Dioder driver gamle lyskilder ud i præstationsræs
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dioder driver gamle lyskilder ud i præstationsræs

Fem nyudviklede LED-gadelamper spejler sig i vandet ved Kanalgaden i Albertslund, mens små LED-lamper med indbyggede solceller lyser op blandt brostenene i januarmørket.

Vestegnskommunen er en af dem, der er længst fremme med at udskifte de traditionelle natrium-højtrykslamper og lysstofrør med lysdioder. Målet er at udskifte al vej- og stibelysning i kommunen med LED-lamper inden for få år.

»Når en af vores almindelige gadelamper går i stykker, udskifter vi den med et LED-armatur, og vi regner med at gå i gang med en mere systematisk udskiftning snart, så alle udendørslamper vil være skiftet om to til fire år, fortæller Niels Carsten Bluhme, der er direktør for miljø- og teknikforvaltningen i Albertslund.

Mange kommuner er på vej i samme retning - presset af lovgivning og egne klimaambitioner.

Det omfattende projekt i Albertslund er nemlig delvist forårsaget af EU-krav om, at såkaldte 1-pulver-lysstofrør og kviksølvlamper skal udfases inden udgangen af 2015. I nogle kommuner vælger man at gå over til sparepærer, der er billigere end LED, men ikke i Albertslund.

»Vi tror ikke på de andre teknologier. LED-lamper kan laves, så de er bedre sikrede mod hærværk, og de har en længere levetid og dermed lavere vedligeholdelsesomkostninger end alternativerne. Samtidig er de mere effektive og kan dæmpes og retningsbestemmes. Vi har regnet ud, at tilbagebetalingstiden ved nye LED-armaturer er fem år,« begrunder Niels Carsten Bluhme.

LED er lovende, men lumpen

Lysdioder er uden tvivl den mest lovende teknologi lige nu, medgiver direktør i Dansk Center for Lys, Kenneth Munck:

»LED og fokus på energibesparelser er de største emner lige nu. Det skyldes dels lovgivning om udfasning af traditionelle lyskilder og dels de stadig skrappere energikrav til bygninger. Det har både sat gang i produktudviklingen og markedet.«

Men dioderne kan give problemer.

»Hvis LED-løsningerne bliver lavet ordentligt, så holder de. Men vi har desværre set, at folk eksempelvis skifter til LED-baserede erstatninger for lysstofrør, og så finder ud af, at virkningsgraden er lavere, end den var i forvejen. I de værste tilfælde får man både mindre lys og højere energiforbrug,« siger han.

Problemet er ifølge Kenneth Munck, at der er mange nye leverandører på markedet, og at der endnu ikke er standarder for, hvordan de skal måle deres produkters præstationer, så derfor er informationerne tit mangelfulde eller urealistiske:

»De gamle lyskilder er super standardiserede, og der er ikke den store forskel på lyskilderne fra de forskellige leverandører. Men sådan er det ikke på LED-markedet.«

Og de færreste kan reelt vurdere forskellige produkter mod hinanden.

»Vi har set flere projekter, hvor man bare har sammenlignet effektiviteten af en LED-løsning med de 30 år gamle armaturer, de skal erstatte, i stedet for at se på alternative lyskilder,« siger Kenneth Munck.

Forbedrede lysstofrør slår LED

Men det er dumt ikke at se sig for, for producenterne af de traditionelle lyskilder som metalhalogener og kompaktlysstofrør har nemlig oppet sig efter fremkomsten af lysdioder, så ofte er det en god idé at bruge noget så gammeldags som en halogenpære.

»Levetiden på et kompaktlysstofrør var omkring 12.000 timer, men nu kan den være oppe på næsten det dobbelte - altså på niveau med diodebaserede løsninger. Og jeg har endnu ikke set LED-armaturer, der er lige så effektive som en metalhalogenpære,« siger Kenneth Munck.

En gammel teknologi som induktionslamper er også vendt tilbage.

»Typisk er elektroderne på lysstofrør, det første, der ryger, men der er ikke elektroder på et induktionslysstofrør, så nu dukker de op på nogle ubemandede tankstationer, hvor lyset skal være tændt i lang tid ad gangen, og hvor det er dyrt at skifte,« forklarer han om induktionslamperne, der kan klare omkring 60.000 timer.

Sollys er hot

Indendørs raser kampen mellem lyskilderne også. LED bliver brugt i flere nye erhvervsbyggerier, fordi det tilladte energiforbrug i nye bygninger konstant bliver skåret ned i bygningsreglementet. I en typisk kontorbygning udgør energiforbruget til belysning omkring ni procent af primærenergiforbruget, og fordi elforbruget skal ganges med 2,5, når ingeniørerne udregner energirammen, så udgør elforbruget til belysning 25 procent af energirammen. Så der er noget at hente, hvis man bruger LED i stedet for glødepærer og halogen.

De samme energikrav betyder dog også, at arkitekter og ingeniører er blevet meget mere opmærksomme på verdens ældste lyskilde: Solen.

»De skærpede energikrav giver enorm fokus på udnyttelsen af dagslys for at minimere behovet for kunstig belysning,« siger Kenneth Munck.

Men det er svært for både arkitekter og ingeniører at optimere brugen af dagslys uden at købe dyre og komplicerede regneprogrammer. Derfor har vinduesfabrikanten Velux udviklet et gratis beregningsprogram, der viser, hvad forskellige udformninger, glasarealer og rudetyper betyder for energiforbruget, fortæller Project Manager og arkitekt Per Arnold Andersen fra Velux:

»De første streger, arkitekten slår, er afgørende for, hvor godt man kan udnytte dagslyset i en bygning. Men fordi programmerne er dyre, var der mange arkitekter, der ikke brugte det. Med vores gratis program er der ingen undskyldning for ikke at udnytte dagslyset optimalt.«

Kravene om bedre dagslys understøttes også af en stigende bevidsthed om indeklimaets - herunder lysets - betydning for menneskers velbefindende og produktivitet.

»Vi har brug for en bestemt eksponering for at få vores indre ur til at fungere. Det påvirker vores døgnrytme, humør og performance. De nyeste studier viser, at vi faktisk har behov for betydelig større eksponering, end man typisk får inden døre,« siger Per Arnold Andersen.

For at forbedre indeklimaet i danske bygninger er en klassifikationsordning for indeklima under udarbejdelse. Her kommer dagslysmængderne til at spille en stor rolle. Velux håber, at indeklimabevidstheden også vil betyde, at der vil blive stillet større og mere specifikke lovkrav til dagslysudnyttelsen i nye boliger.

»Vi kunne godt tænke os, at dagslyskravet i boliger i langt højere grad blev reguleret i bygningsreglementet. Og det skulle defineres med absolutte tal, eksempelvis en specifik dagslysfaktor og ikke på, at vinduesarealet skal udgøre en bestemt procentdel i forhold til gulvarealet som i bygningsreglementet i dag,« siger han.

Lysstyring kan spare millioner

Men det største potentiale for både energibesparelser og indeklima gemmer sig faktisk i lamperne i de eksisterende bygninger. Derfor skal der mere fokus på lysstyring, mener både Kenneth Munck og Per Arnold Andersen.

»Det er retrofit, der er rigtig interessant. Vi kan hverken leve uden dagslys eller elektrisk lys, derfor skal vi have lavet et fornuftigt system, der sikrer, at de spiller sammen,« siger Velux-arkitekten.

Langt flere bygninger skal udstyres med sektionerede kontorarealer, hvor bevægelsesfølere, lysmålere og termometre fortæller, om der foregår aktivitet, der har brug for kunstig belysning, eller om persienner og skodder skal køres ned, påpeger han.

Ifølge rapporten 'Energibesparelser i erhvervslivet', fra februar 2010, kan virksomheder skære helt op til 82 procent af elforbruget ved at udskifte traditionelle lysstofrør med moderne T5-lysstofrør med dæmpbar elektronisk forkobling, dagslysstyring og bevægelsesmelder. Samlet forventer forfatterne bag rapporten dog kun, at man rentabelt kan skære 32 procent af energiforbruget til belysning over en tiårig periode.

Blokade med post-it-sedler

Men det er vigtigt at tænke sig om, når man laver dagslysstyring, understreger Kenneth Munck. Ellers ender man med post-it-blokader.

»Der er en del faldgruber med dagslysstyring, fordi der er så mange involverede i processen. Af hensyn til arkitekten gemmer man måske lysfølerne lidt væk, og så virker de ikke så godt. Så ender det med, at medarbejderne sætter gule sedler på følerne for at undgå, at lyset skruer op og ned hele tiden,« fortæller han.

Set med hans øjne skal hele lysbranchen lige fra producenter til arkitekter, ingeniører og installatører, igennem den samme udvikling, som ventilationsbranchen har gennemført:

»Det er ikke raketvidenskab, men man er nødt til at sikre, at alle led i kæden gør det rigtige. Man skal have fastlagt, hvem der har ansvaret for hvad.«

Selv om fokus lige nu er på lysdioderne, så er der også konkurrenter som OLED - organiske lysdioder, som man kender fra smartphone-skærme - på vej, og endnu længere ude i fremtiden venter måske lyskilder med organiske transistorer. Men der vil gå lang tid, hvor LED vil overtage mere og mere, vurderer Kenneth Munck:

»Endnu findes der ikke rigtige kommercielle belysningsprodukter baseret på OLED. Men LED vil blive interessant i flere og flere sammenhænge.«

Samtidig med den teknologiske udvikling vil lovene også blive strammet. Og det vil betyde døden for de halogenglødepærer og halogenpærer, som for øjeblikket bruges i stor stil.

»EU er på vej med udfasningsregler for spotlyskilder. Det tager lidt længere tid end for glødepærer, men det kommer,« siger Kenneth Munck.

Dokumentation

Læs mere om LED i pjece fra Dansk Center for Lys

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten