mellem en asteroide og en komet.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Da en stor asteroide for 65 mio. år siden ramte Jorden og dannede et kæmpekrater under Yucatán-halvøen i Mexico, var følgevirkningerne enorme.
Nedslaget blev begyndelsen på en masseudryddelse, der gjorde det af med omkring tre fjerdedel af alle Jordens plante- og dyrearter på dette tidspunkt, herunder alle ikke-flyvende dinosaurer.
Det har længe været diskuteret, om dinosaurerne ikke allerede havde set deres bedste dage på dette tidspunkt. Denne hypotese får nu opbakning fra en omfattende analyse af 1.600 fossiler, der er blevet offentliggjort i Nature Communications.
De 1.600 fossiler repræsenterer 247 forskellige dinosaurarter – både planteædere og kødædere – opdelt i seks overordnede familier.
Den statistiske analyse viser, at dinosaurerne allerede var i nedgang, 10 mio. år før asteroidenedslaget.
Fabien Condamine fra Université de Montpellier i Frankrig m.fl. mener, at tilbagegangen skyldes, at ældre arter ikke kunne tilpasse sig ændrede livsbetingelser med et gradvist koldere klima og et fald i biodiversiteten, som var forbundet med, at hadrosaurer udkonkurrerede andre planteædende dinosaurer.
Efter at asteroiden havde ramt Jorden, blokerede partikler i atmosfæren for sollyset i årtier. Temperaturen faldt, fotosyntesen fik sandsynligvis lagt en dæmper på sig – forholdene på Jorden ændrede sig drastisk på meget kort tid.
DInosaurerne, som allerede var i tilbagegang under de langt langsommere klimaforandringer, overlevede ikke dette chok. De eneste overlevende dinosaurer blev de flyvende, som senere udviklede sig til de fuglearter, vi kender i dag.
Det er langtfra givet, at denne undersøgelse bliver det sidste, vi kommer til at høre til dinosaurernes endeligt og den naturkatastrofe, der indtraf for 65 mio. år siden.
For selvom forskergruppen argumenter godt for deres konklusioner, gør de også opmærksom på, at de ikke fuldstændigt har styr på de økologiske mekanismer knyttet til den globale afkøling og vekselvirkningerne mellem de forskellige planteædende dinosaurer.
Det kan nye palæoøkologiske studier måske give bedre indsigt i fremtiden, skriver de i den videnskabelige artikel.
Derudover er der også en lang række andre forhold, der stadig diskuteres intenst i forskerkredse, herunder om det nu også var en asteroide og ikke en komet, der ramte Jorden på dette tidspunkt.
Bl.a. baseret på studier af indholdet af forskellige grundstoffer har komethypotesen i de senere år haft langt mindre opbakning end asteroide-hypotesen.
I en artikel i Scientific Reports i år argumenterede forskere fra bl.a. Harvard University i USA dog for, at nedslagskrateret var dannnet af en komet. Andre forskere var dog hurtige til at afvise komethypotesen.
Asteriodehypotesen er stadig den, de fleste hælder til, men komethypotesen har også sine tilhængere.
Den endegyldige sandhed om dinosaurernes endeligt bliver svær at finde, for alle data og analyser kræver en eller anden form for tolkning.
