Digitale næser skal fjerne lugten i stalden

Danmark har som det eneste land i EU forpligtet sig til at reducere ammoniakudledningen med 24 procent frem mod 2020. Det er fire gange så højt som EU-gennemsnittet. En begrænset udledning af ammoniak er vigtig for at skåne naturområder nær landbruget mod overgødskning og for at begrænse forurening med nitrogenholdige partikler i atmosfæren.

Læs også: Danmark udleder for meget ammoniak for tredje år i træk

For at imødekomme kravet har et hold forskere fra Aarhus Universitet, støttet af blandt andet Innovationsfonden, nu udviklet en teknologi, der skal rense luften for ammoniak i staldene. Foruden at rense luften for ammoniak skal teknologien mindske lugtgenerne.

Kemisk tårn med rislefilter

Projektets forskere har i lang tid arbejdet sammen med en række førende teknologivirksomheder i bestræbelserne på at finde nye metoder til luftrensning. Med baggrund i den forskning sigter de nu mod at lave et luftrensningsanlæg, hvorfra den store mængde ventilationsluft bliver håndteret i en kemisk proces.

»Ventilationsluften bliver ledt op i et 'tårn', hvor den møder en vandopløsning af syre, i det vi kalder et rislefilter,« fortæller Anders Feilberg fra Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet.

Rislefilteret er et porøst filtermateriale, der bliver overrislet med væsken. Når luft og væske mødes, sker der en kemisk reaktion, hvor man får overført forureningskomponenterne til den vandlige opløsning, og de på den måde bliver tilbageholdt fra vores luft.

»Det at fjerne ammoniak fra luften er en simpel syre-base-reaktion, der er almindelig kendt. Men at fjerne selve lugtstofferne er en anden ting. Dem skal vi have oxideret,« siger Anders Feilberg.

Til det ser forskerne på nogle forskellige muligheder. De ser blandt andet på muligheden i at tilsætte filteret ozon, da det har tendens til at reagere med nogle af de lugtstoffer, der bliver udledt fra stalden.

»Vi kan kombinere ozon med en basisk opløsning. Det medvirker til, at lugtstofferne bliver fanget i væskefasen,« fortæller Anders Feilberg.

Alle lugte er forskellige - desværre

Formentlig bliver der tale om et totrins-system, der starter med en syrerenser til ammoniakken og herefter en basisk renser. Ifølge Anders Feilberg er den største udfordring lige nu, at der findes så mange forskellige lugtstoffer, der har hver deres egenskab, som kræver forskellige behandlingsmetoder.

»Vi har arbejdet med at finde ud af, hvilke stoffer vi helt præcist skal have fat i, og det har vi efterhånden ret godt styr på. Nu ligger udfordringen i at målrette sammensætningen. Derfor er der ikke én løsning, der virker til det hele. Men med den viden vi har nu, så kan vi gå ind og målrette, hvad vi skal gøre ved de forskellige stoffer,« forklarer han.

Lugten skal ses med laser

Ud over at rense luften for ammoniak og lugtgener arbejder forskerne også på at designe nye sensorer, der med større præcision skal måle ammoniakudledningen fra stalde, end det er muligt i dag.

»Måleinstrumenterne skal gøres markant mindre, mere robuste og billigere. Derudover skal de forskellige sensortyper på hver deres måde registrere niveauet af luftforurening med en høj detaljeringsgrad,« siger Anders Feilberg.

En af sensorerne er baseret på den ingeniørvidenskabelige grundforskning i fotonik og har den fordel, at den kan integreres i meget små computerbaserede enheder. Den er optisk og måler mængden af ammoniak i luften ved at belyse gassen med laserstråler.

Landmanden vil kunne monitorere sensoren kontinuerligt for at få et tidsopløst billede af forureningssituationen.

En anden sensor, forskerne arbejder på, er baseret på NMR-spektroskopi. Her bliver forholdet mellem kvælstof og kaliumatomer i gyllen registreret, og det giver en billig og præcis metode til måling af ammoniakudledning.

»Sensorteknologien er vigtig, fordi det giver landmanden større fleksibilitet. Det giver landmanden mulighed for at indrette sin produktion efter udledningerne,« forklarer Anders Feilberg.

Landmænd skal belønnes

I dag bliver landmænd reguleret efter nogle standarder, og her er der mange landmænd, der gerne vil måles mere direkte.

»Hvis en landmand i dag gør det bedre end standarderne, får vedkommende ikke nogen kredit for det, og det vil vi selvfølgelig gerne ændre på,« siger Anders Feilberg.

Anders Feilberg fortæller, at der også ligger en stor udfordring i at omsætte de data, der bliver målt, til brugbar viden for landmændene.

»Optimalt så har man en rød og grøn lampe. Når den grønne lyser, så kører alt som det skal, og når den røde lampe lyser, så skal der reguleres på noget. Det er et spørgsmål om at gøre big data til kvalitetsdata,« forklarer han.

Miljøkrav driver værket

Anders Feilberg fortæller, at der selvfølgelig er nogle kommercielle interesser i udviklingen, men at det i bund og grund handler om at gavne miljøet. Han fortæller, at landmænd bliver reguleret efter, hvor meget de udleder. Så han håber, at de kan komme med en omkostningseffektiv teknologi, der kan reducere udledningen og dermed optimere produktionen.

»I 2020 skal ammoniakudledningen være reduceret med 24 procent i forhold til niveauet i 2005. Det giver nogle udfordringer, og derfor er der behov for at få udviklet en teknologi, der effektiv og realistisk at få på markedet,« konstaterer Anders Feilberg.

Ud over at ammoniakudledningen har en stor betydning for miljøet, hvor den blandt andet påvirker naturfølsomme områder eller næringsstofbelastningen i de akvatiske miljøer, er den også til stor gene for lokalbefolkningen i form af den lugt, der følger med.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Har aldrig helt forstået hvorfor at man stiltiende har accepteret lugtgener ved forskellige industrier (og store moderne stalde må vist karakteriseres som industrier). Den anden vej rundt er det vel også lettere at være landmand, trods den øgede udgift, hvis man ikke bliver mødt med naboklager overalt på grund af lugten?

  • 3
  • 0

Prøv at spise hvidløg. Lugt er komplekst, og subjektivt. Det er ikke staldens størrelse, men mange andre faktorer.

  • 1
  • 2

Du mener ikke kun staldens størrelse går jeg ud fra?

Jeg er såmænd enig. Jeg synes ikke selv jeg er så sart, så det skulle ikke ses som et surt opstød.

Tænker bare at faktum er at lugtgenerne (og fluer hvis ikke der er styr på møddingen) faktisk er ret stort problem ved placeringen af nye stalde. Det er jo ikke et indbildt problem - hvis du ejer et hus tæt på en stald, så er jeg ret sikker på du kan aflæse det kontant i salgsprisen.

Samtidig husker jeg fra min barndom hvordan fiskemelsfabrikken i Skagen i perioder indhyllede en stor del af byen i en sær, ubestemmelig, men umiskendelig hørm.

Så det er rart at se at der nu, endelig, ser ud til at komme nogle tekniske løsninger på banen.

Det er i øvrigt ikke kun lugt. I Aalborg Portlands store kridtgrav i Aalborg kører deres store graveanlæg sådan ca. i døgndrift med en ret høj kroink-kroink-kroink-lyd som kan høres langt væk, afhængig af vindretningen. Det lyder som sten der slår mod en stor metalresonator. Jeg har nogle gange spekuleret på hvor meget det ville koste at dæmpe svingningerne. Sikkert ikke særligt meget, men vi finder nok aldrig ud af det, for den har larmet løs i flere årtier, så får sikkert lov at fortsætte til de løber tør for kridt.

  • 1
  • 0

Der er ikke kun gener for naboerne. Det er ikke kun luften, der kommer ud med ventilationen som giver problemer. Hvis luften inde i selve grisestalden blev bedre, ville det hjælpe betydeligt. Der ville også være væsentlig mindre behov for antibiotika til grisene, da meget antibiotika gives pga. luftvejsinfektioner. Samt de ansatte ville have det bedre. Men ventilation er dyrt, antibiotika billigere.

  • 3
  • 0

Men ventilation er dyrt, antibiotika billigere.

De her teknikker gør bestemt ikke ventilation billigere, og forbedrer ikke forholdene i staldene, da det jo kun er ventilationsluften som renses. Så skulle man lave et system som renser luften inde i stalden og ikke blot i ventilationen.

Jeg tror ikke på den med at antibiotika er billigere. Jo bedre trivsel du kan give i staldene, jo bedre økonomi. Der er kun mavetarm infektioner ved afvænning der behandles forebyggende, lungesygdomme skal konstateres før man behandler. Altså der er kontante fordele ved ikke at komme i en situation hvor antibiotika er nødvendigt.

  • 0
  • 1

Man kan så stille sig selv spørgsmålet, om samfundet fordi det bliver rigere, og får vælgere som tjener flere penge ved andre ting, skal påføre gamle erhverv miljøomkostninger fordi der nu er en ny herskende klasse.

Det spørgsmål kan man stille sig. Dog ikke uden vel at huske på, at det samme samfund var for ikke så mange år siden tilfreds såfremt automobilet havde mulighed for at bremse på det ene hjul, og at en baglygte var fuldt forsvarligt.

  • 1
  • 0

Der er så den forskel, at det er bilerne der generelt er blevet billigere og bedre

Javel men vi må stadig affinde os med åbne stinkende møddinger lige som den gang bilernes bremselængde måltes i hvirvler, det er som om tiden har stået stille, ingen tænker i produktudvikling.

Landbrugets ledelse fører sine egne medlemmer bag lyset med undersøgelser hvor resultatet er givet på forhånd. De forsøger at bilde et stadigt faldende medlemstal ind at mer af det samme løser alle problemer.

  • 2
  • 1

Javel men vi må stadig affinde os med åbne stinkende møddinger lige som den gang bilernes bremselængde måltes i hvirvler, det er som om tiden har stået stille, ingen tænker i produktudvikling.

Du har ikke hørt om Gylletanke? De har efterhånden eksisteret i 50 år. Du har heller ikke hørt om biogas, som fjerner lugten og optimerer gødningsværdien. Og hvad med gylleseparation som gør det muligt at flytte gyllen over store afstande for at udnytte den bedre.

  • 0
  • 2

Du har ikke hørt om Gylletanke? De har efterhånden eksisteret i 50 år.

Selv om det kan være overvældende at møddingen er blevet rund er der ikke derfor tale om et nyt og anderledes koncept.

Du har heller ikke hørt om biogas, som fjerner lugten og optimerer gødningsværdien.

Der er ofte nyt fra biogasanlæg men de fleste gange er det om yderlige lån eller hvor mange penge der er gået tabt, og hvor mange der yderlig kræves, og så er der naboklager om lugtgener. Findes der et anlæg i DK som ejerne tjener penge på og naboerne ikke klager over?

Og hvad med gylleseparation som gør det muligt at flytte gyllen over store afstande for at udnytte den bedre.

Har desværre aldrig hørt om fuldskala anlæg der fungerede, kun forsøgsanlæg hvor der for rullende kameraer drikkes vand der påstås at stamme fra gylleseparation. Hvor findes der et anlæg der fungere på daglig basis betalt af brugere eller solgt gas/El ?

På Lolland findes et eneste anlæg der hager sig fast med det yderste af neglene samt rundhåndede kommunale tilskud.

Gyllegas er urentabelt og ingen tør foreslå at lægge udgifterne på grisens kilopris. Det er så godt som utænkeligt at forbrugerne med en forhøjet pris skulle betale for at mindske lugtgener og smitterisiko. Det ville være forureneren der skulle betale, det kommer heller ikke på tale med nuværende regering. Dog henter den jævnligt og gerne penge op af statskassen for at holde branchen fra konkurs.

  • 2
  • 1

Først påstår du at ingen tænker i produktudvikling, og når jeg så påpeger at der er sket mange ting siden en bil ikke kunne bremse, så er det også galt.

Er du ikke bare lidt negativ?

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten