Din hjerne forudsiger fremtiden bedre, end du gør

Din hjerne er bedre til at forudsige successer end dig selv – eller rettere din bevidsthed.

For et bestemt stykke i mellemhjernen aktiveres, når dette stykke mellemhjerne bliver konfronteret med noget, eksempelvis et billede eller noget mad, som har det med at fremkalde en tilsvarende positiv reaktion i mange andre personers mellemhjerne. Denne aktivering sker vel at mærke, selvom du og din bevidsthed måtte være af den stik modsatte opfattelse.

Det viser forskning fra Stanford University. Hvis resultaterne herfra kan overføres til andre dele af livet, kan brugen af sådanne neuroprognoser rokke ved alt lige fra demokrati til den finansielle sektor.

For viden om neuroprognoser kan både lede til udformningen af stemmesedler med mindre risiko for ledende design eller forudsigelsen af ændringer på børserne. Det skriver New Scientist.

Hjernescanning ledte forskere på sporet

Evnen til at forudsige såkaldt market behaviour, altså de underliggende psykologiske mekanismer bag valg og adfærd i kommercielle sammenhænge, tog udgangspunkt hjernescanningerne af 30 personer.

Psykologen Brian Knutson fra Stanford University scannede de 30 hjerner, mens testpersonerne besluttede, hvorvidt de ville støtte 36 projekter oplistet på crowdfundingwebsitet Kickstarter.

Alle projekterne var oplæg til dokumentarfilm med billeder og tekst , der beskrev hvert enkelt af de 36 projekter.

Da tidsfristen for Kickstarter-kampagnen udløb, havde 18 af de 36 projekter opnået den komplette støtte til at kunne realisere deres film. Disse 18 projekter kunne altså karakteriseres som successer.

Ved at granske hjernescanningerne opdagede Stanford-forskerne, at en region i hjernen havde markant anderledes aktivitet, når testpersonen så fotos eller tekst fra et af de 18 projekter, som efterfølgende opnåede en succesfuld, komplet støtte.

Dette region i hjernen knytter sig til cellekernen, nucleus accumbens. Den har forbindelser med det limbiske system og er særlig betydningsfuld for udvikling af afhængighed via aktivering af de såkaldte belønningssystemer i mellemhjernen. Herved forstærkes de indlæringsprocesser, der ligger til grund for fortsat stofindtagelse eller forventninger om belønninger eller en placeboeffekt.

Kort sagt bliver nucleus accumbens ofte aktiveret, når vi bevidst eller ubevidst tror, at en belønning er i vente.

Mere præcis end vor bevidsthed

Stanford-forskerne forfinede herefter en algoritme til at genkende forskelle i aktivitetsniveau i især nucleus accumbens på baggrund af det scannede hjernemateriale ved bedømmelse af Kickstarter-projekterne.

Alene på baggrund af neural aktivitet blev algoritmen i stand til at forudsige med en nøjagtighed på 59,1 procent, hvilke Kickstarter-projekter, der ville opnå fuld støtte. Altså mere end man ville kunne forvente ved ren og skær tilfældighed.

Ydermere stod nøjatigheden i kontrast til, hvad forsøgspersonerne selv gav udtryk for. For de blev også bedt om at angive, i hvor høj grad de syntes om et projekt, og i hvor høj grad de troede, at hver enkelt projekt ville opnå fuld støtte eller ej.

Deres tilkendegivelser var langtfra altid i overensstemmelse med aktiviteten i deres nucleus accumbens. Desuden var deres vurderinger af, om et projekt ville opnå fuld støtte langt mindre præcis end forventningerne baseret på aktiviteten i deres nucleus accumbens. Således var testpersonerne kun i stand til at forudsige, hvilke Kickstarter-projekter der ville opnå fuld støtte, med en nøjagtighed på 52,9 procent. Altså en nøjagtighed, som stort set svarer til at slå plat og krone.

Hvordan hjernen kan forudsige succes

En gentagelse af forsøget med nye testpersoner gav samme resultat. Nucleus accumbens var i stand til i en vis grad at forudsige, hvilke Kickstarter-ansøgninger om økonomisk støtte, der ville blive belønnet.

»Dette er yderst fascinerende. Men jeg føler, vi står tilbage med et stærkt paradoks: Hvordan kan 'hjernen' vide, hvad der bliver en succes, når personen ikke gør det?« siger Stefan Bode, som forsker i neuropsykologi ved University of Melbourne til New Scientist.

Stefan Bode hælder selv til, at Knutsons resultater hænger sammen med den simple årsag, at der var noget ved den visuelle fremstilling i Kickstarter-projekterne, som nucleus accumbens reagerede særligt kraftigt på. Derfor er dette negative eller positive respons på denne visuelle stimuli, som forudsiger, hvilke projekter der opnåede succes i form af fuld finansiering.

Kan du undertrykke nucleus accumbens

Ifølge Brian Knutson fra Stanford University kan forklaringen være, når vi træffer et valg, skal vi opveje flere forskellige faktorer. Tag eksempelvis når vi er i supermarkedet og bevæger os forbi slikhylden. Øjnene glaner på en Yankie-bar. Mundvandet begynder at løbe. Nucleus accumbens banker derudad ved forventningen om en belønning. Men andre regioner at vores hjerne tager over.

De fortæller os, at vi jo også er på kur, eller at vi måske skulle tage og bruge pengene mere fornuftigt.

Men selvom vi ikke køber Yankie-baren, kan nucleus accumbens hos andre menneske få det sidste ord, så de vælger at købe chokoladenbaren. Eller også kan aktiveringen af nucleus accumbens føre til, at vi vælger at købe chokoladen senere.

»Hvis vi kan dekonstruere beslutnings-processen i hjernen, så kan vi identificere den aktivitet, der repræsenterer intentionen for, hvad den gennemsnitlige personer vælger at gøre. I den anledning ser det ud til, at nucleus accumbens er oplagt til røbe informationer om dette. Aktiviteten i denne cellekerne kan generaliseres i forbindelse med større udsnit af personer,« siger Brian Knutson, der sammen med en forskerkollega opnåede bred international opmærksomhed i 2006.

Forudsig børsen

Via analyser af hjernen hos folk, der investerer penge, viste de i et studie i Neuron, at de var i stand til at udpege, hvilke typer hjerneaktivitet der forudsagde gode og dårlige beslutninger hos ganske almindelige investorer – altså amatører.

Studiet af nucleus accumbens kan derfor ses som en forlængelse af Knutsons publicerede arbejde i 2006. I det nye arbejde opdagede Knutson ydermere, at hvis han inddrog nucleus accumbens og andre dele af hjernens neurale aktivitet steg nøjagtigheden i forudsigelserne endnu mere.

I så fald blev algoritmen ud fra målinger af neural aktivitet i stand til at forudsige udfaldet af, hvorvidt et Kickerstarter-projekt blev finansieret eller ej, med en nøjagtighed på 67 procent.