Digitalt spor afløser magnetstriber til at vise robotten vej

3. oktober 2019 kl. 11:05
Digitalt spor afløser magnetstriber til at vise robotten vej
AGV'er bevæger sig normalt rundt i lager og produktion efter magnetstriber lagt ned i gulvet. Men med data fra Leuzes sikkerhedslaserscanner kan ruten ændres mere frit. Illustration: Leuze.
Ny generation af sikkerhedslaserscannere opsamler data, som AGV’en kan navigere efter.
Artiklen er ældre end 30 dage

Selvom mobile robotter er på alles læber i disse år, er de mere traditionelle AGV’er (Automated Guided Vehicles) sammen med gaffeltrucks stadig et meget anvendt transportmiddel til intern transport ude i industrien.

I en direkte sammenligning med mobile robotter taber AGV’erne imidlertid point på fleksibilitet, idet de kræver magnetstriber, sensorer eller andre ruter lagt ned i gulvet at køre efter, men en ny generation sikkerhedslaserscanner fra producenten Leuze har potentialet til at gøre de tunge AGV’er noget mere fleksible.

Ud over at fungere som den sikkerhedsanordning, der bremser AGV’en ned, kan Leuzes RSL 425-scanner nemlig også opsamle navigationsdata og sende dem retur til operatøren, så AGV’en efterfølgende kan navigere rundt med udgangspunkt i disse data.

Reflektorer på strategiske steder

Konkret måler scanneren afstande og vinkler til de objekter, som AGV’en passerer på sin vej. Derudover kan den modtage såkaldte reflektionsdata fra reflektorer i plast, der kan opsættes forskellige steder i produktionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

[box]

Du kan læse denne artikel, fordi du har abonnement på PLUS-indholdet på ing.dk.
[/box]

»Det betyder, at du kan have reflektorer siddende rundt omkring på strategiske steder og på den måde opbygge et spor, som AGV’en kan navigere efter,« forklarer Holger Jensen, salgsansvarlig for Danmark i Leuze electronic Scandinavia.

Det kan især være praktisk, hvis man i kortere perioder har brug for at ændre AGV’ens rute gennem produktionen.

»Så i stedet for at man skal lægge nye sensorer eller magnetstriber i gulvet, kan man programmere sig ud af det ved at flytte rundt på reflektorerne,« tilføjer Holger Jensen.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger