Digitalt samarbejde bliver et krav på store anlægsopgaver

På skærmen i sin gravemaskine ser gravemester Martin Petersen sit arbejdsområde tegnet op. Han kan se, hvor der skal graves ud til de kloakrør, der skal afvande Helsingørmotorvejen, når den åbner med et ekstra spor i hver retning i 2016.

På skovlen sidder sensorer, der med en nøjagtighed inden for 1-4 centimeter kan bestemme, hvor skovlen befinder sig, så han bliver advaret, før den går for dybt i jorden.

Modellen, som gravemesteren styrer sin maskine efter, kommer fra firmaet Spotland, der arbejder for entreprenøren Barslund på det komplicerede udvidelsesprojekt, der spænder over 4,2 km. Spotland har taget informationer fra den model, som Vejdirektoratets rådgiver, Cowi, har lavet, og kodet det ind i de formater, som Barslund har brug for til at styre projektet og alle maskinerne.

Projektet er et eksempel på, hvor langt man kan komme med digitale værktøjer, men viser samtidig, hvor der stadig er problemer, der skal arbejdes med.

Krav om 3D-modeller

Maskinstyring og digital projektering har været kendt i mange år, men hidtil har der været, som om parterne i anlægsbranchen kun kunne kommunikere gennem brevsprækker. Rådgiverne har brugt deres 3D-model til at generere 2D-tegninger, hvorefter tegningerne blev brugt som udbudsmaterialer. Til sidst kunne entreprenøren bruge data fra tegningerne til at opbygge sin egen 3D-model, som skulle bruges til maskinstyring og planlægning.

Men sådan skal det ikke være fremover. I 2010 begyndte Banedanmark på den første nye banestrækning i Danmark i mange år – højhastighedsbanen mellem København og Ringsted. Kravet til både rådgivere og entreprenører har gennem hele projektet været, at de skulle kunne levere og håndtere 3D-modeller, og at data skulle kunne udveksles mellem modellerne.

Sidste år gik en initiativgruppe bestående af Vejdirektoratet, Banedanmark, Danske Anlægsentreprenører, Femern A/S – Sund & Bælt og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) så i gang med at arbejde på de fælles standarder, vejledninger og beskrivelser, der skal sikre, at digitale data kommer til at flyde nemmere mellem anlægsbranchens parter.

Store projekter bliver digitale

For at sikre, at den danske anlægsbranche får den største effektiviseringsgevinst og investerer i det udstyr og den uddannelse, der skal til, har Vejdirektoratet erklæret, at der vil være digitale krav på alle store projekter fremover. Det fortæller fagchef Svend Kold Johansen fra Vejdirektoratet.

»Vores mål er at afskaffe tegninger som det juridiske grundlag. Allerede nu projekterer rådgiverne i 3D, så det er et realistisk mål at tage skridtet fuld ud og videreudvikle kravene til 3D-modellerne, så samarbejdet mellem bygherre, rådgivere og entreprenører kan baseres på en digital model som aftalegrundlag.«

Hos Banedanmark er ambitionerne også klare ifølge Gita Monshizadeh, der er CAD-manager på banen mellem København og Ringsted:

»Visionen er, at kravene skal implementeres på de store fornyelsesprojekter. Men lige nu bliver det kun brugt på denne bane og på banen mellem Ringsted og Femern,« siger hun.

Femern vil præge standarder

På Danmarks største infrastrukturprojekt – tunnelen under Femern Bælt – vil digitalt samarbejde også være et krav, fortæller teknisk direktør Steen Lykke.

»I dag er der mangel på standarder og fælles arbejdsmetoder i den danske anlægsbranche, og det vil vi gerne være med til at ændre via vores deltagelse i sammenslutningen Det Digitale Anlæg. Dels vil vi gerne præge de nye digitale standarder, så vi kan benytte dem i vores eget projekt. Dels synes vi, at vi som stor offentligt ejet bygherre bør gå foran og medvirke til at drive hele den danske bygge- og anlægssektor i retning mod en højere grad af digitalisering i dansk byggeri,« siger han.

Grunden til, at bygherrerne presser på for at gennemtvinge en stor ændring af den måde, som anlægsbranchens virksomheder arbejder både internt og sammen, er klar: En fælles digital model vil gøre det muligt at fange langt flere fejl i projekteringsfasen, gøre det muligt at udnytte entreprenørernes maskiner mere effektivt, lette tilsynsarbejdet og sikre, at værdifulde informationer til driftsfasen ikke går tabt.

»Det er som tommelfingerregel 5-10 gange dyrere at opdage en fejl i anlægsfasen end i projekteringsfasen,« forklarer Gita Monshizadeh og fremhæver sin erfaring fra ombygningen af Nørreport Station, som hun tidligere har arbejdet på.

Der var vurderingen, at det forbedrede samarbejde i projekteringsfasen skar 10-20 procent af omkostningerne, og vurderingen var, at anlægsomkostningerne ville blive reduceret med cirka 10 procent, fordi man kunne undgå omprojektering.

»Min egen holdning er, at en af grundene til, at anlægsbranchen er så uproduktiv, er, at der er mange omprojekteringer under anlægsfasen,« siger hun.

Helsingørprojekt viser vejen

Foreløbig har initiativgruppen defineret fem arbejdsområder: CAD-standarder, datatilgængelighed, digitale processer i anlægsfasen, digitalt udbud, tilbud og kontraktforhold samt internationale relationer.

På projektet på Helsingørmotorvejen er alle emnerne – bortset fra de internationale relationer – i spil. I skurbyen fortæller Barslunds afdelingschef for infrastruktur, Benny Ebbe Jørgensen, at projektet egentlig er et godt eksempel på, hvad man kan med de digitale værktøjer. Men der er et stykke vej, før det digitale samarbejde bliver lige så velorganiseret, som det efterhånden er blevet på byggeriområdet.

»Vi arbejder godt sammen, og bygherren har givet os lov til at tale direkte med rådgiverne, så vi hurtigt kan få de data og oplysninger, vi har brug for. Men nogle gange er det alligevel en udfordring at få de rigtige filer og få dem bundet op på en måde, som vi kan bruge,« siger han.

Branchen har endnu ikke fået 3D-modellerne ordentligt indarbejdet, mener Peter Sjelle, der er landmåler hos Spotland.

»Der er stadig en tendens til at udveksle data i 2D, og det er svært at få nogen til at tage det juridiske ansvar for 3D-modellerne,« fortæller han.

Hvordan defineres en grøft?

Hvis udveksling af modeldata virkelig skal føre til besparelser, er det imidlertid ikke nok, at rådgiverne bare sender deres modeller videre, understreger Benny Ebbe Jørgensen:

»De skal ikke bare lave 3D-modeller for at kunne beregne mængder. De skal være lavet så detaljeret, at entreprenørerne kan bruge dem til at arbejde efter. De skal være klar til produktion.«

For at det kan lykkes, skal branchen blive enig om, hvad der egentlig menes med 3D-modeller.

»Vi har brug for en forventningsafstemning i branchen og for at få defineret, hvem der skal lave hvad,« siger Benny Ebbe Jørgensen.

Anlægsbranchen kan hente inspiration fra byggebranchen til nye ydelsesbeskrivelser og IKT-kontrakter. Til gengæld bliver det svært at overføre byggebranchens objektbeskrivelser, vurderer Gita Monshizadeh.

»I byggebranchen er det relativt nemt at definere et vindue eller en dør, men de objekter, der skal defineres inden for anlægsbranchen, er terrænrelaterede. Men hvordan definerer du en grøft? Hvor starter den? Og hvor slutter den? Hvad er grøftetop og grøftebund? Det er det allerførste, der skal til.«

Driftsfasen skal med

At få bygherrernes tilsyns- og driftsfolk til at tage de nye redskaber til sig går heller ikke af sig selv.

»En af de største udfordringer lige nu er at finde ud af, hvordan vi kommer til at bruge modellerne i driftsfasen. Hele den tilvænning med at få driften med og at få tekstdokumentation med anvendt intelligente data fra modeller ind i driftsfasen vil være en kæmpe udfordring,« siger Gita Monshizadeh.

Men det hjælper, når tilsyns- og driftsfolk oplever, hvordan de også kan få glæde af de digitale krav, fortæller Rasmus Fuglsang Jensen fra Vejdirektoratet, som kører et pilotprojekt med digitalt tilsyn på udvidelsen af den vestfynske motorvej.

»Vi har udviklet en app, som kører på en tablet. Med den kan man tage billeder af udført arbejde, som entreprenøren skal ændre på, mens man står ude i marken. Du har alle modeller og tegninger med dig og kan faktisk afslutte sagsbehandlingen på stedet. Det gør processen meget hurtigere,« siger han.

Sigende landmålerpinde

Trods de overvejende gode erfaringer på enkelte projekter er der stadig et stykke vej, til branchen er gået helt over til digitale værktøjer. På udvidelsen af Helsingørmotorvejen kan man se branchens nølende tilslutning på de landmålerpinde, der er sat op for hver 20. meter, selv om projektet kører digitalt.

»Det er lidt sjovt. Maskinerne er alle udstyret med GPS, så de ved helt præcist, hvor de er, men det var alligevel et krav, at vi satte pælene op,« fortæller Benny Ebbe Jørgensen.

Vejen frem er, at man indfører et lovkrav om, at alle projekter over en vis anlægssum skal projekteres og anlægges digitalt.

»Vi skal selvfølgelig være enige om, hvad 3D er, men branchen er klar til kravene,« mener han.

Samme holdning har Gita Monshizadeh:

»Vi skal lige prøve det lidt mere af på nogle store projekter, men om to-tre år har vi masser af erfaringer, og der vil være lavet de standarder og regler, der er nødvendige, for at man kan få gevinst på det her.«