Din overlevelsesguide til at undvære arbejdet i ferien

Illustration: Bigstock/Natalia Deriabina

Omsider.

Sommerferien er i gang. Du har i lang, lang tid hungret efter afslapning og kølige cocktails pyntet med drinksparasoller. Men efter få dage længes du tilbage til skrivebordet, laboratoriet eller byggepladsen.

Kort sagt: Du lider af knaphed på naturvidenskabelige stimuli i din tilværelse.

Fortvivl ej! Ingeniøren guider din ferie på rette vej. Her finder du et udpluk af, hvordan medarbejderne har i sinde at spendere deres feriedage.

Mads Nyvold, journalist – skriver bl.a. om forskning

Bohrs rolle i Manhattanprojektet skildres eminent i ‘Da blev jeg døden’. Illustration: Lasse Gorm Jensen

Til min kones berettigede forundring slæber jeg hvert år læssevis af ulæste tidsskrifter og udklippede avisartikler med på ferie. Og retur igen lige så urørte. Som et benspænd i år lægger jeg kun bøger i kufferten. Det bliver bl.a. Steffen Jacobsens historiske roman ‘Da blev jeg døden’.

Som en slags plutoniums-protege for Niels Bohr hvirvles den unge svagstrømsingeniør David Adler ind i Manhattan-projektet. Vi følger de tekniske og designmæssige genstridigheder for at få massen i et stykke fissionsmateriale til at være større end en vis kritisk værdi. En tredjedel igennem kan jeg konstatere, at masseødelæggelse, nukleare våben og alt for sene ingeniørskrupler næppe før har været så bragende godt beskrevet.

Forhåbentlig bliver der også tid til at flade ud foran fjerneren i selskab med den forsmåede, stræbsomme og småalkoholiske elektroingeniør Gordon Clark.

Han bakser med bundkort og BIOS opslugt af at konstruere en bærbar computer. Clarks op- og nedture skildres fænomenalt på HBO Nordic i Halt and Catch Fire – en overset serie, der i øvrigt inkluderer masser af nedrig reverse engineering.

Her er en smagsprøve

Henrik Heide, redaktionschef

Hans Rosling: Man kan ikke benytte sig af medierne, hvis man vil forstå verden. Illustration: Stefan Nilsson

Flere af mine venner har i de forgangne uger sendt studenter ud i verden. Da jeg skulle finde en gave til dem, var jeg ikke tvivl. Det skulle være min egen sommerlæsning: 'Factfulness - 10 grunde til, at vi misforstår verden, og hvorfor den er bedre end vi tror.' Skrevet af den svenske ekspert i visualisering af data, Hans Rosling, og beskrevet i vores egen artikel.

Professoren maler ikke verden lyserød. Han flytter blot lyskeglen mod de mange fundementale problemer, der plager kloden, men som faktisk har været i bedring de seneste årtier. Faldende fattigdom, øget høstudbytte, færre ozonødelæggere. Det giver et andet verdensbillede, end medierne udstyrer os med, og som studenterne fortjener at få med sig. Det er jo dem, der skal have troen på, at problemerne kan løses.

Thomas Djursing, tendensredaktør, journalist og konceptudvikler

Illustration: Gyldendal

»Som ung brugte Albert Einstein et år på ørkesløst at drive den af. Den, der ikke spilder tiden, kommer ingen vegne«.

Så er der da dømt ferielæsning! Sådan lyder første sætning i bogen 'Syv små forelæsninger om fysik' af Carlo Rovelli. Bogen størrelse i omegnen af to Pixi-bøger gør mig også fortrøstningsfuld med at få den læst færdig, når man er på sejltur med fire unger. Og jeg glæder mig til, at vi skal gennem kvantemekanik, kosmos, elementarpartiklerne, kvantegravitation, sandsynlighed og sorte hullers varme - på kun 80 sider. Hvordan begriber jeg ikke?

Læs også: Anmeldelse: To fysikbøger, der skyder forbi målet

Ja ja. Jeg ved godt, at min kollega Jens Ramskov var mindre begejstret for den i Ingeniørens spalter, men nu er han også så klog på fysik, at han kan sidde en sommeraften med en kølig hvidvin i hånden og nyde den tyske originaludgave af den almene relativitetsteori.

Jeg er fuldt ud tilfreds med, at første afsnit i Rovellis bog gør, at jeg virkelig forstår, hvorfor den almene relativitetsteori er 'verdens smukkeste teori'. Nogle gange kræver det kun få ord. Bare de rammer rigtigt.

Kathrine Lundgreen, mediesekretær

Illustration: Wikipedia/Ib Rasmussen

Jeg læser ganske meget til hverdag, og oven i hatten er jeg som regel glad for at blive i Danmark om sommeren, fordi jeg sjældent længes efter de sydlandske tilstande, vi oplever lige nu. Og så er det godt, at der findes mørke steder, hvor man kan trække ind og tage en pause fra solen og alle ordene.

Min faste sommerferie-syssel de seneste år har været et besøg i Cisternerne i Søndermarken på Frederiksberg. Det gamle vandreservoir, der fra midten af 1800-tallet og frem til 1933 forsynede københavnerne med vand, har de seneste år hver sommer huset en eller anden form for udstilling, der som regel kombinerer ’noget med lys og lyd'.

At gå rundt i det store fugtige rum med de små nuttede stalaktitter er blevet en af mine favorit-sommeraktiviteter, og i år byder Cisternerne på en meget fin udstilling, der med spejlinstallationer, kugler på snor og en art flammekaster udnytter rummene og akustikken på en spændende måde.

Jeg havde mine unger med derned en dag – den store på 11 år havde en fest, mens den mindste på 4 år vist mere oplevede det som at være deltager i ’The Blair Witch Project’!

Et andet – og måske også lidt gyseragtigt – udflugtsmål, som jeg ynder at besøge om sommeren, er Medicinsk Museion i Bredgade i København. Her kan man i den grad få tilfredsstillet sin trang til at se på diverse væv i formaldehyd – hvis man da har sådan en.

Museet giver et interessant indblik i lægegerningens udvikling, og i det store forelæsningslokale kan man for sit indre øje næsten se den gamle kirurg, der foran sine elever hiver en mørkerød lever ud af maven på den livløse foran sig, der har doneret sin afdøde krop til forskningen.

Pudsigt nok giver begge steder mig altid en stor trang til at gå hjem og rive en roman ned fra hylderne ... tilbage til ordene!

Læs også: Skeletter og misfostre på alle hylder

Nina Errboe, journalistpraktikant

Illustration: Tempo Haus

Sommerferien er et oplagt tidspunkt at erstatte telefonen med en god, gammeldags papirbog, og her vil jeg gerne slå et slag for de gamle klassikere. Senest har jeg læst George Orwells '1984', som længe har været på min ’to-do’-liste.

Læs også: Nyt overvågningsudstyr koger timelange videoer ned til minutter

Hovedpersonen Winston Smith lever i London under et totalitært regime, der strækker sig fra Storbritannien mod Amerika. Hver dag går han på arbejde i et ministerium og omskriver historiske begivenheder, så de passer til regimets politiske virkelighed, mens kolleger og bekendte med jævne mellemrum forsvinder fra samfundets overflade.

Overalt overvåges befolkning gennem skærme af 'Store Broder', der følger med i, hvad folk foretager sig i det offentlige rum og derhjemme. Men en dag sætter Winston sig for at skrive en hemmelig dagbog i et hjørne af sit hjem, der er skjult for teleskærmen, hvor han begynder at filosofere over, hvordan man kan opnå en smule frihed i det totalitære overvågningssamfund.

Læs også: Se mig! Hør mig! Forstå mig!

Der er mange spændende og dystre øjeblikke i Orwells fortælling fra 1949, der sætter tankerne i gang om den digitale overvågning, vi omgiver os med i dag - fra smartphonens evne til at lokalisere, hvor vi befinder os, til de biometriske ID'er vi afgiver, når vi går gennem lufthavnes paskontrol.

Bogen egner sig derfor særdeles godt til at blive læst i et sommerhus eller på en solbeskinnet ø uden net på telefonen.

Og nu vil vi sende bolden videre til jer læsere: Hvilke naturvidenskabelige stimuli har I tænkt jer at snige ind i jeres sommerferie? Giv jeres råd videre til kollegerne i kommentarfeltet herunder.

Emner : Kultur