Digital radio på glatis
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Digital radio på glatis

Regeringsskiftet bringer Medieaftalen 2001-2004 i fare og kan betyde begyndelsen til enden for dansk DAB-digitalradio, der ellers skulle give flere programmer og bedre kvalitet. Desuden er DAB teknologisk måske lige så "Dead And Buried" som analog FM-radio, hvis det er muligt at modtage radiodata fejlfrit på digital-tv.

Finland sender allerede radio på sine digitale fjernsynssendere efter det såkaldte DVB-T-system, som Medieaftalen kun vil bruge til fjernsyn, samtidig med at DR skal indføre et rent radiosendenet efter DAB (Digital Audio Broadcasting). DVB-T betyder jordbaseret "Digital Video Broadcasting" - altså fjernsyn.

Spørgsmålet er om et separat DAB-sendenet er et reelt fremskridt - eller en investering i gammel teknologi fra 1987, som den tekniske udvikling er løbet fra. Og spørgsmålet er aktuelt, idet det nye regeringsgrundlag siger, at "radio- og tv-stationer skal kunne udvikles i takt med de teknologiske muligheder".

»Hvis DVB-T virker med et realistisk antal sendemaster, er det en klart mere elegant løsning end DAB. Der bruges langt flere ressourcer på DVB-T, så udviklingen går stærkt,« siger centerleder Knud Erik Skouby fra Center for Tele-Information på DTU.

Hos DR Teknologi mener ingeniør Jørn Andersen dog, at DAB ikke bare er muligt, men også påkrævet.

»Radio på DVB-T vil aldrig give samme sikre dækning af hele landet som DAB. Det er DVB-T ikke konstrueret til,« siger Jørn Andersen.

DR som lokomotiv
Flere europæiske radiofonier har overvejet at springe DAB over og sende radio på DVB-T. Finlands public-service station YLE (Yleisradio) forsøger i praksis, og både Nokia og Finlux leverer stationære modtagere til radio på DVB-T.

»Radio på DVB-T kan blive en bedre og billigere løsning end DAB. DVB-T er digitalt og kan derfor sende hvad som helst,« siger Kari Risberg, chef for transmission og distribution hos YLE.

Han kalder DVB-T for "Digital Versatile Broadcasting", altså mere alsidigt (versatile) end blot video. YLE sender fire radioprogrammer i samme datastrøm som fem digitale fjernsynskanaler på DVB-T - og satser på at spare DAB-sendenettet væk.

Medieaftalen 2001-2004 mellem Socialdemokratiet, De Radikale, CD og SF omfatter digitale sendenet til både radio og tv, men binder ikke de tidligere oppositionspartier V og K, siger den nye kulturminister Brian Mikkelsen (K) til Ingeniøren.

Aftalen gav DR rollen som lokomotiv for to DAB-sendenet. 25 procent af den første landsdækkende DAB-blok skulle dog gå til den fjerde radiokanal - men den vandt DR til oppositionspartiernes store fortrydelse selv. Dermed sad DR Radio solidt på DAB-sendenettet med op til 20-25 programmer.

Størsteparten af det næste regionale multipleks er nemlig også tiltænkt DR Radio, selv om DR ikke må byde på den femte radiokanal, der skal have de sidste 25 procent. Det regionale multipleks deles ved Lillebælt i øst og vest.

En sender til mobil DVB-T kan overføre mindst 60 samtidige stereoprogrammer mod kun seks på DAB eller blandes med op til tre tv-programmer. Derfor kan DVB-T indeholde mange parallelsendte DAB-lignende programblokke.

Det springende punkt er, at DVB-T primært er udviklet til stationær modtagelse og fast antenne. Hvis mobil DVB-T skal blive lige så robust som DAB, skal modtagerne have to antenner og dataraten sættes ned. I sidste ende gælder det kompleksitet og kapacitet - og dermed prisen for at sende og modtage.

Risikoen for, at DAB politisk og teknologisk bliver overhalet af DVB-T, stiger i takt med, at DVB-T kommer ned i pris og op i robusthed. Hvis mobil radiomodtagelse på DVB-T ender med at blive en gratis sidegevinst, inden udskiftningen af de syv millioner danske FM-modtagere for alvor kommer i gang, kan projektet vise sig dødfødt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først