Din næste bil kommer med indbygget kørelærer

»Hastighedsgrænsen er 60 kilometer i timen. Du kører for hurtigt. Hastighedsgrænsen er 60 kilometer i timen. Du kører for hurtigt.«

Den advarsel vil om få år blive hverdag i danske biler. Og den kommer ikke bare fra emsige passagerer, men fra en computer, der logger din kørsel og advarer, når højrefoden bliver tungere, end godt er.

Både i Danmark og resten af EU arbejder eksperter, politikere og organisationer ihærdigt på at forbedre trafiksikkerheden på vejene, hvor der i 2010 døde over 30.000 europæere - heraf 255 i Danmark.

Læs også: Her er teknologierne der kan forbedre trafiksikkerheden

Der er tre måder at forbedre sikkerheden på vejene på, forklarer Sven Krarup Nielsen, der er formand for Havarikommissionen for vejtrafikulykker: Man kan påvirke bilisternes adfærd, forbedre sikkerheden i bilerne og forbedre sikkerheden på vejene. Og alle tre dele skal forbedres, hvis Danmark, som politikerne i Færdselssikkerhedskommissionen lægger op til, skal halvere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken frem mod 2020, siger Sven Krarup Nielsen.

»Der sker mange ulykker på landevejene. Det handler i høj grad om mødeulykker, hvor to biler støder frontalt sammen, og om eneulykker. Dem kan man gøre noget ved, hvis man som i Sverige bygger adskillelser på midterlinjen mellem vejbanerne. Det er effektivt, men meget dyrt. Alternativt kan vi lave rumleriller i midterbanen, så folk bliver advaret. Det er en billig teknologi, der er lige til at rulle ud. Den tredje løsning er elektronisk: Hvis bilerne har en såkaldt linjevogter, kan den advare, hvis man er på vej over i den modsatte vejbane.«

De danske politikere kan påvirke bilisternes adfærd med kampagner, bøder og lovgivning om eksempelvis stramninger af klippekort-systemet eller en lavere promillegrænse. De kan også forbedre sikkerheden omkring de danske veje ved at investere i at sikre de værste kryds, men bilerne kan de ikke gøre meget ved, for det er svært at stille nationale krav om sikkerhedsudstyr, uden at det bliver opfattet som en teknisk handelshindring.

Derfor ser Sven Krarup Nielsen mod EU, når det handler om bilerne.

Det går for langsomt

Hos EU-Kommissionen i Bruxelles understreger transportkommissær Siim Kallas, at der er brug for at iværksætte helt nye virkemidler, hvis EU's ambition om at halvere antallet af trafikdræbte frem mod 2020 skal blive til virkelighed.

Ifølge netop offentliggjorte tal fra kommissionen går det nemlig i øjeblikket markant langsommere med at reducere antallet af trafikdræbte.

Ifølge statistikken faldt antallet af trafikdræbte i EU i 2011 kun med to procent. I de foregående ti år var det årlige fald i gennemsnit 6 procent. Og for at understrege pointen om, at den ambitiøse målsætning kræver ekstraordinære virkemidler, fremhæver Siim Kallas, at EU-dukse som Tyskland og Sverige - der normalt bliver fremhævet for deres høje trafiksikkerhed - har oplevet en markant stigning i antallet af trafikdræbte i 2011.

»De nye tal er en brat opvågnen. Det er det laveste fald i trafikdræbte i et årti, og det er ikke acceptabelt, slet ikke i en tid med hårde økonomiske vilkår,« siger Siim Kallas i en officiel udtalelse, med henvisning til at den økonomiske krise betyder mindre trafik og dermed også burde medføre færre trafikulykker.

Automatisk nødbremse redder liv

Kommissionen har kigget grundigt i værktøjskassen med nye teknologiske virkemidler for at forbedre sikkerheden i den enkelte bil i de kommende år. Nye personbiler, varevogne, busser og lastbiler vil blive underlagt følgende teknologikrav:

1) Elektronisk stabilitetskontrol i alle nye biler, lastbiler og busser.

2) Automatisk vognbanealarm i alle nye lastbiler og busser.

3) Automatisk nødbremsesystem i alle lastbiler og busser.

4) Sele-alarm i alle nye lastbiler. Krav om obligatorisk sele-alarm for førersædet i alle nye personbiler er allerede trådt i kraft.

5) EU-Kommissionen gennemfører i øjeblikket forundersøgelser af, hvordan man teknologisk kan begrænse varevognes tophastighed.

6) Samtidig vil kommissionen på længere sigt undersøge mulighederne for at indføre et krav om eftermontering af avancerede førerstøtte-systemer, såsom anti-kollisionsalarm, på den eksisterende bestand af lastbiler og varevogne.

Herudover vil EU via sin handlingsplan for ITS (intelligente trafiksystemer) iværksætte flere forskellige initiativer: I 2015 vil alle nye personbiler, varevogne og lastbiler efter alt at dømme være udstyret med såkaldt e-call, eller emergency call, hvor der foretages automatisk nødopkald til alarmcentralen, hvis en airbag bliver udløst. EU-Kommissionen har bedt de nationale myndigheder og mobilselskaber forberede sig på, at bl.a. mobilinfrastrukturen skal kunne geares til e-call fra 2015. ITS-handlingsplanen vil også tage de indledende skridt til at gøre det obligatorisk for medlemslandene at udvikle digitale hastighedskort, der vil gøre det muligt for nye bilmodeller at modtage realtidsinformationer om den øvre hastighedsgrænse på den specifikke vejstrækning.

EU svigter oplagte teknologier

Hos den fælleseuropæiske interesseorganisation for bedre trafiksikkerhed, ETSC (European Transport Safety Council), hilser man EU-Kommissionens overordnede målsætning om en halvering af trafikdræbte i 2020 velkommen. Men man kritiserer samtidig kommissionen for at være alt for tøvende i forhold til de mest oplagte og mest virkningsfulde virkemidler.

Ifølge organisationens talsmand, Mircea Steriu, er det en veldokumenteret kendsgerning, hvilke teknologier der vil kunne give den bedste effekt på den korte bane: elektronisk hastighedsbegrænsning for personbiler, alkolåse og sele-alarm med tydeligt lydsignal for samtlige sæder i bilen.

»På disse områder kunne vi godt tænke os, at kommissionen var lidt klarere i sine målsætninger. Når vi nu ved med sikkerhed, at alkohol spiller en hovedrolle i et stort antal trafikulykker, kunne vi godt tænke os, at kommissionen var mere ambitiøs og opstillede en handlingsplan for, hvornår og hvordan alkolåse kunne bruges målrettet til at reducere antallet af ulykker,« siger Mircea Steriu til Ingeniøren.

Den fælleseuropæiske trafiksikkerhedsorganisation peger ydermere på, at EU's ambitioner om på sigt at indføre elektronisk hastighedskontrol i nye biler er ganske vage. Der er ikke nogen klar tidsramme for opbygningen af nationale digitale hastighedskort, ligesom det ikke forekommer sandsynligt, at nye biler i EU vil skulle udstyres med teknologi, der kan aflæse hastighedsbegrænsningen på den aktuelle vejstrækning og via et tydeligt lydsignal give bilens fører besked, hvis han skulle overskride hastighedsbegrænsningen.

»Derfor håber vi meget, at EU frem mod 2020 løbende vil tage bestik af den teknologiske udvikling og lade mulighederne afspejle sig i det konkrete sikkerhedskrav til bilbranchen,« siger Mircea Steriu.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er ingen tvivl om, at alle hjælpemidlerne nok skal virke, men vil merprisen på bilen, få personer til at holde liv i de ældre biler istedet?

Man kan også frygte, at nogle bilfabrikanter sparer på den traditionelle mekaniske sikkerhed, for at kunne sælge bilen med elektroniske hjælpemidler, til sammen pris. For eksempel, kan en bil godt bestå en Crash test under nogle forhold, men under andre utestede forhold dumper den.

  • 0
  • 0

der hverken kræver teknik eller endnu nogle lapperier ovenpå de foregående lapper af færdselsregler.

