Dieselskandalen giver beskidt luft i et årti endnu
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dieselskandalen giver beskidt luft i et årti endnu

Volswagens markedsføring af clean diesel i USA var medvirkende til diesel-skandalens omfang. Illustration: Mariordo/Wikicommons

Det er ikke bare en bureaukratisk detalje, at nye dieselbiler udleder syv gange flere sundhedsskadelige kvælstofilter i virkelig trafik, end de er typegodkendt til.

Læs også: Nye dieselbiler forurener syv gange mere end de er godkendt til

Det dokumenterer en fremskrivning, som Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) under Aarhus Universitet har foretaget. Heri forudser forskerne det danske udslip af forskellige typer af luftforurening frem til 2030.

Vejtrafik er den største udleder af NOx

Vejtrafikken stod i 2014 for 44 procent af det samlede udslip af NOx og var dermed den største enkelte udleder. Umiddelbart ser det ud til, at vi er på rette vej med at nedbringe det udslip, fordi lovgivningens grænser for udslip jævnligt strammes.

Læs også: Miljøminister: Nu flytter vi omstridt NOx-målestation

Hvis lovgivningen havde virket efter hensigten, ville udslippet af kvælstofilter falde med 22 procent frem til 2020 og med 40 procent frem mod 2030, begge dele sammenlignet med 2014, viser universitetets beregninger.

Faldet skyldes næsten udelukkende, at udslippet fra bilerne styrtdykker med hele 72 procent i 2030 - hvis man altså tør tro på, at nye udslipsnormer virker.

Tre gange mere NOx end forudset

Det gør Aarhus-forskerne imidlertid ikke. De har derfor gennemført en serie alternative beregninger for at se på, hvordan NOx-udslippet udvikler sig. Konkret tager de udgangspunkt i, at nye person- og varebiler på diesel, som er godkendt efter den seneste udslipsnorm, Euro 6, udleder lige så meget NOx som ældre biler godkendt efter Euro 5.

Læs også: NOx-krav og dieselskandale kan tvinge gamle busser og lastbiler ud af København

Bliver det tilfældet, kommer persondieselerne til at udlede tre gange så meget NOx i 2030 og en tredjedel mere allerede i 2020. Det svarer til, at halvdelen af den reduktion, som vejtrafikken ellers står over for, forsvinder. Faldet i 2030 bliver altså på 36 og 72 ikke procent, viser beregningerne.

Noget bedre går det, når forskerne tager udgangspunkt i, at der i årene fra 2019 kommer krav til at teste dieselbilerne i virkelig trafik og ikke kun i laboratoriet. Hvis de tests ellers virker som ventet, så vil dieselbilerne ikke udlede tre gange mere NOx end ellers forudsat, men kun 39 procent ekstra.

Det går den rigtige vej med partikler fra brændeovne

Fremskrivningen viser i øvrigt, at det går den rigtige vej med det danske udslip af ikke bare NOx, men også de endnu mere sundhedsskadelige partikler. Brændeovne udleder næsten to tredjedele af alle partikler herhjemme, og i takt med at de ældste og mest forurenende eksemplarer bliver erstattet med nye og mere miljørigtige modeller, falder partikeludslippet med 12 procent inden 2020 og med 30 procent i 2030.

Særligt for partikler hæfter forskerne sig dog ved, at der er stor usikkerhed om fremskrivningen.

Det Europæiske Miljøagentur anslår, at 3.000 danskere årligt dør for tidligt som følge af luftforurening. Heraf tilskriver agenturet de 50 dødsfald til forureningen med NOx.

Læs også: Bilernes voldsomme NOx-udslip slår 50 danskere ihjel hvert år

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og hvor stor andel kører i Kbh?
Det er selvfølgelig noget skidt, at EURO-norm ikke bliver fulgt, men var der ikke også noget med et lastbil-kartel?
Er der en opgørelse på bidrag fra transportgrupper? (Bus, tog, lastbiler, skibe, fly mm.)
Kan man stole på fremskrivningerne? Forudsætningerne DCE angiver risikerer at skride yderligere, særligt da en del ikke tager afsæt i virkeligheden.

  • 0
  • 2

Den slags beregninger mangler så mange NOx kilder at det bliver til noget sludder og samtidig vælger man så at udelukke alle andre forureninger og deres omkostninger - Samtidig ser man fuldstændig bort fra at det er politikernes afgiftspolitik der får folk til at vælge dieselbilen fordi
1 den har nok trækkraft til at trække en campingvogn el trailer - det har benzinudgaven ikke
2 hybridbilen er alt for dyr , så selvom den er langt bedre så fravælges den
3 diesel er meget økonomisk , jeg kører nemt 25 km / l i min (mellem)store dieselbil
4 elbiler beskattes så de bliver for dyre

DSanmark har ikke en klar politik for elbiler

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten