Din bank ved mere om dig end nogensinde før – og vil gerne vide meget mere
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Din bank ved mere om dig end nogensinde før – og vil gerne vide meget mere

Collage: Nanna Skytte Illustration: MI Grafik

Har du overvejet for nylig, hvad dit kontoudtog siger om dig? Hvor du har været, hvilke vaner du har, hvilke webshops du frekventerer?

Og har du overvejet, om du vil lade din banks intelligente algoritmer trawle sig igennem dit forbrugsmønster for at finde ud af, om du står og har brug for et lån?

Inden længe kan det blive nødvendigt for alle at have svar på den type spørgsmål. For finansverdenens globale giganter forsøger i stigende grad at blive datadrevne. Og tendensen er hastigt på vej til Danmark.

»De har mange flere data, end de nogensinde har haft. I dag ved de mere om kunden end nogensinde før,« fastslår Raghava Roa Mukka­mala, der er lektor ved CBS og underviser i blandt andet Big Data Analytics.

For banker og forsikringsselskaber betyder det en gylden tid, vurderer Mukkamala. Men:

»Fra kundens synspunkt er der en risiko for, at det bliver en glidebane. De er nødt til at få kundens samtykke for at bruge oplysningerne, men vi ved, at kunder for det meste klikker blindt ja til erklæringerne,« forklarer han.

Brud med 30 års forbud

Dataanalyse har i årtier været et af finansbranchens stærkeste værk­tøjer. Men flere faktorer rykker lige nu ved præmisserne for, hvilke data der kan bruges og til hvad.

Der er de data, vi frivilligt afgiver – f.eks. på sociale medier – som kan opsnappes af enhver og analyseres efter behov.

Der er bankernes ekstreme mængder ustrukturerede data i e-mail-samtaler og loggede kundeopkald, som med machine learning-­teknologi pludselig kan høstes og udnyttes.

Og så er der de egentlige betalingsoplysninger. Indtil nu har der været strenge regler for, hvad disse må bruges til.

Men næste år bliver den såkaldte lov om betalinger ændret – og dermed får banker lov til at bruge betalingsdata til at udbyde tjenester, der er direkte henvendt til kunden. Såfremt kunden giver sit samtykke.

»I 30 år har vi haft et totaltforbud mod at bruge be­talingsdata til andet end at udføre en betaling. Den nye mulighed for at tilbyde datatjenester til forbrugerne er et meget stort skridt,« siger Troels Holmberg, der er seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Voldsom overvågning

Den nye lov er bygget på EU-direktivet PSD2, som i Danmark har fået indskrevet ekstra begrænsninger. Mest centralt i den danske version er, at betalingsoplysninger ikke må bruges til at give to kunder forskellige priser og ikke må bruges, når kunden opretter forsikringsaftaler.

Til gengæld åbner det juridiske paradigmeskift for et væld af muligheder for at bruge betalingsdata til at lære kunden bedre at kende end nogensinde før.

Særligt ser Forbrugerrådet med bekymring nye kunde-overvågnings­systemer blive rullet ud i udlandet. Systemer, som formentlig også er på vej til Danmark, vurderer Troels Holmberg:

»Det er en meget voldsom overvågning, der finder sted, hvor kunstig intelligens sidder og analyserer på den enkelte kunde i realtid – med alle de digitale fodspor, vi efterlader, når vi handler ude i butikkerne. Det er en bekymrende udvikling,« siger han og fortsætter:

»Man kan håbe på, at de danske banker ikke forsøger at udrulle kundeovervågningssystemer – ud fra en vurdering af, at det er forbrugerne ikke klar til. Men der er mange penge i det her, og hvis nogen tager fat i det, vil de have en konkurrencefordel, og så vil andre gøre det samme.«

Ruchikar Dalela, der er landechef i Danmark for TCS, som leverer finans-it til hundredvis af banker verden over, er ikke i tvivl:

»Nordiske banker kommer helt sikkert til at analysere disse data,« siger han.

Vi kan se, du skal flytte ...

Business casen i de store kundeovervågningssystemer består i at kunne fange den enkelte kunde, hvor han eller hun er mest modtagelig.

»Hvis du kan se, at kunden er ved at skifte bank, så sætter du måske ind med et tilbud. Eller hvis kunden er ved at flytte, tilbyder du et realkreditlån,« forklarer Troels Holmberg.

På den måde kan bankerne gå fra at være reaktive til at være proaktive. Og til at lade data – og ikke mave­fornemmelser – styre forretningen, siger Ruchikar Dalela.

»Med de data, bankerne har, er det nemmere end nogensinde før at tilpasse sig brugerens lifecycle og reagere på den. Du kan altid forudse, hvornår noget vil ske: Når du får børn, køber du hus og bil, og så tager du lån,« siger han og tilføjer:

»Den type forretning viser mange kunder i Danmark også interesse for.«

Du betaler for meget for dit internet

Hos bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, understreger man, at andre europæiske lande længe har haft mulighed for at bruge betalingsdata til at lave digitale produkter. Produkter, som i høj grad er drevet af, hvad kunderne selv efterlyser, siger seniorkonsulent Louise Fjord:

»Vi har oplevet en stor forbrugerefterspørgsel på produkter, der er mere skræddersyede, og som kan give kunderne et bedre overblik end det, de havde før. Det er i sidste ende kun forbrugernes ønsker og fantasien, der sætter grænser for, hvilke produkter man kan udvikle.«

Ifølge seniorkonsulenten kigger alle danske banker på, hvad de kan bruge de nye muligheder til. Og noget af det, der står allerførst for skud, vil være sådan noget som budgetoverblik, adviseringer, når du har nået et månedligt forbrug, og påmindelser om regninger, du plejer at betale på et bestemt tidspunkt.

»Andre muligheder kunne være automatisk indberetning til skatte­myndigheder, når du donerer til velgørenhed, eller mere målrettede tilbud på baggrund af dit forbrug – så jeg f.eks. kan få at vide, om jeg betaler mere for min internet­forbindelse, end andre i min kommune gør.«

Ludomani og luksus

En anden formulering, der indtræder i den nye banklov, er, at banker kan »behandle aggregerede betalingsoplysninger til brug for en kredit­vurdering«.

Ingeniøren har fra en anonym kilde fået indblik i, hvad en stor nordisk bank overvejer at bruge de nye muligheder til, hvis kunderne giver lov. Kilden kan på grund af sit job ikke afsløre hverken sig selv eller den bank, der er tale om. Men materialet illustrerer tydeligt, hvilke spørgsmål banker kan stille deres kundedata – og hvilke svar de kan få.

Hvis en kunde bruger mere end f.eks. 10 procent af sin netto­indkomst på Danske Spil, er der en risiko for, at brugeren har en form for ludomani. Hvis kunden yderligere bruger penge hos en udenlandsk udbyder af spil eller i en spille­hal på Bakken, er risikoen endnu større. Og så skal den kunde ikke have et lån, lyder det ifølge kilden i bankens foreløbige planer.

Hvis en kunde har et forbrugsmønster, hvor måneden begynder med luksusudgifter til dyre restauranter og smarte butikker, men ender med få penge på kontoen, kan det være et symptom på, at kunden lever over evne.

Endelig kan mange besøg på diskoteker og barer i hverdage være et tegn på, at kunden kan have svært ved at varetage et job eller studium.

Mayonnaise og rødvin

Præcis hvor langt bankerne kan gå med at analysere betalingsdata til kreditvurderinger er endnu ikke slået fast.

»Loven er ikke trådt i kraft, og der er stadig nogle ting, der er åbne for fortolkning. Derfor er vi også spændte på at se, hvordan forbrugerombudsmanden og finans­tilsynet vil håndhæve den her lov,« siger Troels Holmberg.

Seniorøkonomen vurderer, at »aggregerede betalingsoplysninger« betyder, at banken kan se, at en kunde har brugt 5.000 kroner på en måned i supermarkeder.

»Men der må ikke kigges på, om du har købt meget mayonnaise eller rødvin. Som jeg læser loven, skal kreditvurderingen bero på din økonomiske situation og ikke på en analyse af, hvordan du har sammensat dit forbrug,« understreger han.

Kritisk samtykke

Uagtet hvad banken vil bruge kundernes betalingsoplysninger til, er selve den dataanalyse, der skal til, ikke raketvidenskab, vurderer Ruchikar Dalela.

Det kritiske punkt bliver at få kundens samtykke.

»Som kunde skal man vide, at man får en vis magt til at håndtere det, og at ens samtykke spiller en helt central rolle.«

For bankerne vil det formentlig kræve et system til at håndtere forskelligt samtykke – så kunden får mulighed for at dele nogle data uden at dele andre og mulighed for at ændre sit samtykke hele tiden.

»Når privacy-spørgsmålet er håndteret, er der kæmpe muligheder,« siger Ruchikar Dalela.

Banker vil i fremtiden have et såkaldt 360 graders syn på deres kunder, så de kan rette henvendelse til kunden, når han skal købe hus, får børn, bliver pensioneret osv. For eksempel kan følgende data bruges til at vide, hvor kunden er i sin livscyklus: Data fra sociale medier – f.eks. billeder på Instagram, tweets og Facebook-kommentarer – kan analyseres af algoritmer for at vurdere, hvordan kunder udtaler sig om banken – og om det er positivt eller negativt. Kundedata – herunder transaktionsdata – kan med kunstig intelligens analyseres for at afgøre, hvor kunden er i sit liv. F.eks. kan indkøb i babybutikker antyde, at kunden har fået barn. Den information kan banken bruge til at kontakte kunden om et boliglån.Kundens interaktioner med kunde­service – på både mail og telefon – kan analyseres med machine learning. Data kan f.eks. afsløre, om der er risiko for, at kunden er på vej til at skifte bank. Illustration: MI Grafik

Hos Finans Danmark understreger Louise Fjord, at bankerne er meget opmærksomme på, at et samtykke skal være informeret og specifikt.

»Samtykket skal være udtrykkeligt, og det skal stå klart for brugeren, hvad man siger ja til. Jeg tror, vi vil se en høj grad af selvjustits på området, og bankerne kommer til at gå forsigtigt frem. De lever af brugernes tilfredshed, så det er noget, der tages meget alvorligt.«

Usynlig dataindsamling

Men selvom kunderne får mulighed for at sige fra, kan det være vanskeligt for den gængse bank-kunde at vurdere, hvad det betyder at klikke ja, mener Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening.

»Jeg tror ikke, at den almindelige dansker kan overskue, hvilke informationer der bliver indsamlet om dem. Og hvad deres bank eller forsikring kan få ud af dem. Omfanget af informationsindsamling og den uigennemsigtige behandling er i høj grad det, der er problemet,« siger han og tilføjer:

»Man ved ikke, hvor mange data bankerne indsamler, og hvad de reelt bruger dem til.«

Jesper Lund har ikke indtryk af, at banker indsamler og analyserer data for kundernes skyld. Og derfor er der brug for meget mere gennemsigtighed, mener han.

»Hvis der var transparens omkring algoritmer til f.eks. prissætning, ville det være muligt for journalister, Forbrugerrådet eller andre at vurdere, hvilke fordele og ulemper det har for kunderne.«

Pernille Tranberg, der rådgiver virksomheder om dataetik og har været med til at grundlægge tænketanken DataEthics, er enig:

»Pointen er, at jo mere åben du er, desto mere tillid får kunderne. De kunne for eksempel være åbne om deres kreditscoring. Hvis de har en skala mellem 0 og 5, og jeg lander på 3, så vil jeg gerne vide hvorfor, og hvad jeg kan gøre ved det. Det er jo motiverende.«

I flere andre europæiske lande har protester fra kunder fået selskaber til at omlægge deres data-strategi. F.eks. er det franske forsikringsselskab Axa i færd med at gøre alle kundedata tilgængelige for kunderne selv. En sådan modreaktion tror Pernille Tranberg dog ikke på i Danmark:

»Vi mangler en modenhed i forhold til privacy, som de har i Frankrig og Tyskland. Vi er et meget tillidsbaseret samfund, og når først brugerne gør oprør, er det for sent,« siger hun.

Finanssektoren lever af at lave vore penge, hvor vi må tjene dem!

Den såkaldte økonomiske videnskab har opgivet distinktionen mellem det, som de store økonomer op i startfasen til de store makroøkonomiske modeldannelser kaldte input og output, dvs. indtægt, målt som fordringer på produkt og anden markedsværdi sat op over for reeløkonomisk produktion.

Finanssektoren lever af at skabe fordringer, dvs. man skaber pengene i låneprocessen. Når der er fremgang i samfundet, så stiger grundlaget for at skabe penge. Når det går tilbage, skrige sektoren på statshjælp, under henvisning til nødvendigheden af at holde den oppe for resten af samfundet.

Hvis almindelige lønmodtagere vidste, hvordan sektoren nærer sig ved at lave penge, identificerer indtægt med produkt, hvor man ikke bidrager med noget som helst, så var det ude med bankerne, som grundlæggende kunne erstattes af en stor bank, ikke danske bank, men den danske nationalbank og en foliokonto til samtlige danskere i stedet for nemkontoen i de kommercielle banker, så var det ude med bankerne.

Den viden er der ingen, som er noget ved musikken, som vil dele ud til folk som flest.

Derfor findes informationerne alene hos bankerne, informationerne om kunderne.

https://www.google.dk/search?source=hp&q=s...

  • 14
  • 1

Når det går tilbage, skrige sektoren på statshjælp, under henvisning til nødvendigheden af at holde den oppe for resten af samfundet.

@ Steen Ole Rasmussen

Vi vender os lige fra det politiske til fakta:
* Danske banker har ikke skreget på hjælp, man ønskede fra politisk side at understøtte nogle (absolut ikke alle) banker
* Amagerbanken, Roskilde Bank og adskellige andre fik ikke hjælp, men gik ned
* I Danmark har bankerne selv finansieret bankpakkerne, det slutlige regnskab viste stort overskud til staten. Det var på ingen måde en overraskelse, da bankpakkerne fra start var konstrueret så de gav overskud til staten
* Bankerne havde ikke noget valg om at gå med i bankpakkerne, da staten ellers ikke ville garantere deres kunders indskud, hvilket ville give kundeflugt til statssikrede banker (run on the bank)
* Danske Bank blev fx. tvunget til at optage et lån til 11,9% i rente. Helt uhørt høje renter, det er jo højere end hvad almindelige kunder i dag kan låne til i forbrugsfinansiering (fx. Nordeas Forbrugslån til Fordels+kunder 8,25-10,25%)
* Politikerne tvinger borgerne til at benytte bankerne (NemKonto skal man have), men det tjener bankerne altså ikke på i dag. Alle andre forretninger kan du selv vælge ikke at bruge bankerne til

  • 5
  • 8

I praksis kommer det nok til at være noget med - hvis du siger nej, er der forhøjet risiko for at vi ikke vil låne dig pengene. Den her med at bankens system lader folk træffer et egentlig informeret tilvalg hvor det er klart hvilke personlige indsigter banken får ud af ens data, den ligger vist langt ude i fremtiden hvis den nogensinde materialiserer sig.

Man kan sammenligne med Google som jo også har en knap til at slå personaliserede reklamer fra. Hvis der er nogen her der mener den knap giver et retvisende billede af konsekvenserne ved at lade den knap stå tændt, så hører jeg gerne fra dem. Google ved alt hvad du har søgt på nettet hos dem. Når du klikker på et link på google.com, registrerer de det. Når du går ind på et site med Google-reklamer, ved de det.

Men rent bortset fra det er det bankens opgave kun at låne penge ud til folk der kan betale dem tilbage igen. Et tab går ud over de andre kunder i banken, og er potentielt en langvarig økonomisk katastrofe for låntager.

De eksempler der er i artiklen, lyder ulækre, men det tænker jeg mere er fordi de giver en specifik indsigt i ens privatliv, en indsigt som tilhører privatlivets fred. Hvis banken kun får konklusionen ("på baggrund af lignende betalingsoplysninger kan 87% ikke tilbagebetale deres lån") og ikke indsigten, så synes jeg egentlig ikke der er noget forkert i at handle på den. Men så er vi lidt tilbage i at algoritmen er komplet uigennemskuelig - og hvordan skal man kontrollere at banken faktisk kun får en konklusion?

Med hensyn til mavefornemmelse vs. data, så lavede en af mine studiekammerater under studiet et projekt hvor han kørte nogle maskinlæringsalgoritmer på lånedata - tror det var fra realkreditslån (det er mange år siden). Så han fik adgang til nogle få data (anonymiserede) som man nu oplyser dem som låntager, og så om lånet blev betalt tilbage eller ej. På et par måneder fik han lavet et system der kunne forudse tilbagebetalingen bedre end pengeinstituttets ansatte med mange års erfaring.

  • 5
  • 0

Allerede 35 år tilbage, havde jeg problemer med at tegne en livsforsikring, da jeg 10 år tidl. var registret som spritbilist med en promille på 1. Rigtigt mange børn bliver tidligt udstyret med en mobiltelefon og en iPad, og seneste skud på stammen er så betalingskort til de 8-årige.

Nu skal vi ikke sådan stoppe udviklingen, men vi bestemmer jo selv hvor meget vi vil deltage i - tror vi, og det er vel her humlen ligger begravet.
Hvem orker at læse 500 linier med privacy o.a. etiske målsætninger, og hvem kan lige gennemskue raffinerede algoritmer og deres brug, og der er jo ikke den internet handelsside hvor du ikke skal acceptere deres betingelser ved at sætte et flueben, men hvem har lige læst hele smøren, endsige gennemskuet indholdet.

For os af ældre dato, længe før internettet, har vi måtte vænne os til denne nye form på godt og ondt, omend de fleste næppe har kunnet gennemskue hvad det lige kunne indebære, og så er det godt nok svært at give denne viden, her så i form af uvidenhed, til sin børn og børnebørn.
Lige siden hulefolket, var oplysninger om de andre værdifulde, i dag er de langt mere end guld værd.

Enkelte lande har langt skrappere krav til brug af internettet, men selv den mest ambitiøse lovgivning bliver hurtigt undergravet af sagens kerne: PENGE & MAGT.

  • 6
  • 1

I praksis kommer det nok til at være noget med - hvis du siger nej, er der forhøjet risiko for at vi ikke vil låne dig pengene.

@ Ole Laursen

Du er helt galt på den.

Det her foregår allerede. Bankerne skal have styr på hvad deres kunder lavet. Finanstilsynet er startet med de store banker, Danske Bank (DB) og Nordea, derfor dukker der nu sager op fra Panana og Aserbadjan hvor de to banker har været involveret. Man er ikke nået til de mindre banker endnu.

Det ved Nordea og DB godt, det her.
Derfor skal alle deres kunder i disse tider legitimeres og besvare spørgsmål om deres fremtidige brug af banken.
Gør de ikke det, har tusindevis af kunder allerede oplevet deres netbank spærres, og nogle endda at deres konti er lukket.

De store banker har delvist kunne sætte hurtigt ind med en teknisk løsning på legitimering af deres privatkunder. Der ligger en enorm udfordring overfor småbankerne på dette punkt, når Finanstilsynet om et år eller to når til dem.

Det har altså ikke noget med kreditrisiko eller priser at gøre. Hvis du ikke kan dokumentere de forretninger som du laver via banken, vil de slet ikke have dig som kunde, og du vil (faktisk ret hurtigt) blive bedt om at forlade banken.
Igen, det her sker allerede i dag.
Vi hører bare ikke så meget om det, nok fordi langt de fleste kunder som får lukket deres ting, rent faktisk har noget at skjule.

Et eksempel, det her er virkelighed:
En kunde havde tidligere svaret på spørgsmpl om hendes brug af banken. Hun havde bl.a. svaret hun ikke sender penge til udlandet.
Et halvt års tid efter, sendte hun 160 Euro til et hotel i Spanien via netbank i juli måned (nok hverken hvidvaskning, skatteundragelse eller terrorfinansiering).
Overførslen blev annulleret af banken, og hun måtte igen forklare hendes brug af banken, og hvorfor hun havde overført 160 Euro til et hotel i Spanien i juli måned.
Banken kan godt "regne ud" hvad 160 Euro til et hotel i Spanien i juli måned er til, men det er ikke nok, kunden skal dokumentere hvad hun har gjort og hvorfor, når hun ikke tidligere har gjort banken opmærksom på dette.
Banken er ligeglad med hendes 160 Euro, men det er Banktilsynet som uddeler banklicencer bestemt ikke

  • 2
  • 2

De mange bankfusioner betyder, at der ikke er tilstrækkelig konkurrence. Hvis kunderne ikke gør, som banken ønsker, bl.a. giver dem fuld indsigt, så får kunden ikke konto, lån eller de gunstigste lånebetingelser, eller de bliver bedt om at afvikle sit engagement med banken. Banken kan desuden frit hæve gebyrer, hvad de gør flittigt brug af overfor "svage" kunder.

De stærke kunder kan få det, som de vil, og evt. shoppe mellem bankerne, men der er behov for en ny lovgivning til beskyttelse af "svage" kunder, og de allersvageste kunder, som ingen banker frivilligt vil have!

I et mere og mere pengeløst samfund, hvor de fleste regninger og faktura'er betales via banksystemet og alle løn- og offentlige betalinger sker gennem banksystemet og NEM konto'er, skal alle personer og alle virksomheder have ret til en gratis NEM konto med gratis debet betalingskort. Dette bør være en betingelse for at drive bank i Danmark!

Det ville hjælpe meget, hvis vi fik en statlig postgirobank tilbage, så der var et alternativ under politisk kontrol. Det ville kunne tæmme og tøjle de hæmningsløse private banker, hvor service er blevet til en by i Rusland!

  • 8
  • 1

Der er ikke længere mulighed for at påstå, at bankpenge var omkostningsniveau for borgerne. D. 27/5 -16 fremgik det af et telegram fra Rita, at den første pakke alene kommer til at koste de de danske husholdninger 3000 kr. årligt 22 år frem.

Bankerne behøver ikke skrige højt. De har mange venner, som køber og sælger budskabet om sektorens betydning. Der er kun et parti, som ikke har bakket op om de 6. danske bankpakker.

Fortællingen om finanssektorens rolle i økonomien er lang. Jeg har forsøgt at bidrage til en anden end den, som den selv står for.

Man kan finde det via min gud, google.dk fx ved at skrive penge sammen med mit navn i søgefeltet.

  • 0
  • 3

"I 30 år har vi haft et totalforbud mod at bruge be­talingsdata til andet end at udføre en betaling."

"Den nye lov er bygget på EU-direktivet PSD2"

Det er på tide, vi sætter foden ned overfor unionen!

  • 3
  • 2

D. 27/5 -16 fremgik det af et telegram fra Rita, at den første pakke alene kommer til at koste de de danske husholdninger 3000 kr. årligt 22 år frem

- nå! Jeg tror nu - i denne forbindelse - mere på Erhvervsministeriets opgørelse fra april 2015 end på 'telegrammer fra Rita'!:

Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter frem til ultimo 2014, samt et skøn for renteindtægter og garantiprovision fra individuelle statsgarantier for 2015

http://em.dk/nyheder/2015/15-04-19-okonomi...

  • 1
  • 1

De mange bankfusioner betyder, at der ikke er tilstrækkelig konkurrence.

@ Allan Astrup Jensen

Politikerne har jo sagt direkte til de små banker, at de skal lade sig opkøbe af de større da de ellers ikke vil overleve.
Det står direkte i de første bankpakker, primært bankpakke II beskriver dette politiske ønske.

Finansiel Stabilitet (Staten) solgte Fionia Bank til Nordea.

Nationalbanken overtog Roskilde Bank og solgte den videre til Nordea, Arbejdernes Landsbank og Spar Nord Bank.

Finansiel Stabilitet (Staten) satte sig først på 2 bestyrelsesposter i Amagerbanken, og solgte så hele banken til BankNordic fra Færøerne.

Nykredit overtog kriseramte Forstædernes Bank, og de er i dag fusioneret til Nykredit Bank.

  • 1
  • 0

Finanstilsynet er startet med de store banker, Danske Bank (DB) og Nordea, derfor dukker der nu sager op fra Panana og Aserbadjan hvor de to banker har været involveret.

Øheee, nej. Bare nej.

Nordeas og DDBs lemfældige holdning til skattely, hvidvask og korruptionspenge fra diktatorstater er IKKE dukket op fordi Finanstilsynet har krævet at de skal gennemgå deres kunders legitimation og lave data-trawling.

De er alene afsløret på grund af læk af oplysninger, som bankerne har gjort allehånde krumspring for at holde skjult, fra myndighederne og fra offentligheden.

Det er ikke bare en holdning - jeg har konkret arbejdet med systemer til at identificere mistænkelige betalinger over landegrænser for flere danske banker. Og uden at bryde min underskrevne fortrolighedsklausul så vil jeg godt stå på mål for, at man uden problemer kunne køre et velvoksent firspand af bryggerheste gennem den kontrol, uden at finanstilsynet nogensinde ville høre en lyd.

/Bo

  • 1
  • 1

I et mere og mere pengeløst samfund, hvor de fleste regninger og faktura'er betales via banksystemet og alle løn- og offentlige betalinger sker gennem banksystemet og NEM konto'er, skal alle personer og alle virksomheder have ret til en gratis NEM konto med gratis debet betalingskort. Dette bør være en betingelse for at drive bank i Danmark!

@ Allan Astrup Jensen

Ja, og det er det så også.
Alle danske banker er forpligtiget til at oprette en lønkonto til hvem som helst med et dansk CPR-nummer og da ingen banker er interesseret i kunder som belaster dem med kasseekspeditioner får man et hævekort/debetkort i nakken.

"Gratis" betyder andre kunder betaler for dit kort. Med mindre Statet træder ind og betaler for dig, så er det andre skatteydere som betaler dit kort.

Citat: "...hvor de fleste regninger og faktura'er betales via banksystemet og alle løn- og offentlige betalinger..."
Hvor har du været de seneste par år? I dag tilbyder mange betalinger som går udenom bankerne og fx. Coop driver deres egen bank.
Pas, kørekort, nummerplader og meget andet kan i min kommune betales kontant.

Citat: "... skal alle personer og alle virksomheder have ret til en gratis NEM konto med..."
Så først har bankerne for meget magt, og derefter foreslår du en løsning hvor man fra politisk side tvinger alle danskere til at være kunde i bankerne (?).
Igen, kravet om en Nem-konto i et dansk pengeinstitut er noget man allerede har gennemtrumfet fra politisk side.


Hvad med et samfund med frihed til at melde sig ud af Staten? Så bliver man heller ikke tvunget til at være bankkunde.

  • 0
  • 0

Man kan ikke tvinge en bank til at tage et lån. Danske bank blev nød til at låne af staten ellers var den gået konkurs. Det vil sige at statten tog risikoen, og det viste sig så at det var risikoen værd. Alternativt, kunne staten have overtaget Danske Bank og solgt den fra i bidder til andre bedre drevet banker. Også for at sikre at der ikke fremadrettet var "too big to fail" spillere på det danske finansielle marked.

  • 3
  • 0

Jo. Jeg har arbejdet med at udvikle systemer netop til vurdering af kreditrisiko ved lån, og din kreditværdighed afhænger i høj grad af hvilke informationer om dig, banken har mulighed for at få fat i og behandle maskinelt.

@ Bo Christensen

Nu forstår jeg dig overhoved ikke. Først giver du bankerne en på hatten over de ikke har styr på hvad deres kunder en gang imellem foretager på deres konti. Og nu bringer du almindelig kreditvurdering ind i sagen.

Ja, bankerne skal have informationer om dine indtægter, udgifter og skatteforhold for at lave en kreditvurdering. Det er der hverken noget mærkeligt eller nyt i.

Men bankerne skal ikke bruge kopi af dit pas for at lave en kreditvurdering.
Din kreditvurdering bliver hverken bedre eller ringere af om du betaler din ferie kontant, via visakort eller via en udenlandsk overførsel. Men udenlandske overførsler er netop noget bankerne skal interessere sig for, og spørge ind til i dag. Det skulle de ikke tidligere.
Bankerne skal også spørge hvor pengene du indbetaler på din egen konto kommer fra i dag, det er også nyt. Det er lovkrav fra EU, og indgår ikke i bankernes kreditvurdering.

Meget kort fortalt om Panamasagen: Det er ikke ulovligt at have konto i Panama, overføre penge til en konto i Panama eller at rådgive kunder om hvordan de bruger og overfører penge til deres konti i Panama. Det er ulovligt ikke at fortælle Skattemyndighederne i Danmark hvilke midler man skjuler i Panama, men det er altså et revisoransvar og et personligt ansvar i langt højere grad end det er et bankansvar.
Forskellen ligger i, om man har rådgivet om konti i andre lande, eller man har rådgivet om hvordan man skjuler penge i andre lande for at undgå de danske myndigheder. Det er svært at bevise hvad der er hvad, da svindlere sjældent vil sørge for der ligger en masse dokumentation klar hvis politiet skulle komme forbi. Det er betydeligt nemmere at bevise om personen som fik noget ud af svindlen er skyldig end dem som har/ikke har rådgivet om muligheden for at svindle.

  • 0
  • 0

Nordeas og DDBs lemfældige holdning til skattely, hvidvask og korruptionspenge fra diktatorstater er IKKE dukket op fordi Finanstilsynet har krævet at de skal gennemgå deres kunders legitimation og lave data-trawling.

@ Bo Christensen

Omvendt, Finanstilsynet har skærpet kravene til bankerne fordi der er dukket sager op i medierne fra læk, men de har så sandelig også været på besøg i de pågældende banker og fundet yderligere som ikke er ok; konkrete sager og procedurer generelt.

  • 0
  • 0

Nu forstår jeg dig overhoved ikke. Først giver du bankerne en på hatten over de ikke har styr på hvad deres kunder en gang imellem foretager på deres konti. Og nu bringer du almindelig kreditvurdering ind i sagen.

Jamen, så lad mig da prøve at gøre det klart.

Begge de udsagn, jeg citerer, stammer fra dit oprindelige indlæg, hvor du fremfører to forskellige udsagn, som jeg så kommenterer på hvert for sig. Nemlig at :

1) finanstilsynets krav til bankernes indsamling af legitimationsoplysninger dannede grundlag for afsløring af formidling af skattely og korruptionsmidler.

Det mener jeg absolut ikke er korrekt. Det var min svar nummer 1.

2) bankernes indsamling og behandling af data ikke har noget med kreditvurdering at gøre.
'
Det omhandler artiklen ellers, og min konkrete erfaring er, at det i høj grad anvendes til kreditvurdering.

At du vælger at definere bankernes indsamling og behandling af data snævert som legitimationsoplysninger indsnævrer ikke tilsvarende hvad, der faktisk foregår, eller hvad artiklen beskriver.

Hvis det stadig ikke står klart, hvad jeg kommenterede på, beklager jeg, men vil alligevel ikke forurene tråden mere med metaforklaringer.

/Bo

  • 2
  • 0

Svar til Bent Johansen:
1. Du anerkender vel at konkurrencen mellem bankerne er svundet ind? at det bl.a. er Bank/Finanstilsynenes skyld ændrer ikke på konkurrenceforholdene. I sin tid var Danske Bank utilfreds med Girobanks bedre service og pressede sine politiske venner til en privatisering. For denne hjælp har de politiske venner fået rigeligt betalt i partistøtte, før og siden!

Alle danske banker er forpligtiget til at oprette en lønkonto til hvem som helst med et dansk CPR-nummer og da ingen banker er interesseret i kunder som belaster dem med kasseekspeditioner får man et hævekort/debetkort i nakken.

Passer ikke!

"Gratis" betyder andre kunder betaler for dit kort. Med mindre Statet træder ind og betaler for dig, så er det andre skatteydere som betaler dit kort.

Da mange blev betalt med en lønningspose var det gratis at få sin løn! Lønkontoer mv. i banken var også gratis i starten, indtil de fik monopolet og bankerne pga. manglende konkurrence og lav inflation satte gang i gebyrerskruerne. Når der i lovgivningen kræves, at personer og virksomheder skal have NEM kontorer, så bør det være gratis ligesom NEM-ID er for brugerne!

Citat: "...hvor de fleste regninger og faktura'er betales via banksystemet og alle løn- og offentlige betalinger..."
Hvor har du været de seneste par år? I dag tilbyder mange betalinger som går udenom bankerne og fx. Coop driver deres egen bank.
Pas, kørekort, nummerplader og meget andet kan i min kommune betales kontant.


Hvad er de mange betalinger uden om bankerne? Tænker du på Paypal?De fleste bruger internet bank eller mobilpay, og mobilselskaber og andre trækker direkte fra bankkortene. Forbruget på kreditkort udstedt af andre end banker betales jo også af bankkontoen.
Coop Bank er en medlems ejet bank dog med begrænset antal produkter, som kan bruges af alle, og den drives på kommercielle vilkår, og forlanger derfor de samme oplysninger, som andre banker.

Citat: "... skal alle personer og alle virksomheder have ret til en gratis NEM konto med..."
Så først har bankerne for meget magt, og derefter foreslår du en løsning hvor man fra politisk side tvinger alle danskere til at være kunde i bankerne (?).
Igen, kravet om en Nem-konto i et dansk pengeinstitut er noget man allerede har gennemtrumfet fra politisk side.

Det er ikke undertegnede, der har tvunget alle danskere til at være kunde i bankerne. Det er myndighederne med det obligatoriske krav om at personer og virksomheder skal have NEM Konto'er.

En udvej kunne være at anvende Udbetaling Danmark som en internetbank, hvor vi alle havde en konto og betalingskort, og hvor pengene blev stående, indtil vi skulle bruge dem. Betaling af regninger og faste overførsler kunne ske direkte fra kontoen i Udbetaling Danmark.
Udbetaling Danmark kunne desuden opstille nogle kontant automater eller træffe aftale med nogle banker om, at man kunne bruge disses. Private lønudbetalinger og andre betalinger kunne kobles på, så vi kun har behov for banker til opsparing og lån, som det var i de gode gamle dage!

  • 1
  • 0

Her kan man se referencer til den reviderede opgørelser fra 2016 over prisen for omtalte bankpakke: https://www.google.dk/search?q=D.+27+maj+2...

Man kan sige, at skiftende regeringers opgørelser over bankpakken/pakkernes pris skal læses som partsindlæg. Regeringen har sine støtter her på tråden, og jeg er ikke en af dem.

Jeg støtter heller ikke andre partier, står endnu mindre bag og har mildest talt intet til overs for noget dansk parti!

Jeg mener, at magt korrumperer, og at man må lade være med at sympatisere med nogen magt, især hvis man vil forstå magten. Det var så bare en lille pointe fra mit cand phil speciale fra 1990 med titlen "Magtens væsen".

Skjulte bankpakker i form af tilladelse til at hæve bidragssatserne, noget bankerne dikterer deres opkøbte realkreditinstitutter at gøre, samt Nykredit, der nu er blevet kuppet af en korrupt bestyrelse, kan kun lade sig gøre under henvisning til påskud om konsolidering, baselkonventioner osv. skabes som den slags påskuds referencer, bruges af det politiske system for at legitimere malkningen af især boligejere og stik imod hvad forbrugerstyrelsen siger om det marked, som finanssektoren står for: NUL KONKURRENCE!

Bankerne bruger de milliarder (man har aldrig haft større overskud, end på indeværende, bl.a. på grund af malkning af realkreditkunder) som man omtaler som konsolidering, til udbytte til aktionærerne! (det har intet med konsolidering at skaffe)

landbrugspakker og anden støtte til landbruget er indirekte støtte til finanssektoren.

Den måde, som priserne på kapitalværdi bankes op på generelt, er dikteret af tvungen pensionsopsparing og skabelse af lånepenge, der som efterspørgsel (købekraft) primært retter sig mod det, der kan danne grundlag for pengeskabelsen i låneprocessen - en selvforstærkende ikke produktiv mekanisme, som fører til det, som er det største tabu inden for den etablerede såkaldte fagøkonomi, nemlig INFLATION I PRISERNE PÅ KAPITAL. (det heder sig, at en investeret krone i kapitalapparatet er identisk med øget kapitalapparat (dog med visse modifikationer, fx med det i intern fagøkonomisk bastardudtryk, bobleøkonomi)).

Fagøkonomerne vil kun vide af inflation i generel forstand, men ikke af de relative priser. Inflationen tælles alene op i opgørelser over prisstigninger på løn, varer og ydelser, ikke i priserne på kapital, der af teoriiboende dogmatiske og ideologiske grund tæller ind som udtryk for "realværdi"!

Når vi får lønforhøjelse, så laves der en nøje opdeling mellem inflationær lønforhøjelse og fortjent. Samme nidkære opdeling af prisstigninger på kapital og renteintægter i finanssektorens og dens primære brugersegment finder man meget langt fra, og det af dogmatiske grunde.

Den økonomiske politik, som er ført over de sidste 40 år, har ført til gigantiske prisstigninger på aktier, obligationer, swaps, afledte finansielle værdier (derivater), pengeskabelse i enormt omfang inden for det der kaldes skyggebanker, mere eller mindre forældreløse nationsløse banker, osv.

Et forsøg på at redgøre for mængden af alverdens sorte penge, situeret i verdensøkonomiens sorte huller, kan tage udgangspunkt i det misforhold, at verden står i en kæmpe gæld til sig selv, uden at nogen aner, hvem det er, inden for denne verden, som har så stort overskud i fordringer på alle andre! Verdens gæld er i de officielle opgørelser langt større end verdens aktiver, hvilket kun kan lade sig gøre, fordi aktiverne er registreret uden for (verden). Penge er gæld, den enes aktiv er den andens passiv. Hvis pengene skulle passe, så var verden penge registreret som ligevægt mellem aktiver og passiver. Det gør de ikke, fordi det er dårlig økonomi at betale skat og rigtig god økonomi at have sine aktiver registreret i skattely.

Det sidste ved man alt om inden for EU-kommissionen og den danske regering, for den sags skyld. Formanden for kommissionen, Jean Claud Juncker har i sin 25 årige periode som en af de politiske hovedkræfter i Luxemboug skabt selve motorvejen for kapital ud af den hvide økonomi. Enhver virksomhed med respekt for sig selv betaler ikke skat af kapitalindtægten. Det kan kun lade sig gøre fordi man kan føre sine penge ud gennem Luxembourg til sine skattely rundt om i verden. Det er lovligt, lovliggjort med formandens hjælp: https://ing.dk/debat/forbilledet-luxembour...

  • 2
  • 0