flasken. I den forbindelse specificerer rådet, at flasker af glas eller metal ikke er omfattet af dette direktiv, men at det gælder for plastflasker og sammensatte drikkevareemballager’, skriver Rådet for den Europæiske Union i en pressemeddelelse.
Nu skal Det Europæiske Råd forhandle med Europa-Parlamentet, der i sidste uge vedtog dets tilslutning til plastaffaldsdirektivet. Ministerrådet forventes at vedtage direktivet i december, og de første regler træder i kraft i 2021.
for returnerbare plastflasker giver det mening, sort of. Maskinen kan givet omstilles til at udbetale pant hvis der er en kapsel på, og tilbageholde panten hvis den ikke er på. Kapslen er af andet materiale end flasken og kan separeres fra og genanvendes.
med sammensatte materialer er der stort set ingen måde at genanvende det på og vi har ikke et retursystem. Tværtimod ville det være nemmere at indføre (endnu) en opsamlingsfraktion for plastmaterialer og lade mælkekartonen gå i restaffaldet som den gør i dag.
Lige ifht. papkartoner forstår jeg ikke, at det overhovedet er tilladt at bruge plastlåg... De andre forbrugere jeg har snakket med, har meget lidt glæde af dem - og i min verden er den eneste grund til at de er blevet indført at TetraPacks grundlæggende patent udløb og de ville have indført noget "ny teknologi"...(?) Hjemme hos mig, giver de i hvert fald bare ekstra materialeforbrug (plastic; hvoraf kun selve låget bliver genbrugt!) og gør kartonerne sværere at "klappe sammen"! :-O
“Danmark har et effektivt retursystem, hvor 90 procent af plastflaskerne bliver smidt i flaskecontaineren med låg på.“
Menes der flaskeautomaten ?
De rektangulære kartoner der fortrinsvis bruges til mælk med et relativt lille plastlåg er nemme at folde fladt
de lidt ovale med et større plastlåg er knap så nemme at folde fladt og de forbliver kun flade hvis man slutter af med at skrue plastlåget på igen.
Men jeg har svært ved at se at et plastik låg skal være fastgjort til en plastik flaske men ikke hvis det er en glasflaske ,,,,
Jeg har også svært ved at se en fastgørelsesmetode hvor brugere ikke relativt let kan hive låget af alligevel....
Kan godt se udfordringen ved at hælde af f.eks en 2 liters sodavandsflaske og samtidigt sikre at låget ikke er i vejen .
Bringer mindelser om 'ringen' på gamle øldåser. :-)
Jeg har det lige omvendt med plastskruelåg. Jeg synes det er genialt og langt mere hygiejnisk end rene papkartoner, hvor især yoghurt og lignende produkter omgående snasker "hældetuden" til. Kan forestille mig, at det også sikrer længere holdbarhed med tætsluttende skruelåg fremfor slattent pap (som der kommer hvis man ikke kan åbne kartonen ordentligt). Gætter på, at ingen leverandører er tvunget til at aftage Tetrapacks produkter, så "konspirationsteorien" må du nok længere ud på landet med. Desuden er jeg sikker på, at dygtige ingeniører i både emballage- og plastindustrien nok skal kunne finde ud af at møde denne udfordring, når det er et marked med en halv milliard forbrugere, der skal imødekommes.
Skruelågene forlænger faktisk holdbarheden af produkterne i kartonerne betragteligt.
Langt de fleste beholdere med plastlåg ryger direkte i restaffald da juicekartoner, mælkekartoner etc ikke genbruges.
Måske, men så bruges produkterne ikke hurtigt nok? Kan godt undvære skruelåg, vi ved jo alle hvor mange dage det holder i køleskab efter åbning. Særligt syrnede mejeriprodukter, giver ingen mening med skruelåg.
Det er derfor, det er mærket "Bedst før" - så det ved vi ikke. ;-)
(Brug næsen)
Skruelåg er en fin ting - så kan produkterne også ligge ned.
På min cykeltur i morges prøvede at lægge mærke til hvad der lå af plastik og skrald langs vejen. Jeg så ét plastskruelåg på de ca. 8 km igennem i København/storkøbenhavn. Men derudover masser af øvrigt plastikaffald, så som engangsbestik, krus, sugerør, plastikemballange, brikjuice, og andet papirlignende plastik.
Jeg har virkelig svært ved at se at plastskruelåg udgør et reelt problem, især ikke i Danmarks natur som retfærdiggør så voldsom tiltag. Vi taler ikke engang om at begrænse mikroplast.
Næste gang skolerne har indsamling af affald rundt i landet, kunne det være rigtig interessant at de kortlage hvor meget af affaldet der er plastik, og evt i hvilke kategorier. Det ville faktisk give rigtig interessant data som kunne bruge i forskning og mere målrettet bekæmpelse af plastforurening i bl.a EU. Tror også at børnene kunne komme med bedre forslag.
Vi bor på landet og har omkring 100 m hestefold ud til en ret trafikeret forbindelsesvej.
Der ender meget affald på den strækning og en gang i mellem samler jeg ind og det er for det meste øldåser (meget sjældent sodavandsdåser), cigaretpakker, slikposer, bagerposer, lommetørklæder men mege sjældent plastting.