Digital adgang til Vejle
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Digital adgang til Vejle

Som den første danske kommune har Vejle lagt sit kommuneatlas ud på nettet, så enhver kan få oplysninger om byens historie, karakteristika og bevaringsværdige huse og miljøer.

Det digitale atlas er en videreudvikling af et trykt atlas for Vejle, der udkom for to år siden. Formålet med den ny version er at give borgerne adgang til gratis informationer samt at give byens politikere og administration et værktøj ved byplanlægningen.

Kan blive bedre

Vil man vide noget om den her viste bygning og søger på ”Vejle Bank”, giver det ikke noget resultat. Men søger man på ordet ”bank”, får man seks henvisninger til tekster i atlasset. Hvis man ikke har den nøjagtige adresse, kan det således være ret besværligt at undersøge, om et bestemt hus er omtalt eller ej. (Foto: A. Hartung) Klik for større billede. Illustration: A. Hartung Klik for større billede.

Det digitale atlas handler ganske som det trykte atlas om bevaringsværdige miljøer og huse fra før 1940. Hvis man vil vide noget om et bestemt hus, kan man søge på den eksakte adresse eller blot på gadenavnet. Søger man f.eks. på "Kirketorvet", får man opgivet husnumrene på syv registrerede huse - men kun husnumrene, så man må klikke sig ned gennem rækken for at finde netop det hus, man søger. Her havde det været en hjælp, hvis første klik havde givet lidt flere oplysninger end blot husnumre.

Man kan også søge på navne, og prøver man f.eks. med "Torvehallerne", får man at vide, i hvilke afsnit af atlasset, man kan læse om Torvehallerne - men uden at man kan hoppe direkte til de pågældende steder. Selv om Torvehallerne er omtalt, giver det intet resultat at indtaste "Kirketorvet 10", som ifølge Krak er Torvehallernes adresse. Så det digitale atlas er (endnu) ikke helt træfsikkert.

Når man har fundet et bestemt hus, kan man både se et billede af det og få oplysninger om dets opførelsesår, eventuelle ændringer, bevaringstilstand, værdi for det omgivende miljø m.m. Atlasset rummer desuden en mængde kort, der kan forstørres, ligesom sigtelinier og udsigtspunkter kan gøres interaktive.

Kan udbygges løbende

Den elektroniske udgave af Vejle kommuneatlas er blevet til som et udviklingsprojekt mellem kommunen og Kulturarvsstyrelsen samt arkitektfirmaet Gert Bech-Nielsen og reklamebureauet Powerunit.

Arkitekt Gert Bech-Nielsen har været med til at lave 15 kommuneatlas og har en bred indsigt på området, idet han tidligere har studeret datalogi og nu underviser i fotogrammetrisk opmåling som professor ved Arkitektskolen i Århus. Han siger:
»Nogle af fordelene ved det digitale atlas er, at det løbende kan opdateres, og der kan kobles nye typer informationer og registreringer på, eksempelvis geoinformationssystemet GIS. Desuden giver den elektroniske version plads til flere historiske billeder og forklaringer, som for eksempel kan hjælpe husejere, der vil føre deres ejendom tilbage til dets oprindelige udseende.«

Prisen vurderes

Kulturarvsstyrelsen håber, at flere vil udgive digitale atlas, da erfaringerne fra Vejle viser, at de skærper forståelsen for, hvad der er værd at værne om af huse, gadebilleder, landskaber mm. Flere kommuner har da også vist sig interesseret, bl.a. Vejles nabokomuner og Københavns kommune.

Det koster ca. 1,2 mio. kr. at udarbejde et digitalt kommuneatlas, inklusive registrering, fotografering, korttegning, manuskriptskrivning etc., skønner cand. mag. Hannelene Toft Jensen, Kulturarvsstyrelsen.

»Prisen for et digitalt atlas er i dag den samme som for et trykt atlas, men det har større rækkevidde. Så vi regner nu på, om arbejdsgangen kan gøres billigere,« siger hun.

Hvis en af de cirka 70 kommuner, der allerede har et trykt kommuneatlas, gerne vil have et elektronisk, kan de naturligvis genbruge mange oplysninger og billeder. Men hvis et atlas er mere en cirka fem år gammelt, anbefaler Kulturarvsstyrelsen, at der bliver foretaget en ny registrering.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten