Digitale målere skal sikre Kamstrup ny vækst

Illustration: Kamstrup

Hver dag kan Kim Lehmann spejde ud over det fysiske bevis på den succeshistorie, han står i spidsen for. Uden for hans hjørnekontor på 2. sal breder elektronikvirksomheden Kamstrup sig i et lille industriområde i Stilling, Østjylland. Mellem små veje og fabrikshaller skyder bygning efter bygning op – de fleste med Kamstrups røde bogstaver på vægge, skilte og flag.

Gennem de seneste år har der konstant været gang i mindst ét byggeri. Men det er slet ikke slut med at vokse endnu, fortæller Kim Lehmann. Som nytiltrådt adm. direktør har han sat ganske ambitiøse mål for virksomheden, der udvikler og producerer intelligent måle­udstyr til forsyningssektoren.

Kamstrup lægger vægt på at være på ‘teknologisk forkant’ og udvikle løsninger, der distancerer konkurrenterne: »Vi har eksempelvis over 1.000 kunder, hvor vi varetager hele deres forsyningsinfrastruktur på målersiden. Det er et stort ansvar,« siger adm. direktør Kim Lehmann. Illustration: Carsten Ingemann

Men før han uddyber sine drømme, kan topchefen glæde sig over at sætte et nyt flueben på succeslisten. For første gang er Kamstrup kommet i top-20 på Ingeniørens årlige Profil-liste. Det sker efter et hop på 16 pladser i forhold til året før, hvilket sender Kamstrup op mellem de tungeste ingeniørdrenge som B&O, Cowi og Grundfos.

»Det er utrolig dejligt at score højt blandt ingeniørerne. Sidste år ansatte vi over 100 medarbejdere, og det samme forventer vi i år. Vi har stor vækst og brug for meget velkvalificeret arbejdskraft, så en god positionering hos ingeniørerne er afgørende,« siger Kim Lehmann.

Københavneren med en fortid i flyvevåbnet landede i Stilling 1. januar i år efter mere end 22 år i forskellige stillinger inden for måle­instrumenter – senest som adm. direktør hos GN-selskabet Otometrics.

»Det, der tiltrak mig, var, at vi er en virksomhed, der investerer væsentligt over gennemsnittet i innovation og teknologiudvikling og i medarbejdervelfærd,« siger Lehmann, der selv er uddannet maskiningeniør fra DTU.

Han læner sig lidt ind over mødebordet ligesom for at understrege sin pointe:

»Vi bruger 11,5 pct. af vores omsætning på udvikling. Det er meget højt.«

En kendsgerning, der kan være en del af forklaringen på Kamstrups fremgang fra en lunken 67.-plads i 2012.

Lokal gigant

De senere år har Kamstrup udviklet sig til en virksomhed, som folk kender. I hvert fald på de østjyske kanter. Måske fordi Kamstrup fylder godt i lokale medier, der fortæller om frynsegoder og evig jagt på arbejdskraft. Måske fordi virksomheden har udviklet sig til den største arbejdsplads i Skanderborg Kommune og hele tiden fremviser sorte tal i regnskaberne.

Fra 2013 til 2017 steg omsætningen med godt 62 procent, og resultatet voksede med 69 procent til en kvart milliard kroner.

Læs også: Kamstrup: Nødvendigt at få white hackere til at teste vores IoT-udstyr

Senest har Kamstrup åbnet en lille udviklingsafdeling i Spanien og en fabrik i USA, der er første produktionsanlæg etableret uden for Danmark og som åbnede i februar. Planen er dog ikke en større global ekspansion.

»Vi har valgt at have udviklingen tæt på produktionen for løbende at kunne optimere. Det er der store synergifordele i. Desuden har vi et meget automatiseret og avanceret produktionsanlæg, der kan skaleres. USA er dog så attraktivt og stort et marked især på vandmålere, at det giver mening at have produktion der,« siger Kim Lehmann.

Hovedet i stakken

En af de knap 1.300 medarbejdere er den 26-årige civilingeniør Mathias Rønholt Kielgast med speciale i trådløse kommunika­tionssystemer. Kontakten med Kamstrup opstod under studiet på Aalborg Universitet, hvor han arbejdede sammen med virksomheden på sin kandidatuddannelse. Siden efteråret har han pendlet til og fra Aalborg, hvor han stadig bor.

»Jeg blev bidt af opgaverne. Der var nogle meget interessante udfordringer, og vi blev som studerende mødt af meget kompetente ingeniører, der reelt var interesserede i, hvad vi kunne komme med af løsninger. Det var superfedt,« siger Mathias Rønholt Kielgast om studietiden.

Han er i dag en del af et hold på 50 medarbejdere, der blandt andet arbejder med udvikling og dimensionering af infrastrukturen til aflæsning af vand- og varmemålere. Det er en særlig udfordring, at produkterne både skal være meget holdbare og præcise, så kunderne ikke oplever forkerte målinger.

Civilingeniør Mathias Rønholt Kielgast arbejder i gruppen ‘Tech Leads’ med at finde ud af, hvilke teknologier Kamstrup skal basere sine trådløse systemer på i fremtiden. »Vi skal tænke ud af boksen og lave løsninger, som ingen andre har lavet, og kvalitetskravet er kæmpestort. Det er en ret specifik udfordring ved at arbejde i Kamstrup,« siger han. Illustration: Carsten Ingemann

»Det sætter nogle begrænsninger for, hvordan vi gør tingene. Derfor skal vi lave mange af løsningerne selv. Vi har hovederne helt nede i protokolstakken og er med til at udvikle alle dele af systemerne. På den måde får du får meget mere ansvar for udviklingen her end mange andre steder, hvor mange teknologier er udviklet for længe siden,« fortæller Mathias Rønholt Kielgast, der arbejder med klassificerede projekter i en gruppe, der kaldes ‘Tech Leads’.

Gruppens opgave er at finde ud af, hvilke teknologier Kamstrup skal basere sine trådløse systemer på i fremtiden. Han tøver lidt på spørgsmålet om, hvad det konkret indebærer.

»Man kan sige, at vi laver analyser af, hvad vores systemer og målere kan håndtere, og hvilken robusthed i netværket vi kan garantere. Og hvilke teknologier vi kan basere det på,« forklarer Mathias Rønholt Kielgast.

Illustration: MI Grafik

Vi skynder os videre fra de hemmelige projekter, og jeg spørger ham, hvilke ingeniør­mæssige udfordringer der lokker ham ud på ca. 260 km pendling hver dag? Mathias Rønholt Kielgast tænker igen:

»Vi skal lave løsninger, der skal være billige, men kunne holde, som var det til militæret. Vi skal tænke ud af boksen og lave løsninger, som ingen andre har lavet, og kvalitetskravet er kæmpestort. Det er en ret specifik udfordring ved at arbejde i Kamstrup.«

På forkant

At være på ‘teknologisk forkant’ er en formulering, man ofte støder på hos Kamstrup. Det er endda defineret som den eneste risiko i ledelsesberetningen i det seneste årsregnskab ikke at være på teknologisk forkant.

Men hvad betyder det egentlig? Ifølge adm. direktør Kim Lehmann handler det om hele tiden at tilføre kunderne mere værdi. Det vil de fleste virksomheder sikkert kunne nikke genkendende til, så Lehmann uddyber:

»Vi skal identificere de muligheder, som gør, at vi kan hjælpe kunderne bedst muligt. Det kan være ved at minimere spild, optimere deres forsyningsstruktur og lave nye services til deres kunder. I langt størstedelen af tilfældene kommer dette fra ny teknologi, nye løsninger, bedre integra­tion og digitalisering. Det er det, som giver os en forkant, og der hvor vi skal være bedre end vores konkurrenter,« siger Kim Lehmann og fortsætter:

Læs også: Kamstrups el-målere har 20 nøgler til både kryptering og rollebaseret adgangsstyring

»Det handler meget om sikkerhed, som med persondataloven er blevet endnu vigtigere, samt cloud-baserede løsninger. Vi har eksempelvis over tusinde kunder, hvor vi varetager hele deres forsyningsinfrastruktur på målersiden. Det er et stort ansvar.«

Tidens begreber som Internet of Things, big data, kunstig intelligens etc. finder naturligvis også vej til Kamstrup, hvor man oplever, at kunderne hele tiden efterspørger mere data og smartere løsninger. Kim Lehmann har personligt oplevet, hvorfor der kan være fordele i dette:

»En halv time før mit første bestyrelsesmøde, hvor jeg virkelig ikke havde fokus på andet end mødet, ringede en medarbejder fra forsyningen og fortalte, at der var en lækage i et vandrør i mit sommerhus. De kunne sende en derop, som lukkede for hovedhanen, og heldigvis var lækagen uden for huset. Baseret på intelligente forbrugsdata kunne de se, at der var noget galt og dermed afbøde ulykken, før det gik helt galt. Timingen var skidt, det er den vel altid i disse situationer, men jeg var susme glad for, at vi havde den løsning.«

Kvaliteten er missionskritisk

I foråret 2017 skabte en hollandsk målertest tvivl om nøjagtigheden af elmålinger, og selv om Kamstrups målere ikke var involveret i selve testen, og Kamstrup bruger et andet måleprincip, end det der blev brugt i testen, gav historien anledning til uro og ballade i offentligheden.

I København er Kamstrup sammen med Radius ved at skifte en million målere, men skal man tro anmeldelserne på Trustpilot, går det ikke lige glat hver gang, for en række kunder har tilsyneladende oplevet problemer med udskiftningen.

Kim Lehmann kender ikke til den hollandske sag og kan ikke kommentere på den, da det var før hans tid, men han understreger, at kvaliteten er helt afgørende for Kamstrup. Det nytter ikke noget at være teknologiførende, hvis ikke produkterne er af høj kvalitet, og kunderne oplever, at eventuelle fejl bliver rettet omgående, understreger han.

»Det er noget, vi tager enormt seriøst. Jeg er med til at få belyst alle kvalitetsproblemer, så vi får problemet løst så hurtigt som muligt. Vores kunder er afhængige af, at vores produkter fungerer. Døgnet rundt, hele året. Det betragter jeg som missionskritisk. Så min kommunikation til organisationen er, at høj kvalitet er totalt afgørende for, at vi kan vedblive med at have den positionering i markedet, vi har,« siger Kim Lehmann, der henviser til, at Kamstrup med lokal produk­tion af målere og printkort har en unik nærhed til produkterne, så man eksempelvis kan køre pilottests af nye produkter og opdateringer, før de lanceres.

Produktionen af intelligente elmålere er auto­matiseret i høj grad for at holde den i Danmark. Illustration: Kamstrup

»Vi slipper ikke et produkt, før det er gennemtestet, og vi er sikre på, at det er af højeste kvalitet,« siger Lehmann.

Plads til stor vækst

Ud over fejl i produkter, der kan blive kritiske og skade omdømmet, er der nu ikke meget, der ser ud til at gå Kamstrup imod disse år. Det skulle da lige være manglen på inge­niører, der gør, at det kan blive nødvendigt for virksomheden at outsource dele af arbejdet.

»Danmark skal blive ved med at producere højtkvalificerede ingeniører, og dem skal vi kunne tiltrække. Ellers står vi med et problem. Vi har brug for et kontinuerlig flow af ingeniører, for kernekompetencerne vil altid blive her i Stilling,« pointerer Kim Lehmann og vender tilbage til de ambitiøse vækstmål.

Ifølge den nye topchef skal Kamstrup øge sin omsætning fra godt 2 til 10 mia. kr. på kun ti år. Det er muligt, når han ser på, hvad Kamstrup kan, og på de forretningsområder, virksomheden er i, lyder hans analyse.

»Lad os være moderate og sige, at vi kan vokse med 10-20 pct. om året. Det er der potentiale til. Så er det op til mig og den øvrige ledelse at sikre strategien, og at vi udvikler de områder, hvor potentialet er størst,« siger Lehmann med reference til, at mindre end 10 pct. af verdensmarkedet for vandmålere i dag er intelligente målere.

»Hvis du ser på, at vi vokser inden for de 10 pct., og hele markedet om et årti udgør 50 pct., kan du se, hvor stor en mulighed der er for at vækste. Vi er vokset med cirka 20 pct. årligt gennem større markedsandele. Det har den forrige ledelse være fundamentet for, og det kan vi sagtens blive ved med.«

Læs også: Tabletter mod diabetes åbner helt ny æra for Novo Nordisk

Læs magasinet Profil 2018

Profil 2018

Se listen over de 111 største ingeniørvirksomheders image HER