Digitale tilbudslister sparer Gødstrup Sygehus for mindst 20 mio. kroner

Digitale tilbudslister sparer Gødstrup Sygehus for mindst 20 mio. kroner

Med nye digitale klassifikationsstandarder kan man automatisk lave tilbudslister og opmåle betonkonstruktioner direkte fra rådgivernes 3D-modeller. Det nye sygehus i Gødstrup regner med at spare mindst 20 mio. kr. pga. af færre fejl og lavere risikotillæg.

Når en gruppe entreprenører i næste måned modtager udbudsmaterialet til den første store entreprise på Region Midtjyllands nye hospital i Gødstrup, er alt skåret ud i pap.

Som noget nyt vil der nemlig i materialet om byggeriets pælefundering og kælder være en liste over alle materialer, der forventes at blive brugt i byggeriet. Dermed slipper entreprenørerne for hver især at måle og beregne sig frem til, hvor mange materialer, der er brug for – en omstændelig proces med rige muligheder for at lave fejl.

Projektchef Michael Hyllegaard forventer, at metoden vil give besparelser på mindst 20 mio. kr.

»Normalt tager entreprenørerne jo et risikotillæg, fordi de selv skal beregne mængderne, men det håber vi at kunne få minimeret med denne metode. Vi regner med at kunne spare fem til ti procent af udgifterne,« siger han.

Automatisk komponentliste

Rådgiverne har i årevis arbejdet med 3D-modeller og kalkulationer, men indtil nu har det ikke været muligt automatisk og standardiseret at lave lister over de mængder af forskellige bygningskomponenter, der skal bruges i byggeriet. På byggeriet i Gødstrup afprøver rådgivergruppen CuraVita de nyudviklede standarder for klassifikation af bygningsdele, som er blevet udviklet i projektet Cuneco (se boks).

Og selv om standarderne ikke er helt færdigudviklede endnu, er det gået godt, fortæller Thomas Hejnfelt fra CuraVita, der sammen med en arkitekt er ansvarlig for den digitale projektgennemførsel i CuraVita:

»Klassifikationen af bygningsdele har fungeret. Men standarden er ikke helt dybtgående endnu, så vi har været nødt til selv at tilføje løbenumre for eksempelvis at kunne skelne, om en væg nu var en elementvæg eller en gipsvæg.«

Krav til datadisciplin

Hullerne i klassifikationsstandarden er imidlertid ved at blive fyldt ud, påpeger Kim Jacobsen fra rådgivningsfirmaet Balslev & Jacobsen, som Cuneco har hyret til at være koordinator mellem Cuneco, bygherren, rådgivere og it-leverandører på afprøvningsprojektet.

»Cuneco har et projekt om standarder for egenskabsdata, som de endnu ikke er så langt med. Men den vil komme inden for et stykke tid og vil supplere klassifikationens dybde, så man undgår de mange løbenumre,« siger han.

For rådgivningsholdet har brugen af standarder stillet nye krav til datadisciplin og kvalitetssikring, fortæller Thomas Hejnfelt.

»Data skal tastes ind på en helt bestemt måde, og det kan godt være svært at styre i en stor organisation med folk fra mange forskellige firmaer. Der kommer vel omkring 100 ansatte ind og arbejde på projektet i løbet af projekteringen. Man har jo set eksempler på, at folk synes, at noget bestemt data skal stå i et andet felt, end de har fået at vide. Men det går ikke her, så man er også nødt til at kvalitetssikre sin datastruktur.«

Bygherren skal tidligt tage stilling

Et andet problem for rådgiverne er, at der ved projektets begyndelse ikke var specificeret, hvilket detaljeringsniveau de skulle levere data på.

»Skal vi eksempelvis til at opgøre alle armeringsbøjler? Eller kan vi nøjes med at angive betonvæggenes styrke, og så må entreprenørerne selv regne sig frem til, hvor meget armering der skal til? Det har stor betydning for prisen for at kode modellen og lave mængdeudtræk, så det er meget vigtigt, at bygherren fra starten definerer, hvilket detaljeringsniveau han vil have,« understreger Thomas Hejnfelt.

Den lære står også lysende klar hos Michael Hyllegaard.

»Bygherren er nødt til at være professionel og godt nok klædt på til at kunne sige, hvilken vare han vil have leveret. Det er ikke kun i denne sammenhæng – hele IKT-delen betyder, at man skal tage stilling til en masse ting tidligere i processen, end vi er vant til. I gamle dage kunne man jo lige til det sidste sige, at man ville have et eller andet ændret, men nu skal man eksempelvis forholde sig til ønskerne til drifts- og vedligeholdelsesudgifter lige fra starten. Det tror jeg vil blive en aha-oplevelse for mange bygherrer,« siger han.

Indtil videre er der ikke andre af de store sygehusbyggerier, der har meldt ud, at de vil benytte sig af den nye klassifikationsstandard. Men det bør de gøre, mener Michael Hyllegaard.

»Vi har måttet bruge ekstra timer på det, fordi det er et afprøvningsprojekt. Men næste gang kan man jo henvise til vores erfaringer, og så burde det være nemmere at bruge. Og det kan kun være en fordel, for jo klarere et udbudsgrundlag, du har, desto lavere et risikotillæg vil entreprenørerne tage. Og jeg kan altså godt bygge et par kliniske rum for de 20 mio. kr., vi regner med at spare.«

Fakta:

Cuneco

Cuneco er et udviklingsprojekt, der i perioden 2010-2014 drives af foreningen Bips (et branchesamarbejde indenfor byggeri og anlæg. Forkortelsen står for byggeri, informationsteknologi, produktivitet og samarbejde).

Projektet har et budget på 67 mio. kr. og skal undervejs udvikle, afprøve, dokumentere og implementere standarder til byggebranchens digitale infrastruktur – altså sikre, at der bliver udviklet standarder, så data problemløst kan udveksles mellem de mange forskellige typer software, som partnere i byggebranchen bruger.

Digitalt byggeri

I 2003 søsatte den daværende Erhvervs- og byggestyrelsen et projekt med at udvikle digitale værktøjer til at forbedre samarbejdet i byggebranchen.

I 2006 blev anvendelsen af de udviklede værktøjer et lovkrav for alle statslige byggerier. Jo større byggerier, desto mere omfattende blev kravene.

Styrelsen betalte foreningen Bips for at udvikle de nødvendige klassifikationssystemer, men i 2009 konkluderede landets seks største rådgivere og entreprenører, samlet i gruppen Digital Konvergens, at det var umuligt at bruge systemerne fornuftigt.

Gruppen truede med at droppe anvendelsen af systemet, så i 2010 indvilgede styrelsen i at medfinansiere et nyt system.

Kommentarer (0)