Musik kan mere end sætte gang i en fest. Det slår Innovationsnetværket Dansk Lyd fast i en ny hvidbog, der samler 250 studier fra hele verden, hvor lyden af musik indgår i behandling af både psykiske og fysiske lidelser. Bogen giver samtidig et overblik over, hvordan hjernen reagerer på forskellige former for musik, og hvor effektivt det virker.
Blandt de særligt veldokumenterede områder er musikkens evne til at mindske smerter ved kræftbehandlinger samt før og efter operationer. Patienter med Parkinsons sygdom får forbedret motorikken, og musik bliver brugt til genoptræning af taleevnen hos patienter efter et slagtilfælde.
Musikkens rytmiske struktur bliver nemlig primært bearbejdet i hjernestammen, som er med til at regulere blandt andet hjerterytme, blodtryk og muskelspændinger, fortæller professor ved Det Jyske Musikkonservatorium Peter Vuust, der sammen med Line Gebauer fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet har forfattet hvidbogen.
»Samtidig har vi nok allesammen oplevet, hvordan forskellige stykker musik kan påvirke humøret ved at vække minder eller sætte gang i bestemte følelser,« siger Peter Vuust, der også er leder af hjerneforskningsgruppen Music in the Brain på Aarhus Universitetshospital.
En af dem, som har brugt musik som medicin i praksis, er overlæge på Aalborg Universitetshospital Per Thorsgaard. Han har givet indlagte hjertepatienter mulighed for at lytte til musik, og han er især imponeret over musikkens evne til at aflede tankerne hos patienterne.
»Det er lige så meget selve angsten for at være syg og skulle opereres, som det er behandlingen, der slider på patienterne. Derfor gør det en stor forskel, når man kan lytte til noget, man forbinder med noget godt, i stedet for lyden af bippende maskiner og døre, der smækker,« forklarer Per Thorsgaard.
I en undersøgelse blandt hans patienter foretrak 90 procent at lytte til musik, selvom det samlet set udsatte dem for mere ‘støj’ målt på decibel.
Også et nyligt afsluttet forsøg med musik i specielt indrettede ambulancer i Region Nordjylland gav mere afslappede patienter ved ankomsten til hospitalet:
»Patienterne fik færre psykiske traumer over at skulle transporteres et langt stykke til hospitalet, som ellers kan være en angstprovokerende oplevelse med sirener og trafiklarm,« siger Per Thorsgaard.
Han glæder sig over, at nogle udbydere af udrykningskørsel på den baggrund er begyndt at tilbyde musik som en ekstra service på turen.
Musik påvirker mennesket emotionelt, motorisk, kognitivt og fysisk gennem udskillelse af stoffer som dopamin, cortisol og oxytocin i hjernen. Og det er primært musikkens tempo og rytme, der er afgørende for, hvordan mennesket reagerer.
Stykket ‘Bohemian Rhapsody’ af Queen bruger Peter Vuust som eksempel på, hvordan den bløde, melodiske intro stimulerer det paralimbiske nervesystem og virker afslappende, mens det efterfølgende stykke med hurtigere, forvrængede guitar-riffs aktiverer det limbiske nervesystem og sætter kroppen i alarmberedskab.
Men det er den universelle, fælles opfattelse af musik, påpeger Peter Vuust og understreger, at selvom flertallet måske vil finde det beroligende at lytte til panfløjter under besøget hos tandlægen, kan andre finde det helt anderledes stressende og irriterende.
»Flere forsøg viser, at musik virker bedst, når patienterne selv kan vælge den slags, de foretrækker. Derfor er det også en væsentlig pointe i hvidbogen, at vi skal væk fra ideen om at hente cd’er på apoteket, der hjælper nøjagtigt på det og det – for det er langt mere individuelt,« siger Peter Vuust.
Den universelle brug af musik har dog stadig generelt en positiv effekt i situationer, hvor man ikke kan bede patienten tage sin egen musik med som på turen i ambulancen. Effekten er bare mindre signifikant:
»Eksempelvis oplever patienter lige så stor beroligelse ved at lytte til reallyde som fuglekvidder, som de gør ved at lytte til Mozart, hvis ikke de i forvejen kender stykket og har et særligt forhold til det,« forklarer Peter Vuust.
Hvidbogen ‘Music Interventions in Health Care’ har blandt andet til formål at inspirere personalet i sundhedssektoren til i højere grad at bruge musik i behandlingen af sygdomme og opnå bedre velvære hos patienterne generelt.
»Musik kan selvfølgelig ikke erstatte medicinsk behandling, men jeg håber, at flere vil benytte sig af det som et virkningsfuldt supplement, der hverken skal indsprøjtes eller indtages som piller, men bare virker, hvis man slår ørerne ud,« siger Peter Vuust.
Per Thorsgaard deler begejstringen for de efterhånden mange videnskabeligt dokumenterede virkninger af musik som medicin. Det er hans håb, at musik kommer til at indgå i Den Danske Kvalitetsmodel, som er til for at sikre høj kvalitet i sundhedsvæsnet.
»Et ordentligt akustisk miljø er så vigtigt for menneskers komfort og velbefindende. Derfor skal vi have mulighed for at bruge fordelene ved musik – også når vi bliver syge,« siger Per Thorsgaard.
