Din bøf er en langt større klimasynder end hidtil antaget
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Din bøf er en langt større klimasynder end hidtil antaget

Længe har det været kendt, at den globale kødproduktions udslip af drivhusgasser er en væsentlig bidragyder til klimaændringer, men nu viser ny forskning fra Carnegie Institution of Science i Washington og universitetet i italienske Siena, at udslip fra særligt besætninger af okser og malkekvæg er langt mere omfattende end hidtil antaget.

Mens kuldioxid fra eksempelvis transporten er den drivhusgas, der løber med en stor del af opmærksomheden, når der tales og skal rettes op på klimaforandringer, er kvæg storsynder i udledning af de kraftigere drivhusgasser methan og lattergas.

Forskerne, der står bag den nye omfattende forskning af kvæg i hele 237 lande, har kortlagt, at udslippene har været i voldsom vækst i perioden 1961 til 2010, hvor den totale udledning fra kvæg er steget med 51 procent.

Forskerne har fundet ud af, at det særligt er kvæg i udviklingslande, som er årsagen til stigningen i udledningen.

Mens udslippene fra kvæg i ilande toppede helt tilbage i 1970’erne og siden er faldet med 23 procent, har udslippene været i voldsom vækst i verdens ulande med en stigning på hele 117 procent siden 1961. Og det fortsætter det formentlig. Ifølge Carnegie er der forskere, der forventer, at efterspørgslen efter kød, mejeriprodukter og æg i verdens udviklingslande vil være fordoblet i 2050.

»Den udviklede verden bliver bedre til at reducere sine drivhusgasudslip fremkaldt af hvert enkelt dyr, men denne forbedring kan ikke følge med den stigende efterspørgsel efter kød,« siger en af forskerne, Dario Caro, ifølge pressemateriale fra Carnegie Institution of Science.

Spis svin i stedet for okse

Methan og lattergas udgør samlet ni procent af verdens drivhusgasudslip, mens oksekød og malkekvæg står bag 74 procent af verdens drivhusgasudslip fra verdens totale husdyrbestand. Kødproduktionen er den allerstørste synder.

Ofte lyder rådet, at verdens drivhusudslip kan reduceres ved at spise mindre kød eller helt vegetarisk. Den nye forskning viser, at det vil hjælpe gevaldigt på klimaet, hvis flere blot valgte kød fra andre dyr end køer. De udsender, ligesom de mindre udbredte får og geder, relativt større mængder af methan og lattergas end f.eks. grise og fjerkræ.

»Den velsmagende hamburger er den sande skurk. Det ville måske være bedre for miljøet, hvis vi alle blev vegetarer, men en stor forbedring kunne også komme ved at spise svin eller kylling i stedet for oksekød,« siger en anden af hovedforskerne bag resultaterne, Ken Caldeira.

Forskerne har dog et forsigtigt håb om, at stigningstakten kan bremses en anelse. Den økonomisk vækst i ulandene baner vej for mere bæredygtige produktionsmetoder i landbruget, lyder det af forskningens resumé.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De refererede forskningsresultater er fyldt med banale fejl.
Hverken metan eller lattergas er særlig potente klimagasser, f.eks. bruger man tallene for metan over en 100 års periode - altså 90 år efter den er forsvundet fortsætter man med at summere dens bidrag fra nogle forholdsvis få absorbtionslinier i op!
Der er åbenbart ingen, der bruger tid på at falsificere et par forskere på dette punkt - videnskab? Nej.
Hvis pointen er, at man skal undlade at bruge restproduktet fra udvindingen af sojaolie til foder, så burde man fortælle, hvad man så skulle bruge sojaskråen til? Jeg vil gætte på, at ethvert forslag vil medføre, at det omdannes til bl.a. CO2 og H2O, medmindre man vil deponere det nede i 500 m dybde sammen med atomaffaldet.
Forskerne mangler at fortælle, hvad der skal træde i stedet for kødproduktionen, hvor dyrene udnytter store mængder planter, der ikke kan bruges i den humane ernæring. Bøffer á lá majsstængler eller lign?
Spis svin i stedet for okse?
Forskerne i carnegie-fondet burde sættes i praktik i et husdyrbrug, så de kunne se, hvad man fodrer husdyrene med.

