Digitale tvillingeskibe optimerer dansk søfart
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Digitale tvillingeskibe optimerer dansk søfart

Illustration: Mærsk

Hvornår skal skibets antenne have et serviceeftersyn? Hvordan ser motorens helbred ud efter fire års drift? Og hvilken tilstand kan skibets skrog forventes at være i efter otte års sejlads på det salte hav?

Det er nogle af spørgsmålene, som danske rederier, shippingvirksomheder og leverandører af udstyr og materiel til skibene om føje år skal kunne blive bedre til at svare på ved hjælp af såkaldte digitale tvillingeskibe.

Som navnet antyder, er en digital tvilling en computerrepræsentation af det rigtige skib og dets systemer og processer. I en cloud-løsning gemmes alle relevante data om skibets komponenter og ydre ­forhold: motorrum, kedler og pumper, vind, vejr og strømforhold og meget mere.

Data gemmes fra skibets design­fase og helt frem til skrotning, og undervejs deles de mellem relevante aktører, der f.eks. kan bruge dem til at planlægge vedligehold og ombygninger mere effektivt og optimere brændstofforbruget.

»Gennem den digitale tvilling og den løbende opsamling af data får du større mulighed for at optimere skibets drift igennem hele dets levetid,« siger Mogens Schrøder Bech, seniorkonsulent i Søfartsstyrelsen, der netop har fået udarbejdet en rapport om mulighederne i de digitale tvillingeskibe med hjælp fra norske DNV GL.

Sætter fart på digitalisering

Digitale tvillinger er som sådan ikke noget nyt koncept, og i Det Blå Danmark, der tæller shippingvirksomheder, rederier og udstyrsleve­ran­dører herhjemme, har man inden for nogle områder været godt i gang med digitaliseringen. Et af de mere prominente projekter er ‘Blue Innoship’, som bl.a. arbejder med simulering og optimering af skibenes brændstofforbrug.

Illustration: DNV GL

Men ifølge Søfartsstyrelsen kan den traditionsbundne branche blive endnu bedre til at bringe digitalisering i spil som en fælles vision med udgangspunkt i tvillingeskibene, og tanken med rapporten er at give branchen et overblik over potentialet ved konceptet. Målet er i sidste ende at kunne optimere skibene ude i den fysiske verden:

»Fra søfartens side kommer vi grundlæggende fra en rimelig fragmenteret verden. Vi er først i de senere år blevet klar over de muligheder, der er i forbindelse med teknologier som cloud computing, analyser af data og AI. Det her er vores forsøg på at løbe det mere systematisk i gang,« siger Mogens Schrøder Bech.

Live sensordata og AI

Set med rederiernes briller er en af de store fordele ved digitale tvillinger, at de kan fungere som et visualiseringsværktøj for hele skibet og dets delsystemer og komponenter.

På baggrund af live sensordata kan rederiet få et her og nu-billede af, hvordan skibets enkelte dele har det. Hvis der er afvigelser mellem live data fra skibet og den digitale tvilling, kan det f.eks. betyde, at en sensor skal udskiftes, eller at der er fejl på den komponent, sensoren overvåger.

Også AI og maskinlæring skal efter planen komme til at spille en stadigt større rolle, forklarer Mogens Schrøder Bech. Det kan f.eks. være i form af styringsalgoritmer, der trænes op på de store mængder af opsamlede data.

Den digitale tvilling skal også kunne simulere effekten på brændstofforbruget ved at rense skrog eller skruer og hjælpe med at forudsige, hvornår det næste vedligehold af en bestemt komponent skal planlægges. Og endelig bliver det muligt at sammenligne, hvordan to forskellige skibe i flåden performer.

Datadeling binder aktører sammen

Det er også tanken at man skal kunne dele data med andre aktører som udstyrsleverandører, myndigheder og universiteter. Frameworket Maritime Connectivity Platform, som er under udvikling i et samarbejde mellem EU og Sydkorea, bruges eksempelvis til de operationelle data.

Gennem den digitale tvilling og den løbende opsamling af data får du større mulighed for at optimere skibets drift igennem hele skibets levetid.Mogens Schrøder Bech, seniorkonsulent, Søfartsstyrelsen

Universiteterne kan bruge data til forskning, mens udstyrsleverandørerne kan udnytte dem til kvalitetssikring under udvikling af nye komponenter og systemer til skibene.

»Vi skal se de enkelte skibes systemer som en del af noget meget bredere i stedet for bare en delmængde af skibet. Det er derfor, vi anlægger den her værdikæde-synsvinkel, der binder aktørerne sammen, lige fra designfasen til skibet skal dekommissioneres,« forklarer Mogens Schrøder Bech.

Hvordan skal der konkret arbejdes med at indføre de digitale tvillingeskibe i branchen?

»Der er masser af faldgruber. Jeg tror, det er utrolig vigtigt at sætte en vision op, men vi kan ikke nå det hele i ét stort skridt, så vi må i stedet tage mange små skridt, der alle peger i den samme retning og er med til at opfylde visionen. Og så er det vigtigt, at vi får udbredt brugen af standarder og udviklet nye standarder for data, kommunikation, modeller og interfaces,« siger Mogens Schrøder Bech.

Det første skridt bliver taget i projektet ShippingLab, der er et innovationssamarbejde for Det Blå Danmark.

Ifølge seniorkonsulenten ligger der også nye muligheder gemt i, at data bruges til f.eks. servitization – altså nye services knyttet til det eksisterende fysiske produkt fra en leverandør.

»I takt med den stigende kompleksitet må det forventes, at rederne i stigende grad efterspørger hele systemer i stedet for enkelte komponenter. Så det handler også om fremtidens forretningsmodeller,« siger Mogens Schrøder Bech.