Digital sladrehank bekræfter myter om unge bilister
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Digital sladrehank bekræfter myter om unge bilister

Donglen sender information om din kørsel til din mobiltelefon. Derefter sendes dataene videre til forsikringsselskabet. Illustration: Marius Valle

Forsikringsselskaber i Norge har i et års tid tilbudt en type forsikring, hvor prisen afgøres af, hvordan du faktisk kører.

Tjenesten består kort fortalt af en dongle, der indsamler kørselsdata og videresender dataene til forsikringsselskabet. Dermed kan de se, hvordan du kører og tilbyde dig en bedre pris, hvis du kører forsigtigt.

Det lyder måske som lidt af et overvågningsmareridt. Men Svein Skovly, leder for innovation og projektleder for udvikling af ‘smarte bilforsikringer’ i Sparebank 1, som er en af de banker, der tilbyder denne type forsikring, siger, at de indsamler så lidt data som muligt.

Alligevel ser det norske datatilsyn med en vis skepsis på projektet. Men mere om det senere.

Begrænser informationen

Sparebank1 har en aftale med datatilsynet, som blandt andet dikterer, at dem, der arbejder med skadesopgørelser ikke har adgang til kørselsdataene.
Forsikringsselskabet har heller ikke adgang til detaljerede data om din kørsel.

Kører du for eksempel uforsigtigt og mister herredømmet over bilen ogdrøner ind i et træ, har forsikringsselskabet ikke mulighed for at se dette i de indsamlede data.

Ude af øje, ude af sind - når enheden er koblet til, er det ikke nødvendigt med mere tilsyn. Illustration: Marius Valle

Donglen i bilen indsamler data om omdrejninger i minuttet, motortemperatur m.m., mens bevægelsessensorer registrerer, hvordan kørslen glider. Dataene lagres som tidsintervaller - altså hvordan kørslen har været inden for et interval på en time.

Dermed kan forsikringsselskabet udelukkende se, hvor længe bilen har kørt, samt hvordan kørestilen har været inden for intervallerne. Skovly forklarer, at specifikke tidspunkter ikke kan undersøges, eftersom de ikke indsamler data om dette. Der indsamles heller ikke data om, hvor du har kørt.

»Vi får information om, hvor langt du har kørt ved forskellige hastighedsintervaller, men ikke om, hvor du har været. Har du kørt 80 km i timen en del, så ved vi ikke, om det er sket i en 50 eller 110 km-zone,« siger Skovly.

Der er meget, vi ikke vil vide

Han siger, at de heller ikke har noget ønske om at få adgang til sådanne data.

»Vi kunne have set på GPS-data. Men har du lokationsdata, er det jo ikke anonymiseret. Ser man, hvilken adresse du kører fra hver dag, er det let at finde ud af, hvem du er. Vi har konkluderet, at der er meget, vi ikke ønsker at vide. Hvis politiet kommer til os og beder om information om en af vores kunder, så er det rart at kunne sige, at vi ikke ved noget,« siger han.

Men hvad bruges dataene så til andet end at fortælle forsikringsselskabet noget om, hvordan din kørestil er? Svaret er kundeindsigt. Med disse data kan de danne sig et billede af, hvordan folk kører.

Normalt beregner forsikringsselskaberne risici ud fra skader, der allerede er opstået. Med de nye data får de mere indsigt i, i hvordan forskellige grupper rent faktisk opfører sig i trafikken.

Bekræfter myterne

De har for eksempel bemærket, at en del af den eksisterende opfattelse bekræftes. For eksempel at unge mænd har en mere risikopræget kørestil end midaldrende mænd, og at ‘bilmærker, der har et design, der ansporer til en aktiv kørestil’, som Skovly kalder det, tiltrækker bilister, som har en sådan kørestil.

»Forskellen er, at vi nu kan udpege en ung mand, der ejer en risikobil, men kører sikkert, og give ham en prisfordel. Det skal selvfølgelig balanceres, for forsikring handler om et kollektivt tankesæt og om at deles om risikoen. Så vi skal selvfølgelig ikke gå for langt,« siger Skovly.

For kunder er fordelen, at en pæn kørestil betaler sig. Men forsikringsselskaberne ønsker ikke at tvinge kunden til at lade sig overvåge. Dermed er prisfordelen, man som kunde kan opnå, ikke så stor, at dem, der ikke ønsker overvågning, skal føle sig straffet. Prisfordelen begynder ved 5 pct. og kan maksimalt nå op på 15 pct.

Appen viser dig, hvordan bilen bliver kørt, og giver dig point. Illustration: Screenshot af app

Kunderne får også den fordel, at de ikke selv behøver følge med i, hvor langt de kører, da dette er noget, der automatisk genereres information om.

Stadig ikke statistisk holdbart

Foreløbig har Sparebank 1’s ‘smarte forsikringsordning’ omtrent 8.000 brugere. For at få et datagrundlag, som er statistisk holdbart, er det nødvendigt med cirka 10.000 ‘køreår’ - dvs. data fra 10.000 brugere i et år.

Selve donglen er udviklet af hollandske TomTom. Det er dem, der modtager data fra donglen, og Sparebank 1 henter så sine data om kunderne herfra. Appen og det øvrige er udviklet internt hos Sparebank 1.

Dataene er anonymiseret og kan ikke sættes i forbindelse med den enkelte bruger, forklarer Skovly. Det er kun forsikringsselskabet, som har denne mulighed.

Næste skridt bliver at udvikle platformen, der kaldes Spinn, så der kan tilbydes nye tjenester til bilejere. Tanken er at samle dine kørselsdata, så du kan bruge det som dokumentation for, hvordan bilen er blevet kørt, den dag, du ønsker at sælge den.

Tjenesten åbner også for en såkaldt eCall-løsning. eCall er et europæisk nødopkaldssystem, som bliver obligatorisk i nye biler fra næste år. Det skal sikre automatisk varsling til redningstjenester, hvis en bil er i en ulykke.
»Vi har en infrastruktur, som gør, at vi kan tilbyde en tilsvarende tjeneste til de biler, som er ældre,« siger Skovly.

Dette vil indebære, at telefonen, som kommunikerer med donglen i bilen, automatisk sender data og foretager et nødopkald, hvis uheldet er ude.
Han siger, at de også forestiller sig andre tjenester i fremtiden, men at det stadig er usikkert, hvad det bliver.

Miljøscore

Sparebank 1 har implementeret en såkaldt miljøprofil, som giver dig en tilbagemelding om, hvor miljøvenligt du kører. Illustration: Screenshot af app

De har imidlertid allerede udvidet appen med en miljøscore-funktion, der baseret på kørslen, motorens temperatur og andre faktorer giver dig en tilbagemelding om, hvor miljøvenlig din kørsel er.

For eksempel vil hyppige småkøreture med kold motor giver mere partikelfourening og reducere miljøscoren. Dette får dog ikke konsekvenser for forsikringspræmien, forklarer Skovly og påpeger, at dette er et første forsøg på at påvirke kundernes adfærd.

Andre nyttige funktioner kunne være fejlkoder fra bilen, som kan formidles via appen, så man skal kunne opsøge et autoværksted, før en fejl udvikler sig til et dyrere problem.

Også biløkonomi, altså hvor meget bilen faktisk koster dig, kan formidles via appen. Så kan du også få anbefalinger til, hvordan du kan ændre dit kørselsmønster for f.eks at reducere brændstofudgifter.

Unik i Europa

Skovly fortæller, at løsningen er unik i europæisk sammenhæng og får meget opmærksomhed i den internationale forsikringsbranche.

»Vi får meget opmærksomhed for at tænke lidt anderledes, end man ellers gør. I Europa handler sådanne løsninger om risikovurdering og pris, mens vi tænker på kundeengagement og værdi,« siger han.

Italien og Sydafrika er de markeder, som er længst fremme med dongle-overvågning af kunder, og det hænger formentlig sammen med kriminalitetsbilledet i de lande, mener han. Der er tjenesterne tilknyttet tyverialarmer og sporing af stjålne biler - noget, som er et langt mindre problem i Norge.

Den store tanke bag initiativet i Norge er, at den skal kunne påvirke kundernes adfærd. Det vil have stor effekt på ulykkesstatistikken, tror Skovly.

»Vi ser allerede effekten af, at mange biler på vejen har nye sikkerhedsteknologier, men det alene er ikke nok. Det er fortsat føreren af bilen, som er den vigtigste faktor,« siger Skovly.

Trylleord

»Sikkerhed er ofte et trylleord, som åbner for brug af personoplysninger til nye formål. Men hvis information tiltænkt sikkerhedsformål for eksempel bruges til at finde en restaurant, så bliver det helt forkert,« siger Atle Årnes, fagdirektør for teknologi i det norske datatilsyn.

Han påpeger, at løsningen, som for eksempel Sparebank 1 og flere andre norske banker og forsikringsselskaber arbejder med, foreløbig er begrænset til indsendelse af personlige oplysninger og ikke indsamler for mange data om dig.

Men det norske datatilsyn er bekymret for, at dette kan være starten på en udvikling, hvor man bruger flere og flere af oplysningerne, når man først har fået adgang til dem.
»Det, vi er bekymrede for, er muligheden, som implementeres i bilerne af hensyn til forsikringsselskaberne. Vejen mod mere overvågning bliver stadigt kortere,« siger Årnes.

Nye biler har i større grad mulighed for at indsamle data og sende disse af sted til for eksempel bilproducenten. Men mere overvågning i bilen er ikke en uundgåelig udvikling, mener Årnes.
»Man skal definere formålet krystalklart. Informationen må ikke bruges til andre formål, end det er oplyst, at den skal bruges til,« siger han.

For eksempel må tjenester som eCall eller ITS-systemer ikke bruges til at sende dig reklamer for virksomheder i nærheden, medmindre du selv har godkendt yderligere tjenester og er indforstået med, hvad det indebærer.

Europæisk samarbejde for at hindre misbrug

Han fortæller, at datatilsynene i Europa arbejder sammen for at forhindre misbrug. Tredjeparter har interesse i at komme ind i disse systemer og tilbyde deres tjenester, og derfor er det vigtigt at få reguleret dette, så der ikke sker en glidende overgang fra det, som var systemernes oprindelige formål.

Hvordan fremtidige tjenester knyttet til bilforsikring kan udvikles, er stadig uklart. Men forsikringsbranchen og alle andre, som indsamler data om os, må selv sørge for, at de følger lovgivningen.

»Hvis nye tjenester bare skal give dig information, for eksempel om bilens tilstand, så stopper det der i bilen, uden videresending og behandling på en central server. Hvis virksomheder skal indhente information til deres egne formål, skal de have tilladelse til det,« siger Årnes.

Mange virksomheder er interesserede i at vide mere om deres kunder.

»Viden er magt, og at vide mest muligt om kunderne giver magt. Det, som sker på det niveau, vi er på nu, er, at du får information om, hvordan du kører. Det er den milde variant i starten, så må vi se, om det ændrer sig senere, for eksempel hvis nogen ønsker at indsamle mere information, som kan bruges på andre måder og til nye formål,« siger Årnes.

Denne artikel har tidligere været publiceret på tu.no.

Jeg ville miste følelsen af ejerskab over min bil, med sådan en tracker ombord.
Lidt det samme som den paranoide følelse man får når der ligger en politibil bag ved en.
Man ved godt man ikke har gjort noget forkert, men hvad nu hvis...
Personligt siger jeg nej tak til mere overvågning, men spørgsmålet er så hvor lang tid der går før det er "normalen" med overvågning?
Kommer til at tænke på stråtage og forsikring af disse.
En bekendt har en fin gård med stråtag. For et par år siden blev han varslet prisstigning i husforsikring, som så viste sig at være næsten dobbelt op. Sagt på en anden måde, kunder med stråtag var ikke længere ønsket i det forsikringsselskab.
Lur mig om ikke det kommer til at forløbe sådan om nogle år. Unge får en obskur forsikringspris tilbudt, eller alternativet, en tracker...
Et par år efter kommer turen så til "de voksne".

  • 6
  • 3

Så kommer vi til at se endnu flere i Up! og lignende der kører endnu langsommere end de 72 km/h (80 på deres løgnagtige speedometer) som de kører på landeveje i dag.
Sidste mand i trafikopstemningen bagved skal være glad hvis han kan køre 60

  • 3
  • 6

Jeg har GPS-tracker i min bil da det anses som en specialbil, men forsikringsselskabet må kun tilgå data med mit samtykke og må ikke anvende det til andet end sporing ved tyveri. Mere adgang til mit privatliv skal forsikringsselskabet ikke have.

Desuden lyder det til at boksene kun bekræfter hvad der har været allemandsviden i mange år - ældre, erfarne bilister kører bedre bil end unge brushaner!
At der så kan være en enkelt ung knægt der har købt en M3, men kører den som en Up! er bare ærgeligt... men jeg vil nu også tro at der er mere undtagelsen end reglen. Jeg har altid haft kraftfulde biler, men kører da langt pænere idag, ti år efter jeg fik kørekort end jeg gjorde som nybilist... min første bil med 240 hk, købt som 24-årig kostede 19500 kr om året i forsikring med en ublu selvrisiko (og selvom jeg ikke lavede skader, så var det jo nok forståelig nok da det ikke udelukkende var min skyld at der aldrig var skader på den). Idag betaler jeg som 32-årig elitebilist under 6000 kr om året for en bil med 320 hk og uden selvrisiko. Så jeg mener da allerede at jeg belønnes for ikke at køre som en tosse.

Og så anonymiseret som dataene lyder til at være kunne man jo også tænke at der findes mindre retskafne unge mænd der kunne finde på at bestille sådan en sag og montere den i mors bil for på den måde at få 15% rabat.

  • 5
  • 1

Min tilgang til den slags er simpel: data der ikke er indsamlet kan ikke misbruges.
Vent bare på en "Anders Breivik II", så skal I se hvor hurtigt den højt besungne anonymitet forsvinder. Politikere og sikkerhedsmyndiheder er umættelige.

  • 5
  • 1

Lidt underlig prioritering for hvad man vil registrere. Høje omdrejninger og høje motortemperaturer er farlige??? Så må man vel anbefale at købe en dieselbil, - ikk`?

Næh - hvis man vil sammenholde tilgængelige data med risiko, så burde man nok hellere registrere strømmen af mobildata samtidig med kørsel.

  • 2
  • 0

Næh - hvis man vil sammenholde tilgængelige data med risiko, så burde man nok hellere registrere strømmen af mobildata samtidig med kørsel.

Ha! Hans Jørgen, her er jeg fuldstændig enig! Hvis forsikringer og færdselsmyndigheder vil have antallet af uheld ned:
Obligatorisk mobiljammer i bilen mod billigere forsikring. Dét ville batte noget. Mit gæt er et dyk i antallet af ulykker på 30%.

Foruden den mentalhygiejniske/stressformindskende virkning det ville have for truckere, rejsende sælgere m.fl.

  • 3
  • 0

Næh - hvis man vil sammenholde tilgængelige data med risiko, så burde man nok hellere registrere strømmen af mobildata samtidig med kørsel.

Hørt! Når man kører motorvej er det altid til at spotte tosserne med mobil i hånden på den slingrende kørsel og totale mangel på opmærksomhed. Straffen for at lege med telefon under kørsel er alt for lille. Der er flere undersøgelser der dokumenterer at håndholdt mobil er lige så farligt som at køre i alkoholpåvirket tilstand.

Klip i kortet og 3000 i bøde for mobilkørsel burde være et minimum!

Så kan man altid lade forsikringsselskaberne få adgang til folks "klippekort", det vil give et langt bedre billede af hvor god en bilist man er end hvor varm min motor er (altid 95 grader - den har termostat!).

