Digital pioner: »Det bekymrer mig, når forfængelige ejerledere blokerer for teknologi«
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Digital pioner: »Det bekymrer mig, når forfængelige ejerledere blokerer for teknologi«

Kan man leve af at producere sand i Danmark? Ja, sagtens, lyder det fra Dansands adm. direktør, Poul Konrad Beck. Men det kræver et vist element af kompleksitet - og at man som virksomhedsleder smider forfængeligheden. Illustration: Morten Vittrup Lund

Med sin osende skorsten, transportbånd og gummigeder, der læsser sand i en kæmpestor grusgrav, fremstår Dansands produktion ved første øjekast måske ikke som den mest moderne af sin art i Europa.

Men tag ikke fejl: Den midtjyske virksomhed er digitaliseret og automatiseret på stort set alle ledder og kanter. Fra ordresystemet, der automatisk henter ordrer hos kunden og sender en faktura, når varen forlader Dansands produktion, til de fuldautomatiske tørreovne og sorteringsanlæg, der kan styres hjemme fra operatørens søndagskaffebord via en VPN-tunnel.

Flere af Dansands maskiner kører således op til 7.000 timer om året – men Dansands medarbejdere er kun på arbejde i 2.800 af dem.

Automatisering var en bunden opgave

Sandproducenten fra Brædstrup syd for Silkeborg rummer med andre ord en produktion, der i dén grad rimer på Industri 4.0 og andre af tidens modeord.

Men rent faktisk har Dansands operatører kunnet fjernstyre produktionsanlæggene i over 15 år. Det Scada-system, hvorfra hele fabrikken styres, stammer fra 2002. Samme år som Dansands første industrirobot rykkede ind i pakkeriet.

For administrerende direktør og medejer Poul Konrad Beck er automatisering og digitalisering ikke en mulig investering. Det er en forudsætning for overhovedet at eksistere. Vel ligger fabrikken naturskønt i Søhøjlandet, i en 22 millioner år gammel flodseng, som har givet optimale betingelser for indvinding af det siliciumdioxid-holdige kvartssand, der er virksomhedens kerneprodukt.

Men det er også et affolket område uden offentlige transportforbindelser, og hvor nærmeste landsby ligger fire-fem kilometer væk. Hvilket gør det svært at tiltrække ufaglært arbejdskraft – som vel at mærke også skal have et vist teknisk niveau.

»Allerede i 2001 digitaliserede og automatiserede vi fabrikken ud fra den præmis, at vi kunne se, at den klart største udfordring for Dansand er manglen på arbejdskraft. Så et eller andet sted var det en bunden opgave,« fortæller Poul Konrad Beck.

Kom nu i gang

Dansand – der årligt forarbejder og sælger 350.000 ton sand til 13 lande i form af blandt andet fugesand til byggemarkeder, støbesand til industrien og sand til golf- og kunststofbaner – er i Poul Konrad Becks optik et eksempel på, at det sagtens kan lade sig gøre at bibeholde tung industri i Danmark.

Men det kræver, at man som virksomhed ser ny teknologi som en forudsætning – og at man allerede er kommet ud at startblokken, mener han.

Når Poul Konrad Beck er ude og holde foredrag om Dansands erfaringer med digitalisering, lægger han som regel ud med at vise et billede af henholdsvis en medarbejder foran en computerskærm og en industrirobot. Begge billeder stammer fra Dansands produktion, begge billeder er taget i begyndelsen af årtusindet.

»Og så siger jeg lidt provokerende: Hvis I ikke som virksomhed allerede er i gang, så er det godt nok for sent.«

Ledere er forfængelige

Poul Konrad Beck er selv ejerleder. Han ejer halvdelen af den virksomhed, som hans far stiftede i 1971. Den anden halvdel ejes af belgiske Sibelco, der er blandt verdens største mineral- og sandproducenter.

Men én af hans kæpheste er netop de mindre ejerledede virksomheder rundt omkring i Danmark, som han frygter bliver hægtet af den digitale udvikling på grund af det, han kalder ejerlederens forbandelse – forfængelighed.

