Digital sporing: 3 eksperters metoder til at undgå det

Ingen kender omfanget af de data, tech-giganterne gemmer om os.

Men ser man ned i sin egen Google-konto, får man i det mindste et indblik i kategorierne: Køn, alder, telefonnumre, din hjemmeadresse, din jobadresse, hvor du har været på nettet, dine kontaktpersoner, din kalender, dine fotos, dine youtube-visninger, fysiske steder du har besøgt, interesser, billetkøb, dokumenter.

Alt.

Og de fleste stoler på, at Google passer godt på dem.

Men jo større mængde persondata, desto mere stiger værdien. Og dermed øges risikoen for datalæk, mener lektor i it-sikkerhed ved DTU, Christian Damsgaard Jensen.

»Googles sikkerhedsteam er et af de bedste i verden. Men når man samler store mængder data, så har man noget af stor værdi.«

Selvom vi har en ide om, at organisationerne passer godt på data, så er værdien af data efterhånden så stor, at de vil kunne lækkes.

»Vi lægger alle vores æg i samme kurv. Så er spørgsmålet bare, hvornår værdien af kurven er så høj, at de faktisk ikke har råd til at forsvare den længere. Jeg er helt sikker på, at de værste ting, jeg kan forestille mig, det er legestuescenarier i forhold til, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre.«

Hæv kontanter

I podcasten Transformator, opridser Christian Damsgaard Jensen farerne ved tracking sammen med to øvrige eksperter i privacy, og giver gode råd til at undgå det.

Selv er han eksempelvis ikke på sociale medier på nær LinkdIn. Men andre dagligdags ting kan man vænne sig til at gøre i forsøget på at gemme sig for dataindsamlerne:

»Jeg er en af de her mennesker, der hæver kontanter med jævne mellemrum, for ikke at bankerne skal overvåge mig. Jeg er ikke så bange for, hvad de gør. Alligevel er det ikke en profil, der giver mig nogen fordel, men som vil kunne bruges imod mig. Jeg kan godt bruge mit Dankort, når jeg køber ting, fordi det i det tilfælde er butikken, der ved, hvad jeg har købt, mens banken kender beløbet. Jeg splitter mine ting op, så jeg ikke giver alle mine informationer til en organisation.«

Undgå loyalitetskort

»Jeg undgår loyalitetskort i butikkerne. Mange mennesker får rabat med de kort. Men der betaler jeg altså den fulde pris og beholder mine data selv. Desuden benytter jeg et anonymt rejsekort, som også er lidt besværligt for tiden, hvor vi ikke kan tanke op i 7-Eleven-butikkerne på grund af rod i deres datasystem.«

»Jeg er ikke så hysterisk med efterretningstjenesternes overvågning af almindelige mennesker. Det, jeg er bekymret for, er prisdiskrimination. Når de kender min tolerancetærskel overfor prisen på et produkt, kan de sælge mig tingene lidt dyrere. Der er jo lavet undersøgelser, der viser, at folk, der bruger Apples Safari, betaler højere priser på nogle onlinehandler, fordi folk med Apple-udstyr allerede har demonstreret, at de er parate til at bruge lidt flere penge på kvalitet. Og der har jeg selv givet dem de data, de bruger til at snyde mig med,« siger Christian Damsgaard Jensen.

Alle har noget at skjule

Frygten for misbrug af data til overvågning er til gengæld noget journalist og privacy-aktivist Anders Kjærulff nærer.

I Transformator trækker han linjer til den østtyske efterretningstjeneste Stasi, da snakken falder på det tilbagevendende politiske forsvar for overvågning, der lyder, at ingen har noget at frygte, så længe man ikke har noget at skjule.

»Alle mennesker har noget at skjule. De ved bare ikke, hvad det er, før de har mistet det. Det er først i det øjeblik, nogen kigger på de ting, der bliver gemt om dig, at du faktisk har noget at skjule. Stasi havde en metode med at indsamle alle data om alle mennesker nonstop – og så bare stable dem oven på hinanden. Når der så var en eller anden person, der generede dem, så lå der alle de her bunker med dejlige data, man kunne ligge og rode i. Og så fandt man som regel noget, der så mistænkeligt ud.«

Forvansker data

Anders Kjærulff er alligevel på Facebook, fordi det er vanskeligt at undvære i arbejdet som journalist. Til gengæld benytter han sig af det, der på engelsk hedder opfuscation , og som bedst lader sig oversætte som forvanskning.

»Man skal ikke aflevere sande data om sig selv, der er problematiske. For eksempel har jeg flydende kønsidentitet og en falsk fødselsdato. Vi er jo nødt til at være helt klar over, at hver eneste rum i Facebook er overvåget.«

»Nogle gange holder jeg foredrag om privatliv, og undervejs beder jeg folk lukke deres smartphone op og give den til deres sidemand. Når de så har afleveret dem, opstår der en ubehagelig tavshed og fnisen. Så når folk siger, at de ikke har noget at skjule, så plejer jeg at sige, at de skal give mig deres passwords. Hvorfor har du ikke kamera på dit soveværelse, og må jeg gå med dig på toilettet? Alle har et privatliv - og det er under permanent angreb,« siger Anders Kjærulff.

Facebook er røveri

»Hvis jeg skal overvåges, vil jeg også have fordele ud af det. Det skal være noget for noget. Når Facebook overvåger mig, og jeg ikke har en Facebook konto, så mener jeg, det er tæt på røveri. Hver gang jeg går ind på en hjemmeside, der har det her ikon "like os på Facebook", så ved Facebook, at du har været der. For det ikon bliver hentet på deres server.«

Sådan siger Poul-Henning Kamp, der er it-udvikler og blogger på Version2. Når han taler om noget for noget, giver han i Transformator flere eksempler på mulighederne. For eksempel hvad data til roadpricing bør give os af muligheder i retning af at begrænse børnenes kørsel i bil, før disse data bruges til betaling.

»Jeg synes, vi har brug for at tage den op på niveauet om menneskerettigheder nu og se på, hvilke spilleregler, der skal gælde. Alle de rettigheder vi har sikret med FN's charter er fysiske. Retten til retfærdig rettergang, mad, tag over hovedet og så videre. Men teknologien har udviklet sig. Så jeg kunne godt tænke mig, en del der siger, at al overvågning af individer primært skal komme individerne til gode.«