  • 7
  • 0

Man kan læse >>og at ‘bilmærker, der har et design, der ansporer til en aktiv kørestil’, som Skovly kalder det, tiltrækker bilister, som har en sådan kørestil.<<

Det forklarer en hel del om BMW og andre stereotyper.

Nogle forsikringsselskaber har også billigere forsikringer til kvinder fordi de skulle køre bedre - den er jeg ikke enig i - det skyldes mere, at de kører mindre, og dermed har færre ulykker. Mænd kører markant flere kilometer end kvinder, hvor især erhvervstrafikken primært køres af mænd.

Det ville være interessant at se antal kørte kilometer pr ulykker, og en fordeling af dette på køn og alder.
Findes dette i deres resultater?

  • 1
  • 4

" Nogle forsikringsselskaber har også billigere forsikringer til kvinder fordi de skulle køre bedre - den er jeg ikke enig i - det skyldes mere, at de kører mindre, og dermed har færre ulykker. Mænd kører markant flere kilometer end kvinder, hvor især erhvervstrafikken primært køres af mænd.
Det ville være interessant at se antal kørte kilometer pr ulykker, og en fordeling af dette på køn og alder.
Findes dette i deres resultater?
"

Det gør det faktisk, det tog mig 5 minutter på google. Dog tror jeg ikke du vil finde konklusionen på især side 11 særlig interessant da den i stor grad ikke underbygger dit postulat.

http://www.vejdirektoratet.dk/DA/viden_og_...

  • 3
  • 0

Der er flere undersøgelser der dokumenterer at håndholdt mobil er lige så farligt som at køre i alkoholpåvirket tilstand.

Der er også flere undersøgelser der viser at det ikke er det håndholdte aspekt der gør mobilsamtaler farlige, men selve samtalen der reducerer den mentale kapacitet der er til rådighed for at føre køretøjet sikkert.

Samtale med passagerer kan også være farlig, men i det mindste kan passageren så hjælpe med at holde øje med trafikken.

Diverse former for tekstkommunikation er så farlige på et helt andet niveau, hvis det foregår under kørsel.

  • 3
  • 0

Så kommer vi til at se endnu flere i Up! og lignende der kører endnu langsommere end de 72 km/h (80 på deres løgnagtige speedometer) som de kører på landeveje i dag.
Sidste mand i trafikopstemningen bagved skal være glad hvis han kan køre 60

Det vil måske overraske dig at fartgrænserne ikke er udtryk for en rettighed.

Problemet ved at lade bagvedkørende bestemme ens fart er, at der altid er en idiot som vil køre endnu hurtigere.

P.S.: Jeg overholder færdselsloven uanset om jeg kører i min Up! eller min Touran. Det kan ratvridere som dig ikke lave om på.

  • 4
  • 5

Det vil måske overraske dig at fartgrænserne ikke er udtryk for en rettighed

Og det er den slags nævenyttighed der giver anledning til mange farlige situationer - de der der fastholder at de er i deres gode ret til at køre 70 km/t på en landevej fordi de så kører 0,4 km længere på literen. Det betyder at de der typer der i forvejen er lidt utålmodigt anlagt bliver endnu mere aggresive i trafikken.
Mange gange er de der "lidt-for-langsom"ere lige så slemme som dem der ligger og kører for stærkt fordi de netop har den holdning at de må lege politi fordi de ihvertfald ikke gøre noget ulovligt! Jeg har sågar oplevet typer der både trækker ud eller forsøger at accelererer med når man overhaler (og nej, jeg kører ikke preskørsel) - for mig er det bare ynkeligt, da jeg har så meget kraftoverskud at jeg skal nok komme forbi, men når det er Up! Vs Up!, så kan det blive overordentligt farligt.

Så Hvis man nu bare holder sig til at køre det fartbegrænsningen nu byder sig, og så viser en anelse gensidig hensyn, så glider det hele meget bedre - både for båtnakkerne og betjentene! Det er jo meget sjovt at se hvordan en dansk motorvej er ren stop-and-go, men så snart man bliver fri af danske trafiktosser på de tyske motorveje, så glider trafikken helt anderledes godt! Og gæt hvorfor: fordi man viser hensyn. Indtil der kommer en dansker der engang har fået at vide at der ikke længere er fri hastighed på tyske motorveje og derfor føler trang til at belære de tyske trafikanter ved at besætte ydersporet med 120 som var det en tom E39 til Hirtshals!