»Det er mit hovedmantra: Ledere er forfængelige. Og når de er det, er man bange for at vise, hvad man ikke ved. Og så går det galt. Som leder skal jeg også turde være ærlig og turde sige: Det og det har jeg ikke forstand på,« siger Poul Konrad Beck.

Der er i de senere år kommet mere og mere fokus på den forholdsvis store klump af danske virksomheder, primært de mindre af slagsen, som halser bagefter i det digitale ræs. En IDA-rundspørge i 2016 viste en alvorlig mangel på viden om Industri 4.0, og senest har regeringen i sit digitale vækstudspil lagt op til, at der afsættes 35 millioner kroner til et digitalt kompetenceløft af SMV-lederne.

»Problemet er de ejerledede virksomheder, hvor ejeren måske har været en god maskinarbejder og har lavet en eller anden fantastisk dims. Men det betyder jo ikke, at han er god til ledelse eller it. Og så kan man ende med at ødelægge virksomheden,« lyder det fra direktøren, mens han viser rundt i Dansands produktion.

Fuldstændig ligeglad med teknikken

Her er i forvejen ikke mange mennesker. Men hans næste projekt bliver at automatisere yderligere, så der kan omsættes for en halv gang mere end i dag uden flere medarbejdere.

Det kunne ske ved hjælp af selvkørende trucks og kunstig intelligens, men mere konkret vil Poul Konrad Beck helst ikke blive for nuværende.

»Jeg ved, hvad jeg vil have, men teknikken bag kender jeg sjældent. Når vi kommer ned i digitale teknologier, må vi ikke være begrænset af, at det kun er mig, der kender løsningerne,« siger han – og melder også ‘fisk’ på spørgsmålet om, hvilke protokoller og netværk der benyttes for at kunne fjernstyre anlæggene.

Poul Konrad Beck understreger, at man som leder skal tilegne sig et vist teknisk niveau. Han skal vide, hvad der teknisk set er muligt. Men grundlæggende er han »fuldstændig ligeglad« med, hvordan teknikken fungerer.

Den praktiske udførelse er lagt i hænderne på dels en teknisk afdeling, der arbejder med dokumentation og kvalitet, dels en vedligeholdelsesafdeling. Hertil kommer en produktionschef, der ‘binder det hele sammen’ og en ledende medarbejder, der udelukkende har til opgave at udvikle fabrikken.

Mennesker og maskiner kommer til at gå hånd i hånd

Det digitale fokus har betydet, at Dansand i dag omsætter for fire gange så meget som i 2001. At virksomheden i samme periode har øget antallet af medarbejdere fra dengang godt 25 til i dag 40, er – set fra Poul Konrad Becks bord – en understregning af, at hverken robotterne eller kunstig intelligens kommer til at betyde massearbejdsløshed for den danske arbejder.

»Nogle vil gøre det til en diskussion mellem os og dem; mellem mennesker og maskiner. Men sådan ser jeg det ikke. Den danske specialarbejder kommer til at få meget mere skånsomt arbejde, og vi vil ikke slide dem ned på samme måde som tidligere. Det bliver et bedre samfund, hvor automation og mennesker kommer til at gå hånd i hånd. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Og jeg tror, vi kommer til at se nogle produktioner, som vi troede ville være gået tabt for mange år siden, som bliver her i Danmark,« forudser han.

»Så jeg er ikke så bekymret for dén del. Jeg er til gengæld bekymret, når du har en ejerleder, som står i spisen for en virksomhed, og som i egen forfængelighed ikke vil lade ny teknologi komme ind, bare fordi vedkommende ikke ved noget om det. Dét er problematisk.«

Siger Poul Konrad Beck, som er helt med på, at det er svært at afgive magt. Og som selv gik ned med stress på et tidspunkt, fordi det var for svært at slippe kontrollen:

»Men man er nødt til blotte sig og vise svagheder som leder. Sådan er det bare.«