Din kræftbehandling kan bestemmes af en algoritme
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Din kræftbehandling kan bestemmes af en algoritme

Algoritmer kan finde det, du leder efter på Google eller foreslå den næste film på Netflix. Nu kan de også snart finde den bedste behandling af netop den type kræft, der måtte hærge kroppen.

Det danske firma Genomic Expression har nemlig fundet en metode til at sekventere prøver fra kræfttumorer, hvor de kan komme helt tæt på RNA’et inde i cellerne (se faktaboks), hvor kræften udvikler sig. Data fra sekventeringen køres derefter gennem en nyudviklet algoritme, som kan se, hvilken type kræft det er og finde den bedste behandling via store kliniske databaser.

»Cancer er noget, der manipulerer på RNA-niveau og ved at kunne lave denne kortlægning af RNA og type af forandring i det, kan vi behandle hver enkelt individ ekstremt præcist med det rigtige lægemiddel. Det er ifølge amerikanske undersøgelser kun 25 procent af patienter med cancer, der opnår et forlænget liv, fordi behandlingen rammer forkert. Vi laver ikke en ny type medicin, men vi finder den mest optimale behandling,« siger Morten Middelfart, der er chief information officer hos Genomic Expression og har udviklet algoritmen.

Lige nu er algoritmen ved at køre igennem de sidste tests med kræftpatienter, før den senere på året vil blive lanceret. Her er det altså meningen at kræftpatienter får taget en prøve af deres tumor på hospitalet, hvor prøven sekventeres og køres gennem algoritmen, som spytter en mulig behandling ud til lægerne.

Præcis og billigere kræftbehandling

De data, som sekventeringen af kræfttumoren leverer, er lange strenge med RNA, hvor algoritmen kan se, hvor der er ændringer i det. Ud fra ændringerne i RNA'et kan algoritmen på 5-10 sekunder med en almindelig computer finde ud af, hvilken slags cancer det er og give et bud på en behandling. Det er langt nemmere og hurtigere, end hvis lægerne selv skal komme med et godt bud på en virksom kræftbehandling.

»Lægerne har gjort det godt indtil videre, og det er ikke kritik af dem, men hjernen kan kun håndtere en vis mængde data, mens en algoritme kan håndtere meget mere og derved finde ud af, hvilken behandling der er ideel. Man kan lidt sammenligne det med, at vi skulle finde bestemte dokumenter på internettet uden en søgemaskine, det vil tage meget længere tid,« siger Morten Middelfart.

Læs også: Alarmsystem med krystaller skal give sikrere kræftbehandling

Problemet med at vælge den rigtige kræftbehandling i dag er, at to personer begge kan have lungekræft, men det er ikke sikkert, at den samme behandling virker ens, fordi mutationerne afviger ganske lidt fra hinanden.

»Der er masser af eksempler på kliniske forsøg, hvor nogle kræftpatienter bliver kureret med en behandling, som på andre med samme kræfttype ikke har en effekt. Jeg tror på, at hvis vi laver en metode, der viser den optimale behandling, og lægerne ikke har et bedre bud eller ikke kan sige det imod, så vil de bruge det,« siger han og understreger, at metoden kan resultere i en billigere behandling.

»Hvis vi kan få stofferne på markedet til at virke bedre, så vil vi være i en situation, hvor behandlingen pr. patient bliver meget billigere,« siger han.

For professor Jesper Zeuthen, der har brugt mange år på at forske i kræft, er den nye algoritme en del af et paradigmeskift inden for kræftbehandling, fortæller han.

Her ses et tilfælde af lungekræft, og med en prøve fra tumoren vil algoritmen være i stand til at give lægerne det bedste bud på en behandling til netop den type kræft.

»Det er det største paradigmeskift inden for kræft i min karriere, og det åbner for, at lægen ved hjælp af vores test kan få leveret en værktøjskasse af behandlingsmuligheder i stedet for en standardbehandling,« siger Jesper Zeuthen, der er chief medical officer hos Genomic Expression og stifter af Kræftens Bekæmpelse.

Algoritmerne kan blive for gode

Det store spørgsmål er selvfølgelig, om vi kan stole på algoritmerne. Det mener Morten Middelfart sagtens, at vi kan, da mange systemer, som vi stoler på, allerede nu styres af algoritmer.

»Vi er eksempelvis lykkedes ret godt med at udvikle kontrolsystemer som en autopilot til et Airbus-fly. Der skal selvfølgelig være en naturlig skepsis, men når systemet har fortjent at blive stolet på, så skal vi have accelereret udviklingen. Derfor giver det mening at tale om troværdighed, for de fleste stoler på deres læge, men hvornår vil du stole på en algoritme?« spørger han.

Han afviser dog ikke, at der kan være en risiko ved at bruge algoritmer. Risici handler ikke om, at algoritmerne finder den forkerte kræftbehandling, men mere at algoritmen på baggrund af de mange data bliver så god, at den slet ikke kan finde en behandling, der passer til den enkelte patient.

Læs også: Enestående dansk biobank kan forbedre kræftbehandling

»En risiko, som jeg er helt enig i, er, at man kan forestille sig, at de mange big data gør algortimerne alt for præcise. De kan finde detaljer, der er så specifikke, at de kun gælder for én enkelt person, mens det måske ville være smartere at finde mennesker, som har noget til fælles, så de kan få den samme behandling. Der kan ikke gives én milliard til udvikling af medicin pr. person,« siger han.

For Morten Middelfart er der ingen tvivl om, at brugen af algoritmer til denne type formål er en stor del af fremtiden, fordi de kan spare os meget tid.

»Jeg tror, at det er fremtiden, og det vil ses i mange typer produkter. Det har altid været min passion at lave de her ting, hvor algoritmer fjerner nogle steps, som man ellers selv ville skulle løse. Nogle steder ville det være helt umuligt uden en algoritme, og det kan man bruge mange steder,« siger han.

Kommentarer (1)

Den logiske fortsættelse er vel at maskinen "printer" den medicin der passer præcist til sygdommen.

  • 0
  • 0