  • 4
  • 8

Og det er den slags nævenyttighed der giver anledning til mange farlige situationer

Haha

"Jeg forsikrer dem, Hr. Betjent, det var aldrig sket hvis ikke fjolset foran mig havde overholdt færdselsloven."

Mange gange er de der "lidt-for-langsom"ere lige så slemme som dem der ligger og kører for stærkt

Nej.

Jeg har sågar oplevet typer der både trækker ud eller forsøger at accelererer med når man overhaler (og nej, jeg kører ikke preskørsel)

De må selvfølgelig ikke køre til gene. Det står også i færdselsloven. Men vær også åben for, at de måske selv prøver at komme til at overhale mens du "springer køen over".

Så Hvis man nu bare holder sig til at køre det fartbegrænsningen nu byder sig, og så viser en anelse gensidig hensyn, så glider det hele meget bedre

Dét er jeg til gengæld helt enig i.

  • 4
  • 3

Smart at placere enheden i mors bil ja. Indtil den dag du kører galt og enheden ikke har registreret noget kørsel på pågældne tidspunkt, så står man med en forsikring der ikke dækker

  • 1
  • 0

De må selvfølgelig ikke køre til gene. Det står også i færdselsloven. Men vær også åben for, at de måske selv prøver at komme til at overhale mens du "springer køen over".

Hvor står der noget som helst i færdselsloven om at man skal holde "køen" når man overhaler?! Der står til gengæld at man ikke må være til gene eller fare for andre trafikanter - det betyder blandt andet at man ikke bare kan begynde at accelererer og trække ud uden at orientere sig. Hele ideen med at overhale er vel også at komme foran de andre biler, så det er svært at gøre uden at "springe køen over" (sikke en idiotisk tanke).

Men nu er det heller ikke typerne jeg henviser til, men folk der har en åben vej foran sig, men bare ikke bryder sig om at jeg vil forbi dem.

Så, jo, de lidt-for-langsomme er til tider lige så slemme, fordi man tror at fordi man holder sig på den rette side af fartbegrænsningen, så får man særlige rettigheder til at opføre sig som betjente, hvilket sq snart er de farligste bilister, da de mener de skal opdrage på alle andre.

  • 2
  • 4

de der der fastholder at de er i deres gode ret til at køre 70 km/t på en landevej


Hvis grænsen er 80 km/h, har de mere ret til at køre 70 end til at køre 90.

Hastighedsgrænsen er en øvre grænse, ikke en nedre grænse. Og hvis man ikke kan holde konstant hastighed*, må man dermed indlægge en buffer i sin hastighed, så der er plads til udsving inden for den tilladte grænse.

(*: Jeg hører meget ofte fra personer, der kører for hurtigt, at det er meget svært at holde konstant hastighed, og at man bruger alt for meget tid på at kigge på speedomeret, hvis man alligevel forsøger. Jeg har selv lidt svært ved at forstå, at det skulle være så svært, da det ikke stemmer med mine erfaringer. Men hvis påstanden er korrekt, må den jo gælde begge veje.)

  • 3
  • 2

Hastighedsgrænserne på landeveje er valgte så enhver, der endnu opfylder kravene til kørekort, og kører i en bil der kan synes, kan køre med denne hastighed.

Den skov af 70 og sågar 60 km/h begrænsningstavler der er skudt op som mælkebøtter langs vore landeveje fortæller netop at myndighederne vurderer hver enkel strækning, under hensyntagen til den generelle 80 km/h hastighedsbegrænsning.

Hvis de rethaveriske minus 10 km/h billister kommer op til køreprøve vil de dumpe såfremt de ikke ufortøvent accelererer op til den maksimalt tilladte strækningshastighed, med mindre ydre årsager tilsiger andet.

  • 1
  • 3