Intet menneske er genetisk født som bilist eller trafikant. Kørekort er altså ikke et medfødt nødvendigt krav eller menneskeret, men noget kulturelt besluttet. For nogle kan det læres og trænes til rimeligt niveau, og andre lærer samt fatter ikke kombinationen af hensigtsmæssige reaktioner ifm. hastighed i deres levetid.

Er der for stor afstand mellem evner og det nødvendige ansvar, så har man ikke kørekort eller mister det. En grundregel, det anvendes næsten overalt i samfundet, så stram op helt fra selve køreprøven og ved domfældelser.

  • 0
  • 0

Der er ingen tvivl om, at alle hjælpemidlerne nok skal virke, men vil merprisen...

  • jeg mener, der [b]kan[/b] rejses berettiget tvivl vedr. effektivitet/lønsomhed:

Den åbenlyse risiko er, at overdreven tillid til allehånde (automatiske) sikkerhedssystemer kan sløve førerens opmærksomhed/'selvkritik', fx. i glat føre, under nedsat sigbarhed osv.

  • 0
  • 0

Der er ingen tvivl om, at alle hjælpemidlerne nok skal virke, men vil merprisen på bilen, få personer til at holde liv i de ældre biler istedet?

Modstande har en pris i størrelsesordenen milliører, og integrerede kredse, i størrelsesordenen 1 dollar, eller 5 kroner. Elektronikken koster stort set intet. Det som koster, er udviklingen. Og udviklerne er ingeniører, og skal have løn alligevel. Spørgsmålet er, om de sættes til at lave det rigtige. Mange af de teknologier, som udvikles, kan anvendes indenfor andet. Og det betyder, at det er stort set ligegyldigt hvad de laver, så længe de øger mængden af know-how.

Det som koster, er ikke elektronikken. Men udgiften til løn, til de mennesker, der ikke dør i trafikken. Hvis flere mennesker dør, spares løn og mad. På den anden side, er det dyrt, hvis de kun halvt-overlever. Så koster de masser af udgifter, og mister måske evnen, til at kunne arbejde. Det er dyrt for samfundet. Der er således to typer biler, som samfundsmæsssigt giver gevindst: Dem med god sikkerhed, og dem helt uden...

  • 0
  • 0

Byg bilerne så de max. kan køre 30-40 km/t - vi når nok det hele alligevel.

Om en køretur på 300 km tager 3 timer eller 10 timer kan komme ud på et. Ved lavere hastighed vil man også opfordre folk til at bo tættere på jobbet.

  • 0
  • 0

2) Automatisk vognbanealarm i alle nye lastbiler og busser. 3) Automatisk nødbremsesystem i alle lastbiler og busser

Efterhånden som prisen tillader det, breder det sig til personbilerne også. Så alt i alt, rigtig godt.

  • 0
  • 0

Lad os nu bare springe alle de dér mellemled over.

Om ti år kører alle nye biler selv. Og de gør det 100 gange sikrere end noget menneske nogensinde vil kunne.

Og alt de dér sparke-i-røven-systemer (bøder) og min-kone-er-med ("du kører for hurtigt" kommentar) er lappeløsninger som ikke har nogen virkning.

Jeg sidder ikke i bilen fordi det er mere behageligt at sidder dér end i min sofa derhjemme. Jeg sidder her fordi jeg skal fra punkt A til punkt B. Derfor skal det naturligvis gå så hurtigt som muligt, under iagttagelse af min subjektive vurdering af hvad der er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Og dér hopper kæden af: Når mennesker (og dyr for den sags skyld) skal gøre noget, gør vi det altid med optimal hastighed ud fra kriterierne: -Tid til rådighed (heri den tid vi ønsker at bruge på en given ting) -Sikkerhed -Energiforbrug

En kop varm kaffe vi henter i køkkenet går vi forsigtig ind i stuen med. Har vi en pude i hånden i stedet for kaffen, går vi hurtigere. Vi spæner ikke af sted, det kræver for meget energi i forhold til resultatet.

