Digitalt ledningsregister trækker ud – igen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Digitalt ledningsregister trækker ud – igen

Illustration: Vasilius/Bigstock

Der er store gevinster forbundet med digitalisering af det register, der viser, hvor der er kabler og forsyningsledninger under jorden. I januar meldte Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering ud, at det nye digitaliserede ledningsejerregister ville være på plads inden udgangen af 2022. Nu forventes registret at kunne være i luften tidligst til sommeren 2023. Det skriver Teknologiens Mediehus' Pro-medie for vandsektoren, WaterTech.

Der er store gevinster i det nye LER-2, som det kaldes i branchen. Loven blev vedtaget i december 2017. En forundersøgelse fra Rambøll peger på en samlet samfundsøkonomiske gevinst på ti års sigt på op til 800 mio. kr. Et digitalt register vil lette administrationen, når andre ledningsejere skal have informationer, og man vil reducere antallet af graveskader markant.

Ikke forsinket – det tog bare lidt længere

Alene i løbet af 2018 er projektet blevet forsinket med et halvt år. For ti måneder siden forventede styrelsen, at systemet kunne være klar sommeren 2019. Det er skubbet til udgangen af 2019. Og herefter har tele- og forsyningsselskaber og de øvrige ledningsejere 3,5 år til at digitalisere.

Presse- og kommunikationskonsulent Rene Thunø Jensen fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivitet afviser dog at tale om en forsinkelse.

»Den proces, vi skulle igennem med udbud og at inddrage brugerne har taget lidt længere tid,« siger han, og han vil ikke garantere, at udviklingen af systemet er færdig inden udgangen af 2019.

Længere frist til selskaberne

Forsinkelsen kommer, efter at man allerede en gang har givet selskaberne længere tid til at få styr deres underjordiske kabler og rør. Oprindeligt havde energi-, klima- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt (V) en tidsfrist, hvor ledningsejerne have tre år til at digitalisere, når systemet var på plads. Den frist blev efter en del spørgsmål i det lovforberedende udvalgsarbejdet forlænget til 3,5 år.

Når det gælder højspændingskabler, fjernvarmerør, gasledinger og fibernet er det godt styr på ledningsnettet, og her vil digitaliseringen være forholdsvis smertefri, fremgår det af Rambøll-rapporten. Det stemmer helt overens med meldinger fra et af de største forsyningsselskaber Hofor, hvor man allerede har digitaliseret.

Derimod er der store unøjagtigheder omkring de mange ældre kobberkabler, som TDC ejer, og de små vandværkers vandrør, noterer Rambøll i forundersøgelsen.

Vandværker: Ikke os, der forsinker

Hos Danske Vandværker fortæller pressemedarbejder Dorthe G. Rasmussen dog, at de små vandværker for størstedelen er klar med digitale oplysninger.

»Omkring 85 pct. af vores medlemmer er allerede i gang. En frist ved udgangen af 2019 ville i princippet være fint med os,« siger hun til WaterTech.

Flere kilder peger da også på, at det især er TDC og telegigantens brancheorganisation, Teleindustrien, som har hængt i bremsen for at få længere tidsfrister.

Direktør i Teleindustrien, Jakob Willer, afviser at brancheorganisationen og teleselskaberne har hængt i bremsen:

»Vi har undervejs i lovgivningsprocessen helt åbent arbejdet for at perioden til implementering blev længere, og det lyttede politikerne til. Det er en del af den demokratiske proces. Og efterfølgende har vi indgået i arbejdet, hvor jeg da heller ikke har hørt konkrete eksempler på, at vi skulle have forsinket processen,« siger han.

Når telegiganten lobbyer for at sætte farten ned, er det, fordi man ikke har overblik over, hvor de gamle telefon-kobberkabler ligger, som det også fremgår af Rambøll-rapporten.

Det bliver de helt almindelige borgere, der som kunder og ejere af forsyningsselskaberne kommer til at betale for, at det trækker ud med at høste de store gevinster.

Vi ville gerne have spurgt TDC, om selskabet finder det rimeligt, at forsyningsselskaberne – og dermed hele samfundet – skal vente på det digitale ledningsregister, fordi man i TDC har dårligt styr på sine kabler, men TDC ønsker ikke at stille op til interview.


Opdateret 27/11 klokken 16:27 med kommentar fra Jakob Willer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er 80 mill i årlig beregnet besparelse for hele landet en stor gevinst?
Vil dem der graver altid bruge ledningsoplysningerne, når de ikke gørdet i dag?
Så sent som i fredags blev et vigtigt kabel til en datacenterleverandør nord for Skanderborg ødelagt. Brugte de ikke ledningsoplysningerne der allerede er tilgænglige?

  • 1
  • 1

Man burde da område for område kunne afmærke for, om telekabler er eller endnu ikke er kortlagt på pågældende sted. Hvorfor holde viden tilbage?

Som jeg læser det, er registreringssystemet ikke klart endnu:

For ti måneder siden forventede styrelsen, at systemet kunne være klar sommeren 2019. Det er skubbet til udgangen af 2019. Og herefter har tele- og forsyningsselskaber og de øvrige ledningsejere 3,5 år til at digitalisere.

  • 0
  • 0

Databaseejeren har god tid, fordi ikke alle leverandører er klar, og leverandørerne har god tid, fordi basen ikke er klar. Det er på begge sider de andres skyld.

Hvis baseejeren koncentrerede sig om at blive klar, ville de leverandører, der ikke er det, blive udstillet, og have bøvl med overgravede ledninger, indtil de som de andre blev færdige. Ret motiverende...

  • 1
  • 0

Så sent som i fredags blev et vigtigt kabel til en datacenterleverandør nord for Skanderborg ødelagt. Brugte de ikke ledningsoplysningerne der allerede er tilgænglige?

Der er allerede et fungerende ledningsregister. Den store forskel er at med det gamle system modtager man tegner fra hver ledningsejer enkeltvis. Der er stor forskel på hvordan tegningerne er lavet og på kvaliteten. Man kan stå med op til 20 forskellige tegninger. Derfor er det nemt at glemme en tegning og overse et kabel.

Det nye system samler alle data og udarbejder én tegning med alle kabler tegnet ind. Det kræver at data findes i digital form. TDC har mange tegninger i digital form, men også nogle der er gamle scans.

Jeg forstår dog ikke forsinkelsen. Det er stadig bedre at få alle tegninger samlet, måske undtagen nogle enkelte fra TDC. Så er det trods alt kun 1-3 forskellige tegninger man skal stå med.

Med hensyn til overgravningen i Skanderborg, så er der mange ting der kan gå galt ved gravearbejde. Manglende tegninger er kun en af dem. Selv med de bedste tegninger, så er det ikke altid at ting i jorden helt passer med tegningen. Tegninger kan læses forkert. Maskinføreren kan lave fejl. Der kan ske uheld. Ja, ledninger kan flyttes, nogle gange af andre end ejeren.

Hvis man er seriøs som hostingudbyder, så har man redundans. Der vil altid ske overgravninger og man må bygge systemerne efter dette. De fleste datacentre har redundant fiber med adskilte føringsveje.

  • 1
  • 0