  • 16
  • 12

Ja, jeg er også temmelig træt af al den besynderlige vegetar-forskning.
Naturen er et kredsløb, det eneste der hjælper på udledningen af klimagasser er at holde op med at brænde fossile brændstoffer af.

Bent.

  • 7
  • 9

Dette påståede problem løser sig helt af sig selv indenfor de næste 20 år - da vil vi uden tvivl se kunstigt fremstillet kød, så vi ikke længere har brug for at "dyrke" så mange køer.

  • 3
  • 6

Man bør takke forskerne for, at det endelig i sommervarmen er lykkedes dem at finde en forklaring på ”Den leende Ko” (La vache qui rit). Der kan man se. Det skyldes altså koens egenproduktion af lattergas.

Således oplyst skynder jeg mig til slagteren i håb om endnu en lattervækkende oplevelse.

  • 8
  • 4

Her har man totalt misforstået det hele. De påstod frejdigt i 17 nyhederne at 75% af alle drivhusgasser skyldes kvæg....Men sådan er der jo så meget......

  • 9
  • 2

Hvad med at begrænse befolkningseksplosionen? Vi kan takke kommunist Kina for, at det ikke ser værre ud i dag med deres tidligere et barns politik (som i parantes bemærket var en utrolig rå måde at gøre tingene på)

Jeg kan meget let komme i tanke om meget værre, mere rå og langt mindre effektive måder at reducere befolkning end Kinas et barns politik.

Krig, borgerkrig, folkemord, tørke og hungersnød, epidemiske sygdomme og sygdomme i almindelighed.

I sammenligning med fx Rwanda, Syrien, Uganda under Amin, Nordkorea eller Sudan står Kinas politik da ikke til den store kritik.

Nej, "Vi kan takke...." er et ganske rimeligt ordvalg her.

Lars :)

  • 6
  • 0

Så vidt jeg erindrer var vi ca. 3 milliarder mennesker på jorden i 1960 og nu er vi 7 milliarder. Så en 51% stigning må da siges at være et positivt resultat på en befolknings forøgelse på 230 %. Spiser vi mindre kød, eller spiser køer mere miljørigtigt eller er der mange flere der sulter. Jeg tror at de største klimasyndere er ING journalister, der kikker på sensation journalistik fremfor at sætter sig nok ind i det materiale de skriver om.

  • 7
  • 5

Anthony, jeg tror nærmere en meget stor del af verdens befolkning endnu ikke spiser kød fra kvæg. Kødforbruget vil givet vis stige med øget velstand i de lande, der i dag er fattige. Samtidig vil befolkningstilvæksten dog aftage - i hvert fald ifølge den bedst tilgængelige viden - og makse ud ved 11 mia.

Som tidligere nævnt (men dog nedstemt af en håndfuld?) er alle tegn i sol og måne på, at vi og nogle år vil være i stand til at fremstille muskelvæv (og dermed møre bøffer) uden at skulle slagte et dyr. Det vil i mine øjne give os nogle fantastiske muligheder, ikke blot for at fremstille andre kunstige organer til folk, der mangler, men også ganske enkelt til at "brødføde" (bøfføde) verdens befolkning.

Det er et års tid siden, Hollandske forskere fremviste (og spiste) den første hamburger, hvor bøffen var fremstillet i en petriskål.

  • 3
  • 1

"Ja, jeg er også temmelig træt af al den besynderlige vegetar-forskning.
Naturen er et kredsløb, det eneste der hjælper på udledningen af klimagasser er at holde op med at brænde fossile brændstoffer af."

Det er da en påfaldende skepsis over for at der skulle være noget om snakken blandt ing.dks læsere. Det er vel efterhånden temmelig velunderbygget viden at methan og lattergas fra fødevareproduktion også er et klimaproblem, men det er selvfølgelig en meget ubekvem sandhed, når en så fundamental ting i sin livsstil som sine spisevaner bliver udsat for kritik.
Selvfølgelig er naturen med menneskelig påvirkning ikke et kredsløb, hvis miljøtilstand er uafhængigt af hvad vi foretager os udover at brænde fossile brændsler af. Og ift. befolkningseksplosionen mener jeg det er en ærgerligt og ganske tyndt argument for ikke at foretage sig noget selv. Særligt når man tænker på hvor mange gange større ressourceforbruget er i den vestlige verden ift. udviklingslandene.

