alle kroppens hår forstår hinanden
Hvad snakker de så om, når frisuren stritter?
Hvorfor kan man være skaldet på hovedet, mens håret gror fortrinligt i både ansigt, på arme og ben?
Ganske enkelt på grund af kroppens hårsækkes interne kommunikation eller mangel på samme. Det har forskere fra University of California fundet frem til i et nyt studie, hvor de har undersøgt, hvad man kan kalde “hårenes sprog” og fundet frem til, at alle kroppens hår forstår hinanden.
Sproget består af molekylære signaler, der opstår i hudens celler og er kendt som Wnt-BMP-signaler, lyder det i en pressemeddelelse på universitetets hjemmeside. Videnskaben har tidligere vist, hvordan Wnt-BMP-signaler styrer hårvæksten i bestemte områder af kroppen, men de amerikanske forskere har nu demonstreret, at signalerne bruges til kommunikation på tværs af hele kroppen:
»Analogt til sprog, der bliver talt i to nabolande, var det uklart, hvordan ryggens hud ‘taler’ med mavens, når hårvæksten skal koordineres,« fortæller Maksim Plikus, professor i udviklings- og cellebiologi og én af to forskningsledere i pressemeddelelsen:
»Vi har vist, at selvom der eksisterer forskellige signalmæssige ‘dialekter’ i eksempelvis ryg- og maveskind, så kan al hår forstå hinanden ved at bruge ensartede ‘ord’ og ‘sætninger’.«
Forskerne peger på, at kommunikationen bruges til at regulere hårvæksten, så hårene i et bestemt område gror jævnt. Hos vilde dyr kan det eksempelvis være med til sikre overlevelsen, fordi der ikke opstår bare pletter på huden.
Hos mennesker kan det forklare, hvordan hår kan vokse sig langt og fyldigt på hovedets top, indtil det pludselig holder op med at gro på issen, mens nakkehårene flittigt fortsætter med at komme frem. Med alderen kan hårsækkene nemlig miste evnen til at kommunikere, så nakke- og pandehår glemmer at snakke sammen, og skaldethed opstår:
»Hvis kommunikationen mellem områder med og uden hårvækst kan blive genaktiveret, vil hårvækstsignalerne kunne sprede sig over hele hovedbunden og modvirke skaldede områder,« siger Maksim Plikus, som derfor ser gode perspektiver med studiet.
Forskningsresultaterne er kommet frem i et samarbejde mellem cellebiologer og matematikere. I fællesskab har de lavet en matematisk model, som illustrerer, hvordan Wnt-BMP-signalerne fungerer som ‘hårenes fælles sprog’.
alle kroppens hår forstår hinanden
Hvad snakker de så om, når frisuren stritter?
Undskyld. God weekend
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard