Digitaliserings-blogger om nyt årti: »En dataetisk Greta Thunberg dukker op«

Fortsætter vi i samme spor som det seneste tiår med et internet, som ikke lige blev den dannende, frigørende og skabende mekanisme, vi troede, men i stedet endte i overvågningskapitalisme, grådighed og kommerciel tænkning? Eller vækker vi en etisk, humanistisk, menneskelig muskel, som evner at sige stop, og i stedet sender os ud i skoven, får os til at tænke igen ,og får os til at se den verden, som hele tiden har været analog?

Paradoksalt nok tager vi både den blå og den røde pille i 20’erne – dog ikke ligelig fordelt – og vi ser de første skadelige konsekvenser af digital ulighed. I en algoritmisk verden bygget på afhængighedsskabende strategier fra tech-giganterne bliver en af de vigtigste menneskelige kompetencer nemlig evnen til at kunne bryde ud.

Kim Escherich skriver bloggen 'Den teknoetiske garage'. Han er AI-etisk ombudsmand og innovationsarkitekt hos IBM. Her i bloggen skriver han om forholdet mellem teknologien og mennesket. En teknologi, der ændrer vores privatliv, vores job, vores krop og vores samfund i en hastighed, hvor flertallet har svært ved at følge med. Illustration: Fremvirke

Kun de stærkeste mestrer dén rejse. De ender i økolandsbyer uden for storbyerne, tæt på naturen, lever af biodynamisk mad og med private skolesystemer bygget til den analoge verden. Præcis som de superrige tech-folk i Silicon Valley, hvis børn allerede i dag går i Steiner-skoler og leger med trædukker i stedet for iPads. Mens resten – dem som tog den blå pille – stirrer ned i deres skærme og er hoppet på en quantified self-bølge, hvor de definerer sig selv som mennesker gennem deres digitale repræsentation i et morads af loyalitetsprogrammer og gamification.

At bryde ud vil kræve styrke. Vi vil nemlig leve i en verden, hvor teknologien vil være overalt, der vil være mere af den, den vil være mere intelligent og ikke mindst blive mere påtrængende. Internet of Things smelter sammen med nye materialer, AI bliver allestedsnærværende, telefonen erstattes af stemmestyring, og fysiske objekter vil være forbundne og omgive os dag og nat. Vi vil leve i smart homes, i smart cities med smart transport, gå på smart dating og spise smart food – men ikke alle vil være opmærksomme på, at SMART i realiteten står for 'Surveillance Marked As Revolutionary Tech'. Alt hjulpet af tech-giganterne, som fortsætter med uformindsket styrke og med endnu mere avancerede forretningsmodeller.

Et stykke ind i 20’erne dukker en dataetisk Greta Thunberg pludselig op. Hun (eller han) bliver symbol for en modreaktion mod digitalismen og vil vise vejen tilbage ud i naturen og tilbage til grundlæggende menneskelige værdier. Ikke alle vil tro på hende/ham og vil leve videre ud fra en antagelse om, at de ikke har noget at skjule, og at produkterne fra Google og Facebook er gratis.

Og så tage en blå pille hver aften.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg er egentlig meget enig. Hvad skal der til for at skabe en anden fremtid? Hvorfor er det så svært at forklare at det overvågning samfund vi er godt i gang med at bygge op skaber flere problemer end det løser?

Kan det overhoved sandsynligøres at overvågningssamfundet skaber flere problemer end det løser?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten