Digital ingeniørundervisning vinder frem
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Digital ingeniørundervisning vinder frem

Foreløbig sker det kun i helt særlige tilfælde, men om nogle år er det muligvis en del af de almene ingeniøruddannelser. Det handler om MOOC: Massive Open Online Courses.

Indtil videre er det som udgangspunkt ikke muligt at få merit for et MOOC på DTU. Det kræver, at det universitet, der udbyder kurset, har foretaget en vurdering af, hvor mange points (ECTS el. lign.) kurset er værd, og at der er sket en reel faglig bedømmelse af den studerende. Og det er normalt ikke tilfældet med MOOC, fortæller Birgitte Lund Christiansen, centerleder for LearningLab på DTU, der arbejder med kvalitetsudvikling af uddannelser, undervisning og læring.

Birgitte Lund Christiansen afviser ikke, at det er hændt, at en studerende har fået merit for et MOOC. Men det vil kræve massive ressourcer at godkende MOOC i større skala, fordi DTU skal verificere det faglige indhold og niveau samt gyldigheden af den faglige bedømmelse.

DTU udbyder allerede selv MOOC, men ikke som formelle byggeklodser i DTU’s uddannelser. De kan indgå i kurserne som godt undervisningsmateriale eller som metode til at få studerende med forskellige forudsætninger på niveau. Det kan for eksempel være kandidatstuderende fra forskellige nationale og internationale uddannelser, som kan have behov for at udfylde huller.

»Før kunne man henvise til en bog, men i dag kan man henvise til et MOOC,« siger Birgitte Lund Christiansen.

Enkelte bruger MOOC

Enkelte undervisere på DTU bruger MOOC’s, de selv har lavet, i deres undervisning. Et MOOC kan bruges som første del af et kursus, hvor resten foregår mere projektorienteret med vejledning og feedback af en underviser.

Birgitte Lund Christiansen afviser ikke, at man en dag vil bruge MOOC som fag på DTU og give merit for MOCC, der udbydes af anerkendte universiteter, som verificerer kurserne.

»Vi har kun set begyndelsen. Der kommer en jungle, og det er da muligt, at det bliver mere almindeligt, at de udmåler studiepoints og formel bedømmelse (eksamination). I givet fald må vi se på, hvordan vi kan klare de udfordringer, der er forbundet med at kombinere MOOC med vores øvrige uddannelsestilbud.«

Dér vil godkendelse af merit for MOOC kunne fungere som en parallel til optaget af internationale studerende i dag, hvor der også kun optages studerende fra godkendte universiteter.

Innovationschef på Teknologisk Institut Hanne Shapiro mener ikke, at universiteterne behøver at være så skeptiske over for at bruge MOOC som en del af undervisningen. Hun sidder både i kommissionens rådgivningsgruppe for digitalisering og undervisning og i digitaliseringsgruppen på Københavns Universitets Science-fakultet, og her er MOOC et emne, der bliver diskuteret.

»Som led i digitaliseringen tænker vi MOOC ind som en chance for at få nogle af de bedste internationale undervisere fra blandt andet Stanford til at undervise i det, der er deres speciale. Det kan give international undervisning på en helt anden skala,« fortæller hun.

Svært at tjekke brugeren

MOOC giver alle med en netforbindelse muligheden for undervisning på højt niveau enten gratis eller mod en lille betaling for et eksamensbevis.

Et af de generelle kritikpunkter mht. at bruge dem som meritgivende er, at det umiddelbart er umuligt at tjekke, hvem der egentlig tager den endelige eksamen.

Hanne Shapiro mener ikke, der er den store forskel på det, og så hvordan man tager eksaminer i dag, hvor der både findes 24-timers eksaminer og uge-eksaminer. Her er det heller ikke muligt at tjekke, hvem der egentlig skriver det endelige produkt.

Et andet kritikpunkt er, at der mangler interaktion mellem de studerende, og at det er en væsentlig del af indlæringen på de danske ingeniøruddannelser i dag.

Godt til netværk

Henrik Brohus, studieleder og lektor på det ingeniør- og naturvidenskabelige fakultet på Aalborg Universitet, mener, at en vigtig del af undervisningen er, at de studerende har mulighed for at bruge hinanden til at løse de stillede opgaver, og at det har vist sig at øge indlæringen. Men det er der taget forbehold for i nogle MOOC’s, mener Hanne Shapiro:

»Hvor meget interaktion har du reelt på de store hold i dag? Igen er det meget afhængigt af MOOC-designet, for i nogle MOOC’s er der meget interaktion,« siger hun.

Nogle MOOC’s giver mulighed for virtuel interaktion mellem de studerende og derigennem mulighed for at opbygge et internationalt netværk.

MOOC får dig ikke ud af sengen

En ting, som MOOC’s dog ikke kan hamle op med, er motivationen til at komme ud af sengen om morgenen, påpeger Henrik Brohus.

»Nogle dage kan det måske føles helt håbløst for de studerende at skulle ud ad døren og på uni. Men det sociale kan tit hive i retning af, at de kommer ud af sengen, får en tandbørste i munden og kommer af sted,« siger Henrik Brohus.

Hanne Shapiro mener, at det er sandsynligt, at MOOC’s vil blive benyttet på de danske ingeinøruddannelser, men regner ikke med, at det vil ændre uddannelserne grundlæggende. Til gengæld skal der være fokus på, at de ikke bliver indført af de forkerte grunde.

»Udfordringen er, at det ikke skal blive en besparelsesordning, så MOOC’s kommer til at stå i stedet for konfrontationsundervisning,« siger hun.

Emner : Karriereguide
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først