Dine data er grundlaget for magtens nye ansigter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dine data er grundlaget for magtens nye ansigter

Blev du vækket af din iPhone i morges? Fik du vejrudsigten fra din digitale assistent, inden du løb ud ad døren? Begyndte du dagen med en opdatering på Twitter, eller blev du mindet om din gamle vens fødselsdag på Face­book? Fandt du vej til dit møde via Google Maps – eller klarede du samtalen med kollegaen i udlandet via Skype? Er de sidste julegaver, du har bestilt på nettet, lige komme med buddet?

Højst sandsynligt kan du svare ja til et eller flere af disse spørgsmål. Den digitale verden har taget fart og fået greb om os. Det er de færreste, som ikke benytter smartphonen med alle dens muligheder som en helt naturlig – ja, nærmest uundværlig – følgesvend og port til verden både i det professionelle og private liv.

Udviklingen har gjort mange ting lettere for den enkelte. Men den ændrer også grundlæggende på kendte samfundsstrukturer – og 2017 blev året, hvor medaljens bagside for alvor begyndte at vise sig og skabe bekymringer.

En af bekymringerne er, at stort set alle data – den digitale alders vigtigste råstof – er samlet hos fem stadigt større og mere magtfulde private virksomheder: Amazon, Google, Microsoft, Facebook og Apple. Fem firmaer, hvis markedsværdi tilsammen er det dobbelte af de nordiske landes samlede bruttonationalprodukt. Og deres magt er endnu større, når man overvejer, hvad de sidder på af data om dig og mig, vores bevægelser, vores interesser, vores indkøbsvaner og meget andet. Facebook rundede to milliarder brugere i år, Google kontrollerer langt størstedelen af verdens websøgninger og sidder sammen med Amazon og Microsoft på hele cloud-infrastrukturen, som alle andre – også konkurrerende virksomheder – er afhængige af.

Som flere kilder påpeger i artiklen på side 16, så er disse firmaer i dag små imperier, som på mange måder har mere magt end traditionelle nationer – forskellen er bare, at de handler efter en markedslogik og ikke er bundet af demokratiets spilleregler, internationale konventioner og lignende. Og hvor Apple har en erklæret politik om ikke at basere sin forretning på brugernes data, så står de fire andre ikke tilbage for at gøre netop dette.

Men hvad er problemet med datamagt, spørger du måske? Et af dem er, at rigtige nationer, som heller ikke kerer sig så meget om demokratiets spilleregler, forstår at udnytte den. På side 44 kan du læse om, hvordan 2017 også blev året, hvor cyberkrig for alvor kom på dagsordenen. I en sådan grad, at Europa-Kommissionen har indstillet, at et medlemsland, der udsættes for alvorlige cyberangreb, har lov til at svare igen med fysisk krigsførelse – og få hjælp til det af de øvrige EU-lande.

Et af cyberkrigens nye våben er propaganda – ikke bare over for egen befolkning. I USA er de stadig ved at optrevle, hvor stor en indflydelse Rusland fik på valget af Donald Trump via hacking, strategiske datalæk og spredning af falske nyheder. Og i Europa har både det franske valg af Emmanuel Macron og det britiske Brexit været påvirket af såkaldt våbenliggjort information. Vores digitale verden har gjort spredning af falske nyheder til et våben, der kan vende folkestemninger og skabe splid. Og i 2017 er det i høj grad teknologi-giganterne, der sidder på våbenarsenalet. Man kan håbe, at 2018 bliver året, hvor demokratiets internationale institutioner som EU, FN og Nato får lagt rammer, der matcher den digitale tidsalder.

Mens vi venter, kan vi glæde os over, at energibranchen i 2017 fik taget et markant ryk i en grønnere retning (side 26), at forbrændingsmotoren har fået hård konkurrence fra renere teknologier (side 8), og at data også kan bruges og bliver brugt til meget godt – blandt andet kortlægning af vores genom til brug for diagnosticering og sygdomsbekæmpelse (side 34).

Alt sammen noget, du kan læse meget mere om i Året Rundt 2017. Rigtig god fornøjelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først