Digital sladrehank bekræfter myter om unge bilister
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Digital sladrehank bekræfter myter om unge bilister

Donglen sender information om din kørsel til din mobiltelefon. Derefter sendes dataene videre til forsikringsselskabet. Foto: Marius Valle

Forsikringsselskaber i Norge har i et års tid tilbudt en type forsikring, hvor prisen afgøres af, hvordan du faktisk kører.

Tjenesten består kort fortalt af en dongle, der indsamler kørselsdata og videresender dataene til forsikringsselskabet. Dermed kan de se, hvordan du kører og tilbyde dig en bedre pris, hvis du kører forsigtigt.

Det lyder måske som lidt af et overvågningsmareridt. Men Svein Skovly, leder for innovation og projektleder for udvikling af ‘smarte bilforsikringer’ i Sparebank 1, som er en af de banker, der tilbyder denne type forsikring, siger, at de indsamler så lidt data som muligt.

Alligevel ser det norske datatilsyn med en vis skepsis på projektet. Men mere om det senere.

Begrænser informationen

Sparebank1 har en aftale med datatilsynet, som blandt andet dikterer, at dem, der arbejder med skadesopgørelser ikke har adgang til kørselsdataene.
Forsikringsselskabet har heller ikke adgang til detaljerede data om din kørsel.

Kører du for eksempel uforsigtigt og mister herredømmet over bilen ogdrøner ind i et træ, har forsikringsselskabet ikke mulighed for at se dette i de indsamlede data.

Ude af øje, ude af sind - når enheden er koblet til, er det ikke nødvendigt med mere tilsyn. Foto: Marius Valle

Donglen i bilen indsamler data om omdrejninger i minuttet, motortemperatur m.m., mens bevægelsessensorer registrerer, hvordan kørslen glider. Dataene lagres som tidsintervaller - altså hvordan kørslen har været inden for et interval på en time.

Dermed kan forsikringsselskabet udelukkende se, hvor længe bilen har kørt, samt hvordan kørestilen har været inden for intervallerne. Skovly forklarer, at specifikke tidspunkter ikke kan undersøges, eftersom de ikke indsamler data om dette. Der indsamles heller ikke data om, hvor du har kørt.

»Vi får information om, hvor langt du har kørt ved forskellige hastighedsintervaller, men ikke om, hvor du har været. Har du kørt 80 km i timen en del, så ved vi ikke, om det er sket i en 50 eller 110 km-zone,« siger Skovly.

Der er meget, vi ikke vil vide

Han siger, at de heller ikke har noget ønske om at få adgang til sådanne data.

»Vi kunne have set på GPS-data. Men har du lokationsdata, er det jo ikke anonymiseret. Ser man, hvilken adresse du kører fra hver dag, er det let at finde ud af, hvem du er. Vi har konkluderet, at der er meget, vi ikke ønsker at vide. Hvis politiet kommer til os og beder om information om en af vores kunder, så er det rart at kunne sige, at vi ikke ved noget,« siger han.

Men hvad bruges dataene så til andet end at fortælle forsikringsselskabet noget om, hvordan din kørestil er? Svaret er kundeindsigt. Med disse data kan de danne sig et billede af, hvordan folk kører.

Normalt beregner forsikringsselskaberne risici ud fra skader, der allerede er opstået. Med de nye data får de mere indsigt i, i hvordan forskellige grupper rent faktisk opfører sig i trafikken.

Bekræfter myterne

De har for eksempel bemærket, at en del af den eksisterende opfattelse bekræftes. For eksempel at unge mænd har en mere risikopræget kørestil end midaldrende mænd, og at ‘bilmærker, der har et design, der ansporer til en aktiv kørestil’, som Skovly kalder det, tiltrækker bilister, som har en sådan kørestil.

»Forskellen er, at vi nu kan udpege en ung mand, der ejer en risikobil, men kører sikkert, og give ham en prisfordel. Det skal selvfølgelig balanceres, for forsikring handler om et kollektivt tankesæt og om at deles om risikoen. Så vi skal selvfølgelig ikke gå for langt,« siger Skovly.

For kunder er fordelen, at en pæn kørestil betaler sig. Men forsikringsselskaberne ønsker ikke at tvinge kunden til at lade sig overvåge. Dermed er prisfordelen, man som kunde kan opnå, ikke så stor, at dem, der ikke ønsker overvågning, skal føle sig straffet. Prisfordelen begynder ved 5 pct. og kan maksimalt nå op på 15 pct.

Appen viser dig, hvordan bilen bliver kørt, og giver dig point. Foto: Screenshot af app

Kunderne får også den fordel, at de ikke selv behøver følge med i, hvor langt de kører, da dette er noget, der automatisk genereres information om.

Stadig ikke statistisk holdbart

Foreløbig har Sparebank 1’s ‘smarte forsikringsordning’ omtrent 8.000 brugere. For at få et datagrundlag, som er statistisk holdbart, er det nødvendigt med cirka 10.000 ‘køreår’ - dvs. data fra 10.000 brugere i et år.

Selve donglen er udviklet af hollandske TomTom. Det er dem, der modtager data fra donglen, og Sparebank 1 henter så sine data om kunderne herfra. Appen og det øvrige er udviklet internt hos Sparebank 1.

Dataene er anonymiseret og kan ikke sættes i forbindelse med den enkelte bruger, forklarer Skovly. Det er kun forsikringsselskabet, som har denne mulighed.

Næste skridt bliver at udvikle platformen, der kaldes Spinn, så der kan tilbydes nye tjenester til bilejere. Tanken er at samle dine kørselsdata, så du kan bruge det som dokumentation for, hvordan bilen er blevet kørt, den dag, du ønsker at sælge den.

Tjenesten åbner også for en såkaldt eCall-løsning. eCall er et europæisk nødopkaldssystem, som bliver obligatorisk i nye biler fra næste år. Det skal sikre automatisk varsling til redningstjenester, hvis en bil er i en ulykke.
»Vi har en infrastruktur, som gør, at vi kan tilbyde en tilsvarende tjeneste til de biler, som er ældre,« siger Skovly.

Dette vil indebære, at telefonen, som kommunikerer med donglen i bilen, automatisk sender data og foretager et nødopkald, hvis uheldet er ude.
Han siger, at de også forestiller sig andre tjenester i fremtiden, men at det stadig er usikkert, hvad det bliver.

Miljøscore

Sparebank 1 har implementeret en såkaldt miljøprofil, som giver dig en tilbagemelding om, hvor miljøvenligt du kører. Foto: Screenshot af app

De har imidlertid allerede udvidet appen med en miljøscore-funktion, der baseret på kørslen, motorens temperatur og andre faktorer giver dig en tilbagemelding om, hvor miljøvenlig din kørsel er.

For eksempel vil hyppige småkøreture med kold motor giver mere partikelfourening og reducere miljøscoren. Dette får dog ikke konsekvenser for forsikringspræmien, forklarer Skovly og påpeger, at dette er et første forsøg på at påvirke kundernes adfærd.

Andre nyttige funktioner kunne være fejlkoder fra bilen, som kan formidles via appen, så man skal kunne opsøge et autoværksted, før en fejl udvikler sig til et dyrere problem.

Også biløkonomi, altså hvor meget bilen faktisk koster dig, kan formidles via appen. Så kan du også få anbefalinger til, hvordan du kan ændre dit kørselsmønster for f.eks at reducere brændstofudgifter.

Unik i Europa

Skovly fortæller, at løsningen er unik i europæisk sammenhæng og får meget opmærksomhed i den internationale forsikringsbranche.

»Vi får meget opmærksomhed for at tænke lidt anderledes, end man ellers gør. I Europa handler sådanne løsninger om risikovurdering og pris, mens vi tænker på kundeengagement og værdi,« siger han.

Italien og Sydafrika er de markeder, som er længst fremme med dongle-overvågning af kunder, og det hænger formentlig sammen med kriminalitetsbilledet i de lande, mener han. Der er tjenesterne tilknyttet tyverialarmer og sporing af stjålne biler - noget, som er et langt mindre problem i Norge.

Den store tanke bag initiativet i Norge er, at den skal kunne påvirke kundernes adfærd. Det vil have stor effekt på ulykkesstatistikken, tror Skovly.