Når vi sidder i bilen er vores psykologiske oplevelse af energiforbruget ukorrekt, i og med at vores krop ikke bruger mere energi ved at presse speederen længere ned. Det er vores vurdering af sikkerheden også, fordi vi sidder i en metalkasse, fordi hastigheden ikke opleves høj som den er (fartblindhed) OG fordi vores oplevelse af energiforbruget er ukorrekt.

At sætte et menneske til at køre bil er lige som demokratiet: Elendig løsning, men den bedste vi har!

Indtil vi altså får selvkørende biler. Og det gør vi forhåbentlig snart.

  • 0
  • 0

Og når bilerne bliver rigtigt smarte så kan de dirigeres fra centralt hold og alle samtaler der foretages i bilen registreres, også telefonsamtaler. Samtidigt er der en kontinuelig vidio der kører, også når der ingen er i bilen og den holder stille. Dels kan man se hvad der køres med ,hvem der kørerog når den holder stille hvem der laver hærværk på bilen og i dens nærhed og ikke mindst hvor den har befundet sig og hvornår samt hvor stærkt den har kørt og ulovligt har kørt over for rødt og parkeret på en invalideplads.........teknikken længe leve :o)

  • 0
  • 0

Og når bilerne bliver rigtigt smarte så kan de dirigeres fra centralt hold og alle samtaler der foretages i bilen registreres, også telefonsamtaler. Samtidigt er der en kontinuelig vidio der kører, også når der ingen er i bilen og den holder stille. Dels kan man se hvad der køres med ,hvem der kørerog når den holder stille hvem der laver hærværk på bilen og i dens nærhed og ikke mindst hvor den har befundet sig og hvornår samt hvor stærkt den har kørt og ulovligt har kørt over for rødt og parkeret på en invalideplads.........teknikken længe leve :o)

De forudsigelser tror jeg ikke du har ret i. Hvad der derimod er sikkert er, at din bil i fremtiden vil være elektrisk og at du ikke vil få lov at styre selv. I starten på motorvejsstrækninger og senere på større og større dele af vejnettet. Alle de store bilfabrikanter og producenter af bilelektronik har allerede i fællesskab lavet køreplanen for hvordan disse teknologier skridtvis vil blive implementeret.

De samfundsmæssige fordele ved disse teknologier er simpelthen for store til at de ikke vil blive implementeret.

Mht. til elektrisk drift, så vil de fossile brændsler på et tidspunkt slippe op, men endnu vigtigere er måske, at solceller inden for en overskuelig årrække vil nå ned i en pris hvor prisen for solenergi vil være lavere end for fossile brændsler. (Vindkraft er på ikke særligt langt sigt en død sild og det samme gælder i endnu højere bølgekraft. Synd at det er her Danmark satser og ikke på solceller). Biofuels er også en død sild, da de aldrig vil kunne konkurrer med solceller (udnyttelsen af solenergi per arealenhed til fremdrift af en bil er kun ca. 1% af solcellers. Heldigvis for Danmarks satsning på biofuels er de fremtidens jetfuels og brændstof til skibsmotorer).

Mht. til selvstyrrende biler, så vil vi kunne undgå stort set næsten alle færdselsulykker og tilhørende omkostninger, og kolonnekørsel vil halvere energiforbruget ved motorvejskørsel (og dermed også fordoble elbilens rækkevidde) samt tidoble kapaciteten af det primære vejnet stort set uden omkostninger.

Det er latterligt at høre politikere igen og igen diskutere trafikpolitik uden at tage hensyn til hvad der vil være vores virkelighed inden for en overskuelig fremtid. Det svarer til at politikerne i år 1900 ville diskuterer, hvad man skulle gøre med den tiltagende forurening af hestemøg på vejen som følge af befolknings hastigt stigende transportbehov og deraf hastigt stigende mængde af hestevogne...en sådan diskussion ville af indlysende årsager være meningsløs.

  • 0
  • 0

Tallet kan aldrig blive = 0.

Selvfølgelig kan det blive det. Hvor mange rejsende (fraregnet selvmord) omkom i den danske togtrafik sidste år?

Det kræver bare at vi afskaffer det svageste led: den menneskelige chauffør.

Til at starte med kan man eventuelt indrette de selvkørende biler, således at bilerne maksimalt kan føres med 30 km/t under manuel kontrol. Højere hastighed er kun muligt ved at overlade styringen til computeren.

  • 0
  • 0

En bil der kun køre 30 km/t giver ingen mening som transportmiddel.

Det er kun til at parkere. Så du kan køre den om i baghaven og op på liften hos mekanikeren. Ude på vejen er det computeren der styrer og den må godt køre 130 på motorvejen. Vi kan jo ikke have at du kører nogen ned, vel?

  • 0
  • 0

//Ironi kan forekomme // Problemet er jo ikke de trafikanter der er døde, de er allerhøjest en udgift til begravelse. og lidt oprydning. Problemet kommer jo i dem der er så tåbelige at gøre skade på sig selv eller andre således at de ikke efter kort tid er kommet sig helt. Disse personer som bliver invalide er jo det reele problem, de er en løbende udgift for samfundet, hvilket jo ikke er økonomisk fornuftigt. således bør biler konstrueres således at der kun er 2 udfald, enten afgår personen(erne) ved døden eller er istand til at komme over uheldet inden for en meget kort periode( her kan ikke være tale om mere end 1-2 uger)

  • 0
  • 0

Det er allerede i min GPS:

"kør forsigtigt 100 m frem,drej til højre" "100m til rundkørsel, se til venstre"

Den taler jysk :o) Så kan vi vist godt stoppe den troll.

  • 0
  • 0

Skal vi ikke holde op med at være menesker

Vi kan vil snart blive født som hjernedøde robotter

Snart er der vel en dating hjælp, sex hjælp, og børne hjælp

Er der slet ingen her. Der er i stand til at stille spørgsmål, ved noget ?

  • 0
  • 0

Er det nu et angreb på din personlige frihed at der er en enhed i bilen der siger til når du bryder loven eller hvis du kommer over i den forkerte vejbane mens du roder med radioen eller læser en sms?

Eller det er måske en menneskeret at køre for stærkt? Er det dét der definerer os som mennesker?

  • 0
  • 0

Er det nu et angreb på din personlige frihed at der er en enhed i bilen der siger til når du bryder loven eller hvis du kommer over i den forkerte vejbane mens du roder med radioen eller læser en sms?

Eller det er måske en menneskeret at køre for stærkt? Er det dét der definerer os som mennesker?

Uden i øvrigt at tage stilling, så synes jeg der er en sjov krølle her:

Hvis man nu hypotetisk forestiller sig at det var muligt at ændre en persons bevidsthed (operation, hjernevask, medicin, eller hvordan det nu skulle gøres), så personen ikke KAN få sig selv til at bryde loven, så er det uetisk.

Men at give personen bøder, fængsel og andre straffe når han bryder loven, det er helt i orden.

Hvad er egentlig forskellen?

  • 0
  • 0

Henrik

Der er for mig en klar forskel.

Et menneske, der er ændret, så det ikke KAN bryde loven, er ufrit, og nærmest på linie med et dyr. For et dyr kan ikke vælge, hvad det vil gøre. Et dyr handler ifølge sine instinkter uden at ane hvorfor og - formentlig - uden at tænke.

Michael Randgård spørger, om det er en menneskeret at køre for stærkt. Men han spørger uden at definere, hvad for stærkt er, og uden at gøre klart, hvem det er, der påtager sig retten til at definere, hvad for stærkt er. Der lægges altså op til, at alle skal følge regler uden at ane, hvem der beslutter dem, og uden at have mulighed for eller ret til at tænke over, om reglerne er rimelige. (Tænk på Kafka's Der Process fra 1925). Vi bliver til ufrie mennesker når vi blindt og tankeløst skal følge påbud.

Der er tendens til at erstatte moral med kontrol, og det er én af flere muligheder for den videre udvikling. Men jeg kan ikke lide denne mulighed.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten