Digitale kirkebøger forlænger historien
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Digitale kirkebøger forlænger historien

PLUS.
Et pilotprojekt gennemført af Det koordinerende organ for registerforskning har vist, at man kan digitalisere familierelationer helt tilbage til 1920 ved at matche CPR-registret med oplysninger i de gamle kirkebøger. Den store forhindring er automatisk tekstgenkendelse. Illustration: Rigsarkivet

Et multigenerationsregister vil skaffe bedre data om familierelationer i Danmark tilbage til 1920 ved at digitalisere gamle kirkebøger.

Har din fætters sygdom betydning for dig og din sundhed, hvorfor er sygdom hyppigere i nogle familier end i andre, og hvordan forebygges kriminelle livsbaner? Det er bare nogle af de spørgsmål, danske forskere håber at kunne opklare med bedre historiske data om familierelationer i Danmark. For selvom

Ønsker du at læse hele artiklen?

Det kan du med et PLUS-abonnement. Det giver dig digital adgang til alle PLUS-artikler og Ingeniørens digitale avis.

Som IDA-medlem kan du få adgang til alt PLUS-indhold. Klik her for at læse hvordan.

Danmark er blandt de mest digitaliserede samfund i verden, er der ingen digitale registre, der kortlægger familierelationer før 1960. Det betyder i praksis, at man i dag kun kan analysere fænomener gennem ca. to generationer eller mellem fætter-kusine-relationer for nulevende personer under ca. 40 år. »Landspatientregistret har data om sygdomsforløb hos patienter tilbage fra 1977 og frem, ...