  • 6
  • 4

@loui

Per har du nogle links/dokumentation på det med at metan og lattergas ikke er så slemt som fx energistyrelsen og IPCC siger?

Det gjorde jeg faktisk, men lad jeg vil gerne udbygge det med de fysiske kendsgerninger - som ikke mange gerne vil debattere?

Noget tyder på at klimamenigheden ikke rigtig forstår fysikken bag drivhusteorien?

Metans GWP (global warming index) på 26 er en opsummering af metans drivhuseffekt over 100 år.
Hvis der regnes med andre tal, får man en lidt anden GWP.
Der er 2 fejl i denne teoretisk antagelse.
Dels er Metans levetid i atmosfæren kun ca. 10 år. Alligevel regner klima"videnskaben" og dens menighed med de 100 års samlede effekt - altså medregnes effekten 90 år efter at stoffet er forsvundet. En del af CH4 er blevet omdannet til CO2, men den CO2 har samme effekt som alle andre CO2-molekyler.

Den anden fejl er den, at metans absorbtionslinier i det infrarøde spektrum ikke er enestående, andre drivhusgasser absorberer store dele af samme spektrum, det gælder f.eks. for vanddamp, der er tilstede i langt større mængde, på forhånd har absorberet en stor del af de varmestråler, som metan også kan absorbere.
Er der vanddamp i luften er metans ekstra drivhuseffekt meget beskeden.
Men prøv selv at se på absorbtionsspektret, som jeg har vist nogle gange - og som ingen rigtig kan tilbagevise - eller ikke forstår grafikken.

http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2...

Se de 2 små beskedne bidrag, som metan bidrager med - sammenlignet med vanddamp.

  • 2
  • 4

Hej Per

Jeg vil anbefale dig at læse WikiPedia artiklen om GWP, der netop redegør for de to effekter du mener, der giver inflation i klimaberegningerne. Ingen af dine to kritikpunkter er valide:

Ang. levetid og de 100 år fremgår det af tabellen at levetiden er 12 år og at der netop er taget højde for dette i de 100 års GWP'en. Hvis du ser en 20 års GWP er den hele 72, men dette er ikke en så relevant størrelse når de langsigtede klimapåvirkninger skal vurderes.

Ang. spektret står der følgende:
"Thus, a high GWP correlates with a large infrared absorption and a long atmospheric lifetime. The dependence of GWP on the wavelength of absorption is more complicated. Even if a gas absorbs radiation efficiently at a certain wavelength, this may not affect its GWP much if the atmosphere already absorbs most radiation at that wavelength."

http://en.wikipedia.org/wiki/Global-warmin...

  • 3
  • 3

Wikipedia er ikke et peer reviewet leksikon og alt hvad der står der er skrevet af personer der har en
interesse for et givet emne.....og jeg kan garantere dig at i forbindelse med GW.....er er der givet mange
indlæg der er for "farvede" i både for og imod.

Se Pers planche og bemærk hvem der har udgivet den.....Per mener( hvad jeg også gør) at den er en glimrende illustration af at der "Cherry pickes" i debatten.

Methan er da givet en kraftig drivhusgas, men i de relativt små mængder den udgør og i de spektre hvor den kunne virke, er der andre langt mere virksomme gasser, H2O for eksempel.

På mange ingeniøres gravstene burde der stå ; Han glemte at sondre!

  • 3
  • 2

Hej Bjarke

Hvis du vil læse dig mere ned i sagerne kan jeg anbefale nogle af alle de links, der er i Wikipedia artiklen. F.eks. IPCCs 4th assessment report: http://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/a... (s. 210-214), der igen henviser til en ganske omfattende antal peer-reviewed artikler.

Hvis du kan finde belæg (fra en troværdig kilde) for at metans GWP over 100 år skulle være væsentlig forskelligt fra 25 hører jeg meget gerne fra dig.

Det handler jo ikke om at metan skal være en stærkere drivhusgas end vanddamp før det har en virkning. Selv små påvirkninger kan have betydning når man skubber til et system der er i balance.

Selvfølgelig vil der være folk der snyder på vægten for at fremme deres sag, men det virker for letkøbt for mig med den kritik, der er af klimavidenskaben, hvor der bliver sået tvivl om alle resultater, som undskyldning for ikke at foretage sig noget.

Med venlig hilsen
Karsten

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten