DIGITALE PAKKER

DIGITALE PAKKER

ATM teknik: Telenet og datatransmission. To begreber, der er med til at tegne billedet af slutningen af det tyvende århundrede. Stadig voksende mængder af data skal nå rigtigt og hurtigt frem. Fremtidens metode hedder ATM.

Der er to teknikker, der karakteriserer et moderne telenet: Det er digitalt, og det er pakkekoblet. ATM er en standard, der anvender disse teknikker.

At nettet er digitalt vil sige, at alt sendes som tal, som en serie af bit. En lyd repræsenteres ikke længere af en elektrisk strøm, der svinger i takt med lydstyrken. I stedet for måles lydstyrken 8.000 gange i sekundet, og måleværdien sendes som otte
bit.

Den digitale teknik kom først på hovedstrækningerne i telenettene. For tiden breder den sig til flere og flere centraler, hvad de løbende ændringer i telefonnumrenes to første cifre vidner om. I den meget omtalte ISDN-tjeneste føres den helt ud til
abonnenten.

Det giver umiddelbart to fordele. Den ene er, at det er let at blande almindelig telefon og datatransmission på de samme kredsløb, når begge dele har form af bit.

Den anden er, at det er let at udnytte et kredsløb med høj kapacitet ved at presse mange forbindelser gennem det, altså den teknik der hedder tidsdelt multiplex. Således kan en kapacitet på godt to mill. bit pr.

sekund, 2 Mb/s, deles af 32 forbindelser, der hver behøver 64.000 b/s.

PAKKER Den digitale teknik kan kombineres med den pakkekoblede. I et pakkekoblet net samles et passende antal bit. Datateknikere kalder traditionelt sådan en samling bit for en pakke, medens teleteknikere som regel taler om en celle.
Den digitale teknik kan kombineres med den pakkekoblede. I et pakkekoblet net samles et passende antal bit. Datateknikere kalder traditionelt sådan en samling bit for en pakke, medens teleteknikere som regel taler om en celle.

Pakken eller cellen forsynes med en adresse på modtageren og sendes fra afsenderen til en central - også kaldet knudepunkt, knude eller node - i den rigtige retning. Denne central aflæser adressen og sender til den næste og så videre, indtil modtageren
er nået.

Den gammeldags telefonsamtale var kredsløbskoblet, idet der skulle reserveres et kredsløb til forbindelsen hele vejen mellem de to parter under hele samtalen, også medens ingen af dem sagde noget. En pakke belaster kun nettets kapacitet, når der faktisk
er noget at sende, og ydermere lægger den ikke beslag på hele strækningen fra afsender til modtager, men kun på en etape ad gangen.

ATM, der er en forkortelse for Asynchronous Transfer Mode, er blevet valgt som standarden for fremtidens transmission i hurtige net.

Standarden beskriver, hvordan pakkerne skal bygges op, og hvordan de skal sendes gennem nettet, men man har endnu ikke fastlagt, hvordan nettet skal styres og overvåges.

48 BYTE NYTTELAST En ATM-pakke består af 53 byte a otte bit. De fem byte indeholder adresser og andre administrative oplysninger, medens de 48 er 'nyttelasten', den del som afsender og modtager er interesserede i.
En ATM-pakke består af 53 byte a otte bit. De fem byte indeholder adresser og andre administrative oplysninger, medens de 48 er 'nyttelasten', den del som afsender og modtager er interesserede i.

I min barndom var det almindeligt at lave lange tungebrækker-ord. Et af dem var 'sporvognsskinneskidtskraberrenserarbejderformand'. Det er netop på 48 bogstaver, og de kan være i en sådan pakke.

Den valgte pakkestørrelse er et kompromis. Ved telefonsamtaler skal pakkerne igennem nettet så regelmæssigt som muligt, og så er det en fordel, at de er korte. I forbindelse med datatransmission lægger man mere vægt på, at nyttelasten er så stor en del
af den samlede trafik som muligt, og derfor vil man gerne have lange pakker.

Efter temperament kan man så harcellere over, at 48 byte hverken er langt eller kort, eller man kan glæde sig over, at begge parter kan leve med den længde, så der fortsat er rationaliseringsfordele ved at integrere tele og data.

Adresseringen i ATM er baseret på 'virtuelle stier og kanaler'. Der skal etableres en virtuel sti gennem et ATM net fra afsender A til modtager M, inden den første pakke kan sendes.

RUTETABELLER Lad os sige, at sti nr. 17 skal gå fra knude A via knude B, F og K til knude M. Så skal rutetabeller i knude A, B, F og K indeholde oplysninger om, at når der kommer en pakke med 'virtuel sti = 17' i adressen, skal den sendes videre til
Lad os sige, at sti nr. 17 skal gå fra knude A via knude B, F og K til knude M. Så skal rutetabeller i knude A, B, F og K indeholde oplysninger om, at når der kommer en pakke med 'virtuel sti = 17' i adressen, skal den sendes videre til
henholdsvis knude B, F, K og M. Det er et tabelopslag og en ekspedition, der kan udføres meget hurtigt, fordi knuderne hver for sig kun behøver at kende den næste på stien.

Foreløbig er det en ret tung proces, når man skal sætte en virtuel sti op i nettet. Stierne ligger stort set fast, og man taler om ATM cross connect.

Det er selvfølgelig drømmen, at stier kan sættes op dynamisk, når der er brug for dem, men det er et af de områder, hvor der endnu ikke er enighed om en brugbar standard.

Knude M er slutpunktet i ATM-nettet, og den må analysere den næste del af adressen, den virtuelle kanal, for at sende pakken til den rigtige telefon eller pc, der kan bruge pakkens indhold.

Som det fremgår, er der gjort meget for at kunne behandle forskellige former for transmission på samme måde i ATM-nettet. Men det er alligevel nødvendigt at tilbyde forskellige servicekategorier.

Således skal pakker i en telefonsamtale komme frem til modtageren i næsten samme tempo, som de er afsendt. Ellers lyder talen meget mærkeligt. Det forstyrrer endda mindre, hvis en pakke forsvinder, end hvis den kommer lidt for sent.

Ved datatransmission er det omvendt. En tabt pakke er en 'katastrofe', hvorimod et uregelmæssigt tempo er ligegyldigt.

Det er en af fordelene ved ATM, at pakkerne ekspederes, så nettets kapacitet udnyttes bedst muligt, og det medfører, at overførselstiden for pakkerne kan svinge. Det er derfor, teknikken kaldes asynkron.

Det er modtagerens opgave at kontrollere, at alle pakker er modtaget med det rigtige indhold, og bede om en gentagelse, hvis der er noget galt.

Det tager ATM-nettet sig ikke af.

Leif Hansson (Se også artiklen om status for ATM andetsteds i dette tema. Artiklerne bygger blandt andet på foredrag ved Dansk Dataforenings konference LAN'94).

Kommentarer (0)