»Vi ser allerede effekten af, at mange biler på vejen har nye sikkerhedsteknologier, men det alene er ikke nok. Det er fortsat føreren af bilen, som er den vigtigste faktor,« siger Skovly.

Trylleord

»Sikkerhed er ofte et trylleord, som åbner for brug af personoplysninger til nye formål. Men hvis information tiltænkt sikkerhedsformål for eksempel bruges til at finde en restaurant, så bliver det helt forkert,« siger Atle Årnes, fagdirektør for teknologi i det norske datatilsyn.

Han påpeger, at løsningen, som for eksempel Sparebank 1 og flere andre norske banker og forsikringsselskaber arbejder med, foreløbig er begrænset til indsendelse af personlige oplysninger og ikke indsamler for mange data om dig.

Men det norske datatilsyn er bekymret for, at dette kan være starten på en udvikling, hvor man bruger flere og flere af oplysningerne, når man først har fået adgang til dem.
»Det, vi er bekymrede for, er muligheden, som implementeres i bilerne af hensyn til forsikringsselskaberne. Vejen mod mere overvågning bliver stadigt kortere,« siger Årnes.

Nye biler har i større grad mulighed for at indsamle data og sende disse af sted til for eksempel bilproducenten. Men mere overvågning i bilen er ikke en uundgåelig udvikling, mener Årnes.
»Man skal definere formålet krystalklart. Informationen må ikke bruges til andre formål, end det er oplyst, at den skal bruges til,« siger han.

For eksempel må tjenester som eCall eller ITS-systemer ikke bruges til at sende dig reklamer for virksomheder i nærheden, medmindre du selv har godkendt yderligere tjenester og er indforstået med, hvad det indebærer.

Europæisk samarbejde for at hindre misbrug

Han fortæller, at datatilsynene i Europa arbejder sammen for at forhindre misbrug. Tredjeparter har interesse i at komme ind i disse systemer og tilbyde deres tjenester, og derfor er det vigtigt at få reguleret dette, så der ikke sker en glidende overgang fra det, som var systemernes oprindelige formål.

Hvordan fremtidige tjenester knyttet til bilforsikring kan udvikles, er stadig uklart. Men forsikringsbranchen og alle andre, som indsamler data om os, må selv sørge for, at de følger lovgivningen.

»Hvis nye tjenester bare skal give dig information, for eksempel om bilens tilstand, så stopper det der i bilen, uden videresending og behandling på en central server. Hvis virksomheder skal indhente information til deres egne formål, skal de have tilladelse til det,« siger Årnes.

Mange virksomheder er interesserede i at vide mere om deres kunder.

»Viden er magt, og at vide mest muligt om kunderne giver magt. Det, som sker på det niveau, vi er på nu, er, at du får information om, hvordan du kører. Det er den milde variant i starten, så må vi se, om det ændrer sig senere, for eksempel hvis nogen ønsker at indsamle mere information, som kan bruges på andre måder og til nye formål,« siger Årnes.

Denne artikel har tidligere været publiceret på tu.no.

Jeg ville miste følelsen af ejerskab over min bil, med sådan en tracker ombord.
Lidt det samme som den paranoide følelse man får når der ligger en politibil bag ved en.
Man ved godt man ikke har gjort noget forkert, men hvad nu hvis...
Personligt siger jeg nej tak til mere overvågning, men spørgsmålet er så hvor lang tid der går før det er "normalen" med overvågning?
Kommer til at tænke på stråtage og forsikring af disse.
En bekendt har en fin gård med stråtag. For et par år siden blev han varslet prisstigning i husforsikring, som så viste sig at være næsten dobbelt op. Sagt på en anden måde, kunder med stråtag var ikke længere ønsket i det forsikringsselskab.
Lur mig om ikke det kommer til at forløbe sådan om nogle år. Unge får en obskur forsikringspris tilbudt, eller alternativet, en tracker...
Et par år efter kommer turen så til "de voksne".

  • 6
  • 3

Så kommer vi til at se endnu flere i Up! og lignende der kører endnu langsommere end de 72 km/h (80 på deres løgnagtige speedometer) som de kører på landeveje i dag.
Sidste mand i trafikopstemningen bagved skal være glad hvis han kan køre 60

  • 3
  • 6