Dine tweets fortæller, hvor risikovillig du er
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
værd at vide

Dine tweets fortæller, hvor risikovillig du er

Borgerne på øst- og vestkysten tænker længere ud i fremtiden end i midtstaterne. Det har betydning for den måde, de træffer beslutninger. Illustration: PNAS

Big data er guf for psykologer.

I en artikel i Proceedings of the National Academy of Sciences tager Robert Thorstad og Phillip Wolff fra Emory University i Atlanta, USA udgangspunkt i mere end 90 millioner tweets fra godt 38.000 personer for at finde en sammenhæng mellem, hvor langt personer tænker og planlægger ud i fremtiden og deres risikovillighed.

Undersøgelsen har klarlagt nogle interessante forskelle. At amerikanerne, der bor langs kysterne mod øst og vest, er anderledes end amerikanerne, der bor i midten af det store land, er nok velkendt for de fleste. At deres bopæl også er relateret til, hvor langt de tænker ud i fremtiden, vil nogle måske finde selvfølgeligt på den baggrund og andre trods alt overraskende.

Illustration: Twitter

Men det er det, Emory-forskerne konkluderer, når de studerer tweets sendt fra personer i forskellige stater, hvor der er en henvisning til fremtidige begivenheder.

I delstudier har forskerne fundet, at der er en sammenhæng mellem de beslutninger, der tages om fremtiden – i det aktuelle tilfælde investeringer og generel risikovillighed – og hvor langt ud i fremtiden, man tænker eller planlægger.

Thorstad og Wolff gør opmærksom på, at det er velkendt fra flere andre undersøgelser, at fremtidsplanlægning påvirker beslutningsprocesser, men det har været uklart hvorfor.

Deres studier viser, at personer, der tænker langt ud i fremtiden, ser fremtiden som mere forbundet med nutiden end personer, som ikke gør sig tanker om fremtiden.

Egentlig er jeg mest fascineret af metoden og den måde, hvorpå forskerne har fået information ud af næsten ligegyldige tweets. Og jeg funderer over, hvad man ellers kan finde ud af – og ikke mindst hvilken viden, Twitter allerede har om den enkelte person baseret på sådanne uskyldige pip. Men naturligvis kan man med rette spørge, hvad vi egentlig kan lære af lige denne undersøgelse.

Det har forskerne også et bud på i deres konklusion, hvor de skriver:

Forsiden af Nature 8. februar 2018 viser en model af Solens overflade med et magnetisk reb, der bryder gennem et magnetisk bur. Illustration: Tahar Amari/Nature

»Folk agerer ofte impulsivt. De spiser usundt, spiller og bruger for mange penge. Kortsigtet adfærd er klart uhensigtsmæssig, men er ofte vedholdende. Resultatet af dette forskningsprojekt giver en vis indsigt i, hvorfor en sådan adfærd finder sted: Tendensen til at handle kortsigtet afhænger af stabiliteten af personens tankeproces. Resultaterne indikerer dog også, at langsigtet tænkning kan påvirkes, og i det omfang, det er muligt, åbner det for muligheden for beslutninger, der kan føre til et sundere liv.«

Og det er da nok Værd at Vide, synes jeg – og måske mere forskningsmæssigt elegant formuleret og velbegrundet end blot: Så tag dig dog sammen!

Soludbrud og kolibrier

Efter et besøg i psykologernes verden, lad os så kaste blikket på den lidt hårdere videnskab og de to førende videnskabelige tidsskrifter Nature og Science, der i denne uge har nogle flotte forsider.

Forsiden på Nature henviser til en artikel fra en fransk forskergruppe med Tahar Amari fra Ecole Polytechnique i Saclay uden for Paris i spidsen.

Her er man kommet frem til, at et enkelt fænomen er helt afgørende for soludbrud, som når de rammer Jorden bl.a. kan påvirke satellitter og kommunikationssystemer.

Forsiden af Science 9. februar 2018 med en Santa Marta-skovnymfe (Thalurania colombica colombica) Illustration: Glenn Bartley/BIA/Minden Pictures

Flere mulige underliggende årsager har tidligere været diskuteret, men Amari og Co. forklarer og konkluderer, at det skyldes en ustabil form for 'magnetisk reb'.

Håbet er, at den viden kan gøre det lettere at forudsige fremtidige soludbrud. I første omgang kan vi glæde os over den flotte forside.

Science har sat kolibrier på forsiden i anledning af, at Douglas L. Altshuler fra University of British Columbia i Canada sammen med tre kolleger i en artikel beretter om deres studier af kolibriers imponerende manøvrer i luften.

Undersøgelsen er baseret på videooptagelser af flere end 200 kolibrier fra 25 arter.

Altshulers gruppe har dermed klarlagt, hvordan kolibriernes muskelkapacitet er helt afgørende for deres hurtige accelerationer og decelerationer, mens vingeformen kun er udslagsgivende for fuglenes evne til at dreje skarpt.

De forskellige kolibriarter har i øvrigt så forskellige flyveevner, at det i meget høj grad er muligt at identificere arten alene ud fra flyvemønstret.

Resultaterne indikerer dog også, at langsigtet tænkning kan påvirkes, og i det omfang, det er muligt, åbner det for muligheden for beslutninger, der kan føre til et sundere liv.

Man kan lave sig en livsfilosofi på den tanke, her baseret på Seneca i en lidt nyere formulering:

https://stoicletters.blogspot.com/2008/

  • 0
  • 0